Israels demokrati versus sydafrikansk apartheid
En gang imellem hører man om apartheid i Israel, altså forskelsbehandling på baggrund af hudfarve eller etnicitet. Men hvis man dykker ned i begrebet er det snarere de omgivende lande, der forskelsbehandler på baggrund af køn, tro, religion og stamme. De værste eksempler er vel Iran, Saudiarabien, Afghanistan, Yemen, Sudan, Irak og Somalia, hvor massakrer er hverdag, men som der ikke findes i Israel. Sydsudan har lige valgt selvstændighed for at frigøre sig fra arabisk forskelsbehandling og undertrykkelse fra det nordlige. Det er apartheid, selv man ikke kalder det det, da de afrikanske stammer har færre rettigheder og muligheder end de sudanske arabere.
Videoen fortæller om forskellene på Israels demokrati og den sydafrikanske apartheid, der nu er afsluttet.
Det skrev jeg selv lidt om for et par år siden – eller rettere sagt, Gideon Levy skrev i Ha’aretz, og jeg skrev et blogindlæg om det.
I 2008 fik Israel og Vestbredden besøg af 21 menneskeretsaktivister fra Sydafrika, hvoraf mange havde været aktive mod apartheid.
De fandt, at forholdene især på Vestbredden er meget værre, end de nogensinde har været i Sydafrika. Selv i sydafrika har man ikke haft veje for “whites only” …
http://www.modspil.dk/wordpress/?p=139
Carsten Agger
26. februar 2011 at 06:33
Hvilken vej hentyder du til? Jeg er bekendt med route 443, der er for israelere og ikke palæstinensere, men der skelnes ikke på religion, hudfarve eller tro, men derimod statsborgerskab, idet kun israelere (jøder, muslimer, kristne, hvide, sorte) må anvende vejen og ikke PA-palæstinesere. Baggrunden for dette forbud for ikke-israelere er at PA-palæstinensere fra tid til anden smed bomber på route 443, I øvrtigt er forbuddet ophævet ved højesteret.
Nu har jeg flere artikler om apartheid som denne
http://semit.wordpress.com/2010/04/07/eugene-terreblanche-en-apartheidleder/
Så en artikel som modkraft.dk har inspireret mig til
http://semit.wordpress.com/2010/03/22/apartheid-i-sharpville/
Jeg tror ikke på eller har kendskab til, at Israel har en lovgivning a la ‘white only’ eller ‘jews only’ på vejene. Det er muligt, at der er i praksis findes veje, der kun anvendes af jøder, men er næppe anderledes, end der i danmark også findes veje, fx i whiskybæltet, hvor der kun er kristne og hvide, der anvender en vej. Men det er IKKE lovgivning. Derfor kan der af demografiske grunde optræde veje, der reelt kun anvendes af jøder, og ligeledes veje der reelt kun anvendes af arabere eller muslimer, fx i muslimske byer i Israel, fx Nazareth. Men det er ikke en lovgning.
Lovgivningen på route 443 skelner på nationalitet via nummerplader og ikke på race, køn, religion og tro, for det kan man slet ikke i praksis.
Med hensyn til ‘jews only’ som rapporteret af en sydafrikansk menneskerettighedsgruppe via dit link: Hvordan skal man i praksis regulere og sikre at en vej eller flere kun anvendes af jøder? Det kan man slet ikke. Eller har menneskerettighedsgruppen kendskab til et værktøj, der skal sikre, at kun jøder må anvende en eller flere bestemte veje og ikke arabere/muslimer?
semit
26. februar 2011 at 18:47