Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for the ‘Israelske politikere’ Category

Sabra og Shatila

med en kommentar

I folkemunde er massakren i Sabra og Shatila Israels ansvar. Men borer man i dette finder man ud af, at massakren var udført af libanesere:
Klip fra wikipedia siger : Massakren i Sabra og Shatila er betegnelsen på en massakre udført i september 1982 af kristne falangister ledet af den libanesiske militsleder Elie Hobeika.

Jeg mener, det udhuler en seriøs debat, hvis man ikke holder sig til facts. Selvom  ARIEL SHARON blev kendt delvis skyldig, havde han intet med skydderierne at gøre, men han blev dømt på det grundlag, at han kunne have forhindret det. Det svarer til, at man er delvis skyldig for en nabos død, hvis man kunne have forhindret det.

Derimod er falangisterne ansvarlige – er de blevet dømt ?

Man kunne også holde den libanesiske regering ansvarlig, da indbyggerne var palæstinensere og flygtninge fra 1948-krigen. Hvad skal det ligne at holde folk som flygtninge i over 30 år? Flygtninge integrerer man ad hoc. Det gør man i hele verden – men ikke i Libanon. De integrerer ikke alle flygtninge.

Det var falangisterne der begik massakren og ikke israelerne. Se videoen hvorfor.

FN-talen af Abba Eban om de arabiske flygtninge

med 2 kommentarer

“Den jødiske presse” har gengivet en del af en tale, som Abba Eban holdt i FN i 1958. Her er en del af det:

Abba Eban (hebraisk: אבא אבן) (født 2. februar 1915, død 17. november 2002) var en israelsk diplomat og politiker.

Det arabiske flygtningeproblem er forårsaget af en angrebskrig, der blev lanceret af de arabiske stater mod Israel i 1947 og 1948. Det er ikke nogen fejl. Hvis der ikke havde været nogen krig mod Israel, med deraf følgende blodsudgydelse, elendighed, panik og flugt, ville der ikke være noget problem med arabiske flygtninge i dag.
Når du tager ansvaret for denne krig, har du fastslået ansvaret for flygtningeproblemet. Intet i historien i vores generation er klarere eller mindre kontroversielle end initiativet af de arabiske regeringer for konflikten, og hvordan flygtningenes tragedie opstod. Baggrunden for denne konflikt er klart defineret af tilståelser af de arabiske regeringer.

“Dette vil være en udryddelseskrig” erklærede generalsekretæren for Den Arabiske Liga i en tale for regeringerne i seks arabiske stater. “Det vil være en betydningsfuld massakre, der skal huskes som den mongolske massakre og korstogene.” Angrebet begyndte den sidste dag i november 1947. Fra da af og indtil udløbet af det britiske mandatområde maj 1948, kastede de arabiske stater, i samråd med Palæstina arabiske ledere, landet ud i uro og kaos. På dagen for Israels uafhængighedserklæring, krydsede de væbnede styrker i Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak, støttet af Saudi-Arabien og Yemen, deres grænser og marcherede mod Israel.

Flygtningeproblemet blev ikke skabt af FN’s generalforsamling ved etablering af Israel. Det blev resultatet af de arabiske regeringer’s forsøg på at ødelægge Israel med magt. Krisen opstod ikke, som de arabiske talsmænd har sagt, fordi FN har vedtaget en resolution elleve år senere. Den er opstået, fordi de arabiske regeringers beslutning stod ved magt. Hvis FN’s forslag var blevet fredeligt accepteret, ville der ikke være noget flygtningeproblem i dag, der hænger som en sky på den spændte horisont i Mellemøsten.

Bortset fra spørgsmålet om dens oprindelse, er fortsættelse af dette flygtningeproblem en unaturlig begivenhed, der er i modstrid med almindelig erfaring og præcedens. Siden slutningen af Anden Verdenskrig, har der været problemer med 40 mio. flygtninge i forskellige dele af verden. I alle tilfælde – bortset fra at de arabiske flygtninge, svarende til mindre end to procent af alle – har det internationale samfund vist kontant ansvar, og givet støtte. I alle andre tilfælde er en løsning fundet ved integration af flygtninge i værtslandene.

  • 9 millioner koreanere;
  • 900.000 flygtninge fra konflikten i Vietnam;
  • 8.500.000 hinduer og sikher forlod Pakistan til Indien;
  • 6.500.000 muslimer flygtede fra Indien til Pakistan;
  • 700.000 kinesiske flygtninge i Hong Kong;
  • 13 millioner tyskere fra Sudeterlandet, Polen og andre østeuropæiske lande for at nå Vest-og Østtyskland;
  • tusinder af tyrkiske flygtninge fra Bulgarien;
  • 440.000 finnerne adskilt fra deres hjemland ved en ændring af grænsen;
  • 450.000 flygtninge fra arabiske lande ankom subsistensløse til Israel, og et tilsvarende antal til Israel fra det jødiske holocaust i Europa.

I hvert tilfælde, hvor flygtningene søgte ly, har det fremmet deres integration, mens de arabiske flygtninge nu i de arabiske lande, og i dette tilfælde alene, har integration været blokeret.

Paradokset er mere overraskende, når vi ser, at slægtskab mellem sprog, religion, social baggrund og national følelse, der er mellem de arabiske flygtninge og deres arabiske værtslande, har været mindst lige så klart som dem, der findes mellem andre værtslandene og alle andre flygtningegrupper. Det er umuligt ikke at konkludere, at integration af arabiske flygtninge i den arabiske verden er en objektivt mulig proces, som der har været modstand på, af politiske grunde.

De seneste år har vi oplevet en expansion af det økonomiske potentiale i Mellemøsten. Indtægterne fra olielande har åbnet store muligheder på arbejdsmarkedet og udvikling, hvori flygtningene, i kraft af deres sproglige og nationale baggrund kunne passe ind uden nogen form for skævvridning. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis den frie bevægelighed var blevet ydet til flygtninge ville der have været en automatisk integration for tusinder af dem i de expansive arabiske økonomier

kilde: jewishpress

FN resolution 242

Skriv en kommentar »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Obama snakker om en 2-statsløsning

Skriv en kommentar »

Obama har idag holdt en tale om forholdene i mellemøsten. En del af talen handlede om en 2 statsløsning, En jødisk stat til jøderne og en palæstinensisk stat til palæstinenerne. Grænsen skan baseres på 1967-linierne med justeringer.

Dette er lige præcis hvad Camp David aftalen i 2000 og Livni/Olmert planen i 2008 gik ud på. Men palæstinenserne sagde nej, så det gør de sikkert også denne gang.

Olmerts fredsplan

Kortet viser, hvilke områder af Israel, tidligere premierminister Ehud Olmert ville afgive i en fredsaftale med palæstinenserne. Kortet, der er fra avisen Ha’aretz, er baseret på kilder, der har modtaget detaljerede rapporter fra Olmerts samtaler med PA præsident Mahmoud Abbas. Olmert foreslog  at udvide Gaza-striben mod øst, mod de frugtbare områder fra flere israelske landbrugs-kollektiver. Han foreslog også, at den fremtidige palæstinensiske stat skulle have områder i Beit She’an Valley, i Judæa bakker, Lachish og Yatir skov.

Et forslag, der mere eller mindre svarer til dette kort viste Olmert PA præsident Mahmoud Abbas i september 2008. Abbas aldrig kom tilbage med et svar, og forhandlingerne endte, skriver Ha’aretz. Ifølge Ehud Olmert ønskede Abbas ikke til at underskrive en aftale, der ville sætte en stopper for alle fremtidige territoriale krav for palæstinenserne.

Olmert ville beholde 6,3 procent af Vestbredden. Inden for dette område bor 75 procent af de jødiske bosættere. For at gennemføre planen, ville det være nødvendigt at evakuere tusinder af bosættere, herunder kendte bosættelser som Ofra, Beit El, Elon Moreh og Kiryat Arba. Også de små jødiske samfund i Hebron gik Olmert også ind for at evakuere.
Landområder (markeret med rødt), der svarer til 5,8 procent af Vestbredden ville blive afstået fra israelsk område, samt en korridor mellem Gaza-striben og Vestbredden.

kilde: MIDTØSTEN

Det er fjerde gang palæstinensrne afviser et Palæstina. Først var

  • FN’s delingsplan fra 1947, hvor det vestlige ‘britiske mandat palæstina’ blev delt op i 2, der førte til uafhængighedskrigen
  • fra 1948-67 var Vesbredden jordansk, men uden initiativer fra Palæstinenserne/PLO til at gøre området selvstændigt, og da havde de muligheden, endda med Østjerusalem som hovedstad
  • Camp David år 2000 hvor Vestbredden blev Palæstina
  • 2008 hvor Olmert og senere Livni har foreslået ovenstående

Derfor er kampen for et Palæstina ikke seriøs. Det handler om noget andet, nemlig den jødiske stats ophør via aftaler om, at de oprindelige flygtninges efterkommeres mulighed for tilbagegvenden, altså ret til de jorde eller huse, som flygtningene i familien kom fra (men skal det så ikke gælde alle verdens flygtninge?).

Hvorfor er det slemt, at der ikke er en jødisk stat? Fordi en jødisk stat kunne være sikkerhedsnet for de utallige holocausts, der har været de sidste 2000 år. Derudover er Israel jødernes forsikring, at når der er forfølgelse og diskrimination har de et sted, der varetager deres interessser. Måske skulle man sige at, der desværre er brug for et sikkerhedsnet, for uden forskelsbehandling og forfølgelse, var argumenetet for Israel mindre.

PFLP’s aktion i Entebbe

Skriv en kommentar »

Den 27 juni 1976 tvang fire flykaprere, to fra PFLP og to fra Revolutionäre Zellen, et Airbus-fly til at lande i Libyen og senere i Entebbe-lufthavnen i Ugandas hovedstad Kampala, efter at de havde taget flyets 248 passagerer og 12 besætningsmedlemmer som gidsler.

Flyet var på vej fra Paris til Tel Aviv med mellemlanding i Arthen og passagererne var mest israelske statsborgere. En sådan aktion er normalt en regeringsleders mareridt, men i dette tilfælde blev aktionen støttet af den propalæstinensiske Diktator Idi Amin af Uganda.

Flykaprerne forlangte, at Israel skulle løslade 53 arabiske terrorister, som efter domme sad i israelske og europæiske fængsler.

Hvad gør man? Jo man forsøger at redde dem. Man lavede en plan baseret på hvilke fordele, man allerede havde (det hedder positiv tankegang). Entebbe-lufthavnen var i sin tid blevet bygget af en israelsk ingeniør, så  bygningsindretninger var kendte. De frigivne ikke-jødiske gidsler kunne beskrive terroristerne, deres bevæbning og positioner i lufthavnsbygningen. Endelig var overraskelsesmomentet der, da der var lille sandsynlighed for, at flykaprerne havde forberedt sig på en egentlig militær operation.

Der er lavet en spillefilm over det: “Operation Thunderball”.

Dette spændende klip er dog fra den virkelige verden.

Written by semit

3. december 2010 at 16:14

Natan Sharansky – Fra Sibirien til Israel

Skriv en kommentar »

I denne video, mødes Ari Abramowitz og Jeremy Gimpel, værter fra tirsdag Night Live i Jerusalem, Natan (Anatoly) Sharansky, formand for Jewish Agency. Han var en af grundlæggerne og talsmænd for “Refusenik” bevægelsen i Moskva i 1970′erne efter at være blevet nægtet en udrejsetilladelse til Israel i 1973. Sharansky blev sendt til Sibirien Gulag i ni år på falske spion anklaer, efter at være blevet anholdt om morgenen efter sit bryllup, og endelig løsladt i 1986 i en fange-udveksling.  Hans kone, Avital, kæmpede utrætteligt for sin frihed, rejste over hele verden på hans vegne. De immigrerede til Israel efter hans løsladelse, og Sharansky har haft forskellige betydende stillinger i statsapparatet, og leder et parti og er minister.

Han er symbol på styrke, modstand, og den jødiske drøm for mange mennesker rundt omkring i verden.

Billedet gemmer på hans ord og meninger - ved at trykke

Written by semit

23. april 2010 at 12:39

Scud missiler hos Hezbollah vil rykke magtbalancen

Skriv en kommentar »

Hezbollah

Damascus, Syrien har afvist Israel, der hævder, at det gav Libanons Hizbollah Scud-missiler, der kan ramme alle i Israel. Torsdagens erklæring fra det syriske udenrigsministerium kommer efter, at den israelske præsident Shimon Peres har for første gang beskyldt Syrien for at levere våben til den libanesiske guerilla. Udenrigsministeriet siger, at Israel forsøger at optrappe spændinger i Mellemøsten og kan starte en eventuel israelsk “aggression” for at undgå andre mellemøstlige krav. Det israelske forsvars embedsmænd har også sagt, at de tror Hizbollah har Scud missiler og det vil kunne ændre den strategiske balance med islamiske militante gruppe. Israelske embedsmænd fortsætter med, at indførsel af Scuds vil kunne ændre den strategiske balance med Hizbollah, den iransk-støttede milits, der kæmpede i et dødvande med Israel i den månedlange krig i 2006.

Præsident Shimon Peres’ tale i Paris, beskyldte Syrien spiller en dobbelt spil, fordi der talea om fred, mens “det er at levere Scuds til Hizbollah kan true Israel,” ifølge en erklæring fra hans kontor. I Washington afviste den syriske ambassade beskyldningerne og beskyldte Israel for at prøve at bortlede opmærksomheden fra spørgsmål om Israels atomprogram. Det er en udbredt opfattelse, at Israel besidder atomvåben, selvom det ikke bekræfte eller afkræfted.

“Hvis vi skal diskuttere oprustning i vores region, bør vi begynde med Israels massive atomvåben arsenal og løbende tilførsel af amerikanske våben, som hjælper dem i fastholde deres besættelse af vores territorier” sagde ambassadens talsmand Ahmed Salkini. “Timingen viser også et skummelt forsøg på at underminere enhver amerikansk-syriske tilnærmelse.” I Washington udtrykte State Department talsmand PJ Crowley bekymring, men bekræftede ikke, at Hizbollah nu har Scud missiler.

“Uanset spørgsmålet om Scuds, er vi fortsat bekymrede over levering af stadig mere sofistikerede våben til parterne som Hizbollah, og det er et spørgsmål, vi fortsat rejser med Syrien,” sagde han og tilføjede, at sådanne våben truer Libanons sikkerhed. Nogle Scud missiler har en rækkevidde på hundreder af kilometer og kan nå alle mål i Israel affyret fra Libanon. De kan bære et eksplosivt sprænghoved på op til 1 ton. Forsvaret embedsmænd, der talte på betingelse af anonymitet, fordi de diskutterede et klassificeret efterretningsrapport vurderede, at Scuds nu er indsat i Libanon.

Israel opgiver, at de fleste af Hizbollahs våben, herunder raketter, kommer gennem nabolandet Syrien, som er en hovedsponsor for Hizbollah, sammen med Iran. Men Peres’ udtalelse var første gang, at Israel offentligt har beskyldt Damaskus at give Scuds videre. Præsident Barack Obama er interesseret i at genoprette USA’s forbindelser til Syrien, frosset ned fra den tidligere administration, idet Damaskus var medvirkende til anti-amerikanske styrker i nabolandet Irak. Hizbollah affyrede næsten 4.000 Katyusha raketter under 2006 krigen med Israel, der førte til omfattende skader og snesevis af sårede i Israels nord. Scud-missiler har flere gange rækkevidden og eksplosive kraft end Katyusha raketter og ville udgøre en langt mere alvorlig trussel.

Tel Aviv under angreb. Irak affyrede 39 Scud-missiler imod Israel under Golf-krigen

I 1991 slog 39 Scud-missiler fra Husseins Irak ned i Israel. Fjorten israelere blev dræbt under konflikten. Israel har nu udviklet et anti-missil-system kaldet Arrow, der er designet til at opfange missiler fra Iran og muligvis Syrien. Det er lykkedes i testen at stoppe raketter over kortere afstande, som Scuds og Katyushas samt hjemmelavet raketter affyret fra Gaza, men det er endnu ikke operationelt.

kilde: yahoonews

Written by semit

15. april 2010 at 13:31

Israel og Hizbollah

Skriv en kommentar »

Israels forsvarschef Dan Halutz

Hvad er forskellen mellem Hizbollah og IDF (det israelske militær) ?

“Hizbollah gemmer sig i den libanesiske civilbefolkning som et forsvar mod IDF, mens IDF placerer sig som et forsvar foran Israels indbyggere”
Citat: Israels forsvarschef Dan Halutz.

Den seneste krig med Higoldwasser, regev, libanonkrigzbollah i 2006, også kaldet den anden Libanonkrig havde en årsag. Israel trak sig ud af sikkerhedszonen i det sydlige Libanon i maj 2000. Premierminister Ehud Barak ville vise araberne, at en tilbagetrækning fra Libanon ville vise, at Israel var pragmatisk og moderat. Samtidig med tilbagetrækningen, afgav han en kraftig advarsel om ikke at fremme nye angreb mod Israel over grænsen. Hizbollah tog ikke hensyn til denne advarsel og fortsatte krigen mod Israel på trods af tilbagetrækningen. Allerede i oktober 2000, dræbtes 3 israelske soldater af Hizbollah-angreb. I årene der fulgte, blev både civile og militærfolk dræbt i angrebene. I november 2005 satte Hizbollah i et kraftfuldt angreb langs Israels nordlige grænse. 12. Juli 2006 Hizbollah-angreb igen. Denne gang blev 8 israelske soldater lev dræbt i kamp. Ehud Goldwasser og Eldad Regev blev bortført. Samme dag besluttede Israel at gå i krig mod Hizbollah.

Written by semit

3. april 2010 at 12:32

israeli week

Skriv en kommentar »

Israelske børn

Israelske soldater

Israelske borgere er hvide, sorte og alt ind imellem, og de omfatter arabere og jøder, muslimer, kristne, agnostikere og ateister, der er kurdiske, etiopiske, russiske, polske, irakiske, yemenitiske og meget mere. Og hver israelske borger kan stemme, deltage i det politiske liv, dele strande, barer og parkens bænke. Som filosofiprofessor Bernard Harrison bemærker, Israel er i virkeligheden et skoleeksempel på et multikulturelt samfund.” Og det i sig selv udsætter påstande om formodede “israelsk apartheid” som latterligt og – det er svært at tænke på en diplomatisk måde at sige det – en stor løgn. Tyve procent af de israelske borgere er arabiske. Ikke alene kan de stemme ved valg i Israel, men også fungere i landets lovgivende (eller Knesset) forsamlinger, domstolene og hæren. Arabiske Knessetmedlemmer omfatter dem, der repræsenterer mainstream zionismen, såsom Kadimas Majalli Whbee og Likud’s Ayoob Kara. Men hårde kritikere af staten er også repræsenteret. Knesset-medlem Ahmad Tibi, for eksempel, var engang en rådgiver for den palæstinensiske leder Yasir Arafat. Muslimsk-arabiske Raleb Majadele og druser-arabiske Salah Tarif var begge tidligere medlemmer af Knesset for Labor Party, og begge har tjent som ministre i den israelske regering. Kristen-arabiske Salim Joubran er en israelsk dommer med en fast stilling i landets højesteret. Før Joubrans udnævnelse, havde muslimsk-arabiske Abdel Rahman Zuabi tjent som højesteretsdommer. Og arabere, som Yusef Mishlav, har tjent på de højeste niveauer i Israels hær. Ja, enhver, der har været i Israel, gået gennem en park i Jerusalem, besøgt en strand i Haifa, eller siddet på en bar i Tel Aviv vil sandsynligvis have gnedet albuerne med Israels arabiske mindretal.

kilde: Camera

Er det så mærkeligt, at hvis der gøres forskel på folk, er Israel det oplagte sted på grund af de store flygtningestrømme og indvandring? Israel er muligivs det sted i verden med flest flygtninge for ikke at kalde Israel: Verdens største flygtningelejr og den jord, som de er på, vil andre også gerne have fat i for israelerne har bevist, at står man sammen, så opstår en moderne stat, der i nyere tid startede i 1948 og idag er de mest multikulturelle, humanitært ydende og innovative lande i verden, meget optaget af alternativ energi og teknologi.

Israel føler sig åbenbart angrebet, så nu giver de igen med en antiapartheidside kaldet israeliapartheidweek

Written by semit

27. februar 2010 at 16:28

München massakren

med 2 kommentarer

 

Et Sorte September medlem kigger ned på politiet i den olympiske by i München. Foto: Russell McPhedran

 

En af årets største begivenheder var igang, De olympiske lege, og det var i München september 1972. Hvad ingen vidste var, at det også var en af de meste tragiske begivenheder.

5 september i 1972, stormede en gruppe palæstinensiske terrorister den olympiske by hvor israelske atleter boede og dræbte to og tog ni andre som gidsler. Terroristerne var medlemmer af Sorte September og de krævede, at Israel skulle løslade over 230 arabiske fanger i israelske fængsler og to tyske terrorister. I en efterfølgende shootout i lufthavnen i München, var de ni israelske gidsler blev dræbt sammen med fem terrorister og en vesttysk politimand. Olympiske konkurrence blev suspenderet i 24 timer for at mindes de dræbte. Tyskland havde før været berygtet for OL, men det var i 1936, da Hitler afholdt det og til hans store ærgelse vandt den sorte amerikaner Jesse Owens de meget prestigefyldte discipliner 100-meter-løb, 200-meter-løb og 4 x 100 meterløb. Og vi skal helt frem til OL i 1984, før hans rekord blev gentaget af Carl Lewis i nøjagtig de samme discipliner.

Baggrunden for Sorte September skal findes i at få opmærksomhed omkring flygtningene fra diverse arabiske/israelske krige. Dog kun med fokus på araberne, og i den forbindelse at straffe Israel. Andre grupper, der søger opmærksom omkring en befolkning, anvender dog diplomati og forhandling. Også idag findes der terrorgrupper mod israelere.

På vores egne breddegrader skal vi ikke længere end til Sverige for at finde voldsom modstand mod en israelsk tennisspiller – og vi snakker 2009. Ved at trykke her ses organiseret protest i Malmö over en israelsk tennisspiller i Davis Cup.

Der findes millioner og atter millioner af flygtninge i verden idag, især centreret omkring Pakistan, Somalia, Kenya, Sudan, Tchad, Congo, Yemen, Saudiarabien. Har andre grupper lavet internationale terroraktioner? Der senere udviklede sig til flykapringer? De arabiske/palæstinensiske flygtninge har UNWRA/FN til at hjælpe sig, men UNWRA holder de palæstinensiske flygtninge – som flygtninge. Selvfølglelig er det ikke menneskeligt at have flygtningestatus i årevis. Også i Danmark er der mange røster at årelang flygtningestatus ikke er rimeligt. Men 10000kr-spørgsmålet er, hvorfor de arabiske lande ikke integrerer de nye flygtninge, ligesom Danmark gør? Sådan kan flygtningsituationen løses istedet for tilbagevenden og krav på oldeforældres huse, mark og anden fast ejendom i en stat Palæstina, der alligevel ikke har eksisteret som stat eller land, men er en betegnelse for et geografisk område. Og selv dette område er der diskussion omkring.

 

Også video her

Israel i EU?

Skriv en kommentar »

“Det er min drøm at inkludere Israel blandt EU-lande”

Hvem siger det? Netanjahu? Næ, det er en af de førende EU-politikere Premierminister Silvio Berlusconi. Ikke overraskende anser han muligheden for lille, men EU’s udenrigsministre har i december 2008 godkendt en betydelig opgradering i EU’s diplomatiske forbindelser med Israel.

For et hundrede år siden, da Theodore Herzl blev spurgt om udsigterne for en fremtidig jødisk stat i sådan et farligt område, sagde han, at skæbnen for den jødiske stat i sidste ende vil være knyttet til den skæbne i Vesten. Det må jo svare til en positiv vinkel til vesten, og det er næppe en hindring, at Israel bliver anset for en besættelsesmagt for så vil andre sige, at det er Spanien, Storbritanien, Frankrig også med deres oversøiske territorier, men dem er der ingen der protesterer imod, er der? Og selv Holland har de hollandske antiller, der ligger Nord for Venzuela, uha, hvor er protesterne og demoerne for de 4 landes oversøiske territorier? Endda Danmark kan ikke sige sig fri, idet nogle grupper ikke mener den hvide mand hører til på Grønland og det er eskimoernes land og ikke danskernes.

Italian Prime Minister Silvio Berlusconi

Italiens premierminister Silvio Berlusconi trak en parallel mellem hans besøg på Yad Vashem Holocaust-museet i Jerusalem, det iranske atomprogram, og Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad’s benægtelse af holocaust, og opfordringerne til Israels ødelæggelse.

“Vi skal passe på. Vi har allerede haft en sådan galning i historien.”

Written by semit

2. februar 2010 at 16:18

About recycling Peres

med en kommentar

Tryk for at se Peres

President Shimon Peres har iøvrigt søsat sin egen YouTube channel i bestræbelser på at kunne kommunikere med borgere fra lande, Israel ikke har diplomatiske forbindelser med.

Følg ham ved at trykke her

Written by semit

30. januar 2010 at 12:39

Jimmy Carter – undskylder

Skriv en kommentar »

Fordi man er amerikansk præsident, er man ikke nødvendigvis positiv overfor Israel eller supporterer fred i mellemøsten. Jimmy Carter har på den ene side været temmelig negativ overfor Israel og på den anden side være medspiller i den Israelske/Ægyptisk fredsaftale fra i september 1978 anført af Anwar Sadat og Menachim Begin. Anwar Sadat blev senere myrdet på denne bagrund. Efterfølgeren blev Hosni Mubarak – og han sidder der endnu. Demokrati på Ægyptisk.

Bøtten er nu vendt og de nye toner er bl.a. “We must recognize Israel’s achievements under difficult circumstances, even as we strive in a positive way to help Israel continue to improve its relations with its Arab populations, but we must not permit criticisms for improvement to stigmatize Israel.” udtalt til JTA.

Jimmy Carter undskylder nu en del af sit virke og udtalelser fra sin tid, og hvad han har sagt siger nedenstående video tydeligere end så meget andet.

Jimmy Carter - Klik for at se hans indstilling til Israel

Yderligere specificering kan læses her:

Written by semit

16. januar 2010 at 20:15

Golda Meir

Skriv en kommentar »

Golda's biografi - tryk på billedet

Idag 15 januar er dagen, hvor den første israelske premierminister bliver modtaget af en pave. Premierministeren var Golda Meir. Hun er i nyere tid den tredje kvindelige premierminister i verden (de andre var Sirimavo Bandaranaike i Sri Lanka og Indira Gandhi i Indien).

Hun er kendt for at være premierminister under Yom Kippur krigen i oktober 1973, hvor Syrien og Ægypten angreb Israel og også under München-massakren, hvor FATAH/Sorte September tog til de olympiske lege i 1972 og dræbte 11 israelske sportsfolk. Siden da har man frygtet terrorangreb hver gang, der var olympiade. Og terroraktioner i 70erne kom især fra disse grupperinger. Hvem husker ikke de utallige flykapringer i 70erne? Men det er efterhånden sjældent på grund af større sikkerhed.

Written by semit

15. januar 2010 at 02:54

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: