En gang imellem hører man om apartheid i Israel, altså forskelsbehandling på baggrund af hudfarve eller etnicitet. Men hvis man dykker ned i begrebet er det snarere de omgivende lande, der forskelsbehandler på baggrund af køn, tro, religion og stamme. De værste eksempler er vel Iran, Saudiarabien, Afghanistan, Yemen, Sudan, Irak og Somalia, hvor massakrer er hverdag, men som der ikke findes i Israel. Sydsudan har lige valgt selvstændighed for at frigøre sig fra arabisk forskelsbehandling og undertrykkelse fra det nordlige. Det er apartheid, selv man ikke kalder det det, da de afrikanske stammer har færre rettigheder og muligheder end de sudanske arabere.
Videoen fortæller om forskellene på Israels demokrati og den sydafrikanske apartheid, der nu er afsluttet.

I Israel findes ingen palæstinensere målt på deres statsborgerskab. Der er arabere med israelsk statsborgerskab med lige rettigheder som andre i Israel. Det samme billede tegner sig ikke i mange af de omgivende arabiske lande, hvor arabere, der kalder sig palæstinensere ikke har samme rettigheder. Vedlagte video fokuserer på manglende rettigheder for efterkommere af de oprindelige flygtninge fra Israel og kalder det endda apartheid mod palæstinensere. Døm selv.

“JERUSALEM – Den israelske regering har nu for tiden forbudt alle ikke-muslimer adgang til Tempelbjerget, der betrages son det helligste sted for judaismen”.

Således tager Synopsis-olsen og hans blog fat på et ømtåleligt emne. Israel er kendt for at gøre hvad som helst for at sikre lighed mellem køn, seksualitet, religioner, tro og etnicitet, men måske er de ved at gå over stregen ved at forbyde jøder at entrere tempelbjerget.

Tryk på billedet for flere informationer

Der findes grupperinger, der gerne så Israel som en apartheid-stat. Apartheid betyder at man via lovgivningen giver forskellige racer eller etniciteter og folk forskellige rettigheder, som det er set i Sydafrika indtil for ca 20 år siden. Der findes apartheid i mellemøsten, da der findes lovgivninger i Iran, Bahrain og Ægypten, der giver kvinder færre rettigheder, forfølger konvertitter og dødsdømmer homoseksualitet. Og der er også stor kritik af netop Irans dødsdomme over homoseksuelle, Ægyptens forfølgelse af koptere og manglende ligestilling for kvinder generelt i mellemøsten.

Israel skiller sig ud ved lovgivningsmæssigt at tilbyde samme rettigheder for alle borgere, herunder kvinder, homoseksuelle, muslimer, kristne, konvertitter og andre religioner. Dem, der kritiserer Israel siger, at der ikke er lige rettigheder på vestbredden for palæstinenserere. Men hvis palæstinenserne lever i PA-områder (Palestine Authority) er det ikke israelere men borgere i PA og de har ikke rettigheder i Israel, ligesom israelere ikke har rettigheder i PA-land. Så der ER forskelle i rettigheder mellem israelere og palæstinensere men de kommer også fra forskellige lande.

Europe-Israel har i forbindelse med seneste apartheid uge vedlagt en video, der også vises her, der viser hvad apartheid var i Sydafrika og hvad ligestilling er i Israel.

Dræbte i Bahrain under de seneste uroligheder

Også Bahrain har en Bahrain Center for Human Rights. Udover at samle op for urolighederne, beskæftiger de sig også med forskelsbehandling på baggrund af religion. Det er den moderne version af apartheid, der udøves i Bahrain.

· Shiaborgerne må ikke arbejde i hæren i Bahrain
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i efterretningstjenesten
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i politiet
· Shiamulimerne har ikke deres tro med på skoleskemaerne

Dette er blot et udpluk. Der er mange flere eksempler på officiel forskelsbehandling, man kan blive oplyst om ved at trykke her.

kilde: bahrainrights

CNN har produceret denne video, der overraskende viser, at Bahrain er et fattigt land fordi kapitalen er samlet om få hænder.

Der findes grupperinger, der gerne så Israel som en apartheid-stat. Apartheid betyder at man via lovgivningen giver forskellige racer eller etniciteter og folk forskellige rettigheder, som det er set i Sydafrika indtil for ca 20 år siden. Der findes apartheid i mellemøsten, da der findes lovgivninger i Iran, Bahrain og Ægypten, der giver kvinder færre rettigheder, forfølger konvertitter og dødsdømmer homoseksualitet. Og der er også stor kritik af netop Irans dødsdomme over homoseksuelle, Ægyptens forfølgelse af koptere og manglende ligestilling for kvinder generelt i mellemøsten.

Israel skiller sig ud ved lovgivningsmæssigt at tilbyde samme rettigheder for alle borgere, herunder kvinder, homoseksuelle, muslimer, kristne, konvertitter og andre religioner. Dem, der kritiserer Israel siger, at der ikke er lige rettigheder på vestbredden for palæstinenserere. Men hvis palæstinenserne lever i PA-områder (Palestine Authority) er det ikke israelere men borgere i PA og de har ikke rettigheder i Israel, ligesom israelere ikke har rettigheder i PA-land. Så der ER forskelle i rettigheder mellem israelere og palæstinensere men de kommer også fra forskellige lande.

Det første marathonløb i Jerusalem for 2 dage siden. Apartheid?

Af fjender kaldt apartheidmur. Den slanger sig langs våbenstilstandslinien fra 1949 og ofte ind på selve vestbredden, også kaldt Samaria og Judæa. Formålet er at forhindre terrorister – kaldet frihedskæmpere af modstandere – i at dræbe uskyldige israelere i Israel, og er det ikke i sig selv apartheid, når terrorister alene går efter folk med israelsk statsborgerskab? Det begynder at ligne sydafrikanske tilstande, hvor man skelner på statsborgerskab.

På begge sider af muren er der arabere, jøder, palæstinensere, sorte, hvide, kristne, farvede og muslimer. Så det er lidt svært at få øje på, hvad der menes med apartheid. Derimod er murens formål at holde terrorister ude fra Israel, så til en vis grad straffer Israel terroristernes territorie ved at dele af muren går ind på vestbredden. Men denne pisk – istedet for gulerod – er almindelig praksis for at forhindre kriminalitet og det har også virket, da selvmordsattentater fra PA-araberes angreb (palestine authority) i Israel er reduceret til ingenting, afhængig af hvordan man måler. Fordelen er ikke alene for israelerne, men også for araberne på vestbredden, da Israel typisk gengælder militære aktioner og de er ligeledes reduceret til ingenting på vestbredden. Så der er 2 vindere i dette tilfælde. Og af samme grund er det ganske almindeligt i verden, at der er sikkerhedsmure og sikkerhedshegn mellem 2 lande eller 2 juridiske forskellige områder. Palæstina er jo ikke et land og har aldrig fandtes og på en vis måde er vestbredden ikke besat, da området ikke er palæstina, men derimod var området senest Jordan, der i 90erne ophørte med deres krav om området og før det, var det en del af  ’british mandate of palestine‘ og før det, tilhørte vestbredden det osmanniske rige i mange hundreder år, der tabte området efter 1 verdenskrig til de allierede, der i en overgangsfase administrerede området, der idag hedder Israel, vestbredden og Jordan. Palæstina har aldrig eksisteret og derved er det ikke besat. Den næste sprørgsmål er så hvorfor nogen kalder vestbredden for besat og det er en længere udredning men efter min opfattelse hænger det sammen med racisme – ikke over for jøder – men overfor den hvide mand og denne racisme er et produkt af marxisme, der gjorde op med den hvide mands forbrydelser i de forrige århundreder. Men jeg må henvise til næste analyse om dette.

Palæstinensiske flygtninge i Libanon har to gange større sandsynlighed for at leve i fattigdom end andre libanesere viser en foreløbige rapport. Den “Socio-Økonomisk Redegørelse for palæstinensiske flygtninge i Libanon” er den første omfattende evaluering af sin art. Den vurderer demografien for den palæstinensiske befolkning samt deres adgang til arbejdsmarkedet og forskellige sundheds-, uddannelsesinstitutioner og boliganvisninger. Det fuldstændige resultater for Den Europæiske Union (EU)-finansierede undersøgelse forventes ikke før udgangen af den måned, men de første resultater tegner et temmelig dystert billede for 260.000 – 280.000 palæstinensiske flygtninge, konstaterer rapporten. Der er betydeligt færre end de 425.000 FN registrerede flygtninge, hvoraf mange menes at have udvandret for at søge arbejde.

“Enhver, der har besøgt en af de palæstinensiske lejre i Libanon ved, at fattigdom er udbredt der, og de levevilkår simpelthen er uacceptable for et midt-indkomst land,” sagde EU-operation sektionsleder DIEGE Escalona Paturel. “Indtil i dag har der ikke været pålidelige data om den socio-økonomiske situation og fattigdommen i lejrene og deres eksistens, og dermed har alle programmer og kampagner har været baseret på skøn og gætterier og i bedste fald propaganda.

Undersøgelsen, foretaget af forskere ved Det Amerikanske Universitet Beirut (AUB) i koordination med FN’s Hjælpeorganisation Work Agency (UNRWA) statistikere, fandt atarbejdsløse blandt palæstinenserne var 56 procent mod kun 38 procent af den erhvervsaktive befolkning. 53.000 ud af 120.000 flygtninge – anses for at være i stabil beskæftigelse.

Kun 6 procent af palæstinenserne går på universitetet, i modsætning til 20 procent af libanesere, hedder det i rapporten.

En stor del af skylden placeres på de statslige restriktioner, der kræver, at palæstinenserne skal have arbejdstilladelse, og som på trods af de seneste lempelser stadig udelukker palæstinensere fra visse erhverv, såsom medicin.

kilde: elderofziyon

tip: eldersofziyon

Tryk på billedet for en kort gennemgang af vestbredden idag

En sag har som bekendt 2 sider og ofte flere end det. Derfor har PROisraelere lavet en folder med billeder, der fortæller, hvordan det også står til med byer, udvikling og landområder, samt de jødiske nybyggere/bosættere på vestbredden, der genoptager traditionen med at bo i det gamle Israel. Det var imidleritd forbudt under jordansk styre i 1948-67, men den slags apartheid hører man sjældent om. Men her på bloggen fremhæves ofte apartheid i mellemøsten. Ikke alene for jøder men også kvinder, homoer, anerledestænkende, og anderledestroende. Det foregår de fleste steder i mellemøsten med Iran som skrækeksempel og Israel som antiracistisk samfund.

Nu har evangelister også sat vestbredden, også kaldet Judæa og Samaria, på programmet. Denne video er udkommet, der også viser lidt af landskabet.

http://www.jerusalemonline.com/specials11.asp

Ingen adgang for israelere

Der findes tilsyneladende veje eller motorveje (har nogen dokumentation for rigtigheden?) på vestbredden, der som udgangspunkt kun er for bosætterne, idet de ofte bliver terroriseret af araberne og senest med 4 terrormord ved Hebron.

Hvad de færreste er klar over, er at i PA-områderne må der slet ikke komme israelere. Omvendt må der gerne komme arabere/palæstinensere i de jødiske bosættelser og på deres universiteter – også på vestbredden (Samaria, Judæa) og der er ingen rasicme der.

Sådan her så det ud i Sydafrikas Apartheidstyre.

Nogen kommentarer om denne jødefjendskhed eller hvad måtte ligge bag denne attitude? Det er desværre ikke en vittighed. Der har været flere artikler på denne blog om dette fænomen.

Tip: Elderofziyon

Palæstinensiske flygtninge i Libanon fået lov at arbejde inden for mere end 70 fag, der hidtil har været lukket land for dem. Hidtil har flygtningene haft forbud mod at tage arbejde i 77 forskellige fag og har været henvist til dårligt betalte job inden for eksempelvis byggeri og landbrug. Fremover kan de søge arbejde næsten på lige fod med andre.
Især kristne politikere i Libanon frygter, at det vil rykke ved den skrøbelige magtbalance mellem kristne og muslimer, hvis de mange palæstinensiske flygtninge får udvidede rettigheder. ritzau.

kilde: Politiken

Her er forskelsbehandling, der vil noget, baseret på identifikation eller etnicitet. Tænk hvis det var Israel, hvor 400.000 arabere havde færre rettigheder. Sikket et ramaskrig, men når det foregår i et arabiske land … er der ingen, der siger noget. Lige så vel som forskelsbehandling af kvinder mmm i de arabiske lande, der foregår idag.

I går besluttede Libanons parlament at give flere rettigheder og beskæftigelse til dets 400.000 palæstinensere, hvilket er et ændring af den regel, der forbød dem de fleste jobmuligheder i årtier.

“Parlamentet godkendte en lovændring om ophævelse af tidligere restriktioner for beskæftigelsen for palæstinensiske flygtninge, der nu vil få ret til at arbejde på ethvert område” siger en højtstående embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

kilde INN &  jpost

Der er vist de færreste, der ved, at der er forskelsbehandling i Libanon, hvis man er palæstinenser. Men det er ikke noget særsyn da ligende regler for forskelsbehandling i Saudiarabien, Iran, Yemen etc er almindelige når det handler om tro, køn, seksualitet og religion. Forskelsbehandling i disse lande er vist mere kendte.

Muammar al-Gaddafi

Libyen har gennemført et beskatningsprogram for alle sine palæstinensiske arabiske indbyggere.

Ifølge Al Jazeera (arabisk), er palæstinensiske arabere i Libyen  nu tvunget til at betale et årligt gebyr på op til $ 1550.

PalAraberne har fået forbud mod at arbejde i forskellige jobs. Det gælder også uddannelse. Pårørende kan ikke besøge dem. Dem, der ejer biler bliver beskattet for mere end deres månedsløn. Rejsedokumenter, der udløber bliver ikke fornyet, mens Den Arabiske Liga ikke tillader palæstinensiske arabere i at få pas fra de lande, de har boet i hele deres liv. Beboere noterer bittert, at alt dette sker, mens Libyen har gjort et stort show ud af at sende et skib afsted til støtte for  Gaza.

Alt dette er i modstrid med den libyske lov # 10 fra 1998, som skulle give  lige rettigheder til de palæstinensiske arabere.

Libya imposing restrictions on local Palestinians.

Fra Apartheid til WM i Sydafrika

FØR

NU

WM’s officielle WM-musikvideo

Desværre er forskelsbehandling baseret på hudfarve, køn, seksualitet, tro og religion ikke et overstået kapitel. Det praktiseres i stigende grad i mellemøsten, især Iran, Yemen, Saudiarabien, Sudan, Somalia, Bahrein … for forskelsbehandling af egne indbyggere er voldsom og ofte fører til hængning.  Yemen har også kvinderettighedsgrupper, men de demonstrerer for retten til at børn må gifte sig, som videoen viser. 1/4 del af pigebørnene på 15 er gift i Yemen og ca 4.000 homoseksuelle i Iran er dømt til døden og henrettet af det iranske præstestyrer.

Bethlehem – Ma’an. Libanons nationale Venstres leder Dori Chamoun og Progressive Socialist Party leder Walid Jumblat støtter ideen om at give palæstinensiske flygtninge i landet borgerrettigheder. Der bor 400.000 flygtninge i landet i lejre, der ikke har libanesisk statsborgerskab. Flygtninge må ikke arbejde i 73 forskellige jobkategorier og de har ringe mulighed for avancement og uddannelse. Manglende statsborgerskab “adskiller sig ikke fra behandlingen i Syrien og resten af de arabiske lande, og derfor bør vi ikke give efter for følelsesmæssige adfærd eller politisk misbrug af spørgsmålet på bekostning af den palæstinensiske sag.”

De 1,8 millioner flygtninge i Jordan, fik statsborgerskab i landet, efter at det overtog kontrollen med Vestbredden efter 1948 “War of Independence”, mens der i Syrien er ca 450.000 palæstinensiske flygtninge, der ikke er berettiget til statsborgerskab, men kan arbejde og leve med nogle af de borgerlige rettigheder og friheder, der ydes statsborgere.

kilde: Maan

Er det ikke klokkeklart forskelsbehandling af grundlæggende rettigheder af deres egne indbyggere? Det er almindeligt – også i Danmark – at give flygtninge borgerrettigheder, så folk er danske efter nogle år. Men hvis man vedbliver at holde folk i lejre uden at tildele borgerrettigheder, er det så ikke forskelsbehandling, der vil noget? Og ikke alene det, Syrien gør det samme, mens Jordan afviser at forskelsbehandle ved at tildele flygtninge borgerrettigheder. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår flygtninge efter krige, men det er ualmindeligt, at disse folk ikke må anerkendes som ligeværdige borgere, i hvertfald efter nogle år.

Ved Israels uafhængighedskrig skabtes omkring 1,2-1,7 millioner flygtninge. Cirka 500.000-700.000 arabiske flygtninge fra Israel til naboerne og dels ca 700.000 -1.000.000 jødiske flygtninge i årene efter fra de arabiske lande, især Yemen, Iraq, Syrien og de fleste nordafrikanske stater. Omfanget er så stort, at der findes en hjemmeside, der alene handler om de jødiske flygtninge fra de arabiske/afrikanske stater. Og dertil er lavet en række videoer for ikke at glemme, at selvom medierne mest har fokus på et 62-årigt gammelt problem, så er der ingen fokus på de jødiske flygtninge, men forskellen er måske er de ER integreret med borgerrettigheder i Israel.

Eugene Terreblanche, lederen af AWB

Flere tusinde tilhængere fulgte fredag den dræbte sydafrikanske højreekstremist Eugene Terreblanche til graven for at vise ham en sidste ære. Mange var klædt i kampuniformer. Terreblanche var leder af Afrikaner Weerstandsbeweging (AWB). En halvmilitær og racistisk bevægelse. To af hans sorte ansatte er anklaget for mord med den forklaring af det handlede om løn- og arbejdsforhold. AWB-bevægelsens flag, lignede nazisternes hagekors.

AWB ønskede angiveligt et hvidt autonomi eller landområde – men med færre rettigheder, hvis man er sort! Desværre er forskelsbehandling af den kaliber ikke et enestående tilfælde, idet forskelsbehandling baseret på køn, seksualitet og religion er mere aktuel end nogensinde i mellemøsten. FRITIRAN i Danmark forsøger at skabe opmærksomhed på forskelsbehandling af homoseksuelle, kvinder og anderledes troende i Iran og kvindeundertrykkelse i mellemøsten er vist et kapitel for sig selv. Henrettelser af mindreårige i Iran er blevet mere omfattende, så der nu findes en organisation, der søger opmærksomhed omkring dette for at stoppe det, og hedder STOPCHILDEXECUTIONS

Mindreårige dømmes til døden i Iran

kilde: JP

Eugene TerreBlanche

Eugène Ney Terre’Blanche ( 31. januar 1941 – 3. april 2010) var en sydafrikansk boer-afrikaner, som var med til grundlæggelsen af Afrikaner Weerstandsbeweging (AWB). I løbet af 1980′erne og i begyndelsen af 1990′erne blev han kendt for den truende borgerkrig, og for at opretholde et hvidt styre i Sydafrika.

Efter landets overgang til et ikke-racistisk demokrati, revidererede han sin holdning og opfordrede sine tilhængere til at presse på for uafhængighed. Eugène Terre’Blanche forsatte med at lede Afrikaner Weerstandsbeweging indtil sin død. Han tilbragte tre år i fængsel for vold mod en sort medarbejder på en benzinstation, og mordforsøg på en sort sikkerhedsvagt i 1996. Den 3. april 2010, blev Terre’Blanche slået ihjel på sin gård, angiveligt af to af hans sorte arbejdere

Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber og virksomheder, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.

Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror, at apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er de arabiske lande undertrykkelse af jøderne, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord. Kvinders undertrykkelse og manglende lighed med mænd er vist et kapitel for sig selv.

I Israel er der ikke forskelsbehandling baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af uvidende for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.

Brochuren nedenunder forsøger at give nogle eksempler på apartheid i Sydafrika og ligestilling i Israel.

Tryk på billedet, hvor der er beskrivelser af forskellene

At mærke Israel som en “apartheid stat” manipulerer sandheden og fornærmer millioner af sorte sydafrikanere, der har lidt under et ægte apartheid regime. Leder man efter apartheid-lignende styreformer, kan man starte med Yemen, Iran, Saudiararbien, Somalia, Sudan, Gaza, … hvor der gøres retslig forskel på folk afhængig af seksualitet, køn og relgion.

For 50 år siden 21-3-1960 fandt en berømt massakre sted i Sydafrika. Det var i de dage, hvor Sydafrika havde en hvid minioritet, men ikke desto mindre, bestemte de hvide over de sorte, bl.a. via oprettelse af reservater og via stemmesedler. Det sorte oprør i Sharpville krævede 69 dræbte og 180 sårede og vækkede det internationale samfunds øjne for uretfærdighed.

Baggrunden for de sortes oprør skal findes i ANC’s kampagne mod deres pas, som sorte var tvunget til at bære, og som gjorde at de kunne kontrolleres, sendes “hjem” til hjemlande, hvor der ikke var noget at leve af. ANC fastsatte aktionsdagen til den 31. marts. På den dag opfordredes alle til at brænde deres pas. PAC, der havde brudt med ANC, opfordrede folk til at starte kampagnen allerede den 21. marts. Det var i townshippen Sharpeville udenfor Johannesburg. Om formiddagen åbnede politiet ild mod en stor gruppe mennesker, der var forsamlet for at demonstrere mod pas-tvangen foran politistationen. 69 mennesker døde, heraf 8 kvinder og 10 børn. 180 mennesker blev såret.

Ikke alene var folk delt op i hvide og sorte, men også farvede, som f.eks indere.
Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.

Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror er apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er jødernes undertrykkelse i de arabiske lande, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord.

At jeg nu nævner dette, er det fordi, der ikke er forskelsbehandling i Israel baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af fjender for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.

Brochuren nedenunder forsøger at give nogle eksempler på apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Advarsel: Stærke billeder.

Tryk på billedet - for at bladre i hæftet