Semiten's Blog

Vidoen fortæller i hovedtræk om Israel idag. Oprettelse, fredsbestræbelser, innovation, flygtninge, terrorrisme, integration af jødiske flygtninge og arabiske rettigheder, der ikke modsvares af jødiske rettigheder i arabien. Israel er det eneste land på de kanter med lige rettigheder for alle, hvilket uddybes i nedenstående folder. Mange jøder søger Israel via emigration eller flugt. Modsat flytter eller flygter araberne ikke ud af Israel. Og heller ikke ud af vestbredden? Måske er forholdene bedre dér for den arabiske befolkning end Beirut, Cairo, Baghdad, Yemen, …

Rettigheder for alle i Israel - klik

Tryk på billedet for at læse deres charter

En gang imellem bliver Israel kritiseret for ikke at ville tale med HAMAS, men de er faktisk ude efter landet Israels ophør. Jeg mener ikke det er mærkeligt ikke at ville forhahndle med en partner, der reelt ønsker en død. Hvis min nabo ville forhandle om hvordan jeg ophører – på fælles betingelser og aftaler, tror jeg det er menneskeligt at gøre modstand, eller at være passiv eller ikke at forhandle. Hamas’ Charter viser at de ikke anerkender Israel. Sagen ville være ganske anderledes hvis HAMAS’ anerkender Israel. På den anden side: Hvorfor skal uskyldige arabere, der er gidsler af Hamas, betale med ødelagte huse etc? Hamas anvender civile huse som affyringsramper, endda hospitaler og skoler, som udenforstående rammes af.

PLO er desværre ikke meget bedre. Men at de ikke bekriger israel for tiden kan skyldes den lange sikkerhedsmur, der reelt er et hegn. Så det hegn forhindrer krig – angreb og gengældelse og der har da også været fred i mange år.

I flere omgange har Israel fløjet en del af de ethiopiske jøder til Israel, også kaldet operation Moses og Operation Salomon. De kalder sig  BETA ISRAEL, Israels hus. De er en gruppe mennesker der relativt isoleret har fastholdt hvor de kom fra og deres ønske om tilbagevenden og deres bønner blev altså hørt.

Efter deres ankomst til Israel, startede integrationen, men det er åbenbart ikke så svært.

Kritikken af Israel er ikke så meget mere et generelt politisk fænomen, men kommer fra små venstrefløjsgrupperinger, der antager, at Israel er et imperialistisk kolonifænomen hvor vestmagterne sikrer sig en fod i mellemøsten via Israel – Og jeg mener det er DET, dagsordenen handler om.

Problemet ved det er blot, at Israel ikke er blevet til via vestlige våben, ikke sender råstoffer og ressourcer ud af landet, giver alle indbyggere samme retslige muligheder og zionismens første faser er et russisk fænomen og bygger på en venstreorienteret tankegang, især via kibbutzerne, der er et forsøg på total lighed for alle, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Hvorfor laver araberne ikke disse kollektiver, hvor man både sætter individet og fællesskabet i centrum?

Grunden til, at venstrefløjsgrupper generelt støtter palæstinenerne, når der skal tages parti, er efter mit skøn fordi, Israel er mere vestlig/usa-venlig end palæstinenserne og derved anvendes palæstinenserne i en anti-imperialisitisk kamp. Det giver sig især udtryk ved, at det er den marxistiske PFLP, de støtter. Så støtten til palæstinenserne eller modstand mod Israel kan ses i lyset af, at det undergraver USA’s indflydelse, at støtte modparten.

Der foregår til stadighed en nationalkamp mellem 2 loyaliteter, israelerne og palæstinenserne. Denne kamp handler om mindretalsbeskyttelse og autonomi og selvbestemmelse set fra jødernes synsvinkel, men retten til arv og landområder, der engang har været i familien set fra palæstinensernes side. Et af deres varemærker er nøglen, der symboliserer, at det handler om hus og jord og arv, mens det for jøderne/zionisterne handler om overlevelse af fremtidens jøder – eller ihvertfald troen på det efter 1000 års progomer, hvad palæstinenserne ikke har i deres arv. Så man kæmper en ulige kamp hvor 2 parter har forskellige idealer. Hvordan kan de mødes?

Jødernes kamp er anti-rascisme på globalt plan, men palæstinensernes idealer er mere materialle, idealet om at bo omkring de steder, hvor forfædrene boede.

Venstrefløjsgruppers modstand mod Israel, handler mere om modstand mod USA, idet modstand mod USA er en vigtig parole hos venstrefløjen. Så palæstinenserne er blevet gidsel og argument imod imperialisme. Israels formål er dog ikke at være allieret med USA men derimod at være et hjemland for jøderne, ligesom der også er hjemlande for kristne, muslimer, hinduer osv. Men man  bruger de alliancer, der er. Lige så vel som nogen på venstrefløjen ser positivt på Al-shaabab og Taliban. Men ikke fordi man kan lide indholdet, men fordi de er anti-amerikanske. Derfor allierer venstrefløjen sig gerne med palæstinenserne og PFLP på trods af deres blå bog, der er andetsteds her på sitet, fordi de er anti-amerikanske, så ser man igennem deres utallige terroraktioner og man hylder jo også Laila Khaled, der stod for PFLP’s anti-imperialistiske og palæstinensiske kamp i 70erne. Og så er der også det, at zionismen blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet  og det var før USA var nogen magtfaktor. Som tiden er gået, er Israel blevet mere allieret med USA, men den grund kan skyldes for mange fjendskaber i den arabiske verden. Så er man nødt til at finde allierede.

En israelsk producer er blevet sur over den skæve mediedækning … af Israel. Har venstrefløjen et medansvar?

Af andre kaldt apartheidmuren. Men hvad er det, der er apartheid?

• Der findes muslimer på begge sider af muren.
• Der findes jøder på begge sider af muren.
• Der findes  kristne på begge sider af muren.
• Der er både hvide og farvede på begge sider af muren.
• Men der er kun formodede selvmordsbombmemænd på den ene side af muren. Det siger erfaringen.

Og hvorfor skal den fjernes, som foreslået af nogle? For at let adgang for borgere på Vestbredden til Israel skal prioriteres højere end 100vis af døde i selvmordsbomber ?

Bedøm selv, om der er rimelig grund til, at muren eksisterer, ved at trykke på billedet

Skal den rives ned? Gerne, da den ikke pynter og gør færdsel besværligere. Men skal man ikke være sikker på, at det ikke giver øget selvmordsaktivitet? Fordi historien siger det modsatte.

Er det tale om kollektive begrænsninger for indbyggerne på Vestbredden? Få mennesker er selvmordsbombemænd, men alle betaler en pris i form af begrænsninger? Ja

Men er det anderledes, end at få i Danmark misbruger en kniv i nattelivet, hvorefter alle borgere ikke længere må gå med kniv? Nej. Det er også kollektive begrænsninger.

Det er ligeledes ingen straf, men besværligt at anvende diverse adgange og sikkerhedskontroller i lufthavnen inden ferieturen. Derfor er begræsninger et mere korrekt udtryk end kollektiv straf, et andet udtryk nogen anvender i forbindelse med adgang til den anden side af muren. Ville det være bedre uden kontroller i lufthavnen? Ja – på betingelse af, at der ingen bombemænd og flykaprere var imellem. Betaler vi så ikke alle sammen en pris for ganske få krimnelle? Jo, men hvad er alternativet? Ingen kontrol?

Må jeg mindre om, at hvis der er lettere adgang fra Vestbredden til Israel uden mur, så er der ligeledes lettere adgang for israelere til Vestbredden, dvs integration styrkes mellem Israel og Vestbredden og en anneksion kommer snigende uden mur, eller hvad?

Efter uafhængighedskrigen i Israel i1948 skabtes i denne krig 6-700.000 arabiske flygtninge, der senere blev kaldt palæstinensiske flygtninge og 850.000 -1.000.000 jødiske flygtninge de følgende år fra de arabiske lande og Iran, da jøderne nu blev diskrimineret af de arabiske lande – og stadig til den dag i dag diskrimineres.

Israel integrerede de nye flygtninge fra de arabiske lande, så meget at man i daglig tale ikke længere snakker om dem.
Da araberne ikke blev taget vel imod af de arabiske lande efterIsraels uafhængighedskrig, oprettedes UNWRA under FN med det formål at integrere de flygtende i de områder, de nu var kommet til, især, Ægypten, Gaza, Jordan, Libanon, Syrien og også andre arabiske stater. Det er ikke lykkedes UNWRA at integrere alle, så der er stadig en gruppe med flygtningestatus. I nogen tilfælde kaldes de statsløse, fordi de ikke har en stat, som de tilhører. Modsat Danmark, der integrerer flygtninge over nogle år, gør de arabiske lande det ikke og så holdes de arabiske (senere kaldet palæstinensiske) flygtninge i byer og lejre. Flygtningeproblemet burde have været en smal sag, for UNWRA fik 1 år til at løse problemet. Hvorfor bliver UNWRA ved med at sikre deres flygtningestatus istedet for at arbejde for integration? I Danmark har man også lejre, men flygtninge sluses ud over nogle år. Nogen politikere vil endda have, at flygtninge sluses ud i samfundet med det samme i den tro, at integration går hurtigere. Så Danmark gør dog noget for at integrere flygtninge, hvad UNWRA ikke gør, der holder folk i lejre helt op til idag – i 62 år! Er det menneskeligt? Eller er UNWRA umenneskelige? På deres hjemmeside reklamerer de ligefrem med, at de nu har over 60 år på bagen. Er det et succeskriterie? Skal UNWRA bevares som arbejdsplads for de ansatte, eller har det højere prioritet at afvikle UNWRA med baggrund i deres oprindelige formål – integration og placering af flygtninge?

Obama har idag holdt en tale om forholdene i mellemøsten. En del af talen handlede om en 2 statsløsning, En jødisk stat til jøderne og en palæstinensisk stat til palæstinenerne. Grænsen skan baseres på 1967-linierne med justeringer.

Dette er lige præcis hvad Camp David aftalen i 2000 og Livni/Olmert planen i 2008 gik ud på. Men palæstinenserne sagde nej, så det gør de sikkert også denne gang.

Olmerts fredsplan

Kortet viser, hvilke områder af Israel, tidligere premierminister Ehud Olmert ville afgive i en fredsaftale med palæstinenserne. Kortet, der er fra avisen Ha’aretz, er baseret på kilder, der har modtaget detaljerede rapporter fra Olmerts samtaler med PA præsident Mahmoud Abbas. Olmert foreslog  at udvide Gaza-striben mod øst, mod de frugtbare områder fra flere israelske landbrugs-kollektiver. Han foreslog også, at den fremtidige palæstinensiske stat skulle have områder i Beit She’an Valley, i Judæa bakker, Lachish og Yatir skov.

Et forslag, der mere eller mindre svarer til dette kort viste Olmert PA præsident Mahmoud Abbas i september 2008. Abbas aldrig kom tilbage med et svar, og forhandlingerne endte, skriver Ha’aretz. Ifølge Ehud Olmert ønskede Abbas ikke til at underskrive en aftale, der ville sætte en stopper for alle fremtidige territoriale krav for palæstinenserne.

Olmert ville beholde 6,3 procent af Vestbredden. Inden for dette område bor 75 procent af de jødiske bosættere. For at gennemføre planen, ville det være nødvendigt at evakuere tusinder af bosættere, herunder kendte bosættelser som Ofra, Beit El, Elon Moreh og Kiryat Arba. Også de små jødiske samfund i Hebron gik Olmert også ind for at evakuere.
Landområder (markeret med rødt), der svarer til 5,8 procent af Vestbredden ville blive afstået fra israelsk område, samt en korridor mellem Gaza-striben og Vestbredden.

kilde: MIDTØSTEN

Det er fjerde gang palæstinensrne afviser et Palæstina. Først var

• FN’s delingsplan fra 1947, hvor det vestlige ‘britiske mandat palæstina’ blev delt op i 2, der førte til uafhængighedskrigen
• fra 1948-67 var Vesbredden jordansk, men uden initiativer fra Palæstinenserne/PLO til at gøre området selvstændigt, og da havde de muligheden, endda med Østjerusalem som hovedstad
• Camp David år 2000 hvor Vestbredden blev Palæstina
• 2008 hvor Olmert og senere Livni har foreslået ovenstående

Derfor er kampen for et Palæstina ikke seriøs. Det handler om noget andet, nemlig den jødiske stats ophør via aftaler om, at de oprindelige flygtninges efterkommeres mulighed for tilbagegvenden, altså ret til de jorde eller huse, som flygtningene i familien kom fra (men skal det så ikke gælde alle verdens flygtninge?).

Hvorfor er det slemt, at der ikke er en jødisk stat? Fordi en jødisk stat kunne være sikkerhedsnet for de utallige holocausts, der har været de sidste 2000 år. Derudover er Israel jødernes forsikring, at når der er forfølgelse og diskrimination har de et sted, der varetager deres interessser. Måske skulle man sige at, der desværre er brug for et sikkerhedsnet, for uden forskelsbehandling og forfølgelse, var argumenetet for Israel mindre.

Hebron er kendt for

• At være Israels hovedstad før Jerusalem for nogle tusinde år siden
• Massakren på jøder i 1929
• En grotte ved Hebron anses traditionelt for Abrahams, Sarahs, Isaks, Rebekkas, Jakobs og Leahs gravkammer. Efter Grædemuren i Jerusalem, er grotten det næsthelligste sted for jøder.
• At der bor 450 jøder blandt 120.000 arabere/palæstinensere.

Sidstnævnte er ofte et stridsspørgsmål, men hvad er problemet i at 450 jøder bor blandt 120.000 arabere? Hvad nu hvis der boede 450 muslimer blandt 120.000 Ålborgensere? Er det et problem? I så fald er det flertallet, der har et problem. At der er 450 med en anden tro er vel en menneskeret. De 450 jøder er så upopulære at de griber til våben for at forsvare sig. Modparten vil sikkert sige det modsatte. Så det kan være hønen og ægget.

Hebrons status har været meget omskiftelig. Idag er det PA (Palestine Authority), før det Israelsk territorie/administreret, før det jordansk, før det engelsk mandatstyre, før det osmannisk/tyrkisk, før det….

Lidt om Hebron - Tryk på billedet

Israel (hebraisk: יִשְרָאֵל, Yisra’el; arabisk: إسرائيل Isrā’īl) officielt Staten Israel (hebraisk: מְדִינַת יִשְרָאֵל, Medinat Yisra’el; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, Dawlat Isrā’īl) er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder. Med et indbyggertal på omkring 7,26 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste jødiske stat i verden. Det er også hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er nationens selvudråbte hovedstad, hvor regeringen har sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina fastslog, at Jerusalem skulle være et “corpus separatum”, under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.
Det nutidige Israels historiske rødder findes i jødedommens beskrivelser af Israels land, i de kristnes jødeforfølgelser samt i zionismen. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem FN-charteret af 1947, staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter 1. verdenskrig godkendte Folkeforbundet Palæstinamandatet med hensigt at oprette et “nationalt hjem for det jødiske folk”. I 1947 godkendte FN opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en arabisk. Den arabiske liga afslog planen, men den 14. maj 1948 erklærede Israel sin uafhængighed. Det nye lands sejr i den følgende uafhængighedskrig udvidede den jødiske stats grænser i forhold til FN’s delingsplan.

Siden da har Israel dels kontinuerligt dels på forskellige tidspunkter været i konflikt med alle de arabiske nabolande, hvilket har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed staten eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten og Jordan og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem israelerne og palæstinenserne.
Israel er et repræsentativt demokrati med et parlamentaristisk system og universel stemmeret. Statsministeren fungerer som regeringschef, og Knesset fungerer som Israels lovgivende magt. Ifølge det nominelle bruttonationalprodukt anslås nationens økonomi at være den 44. største i verden, og Israel rangeres højt blandt landene i Mellemøsten hvad HDI-indeksen, trykkefrihed og økonomi angår.

Men historien går længere tilbage. En grafisk fremstilling viser historien.

Flere gange hører man, at Israel vanskeliggører fredsprocessen for oprettelse af et Palæstina. Men spørgsmålet er, om palæstinenserne reelt er interesseret i et land. De har haft er række muligheder gennem tiderne:

• Jordan som Palæstina af det oprindelige ‘britiske mandat palestine’. Dette Jordan dækkede 80% af palæstina, der er det historiske og ikke det moderne.
• Det moderne er idag israel+vestbredden, hvoraf de sagde nej til delingsplanen i 1947, det gav dem halvdelen.
• I 1948-67 har de ikke prøvet at gøre vestbredden til et Palæstina. De havde nemlig vestbredden.
• I år 2000 (Camp David) fik de vestbredden (side 22 i linket), men sagde nej, formentlig fordi østjerusalem ikke kunne være hovedstad + flygtninge fra 1948 ikke fik en ret til tilbagevenden.
• I 2007-8 fik de tilbudt næsten hele vestbredden og de procent jord de manglede, fik de af selve israel, før 1949 -linier, men de takkede nej – sikkert af samme grund at østjerusalem ikke kunne være hovedstad samt ingen ret til tilbagevenden.

Det, det handler om i virkeligheden er altså ikke et Palæstina, men retten for flygtninge fra 1948 + krigene efter, at vende tilbage.
Men er det rimeligt efter så mange år, at flygtninge fra krige i de sidste 60 år fra israel/palæstina, Bangladesh, Pakistan, Eritrea, Somalia, Indien, Kashmir, Uganda, Iran, Yemen, Dr Congo osv osv skal have en ret til at vende tilbage hvor de kom fra?

Når flygtninge flygter, startes nybygning. Det er ikke er zionistisk fænomen, men et almindeligt fænomen når folk forsvinder for evigt, set bort fra egentlig evakuering som det er set i Pakistan/Swat-provinsen.
PLO etc kan ikke godtage palæstina uden en ret for tilbagevenden for de andre der flygtede for 60 år siden. Men er dette argument korrekt, gælder det også for andre krige i de sidste 60 år i verden, og så ligner de demografiske omvæltninger vel ragnerok. Dertil skal huskes, at de fleste arabere flygtede fra Israel i 1948, mens endnu flere jøder flygtede fra de arabiske lande af samme grund, da jøder blev upopulære da Israel opstod. Disse jødiske flygtninge skal så ligeledes tildeles ret til tilbagevenden til Iran, Marokko, Yemen, Tunesien, Ægypten osv.

Arabernes flugt er veldokumenteret, men der er mindre for jøderne i 1948-idag, og det skyldes måske at Israel integrerer flygtninge, så derfor fades problemet ud, mens palæstinenserne fastholder, at de flygtninge, dvs problemet opretholdes. Jødernes flugt er mindre dokumenteret end arabernes og derfor er næste links en video omkring dette.

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

• Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
• Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
• Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
• Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

• Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
• Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
• Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

På baggrund af, at jøderne i historien, især i vest- og østeuropa, blev undermineret, forfulgt og slået ihjel uden de store rettigheder af religiøse årsager, besluttede dette folk at etablere eget land, hvorfor de begyndte udvandringen fra Europa fra 1880erne indtil de var mange nok til at de via FN fik tildelt en lille område på størrelse med halvdelen af Jylland. Der boede folk i forvejen, men med udgangspunkt i det britiske Palestine-mandat, der inkluderer det, der idag er Israel, Vestbredden og Jordan, har landområderne været tyndt befolket og er det stadigvæk i Jordan. Hvis palæstinensernes krav om eget land kunne rykke blot 50 km mod øst, var meget løst. Det er vel ikke rimeligt, at flygtninge skal vende hjem til samme adresse eller egn som ens forfædre?  Tænk hvis flygtninge fra Cypern, Darfur, Nord/sydkorea, Eritrea og dusinvis andre lande mente det samme? Palæstinenserne har allerede et land, der er befolket med folk med samme kultur, religion, traditioner, og er delvis beduiner. Det hedder bare Jordan og ikke Palæstina. Er det hele et spørgsmål om etikketter?

Hør og se historien omkring Israel, før det hed Israel – og kampene derefter

Man snakker en del om flere forsyninger til Gaza, men i Israel er der også omfattende fattigdomsproblemer, såvel som i resten af verden.
Hver 5 barn i Israel går sulten i seng. Ikke desto mindre er det Gaza, der får opmærksomheden og der etableres i nogle tilfælde nødhjælpskonvoyer til Gaza for at tage det værste af bunden. God ide. Men så vil jeg foreslå også at etablere konvoyer med forsyninger af mad og medicin til Sri Lanka, Israel, Darfur, DrCongo, Kenya, Somalia, Æthiopien, Malawi, Zimababwe … Hvorfor gør man ikke det ?

I 1492 måtte jøder og muslimer forlade Spanien grundet Kong Ferdinand og Droninng Isabella
Imidlertid blev en del af kulturen bevaret. Dels tales stadigvæk det gamle ladino-sprog ( ½ mio) og dels dukker der mere og mere musik op med udgangspunkt i den gamle spanske ladino-kultur. YASMIN LEVY er en af de førende på dette område og da musikken er gammel og fra andalusien har den i mange tilfælde arabiske toner.

Indbyggerne på vestbredden er ifølge Bank of Palestine godt uddannede. Men der er også 4 universiteter på Vestbredden og de er grundlagt efter Israels indtog i 1967 under israelsk opsyn. Der er næppe adgang for jøder, men hensigten er vel også at det er til araberne, hvorimod uddannelse i Israel er for alle.

• the Islamic University of Hebron;
• Bir Zeit University;
• Bethlehem University;
• Al-Najah University in Shechem ;

Der er også et par stykker i Gaza, ihvertfald

• Al-Ahzar
• Islamic University

Lad os få mere af det. Hvis Gaza skal udvikles, er den mest nærliggende ressurce måske uddannelse. Er det ikke nærliggende at antage, at universiteterne kun er for araberne og ikke for nybyggere og israelere? Ikke at det gør noget, men hvis nu der var uddannelsessteder i Israel, der kun var for jøder, mon så ikke, at der ville blive protesteret for apartheid? Nu er det jo ikke sikkert at jøder pr. lov ikke har adgang til palæstinensiske universiteter eller uddannelsesteder i Hebron eller Gaza, men mon ikke de ville være upopulære? Men hvis muslimerne var upopulære i israelske universiteter, skal vi nok høre om det.

Det formentlig førende pengeinstitut på Vestbredden og Gaza er BANK OF PALESTINE, der har 40 afdelinger fra Jenin i nord til Rafah i Syd med hovedkontor i Ramallah. De kom på børsen i 2005 ifølge deres hjemmeside, og en investerignssite fortæller bekræftende om den veluddannede befolkning: “Den menneskelig kapital er et værdifuldt aktiv for den palæstinensiske økonomi. Med en meget ung befolkning, forventes arbejdsstyrken at stige kraftigt over de næste mange årtier. Denne arbejdsstyrke er højtuddannet, flersproget, og velbevandret i de teknologier og praksis bidrager til at drive virksomhed på globalt plan”.

Det var ikke israelernes ord, men arabernes egne. Mere uddannelse, tak. Men prioriterer PA uddannelse?

Israel er muligvis det land i verden, der har modtaget flest flygtninge i forhold til befolkningstallet. Det betyder ikke, at slags alle flygtninge er velkomne, da alle lande på godt har ondt, har en flygtningepolitik. Flygtninge, der fra starten af er fjendtlige overfor Israel, lukkes ikke ind f.eks arabere og palæstinensere, der søger at omstyrte staten til et kalifat eller ikke ønsker at Israel forbliver jødisk, der er nødvendigt som værn for 1000 års kulturel antisemitisk arv. Hvem har ikke hørt om …… ja de største katastrofer for jøder er måske ikke så kendte, men så kan man slå op i leksikonet.

Israel har idag folk fra så godt som hele verden og modtager til stadighed flygtninge, især fra de arabiske lande. Denne diversitet af så mange forskellige kulturer kan tilsyneladende lade sig gøre. Måske kunne Danmark og andre lande lære noget af dem om integration. Her ses de Æthiopiske.

Der er skrevet et hæfte om diversiteten. Måske kunne den danske regering lære noget?

Tryk på billedet - for at bladre i hæftet

Eilat-Eilot Renewable Energy
Feb 22 – 24, 2011
4th International Conference & Exhibition
Herods & Dan Hotels, Eilat, Israel

Ligeså vel som Danmark er internationalt meget førende på vindenergi, er Israel det ligeledes på solenergi og energi baseret på sol. Det er derfor ikke så overraskende, at en international konference holdes i et af de lande, der er førende. Det er til gengæld overraskende, at grupper i verden søger boykot af Israel, idet Israel så ikke kan bidrage eller lære fra sig. Det kommer især de svage og fattige grupper i U-lande til gode, at de kan være mere selvforsynende og mindre afhængige af køb af olie og kul.

“Lær hellere en fattig at fiske med en fiskestang end at give ham en fisk”.

Israel kan bidrage med at lære u-lande at producere solenergi, og allerede idag findes de første solenergianlæg, og måske kan dette på sigt være en løftestang for især de fattigste varme lande, der så i højere og højere grad bliver selvforsynende fordi køb af energi fra udlandet vejer tungt i BNP.

Verdens største solenergianlæg findes i NEGEVørkenen i det sydlige Israel.

Og hvordan ser det ud? Klik

Det er endda lykkedes en professor at lave et mini-solenergianlæg.

citat: The Israeli Darfur Coalition, volunteer movements with tens of thousands of volunteers, is joining forces to help the victims of the ongoing four-year long genocide in Darfur.

Darfur-flygtninge kræver deres sudanesiske præsident Omar Al Bashir dømt som krigsforbryder, og her snakker vi om 100.000vis dræbte i krig eller borgerkrig eller konflikt og ikke om civile borgere i Gaza, der blev dræbt i kamp, nogle uskyldigt fordi HAMAS har anvendt civile huse. Drab på uskyldige kan løses ved, at HAMAS ikke anvender deres bolig som gemmested for raketter og som affyringsted. En anden løsning, er at Israel ikke svarer igen på raketangreb fra Gaza, men det er vist meget normalt at svare igen på angreb. Og så kan det være det er “hønen og ægget”, men hvor Israel idag er uden interesse for Gaza, er Israel af stor interesse for Gaza og deres regering HAMAS ifølge deres lovgivning.

Omar Al Bashir har et medansvar for de mange millioner af flygtninge og nogen når Israels grænse – og det er de glade for.

Nyt kurdisk-Israelsk magasin

Deres hjemmeside er israelkurd og man skal nok have sit farsi/kurdiske sprog intakt for at kunne læse videre. Kurderne var en gruppe, der ikke havde det let under Saddam Hussein, der på et tidspunkt gassede op mod 5000 i halabja. Halabja (Kurdisk: Helepçe eller هه‌ڵه‌بجه, Arabisk: حلبجة) er en kurdisk by i Irak, som ligger ca. 93 kilometer nordøst for Bagdad og 5 kilometer fra den iranske grænse. Byens indbyggere er hovedsageligt kurdere. I slutningen af Iran-Irak-krigen i 1988 blev et stort antal kurdiske byer og landsbyer helt eller delvist udryddet af det irakiske styre. Den 16. – 17. marts 1988 blev Halabja angrebet med flere typer giftgas. Angrebet er det største gasangreb mod civilbefolkning i nyere tid.

kilde: wikipedia

Kurderne har i århundrede været kastebold mellem magter i mellemøsten, der tæller Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Og der er logik i, at et folkeslag, der er kastebold i århundreder får deres egen stat med FN’s opbakning. Ligesom jøderne har været kastebold i århundreder om ikke mere, så er både det jødiske og kurdiske folk kendetegnet ved eget sprog, kultur og territorial tilknytning.

Det vil dog være misvisende hvis alle, der opfatter sig som et folk får eget land og territorie, for hvor ender vi henne med alle de folkeslag, der er i Indien, Kina, Rusland og Afrika? Men hvis et folk statistisk, politisk har været forfulgt i århundreder er der noget der taler FOR egen stat. Og hvad er et folk? Ifølge min opfattelse et folkeslag, der adskiller sig ved eget sprog, kultur og tradition og opfatter sig som en enhed. Er der andre, der har bedre bud?