Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for the ‘Jordan’ Category

Apartheid i Sharpville

Skriv en kommentar »

 

For 54 år siden 21-3-1960 fandt en berømt massakre sted i Sydafrika. Det var i de dage, hvor Sydafrika havde en hvid minioritet, men ikke desto mindre, bestemte de hvide over de sorte, bl.a. via oprettelse af reservater og via stemmesedler. Det sorte oprør i Sharpville krævede 69 dræbte og 180 sårede og vækkede det internationale samfunds øjne for uretfærdighed.

Baggrunden for de sortes oprør skal findes i ANC’s kampagne mod deres pas, som sorte var tvunget til at bære, og som gjorde at de kunne kontrolleres, sendes “hjem” til hjemlande, hvor der ikke var noget at leve af. ANC fastsatte aktionsdagen til den 31. marts. På den dag opfordredes alle til at brænde deres pas. PAC, der havde brudt med ANC, opfordrede folk til at starte kampagnen allerede den 21. marts. Det var i townshippen Sharpeville udenfor Johannesburg. Om formiddagen åbnede politiet ild mod en stor gruppe mennesker, der var forsamlet for at demonstrere mod pas-tvangen foran politistationen. 69 mennesker døde, heraf 8 kvinder og 10 børn. 180 mennesker blev såret.

Ikke alene var folk delt op i hvide og sorte, men også farvede, som f.eks indere. Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.

Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror er apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er jødernes undertrykkelse i de arabiske lande, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord.

At jeg nu nævner dette, er det fordi, der ikke er forskelsbehandling i Israel baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af fjender for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.

Brochuren nedenunder forsøger at give nogle eksempler på apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Advarsel: Stærke billeder.

Tryk på billedet – for at bladre i hæftet

Written by semit

9. februar 2014 at 10:44

Palæstinensernes afvisninger af et Palæstina

Skriv en kommentar »

Flere gange hører man, at Israel vanskeliggører fredsprocessen for oprettelse af et Palæstina. Men spørgsmålet er, om palæstinenserne reelt er interesseret i et land. De har haft er række muligheder gennem tiderne:

  • Jordan som Palæstina af det oprindelige ‘britiske mandat palestine’. Dette Jordan dækkede 80% af palæstina, der er det historiske og ikke det moderne.
  • Det moderne er idag israel+vestbredden, hvoraf de sagde nej til delingsplanen i 1947, det gav dem halvdelen.
  • I 1948-67 har de ikke prøvet at gøre vestbredden til et Palæstina. De havde nemlig vestbredden.
  • I år 2000 (Camp David) fik de vestbredden (side 22 i linket), men sagde nej, formentlig fordi østjerusalem ikke kunne være hovedstad + flygtninge fra 1948 ikke fik en ret til tilbagevenden.
  • I 2007-8 fik de tilbudt næsten hele vestbredden og de procent jord de manglede, fik de af selve israel, før 1949 -linier, men de takkede nej – sikkert af samme grund at østjerusalem ikke kunne være hovedstad samt ingen ret til tilbagevenden.

Det, det handler om i virkeligheden er altså ikke et Palæstina, men retten for flygtninge fra 1948 + krigene efter, at vende tilbage.
Men er det rimeligt efter så mange år, at flygtninge fra krige i de sidste 60 år fra israel/palæstina, Bangladesh, Pakistan, Eritrea, Somalia, Indien, Kashmir, Uganda, Iran, Yemen, Dr Congo osv osv skal have en ret til at vende tilbage hvor de kom fra?

Når flygtninge flygter, startes nybygning. Det er ikke et zionistisk fænomen, men et almindeligt fænomen når folk forsvinder for evigt, set bort fra egentlig evakuering som det er set i Pakistan/Swat-provinsen.
PLO etc kan ikke godtage palæstina uden en ret for tilbagevenden for de andre der flygtede for 60 år siden. Men er dette argument korrekt, gælder det også for andre krige i de sidste 60 år i verden, og så ligner de demografiske omvæltninger vel ragnerok. Dertil skal huskes, at de fleste arabere flygtede fra Israel i 1948, mens endnu flere jøder flygtede fra de arabiske lande af samme grund, da jøder blev upopulære da Israel opstod. Disse jødiske flygtninge skal så ligeledes tildeles ret til tilbagevenden til Iran, Marokko, Yemen, Tunesien, Ægypten osv.

Arabernes flugt er veldokumenteret, men der er mindre for jøderne i 1948-idag, og det skyldes måske at Israel integrerer flygtninge, så derfor fades problemet ud, mens palæstinenserne fastholder, at de flygtninge, dvs problemet opretholdes. Jødernes flugt er mindre dokumenteret end arabernes og derfor er næste links en video omkring dette.

Written by semit

1. januar 2014 at 19:05

FN resolution 242

Skriv en kommentar »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Historien om “Vestbredden”, “den israelske besættelse” og “1967-grænser”

Skriv en kommentar »

Danny Ayalon, Israels viceudenrigsminister, forklarer de historiske kendsgerninger i forbindelse med den pan-arabiske konflikt med Israel.

Denne korte video forklarer om dagens misforståelser om “Vestbredden”, “den israelske besættelse” og “1967-grænser”. 6 minutter og 17 sekunder – det er alt hvad du behøver for at sætte den arabiske konflikt med den jødiske stat i dens rette sammenhæng,

Se filmen – og spred budskabet

tip: ilyameyer

Written by semit

12. maj 2012 at 16:40

Israels første tid

Skriv en kommentar »

Hvis du ikke er dus med Israels og jødedommens første tid, så findes denne video, der fortæller om Abrahams første færd samt hans efterkommere samt hvorfor deres vandring har stærk forbindelse med vestbredden, også kaldet Judæa og Samaria. Det er faktisk kun i nyere tid at vestbredden hed vestbredden og blev navngivet efter Jordans erobring af Judæa og Samaria i 1948-49. Senere i 6-dageskrigen erobrede Israel denne del af Jordan, hvorefter man pludselig sagde, at Israel have besat Palæstina. Hallo!
Det var Jordan, der lå på området kaldet vestbredden og før Jordan erobrede vestbredden var det resterne af ‘det britiske mandat palæstina’, som Storbritanien administrerede efter de allieredes sejr i 1 verdenskrig. Men hvad var området før ‘det britiske mandat palæstina’? Området var tabt i 1 verdenskrig af det osmanniske styre, der var blandt de få lande, der samarbejdede med Tyskland.

‘Det britisk mandat palæstina’ var navngivning for et geografisk område, hvor en delmængde, siden romerne, kaldtes palæstina. En stor del af forvirringen i dagens debat består i, at nogen tror, at palæstina faktisk var et land eller et rige eller en stat, som enten britterne eller Israel har besat. Men det er ikke mere land end Sjælland eller Djursland er et land eller en stat. Også idag hører man om, at ‘palæstina er besat’. Det må bero på troen på, at før Israel eller Jordan erobrede det, der svarer til vestbredden, at der faktisk var et land, der hed palæstina. Men er det sandt?

Written by semit

2. december 2011 at 20:22

De såkaldte settlements

Skriv en kommentar »

Der er en meget fin artikel, hvorfor det ikke er de såkaldte settlesments, der er årsagen til ufred mellem Israel og dens naboer og araberne på vestbredden af Jordan i JSSNEWS. De første konflikter fandtes fra 1920erne i det daværede Palæstina, der i 1948 tog navneforandring til Israel, da området endeligt gjorde op med den britiske kolonimagt. Briterne besatte området fra det Osmaniske rige, hvis rester blev til Tyrkiet. Palæstina som stat, land eller rige har aldrig fandtes, men geografisk hed det omstridte område Palestine, som også disse kort viser. Der var ingen, der kaldte sig palæstinensere før Yassir Arafat grundlagde PLO og definerede en palæstinensisk befolkning. Hvis ikke han havde gjort dette, var der ingen palæstinensere men derimod en arabisk befolkning. Og hvis de flygtede arabere fra diverse krige – især Israels uafhængighedskrig – blev betragtet som arabere, ville de langt lettere kunne indpasses i de omgivende arabiske stater istedet for at nogen holder et meningsløst billede levende om tilbagevenden af flygtninge og deres efterkommere. Dette billede af mulig tilbagevenden holder palæstinenserne i et falsk håb og i flygtningelejre, der stadig består og denne ønskede adskillelse fra andre etniciteter afføder apartheidlignende tilstande i mange arabiske stater overfor palæstinenserne. De TROR på, de kan vende tilbage til deres gamle landområder og det billede holder især PFLP og PLO intakt. Svarer det ikke til at tage en befolkning som gidsel? I en fremtid der ingen udsigter har?

Er det vigtigste for folk ikke, at have adgang til rent vand og fødevarer, læger og tandlæger, uddannelse og arbejde, familiære og sociale netværk? men palæstinenserne får at vide, at det er retten til tilbagevenden. Hvorfor skulle det være så vigtigt, at adressen er Tel Aviv istedet for Amman? Eller Haifa istedet for Sidon. Er det ikke det, tilbagevenden af flygtninge betyder?

Written by semit

30. juli 2011 at 09:57

Lagt i Israel, Jordan

UNWRA – Flygtninge sikrer deres arbejdspladser

med 2 kommentarer

Efter uafhængighedskrigen i Israel i1948 skabtes i denne krig 6-700.000 arabiske flygtninge, der senere blev kaldt palæstinensiske flygtninge og 850.000 -1.000.000 jødiske flygtninge de følgende år fra de arabiske lande og Iran, da jøderne nu blev diskrimineret af de arabiske lande – og stadig til den dag i dag diskrimineres.

Israel integrerede de nye flygtninge fra de arabiske lande, så meget at man i daglig tale ikke længere snakker om dem.
Da araberne ikke blev taget vel imod af de arabiske lande efterIsraels uafhængighedskrig, oprettedes UNWRA under FN med det formål at integrere de flygtende i de områder, de nu var kommet til, især, Ægypten, Gaza, Jordan, Libanon, Syrien og også andre arabiske stater. Det er ikke lykkedes UNWRA at integrere alle, så der er stadig en gruppe med flygtningestatus. I nogen tilfælde kaldes de statsløse, fordi de ikke har en stat, som de tilhører. Modsat Danmark, der integrerer flygtninge over nogle år, gør de arabiske lande det ikke og så holdes de arabiske (senere kaldet palæstinensiske) flygtninge i byer og lejre. Flygtningeproblemet burde have været en smal sag, for UNWRA fik 1 år til at løse problemet. Hvorfor bliver UNWRA ved med at sikre deres flygtningestatus istedet for at arbejde for integration? I Danmark har man også lejre, men flygtninge sluses ud over nogle år. Nogen politikere vil endda have, at flygtninge sluses ud i samfundet med det samme i den tro, at integration går hurtigere. Så Danmark gør dog noget for at integrere flygtninge, hvad UNWRA ikke gør, der holder folk i lejre helt op til idag – i 62 år! Er det menneskeligt? Eller er UNWRA umenneskelige? På deres hjemmeside reklamerer de ligefrem med, at de nu har over 60 år på bagen. Er det et succeskriterie? Skal UNWRA bevares som arbejdsplads for de ansatte, eller har det højere prioritet at afvikle UNWRA med baggrund i deres oprindelige formål – integration og placering af flygtninge?

Written by semit

3. juli 2011 at 12:41

Hebron

med en kommentar

Hebron er kendt for

Sidstnævnte er ofte et stridsspørgsmål, men hvad er problemet i at 450 jøder bor blandt 120.000 arabere? Hvad nu hvis der boede 450 muslimer blandt 120.000 Ålborgensere? Er det et problem? I så fald er det flertallet, der har et problem. At der er 450 med en anden tro er vel en menneskeret. De 450 jøder er så upopulære at de griber til våben for at forsvare sig. Modparten vil sikkert sige det modsatte. Så det kan være hønen og ægget.

Hebrons status har været meget omskiftelig. Idag er det PA (Palestine Authority), før det Israelsk territorie/administreret, før det jordansk, før det engelsk mandatstyre, før det osmannisk/tyrkisk, før det….

Lidt om Hebron - Tryk på billedet

Written by semit

17. maj 2011 at 21:00

PFLP – blå bog

Skriv en kommentar »

Folkefronten til Palæstinas Befrielse

PFLP står for The Popular Front for the Liberation of Palestine (Dansk: Folkefronten til Palæstinas Befrielse). PFLP kæmper for et frit Palæstina. Målet er en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred og fordragelighed. PFLP figurerer som terrororganisation på EU’s og USA’s henholdvise terrorlister.
PFLP er den stærkeste kraft på den palæstinensiske venstrefløj og udgør den næststørste organisation i PLO. PFLP fører i dag ikke kun væbnet kamp, men arbejder også socialt, politisk og kulturelt. I flygtningelejrene i de besatte områder og i de arabiske nabolande driver PFLP skoler, kulturcentre, kvindeprojekter og meget andet. Mens PFLP tidligere boykottede valg til det palæstinensiske selvstyre med henvisning til sin modstand mod Oslo-aftalen, så stiller PFLP i dag op til både kommunalvalg og parlamentsvalg og får ca. 5% af stemmerne.

Målet med de palæstinensiske terrorangreb og flykapringer, der fra 1970 og nogle år frem blev gennemført af PFLP, Fatah, Sorte September og andre grupperinger, var, ifølge dem selv, at sætte Palæstina på verdenskortet. Allerede i 1972 tog PFLP’s ledelse dog afstand fra flykapringer og erklærede at PFLP’s væbnede kamp alene skulle rettes mod militære mål. Dette er stadigvæk PFLP’s linje, selv om der i løbet af PFLP’s snart 40-årige eksistens er begået utallige brud på denne politik.
PFLP havde andel i 1970’ernes og 80’ernes kamphandlinger i Israel. Efter Sovjets sammenbrud gik det styrkemæssigt ned ad bakke for PFLP. PFLP har dog stadig opbakning i den palæstinensiske befolkning. Det skyldes bl.a. at PFLP holder fast i kravet om flygtningenes ret til at vende hjem. Gennem de sidste 30 år har PFLP haft nære forbindelser til en lang række europæiske politiske partier og solidaritetsorganisationer som oftest af stærk socialistisk eller kommunistisk observans. Efter d. 11. september 2001 oprettede bl.a. USA og EU lister over terrororganisationer. På listerne figurerer knap 90 % af de palæstinensiske modstandsbevægelser. Herunder også PFLP der i 2002 blev optegnet på EU’s terrorliste.

kilde: wikipedia

Men hvordan forklarer man PFLPs frimærker, fordi de oprettede en stat i staten i Libanon og  iøvrigt også i Jordan?

Kan man sige, at de ikke alene har haft terror på agendaen, men nogen blev inspireret af Nazityskland? PFLP’s eget frimærke er vist temmelig spejlvendt af det tyske fra nazityskland. Selv om PFLP kan roses for socialt arbejde, kan det være, at deres underliggende agenda var en anden. Nazityskland havde også socialt arbejde, men agendaen var alt andet end social.

Blå bog:

PFLP blev berygtet i slutningen af 1960′erne og begyndelsen af 1970′erne for en række væbnede angreb og flykapringer, herunder ikke-israelske mål:

  • Kapringen af et El Al fly fra Rom til Lod lufthavn i Israel den 23. juli 1968. De vestlige medier rapporterede, at flyvningen var målrettet, fordi PFLP mente de israelske general Yitzhak Rabin, der blev den israelske ambassadør i USA, var om bord. Flyet blev omdirigeret til Algier, hvor 21 passagerer og 11 besætningsmedlemmer blev holdt fanget i 39 dage.
  • Bevæbnede mænd åbnede ild mod et El Al passagerfly i Athen på vej til New York den 26. december 1968, og dræbte en israelsk mekaniker.
  • Et angreb på et El Al passagererfly  i Zürich lufthavn den 18. februar 1969, og dræbte co-piloten og sårede piloten.
  • Bombningen af et supermarked i Jerusalem den 20. februar 1969, der dræbte to israelere og sårede tyve andre.
  • Kapringen af et TWA fly fra Los Angeles til Damaskus den 29. august 1969 af en PFLP-celle ledet af Leila Khaled. To israelske passagerer blev holdt fanget i 44 dage.
  • Tre voksne palæstinensere og tre drenge i alderen 14 og 15 år kastede granater på de israelske ambassader i Haag, Bonn og El Al kontoret i Bruxelles 9. september 1969 men ingen tab.
  • Angreb på en bus med El Al passagerer i München lufthavn, der dræbte en passager og sårede 11 den 10. februar 1970.
  • Bombningen af et  Swissair fly på vej til Israel, der dræbte 47, den 21. februar 1970.
  • Den 6. september 1970. PFLP (med Leila Khaled) kaprede fire passagerfly fra Pan Am, TWA og Swissair på flyvninger til New York fra Bruxelles, Frankfurt og Zürich, og den 9. september 1970, kaprede et BOAC fly fra Bahrain til London via Beirut. Pan Am-ruten blev omdirigeret til Cairo. TWA, Swissair og BOAC flyene blev omdirigeret til Dawson’s Field i Zarqa, Jordan. TWA, Swissair og BOAC flyene blev derefter sprængt i luften af PFLP den 12. september foran verdens medier, efter at alle passagerer var blevet taget ud af flyene. Arrangementet er væsentligt, fordi det er blevet nævnt som en årsag til Sorte September’s sammenstød med palæstinensiske og jordanske styrker.
  • 30. maj 1972. 28 passagerer blev skudt ned på Ben Gurion International Airport af medlemmer af den  japanske Røde Hær i samarbejde med PFLP i det, der blev kendt som Lod Lufthavn massakren.
  • Den 13. oktober 1977. PFLP kaprede Lufthansa flyet LH181, en Boeing 737, der fløj fra Palma de Mallorca til Frankfurt. Efter forskellige mellemlandinger blev piloten dræbt. De resterende passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet til sidst af den tyske terrorbekæmpelse og specialstyrker.
  • Den 12. april. En bus fra Tel Aviv blev kapret. PFLP tog ansvaret.

PFLP’s Abu Ali Mustapha Brigader har udført angreb på både civile og militære mål i løbet af Al-Aqsa intifadaen. Nogle af disse angreb er:

  • Drabet på  Meir Lixenberg, byrådsmedlem og leder af sikkerhed i fire bosættelser, blev skudt under en rejse i sin bil på Vestbredden den 27. august 2001. PFLP hævdede, at dette var en gengældelse for drabet på Abu Ali Mustafa.
  • Den 21 oktober 2001. Mordet på Israels minister for turisme Rehavam Zeevi.
  • En selvmordsbombe i et pizzeria i Karnei Shomron på Vestbredden den 16. februar 2002, der dræbte tre israelske bosættere.
  • En selvmordsbombe i Ariel den 7. marts 2002, som gav sårede, men ingen dræbte.
  • En selvmordsbombe i Netanya Israel den 19. maj 2002 dræbte tre israelere. Hamas tog også ansvaret, men Abu Ali Mustafa Brigaden har identificeret gerningsmanden på deres hjemmeside som et af deres medlemmer.
  • En selvmordsbombe på en i busstation på Geha Junction i Petah Tikva den 25. december 2003, som dræbte 4 israelere.
  • En selvmordsbombe i Bikat Hayer den 22. maj 2004, som ikke efterlod dræbte.
  • En selvmordsbombe i Carmel Market i Tel Aviv den 1. november 2004, der dræbte 3 israelske civile.

kilde: wikipedia

Et andet af PFLP's frimærker fra 1970, der viser sejr af flybombninger. Pigen er Leila Khaled.

Jordan anholder 70 islamister

Skriv en kommentar »


Jordansk politi har anholdt 70 islamister, efter voldelige regeringsfjendtlige angreb på en politistation. Islamisterne, der er medlemmer af den ultrakonservative sunnimuslimske bevægelse Salafist, blev anholdt sent fredag i byerne Zarqa og Rassifeh få timer efter, at de havde angrebet en politistation og politibetjente …

Kilde: JP & ASSABEEL

Written by semit

16. april 2011 at 17:11

Otte er såret under uroligheder i Jordan

Skriv en kommentar »

Uroligheder i Bahrein. Dræbte i Yemen. Dræbte i Teheran. 365 Dræbte i Egypten. Og nu også uroligheder i Jordan. Hvis disse diktaturer eller skindemokratier falder, kan der på kort tid komme en ny dagsorden for fred og alliancer. Se på østeuropa, da de skiftede deres diktaturer ud med demokratier? De kom indenfor i varmen og anderkendt som aldrig før. De arabiske lande har nu muligheden for at komme ud af deres skjul og blive ligeså anderkendt og demokratisk som Israel. Med 20 demokratier i mellemøsten minimeres også risikoen for krige, der har været alt for mange af  … Eritrea/Etiopien, Iran/Iraq, Yemen/Saudiarabien, Iraq/Kuwait, Israel/Hezbollah, Israel/Hamas, Egyptien/Libyen, Marokko/Polisario, Jordan/PLO …

JP /Otte er såret under uroligheder i Jordan.

Written by semit

18. februar 2011 at 18:26

Lagt i Jordan

Palæstinensernes topforhandler Saeb Erekat går også

Skriv en kommentar »

Hvorfor satser palæstinenserne på vestbredden, når Østbredden (Jordan) er meget større og palæstinensisk?

Saeb Erekat har siddet ved forhandlingsbordet med Israel i årevis. Nu vil han ikke mere.

Han er chefforhandler i fredsprocessen med israelerne, men han indgav lørdag sin afskedsbegæring til Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed (PA), siger kilder i PA.

Årsagen er ifølge kilderne, at bestræbelserne på at få de kriseramte forhandlinger i gang igen ikke flytter sig ud af stedet……

kilde: borsen

Skal der fred i området er det meget enkelt: INGEN VOLD FRA NOGEN, hverken arabere, palæstinensere eller israelere, muslimer eller jøder eller kristne. Så enkelt er det.

Spørgsmålet er snarere, om der ligger en anden agenda bag ‘fred’, for det er ikke svært at opnå. En agenda kunne være et land, et palæstina, der er muslimsk og etnisk mere eller mindre palæstinensisk eller arabisk. Og det søger de på vestbredden. Men hvis de brugte en kikkert og kikkede på østbredden (øst for jordanfloden), så findes der allerede en stat, der hedder Jordan, der er befolket med arabere, palæstinensere, muslimer og har masser af land, er vestligt orienteret og endda en del af det geografiske palæstina, et mandat oprettet efter 1. verdenskrig. Hvorfor springer man ikke over, hvor gærdet er lavest? For at oprette et palæstina på vestbredden har vist lange udsigter, mens at rykke teltpælene op til Jordan er en hurtig løsning, hvor palæstinenserne vil være velkomne, da flertallet mener, at de er palæstinensere. Hvor svært kan det være?

Written by semit

12. februar 2011 at 16:12

Kong Abdullah af Jordan har afsat hele sin regering.

Skriv en kommentar »

Kong Abdullah af Jordan

I de seneste dage har tusindvis af demonstranter krævet Samir Rifais afgang og bl.a. beskyldt ham for at se stort på landets høje fødevarepriser og kummerlige levevilkår.
Udnævnelsen af al- Bakhit bliver beskrevet som …

kilde: JP

Det er ikke meget man hører om demonstrationer i Jordan, men pt foregår demonstrationer mod monarker og diktatoriske præsidenter i Egypten, Jordan, Yemen og selv Gaza har pro-egyptiske demonstrationer. I Gaza bliver de slået ned med hård hånd. HAMAS, der styrer Gaza og kommet til ved et kup ved at afsætte FATAH i stridigheder, der kostede mange livet for 3 år siden.

Written by semit

1. februar 2011 at 17:59

Lagt i Jordan

IDF og libanesiske styrker har beskudt hinanden for lidt siden

Skriv en kommentar »

IDF-styrker under Israels 2006-krig med Hizbollah i Libanon Foto: IDF

En IDF-tank og libanesiske styrker har udvekslet ild og en Katyusha raket er landet i Galilæa. Det sydlige Libanon har traditionelt været en højborg for Hizbollah, men libanesiske tropper er vendt tilbage til området i 2006 efter Israels månedlange sommerkrig med Hezbollah. En FN-fredsbevarende styrke, UNIFIL, er også indsat i området.

Tirsdagens sammenstød kommer efter et raketangreb i mandags i den sydlige by Eilat og Akaba i Jordan, hvor en jordansk statsborger blev dræbt og fem andre blev såret.

kilde: haaretz

Written by semit

3. august 2010 at 12:35

Lagt i Hezbollah, Israel, Jordan, Libanon

Tagged with , ,

Raketter mod Jordan og Israel sårer fem

Skriv en kommentar »

Det første dødsfald er rapporteret ovenpå formiddagens angreb på Eilat og Akaba. 2 byer, der er kendt som badebyer. Eilat er dog i israel og Akaba i Jordan, og foreløbige undersøgelser siger, at raketterne er affyret fra Sinai-halvøen, hvilket Egypten nægter.

JP /  Raketter mod Jordan og Israel sårer fem & Haaretz

Written by semit

2. august 2010 at 12:34

Lagt i Israel, Jordan, Terror

Tagged with ,

Forskelsbehandling i Libanon

Skriv en kommentar »

Bethlehem – Ma’an. Libanons nationale Venstres leder Dori Chamoun og Progressive Socialist Party leder Walid Jumblat støtter ideen om at give palæstinensiske flygtninge i landet borgerrettigheder. Der bor 400.000 flygtninge i landet i lejre, der ikke har libanesisk statsborgerskab. Flygtninge må ikke arbejde i 73 forskellige jobkategorier og de har ringe mulighed for avancement og uddannelse. Manglende statsborgerskab “adskiller sig ikke fra behandlingen i Syrien og resten af de arabiske lande, og derfor bør vi ikke give efter for følelsesmæssige adfærd eller politisk misbrug af spørgsmålet på bekostning af den palæstinensiske sag.”

De 1,8 millioner flygtninge i Jordan, fik statsborgerskab i landet, efter at det overtog kontrollen med Vestbredden efter 1948 “War of Independence”, mens der i Syrien er ca 450.000 palæstinensiske flygtninge, der ikke er berettiget til statsborgerskab, men kan arbejde og leve med nogle af de borgerlige rettigheder og friheder, der ydes statsborgere.

kilde: Maan

Er det ikke klokkeklart forskelsbehandling af grundlæggende rettigheder af deres egne indbyggere? Det er almindeligt – også i Danmark – at give flygtninge borgerrettigheder, så folk er danske efter nogle år. Men hvis man vedbliver at holde folk i lejre uden at tildele borgerrettigheder, er det så ikke forskelsbehandling, der vil noget? Og ikke alene det, Syrien gør det samme, mens Jordan afviser at forskelsbehandle ved at tildele flygtninge borgerrettigheder. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår flygtninge efter krige, men det er ualmindeligt, at disse folk ikke må anerkendes som ligeværdige borgere, i hvertfald efter nogle år.

Ved Israels uafhængighedskrig skabtes omkring 1,2-1,7 millioner flygtninge. Cirka 500.000-700.000 arabiske flygtninge fra Israel til naboerne og dels ca 700.000 -1.000.000 jødiske flygtninge i årene efter fra de arabiske lande, især Yemen, Iraq, Syrien og de fleste nordafrikanske stater. Omfanget er så stort, at der findes en hjemmeside, der alene handler om de jødiske flygtninge fra de arabiske/afrikanske stater. Og dertil er lavet en række videoer for ikke at glemme, at selvom medierne mest har fokus på et 62-årigt gammelt problem, så er der ingen fokus på de jødiske flygtninge, men forskellen er måske er de ER integreret med borgerrettigheder i Israel.

Written by semit

17. juni 2010 at 12:15

Jordan seeks nuclear power

Skriv en kommentar »

Abdullah tells ‘Wall Street Journal’ Israel trying to sabotage deals.

via Jordan seeks nuclear power.

Written by semit

15. juni 2010 at 14:00

Lagt i Energi, Israel, Jordan

Hvordan kan flygtninge have statsborgerskab?

Skriv en kommentar »

Omkring 1,9 millioner registrerede flygtninge lever i Jordan. Alle palæstinensiske flygtninge i Jordan har fuld jordansk statsborgerskab med undtagelse af omkring 120.000 flygtninge oprindeligt fra Gaza-striben, som op til 1967 blev administreret af Egypten. De er berettiget til midlertidig jordanske pas, som ikke giver ret til fuldt statsborgerskab rettigheder såsom retten til at stemme og beskæftigelse med regeringen.

kilde UNWRA

Hvordan kan man være flygtning med statsborgerskab. Er det ikke selvmodsigende? Eller betyder det, at selv med statsborgerskab betragtes man som flygtning? I så fald kan intet flygtningeproblem i denne verden løses. Løsningen på et flygtningeproblemer er integration i deres nye lande. Men hvis man officielt stadig er flygtning, så er der ingen kur – der dur.

Written by semit

14. maj 2010 at 10:26

Jordan ramt af raket

Skriv en kommentar »

Den Jordanske informationsminister Nabil al-Sharif bekræftede torsdag aften, at en Grad raket ramte byen Aqaba tidligere på dagen. Tidligere sagde Al-Sharif kun, at en eksplosion havde fundet sted i en lagerhal i byen.

Al-Sharif sagde, et missil havde beskadiget et lager, og ikke forvoldt skade. Denne Grad-raket blev affyret fra land udenfor Jordan, sagde han. Jordanske myndigheder har planer om at undersøge hændelsen. Israel undersøger hændelsen ligeledes. Israelske efterforskere mener, at der kan have været mere end én raket affyret.

To eller tre eksplosioner blev hørt i Eilat torsdag formiddag, hvilket førte til frygt for, at raketter havde ramt byen. Sikkerhedsstyrker fandt, at raketter tilsyneladende havde ramt Aqaba, der støder op til Eilat.

En teori var, at raketter var blevet affyret af terrorister på Egyptens Sinaihalvø med det formål at ramme Eilat. Egyptiske embedsmænd nægtede, at missiler var blevet affyret fra egyptisk territorium.

Nogle beboere i Eilat udtrykt vrede over mediernes rapportering om, at raketter var blevet affyret mod Eilat til trods for, at det ikke er blevet bevist, at Eilat blev målet. Rapporter om, at terrorisme er rettet mod Eilat er for tidligt, og sandsynligvis vil skade den blomstrende turisme.

kilde: IsraelNationalNews.com

Written by semit

23. april 2010 at 09:30

Lagt i Israel, Jordan, Terror

Tagged with , , ,

Jordan bygger snart en atomreaktor og et atomkraftværk

Skriv en kommentar »

Jordan og Sydkorea underskrev tirsdag en aftale om opførelse af en atomreaktor til forskning til 130 millioner dollars.

Aftalen blev indgået mellem Jordan Atomic Energy Commission (JAEC) og et sydkoreansk konsortium bestående af den koreanske Atomic Energy Research Institute (KAERI) og Daewoo Engineering and Construction gruppe.

Udover opførelsen af en 5-megawatt reaktor, indeholder aftalen etablering  af undervisnings- og uddannelsescentre ved Jordan University of Science and Technology (JUST) i Irbid, 70 km nord for Amman, har JAEC- formanden Khalid Touqan udtalt.

“Den koreanske forskningsreaktor udgør hjørnestenen i Jordans atomprogram til fredelige formål, som er et strategisk valg for landets fremtid på energiområdet,”  sagde Tougan.

Touqan sagde, at reaktoren skal opgraderes til 10 megawatt på et senere tidspunkt og være kørende inden for fem år og vil bane vejen for at bygge et atomkraftværk i 2017. Projektet vil blive finansieret med 60 millioner dollars fra JAEC og 70 millioner dollars lån fra den sydkoreanske regering

I de seneste to år har den jordanske regering indgået aftaler om atomart samarbejde med mindst otte atommagter over hele kloden, herunder Sydkorea, i tiden op til opbygningen af et nationalt atomprogram. Jordan og andre arabiske lande har vist større interesse i at få deres egen atom teknologi, efter at Iran er gået  foran i bestræbelserne på at opnå atom-knowhow på trods af international fordømmelse.

kilde:  Haaretz

Written by semit

30. marts 2010 at 22:44

Lagt i Energi, Jordan

Tagged with , , ,

Knesset har vedtaget et lovforslag, der kunne ændre Mellemøstens dagsorden for evigt.

Skriv en kommentar »

Op mod en million jøder blev tvunget til at forlade de arabiske lande og Iran i årtierne efter grundlæggelsen af staten Israel i 1948 på grund af forfølgelse og vold. I dag er kun ca 4.000 jøder tilbage i den arabiske verden og deres tilstedeværelse nærmest bragt til ophør.

Derfor inddrages nu disse forhold i et lovforslag, der har taget to år, og oprindeligt lanceret af MK Nissim Ze’ev fra det sefardiske ortodokse Shas parti. Den nye lov har til formål at beskytte rettighederne for jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran i fremtidige fredsforhandlinger i Mellemøsten. Lovforslaget definerer en jødisk flygtning som en israelsk statsborger, der forlod en af de arabiske stater, eller Iran, efter religiøs forfølgelse. Lovforslaget handler om, at den israelske regering skal omfatte jødiske flygtninges rettigheder, herunder erstatning, i alle fremtidige fredsforhandlinger.

Stanley Urman, leder af advocacy gruppe Justice for jøder fra arabiske lande, siger: “Verden må indse, at palæstinenserne ikke var de eneste mellemøstflygtninge, men at der var tilsvarende jødiske flygtninge, der også har rettigheder i henhold til internationale ret. Denne anerkendelse er godt for staten Israel, og det er godt for befolkningen i Israel.”

Hvorfor er dette lovforslag så vigtigt? Fordi det er nøglen til virkelig fred i Mellemøsten. Så mange bestræbelser på at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne har kørt fast af den palæstinensiske “retten til tilbagevenden”. Når selv de “moderate” af Fatah-lejren har været tilbageholdende med at anerkende Israel som en jødisk stat, er årsagerne, at de ikke opgiver deres ønske om tilbagevenden af de arabiske flygtninge i 1948 selvom der nu er mange millioner, inklusive efterkommere. Dette krav svarer til Israels udslettelse af demografiske årsager.

Alt for længe har de arabiske flygtninge været centrum i det arabisk-israelske drama. Det ses som den primære israelske modvilje til fred. Men ved at bringe de jødiske flygtninge ind i billedet, der nu svarer til lige under halvdelen af den jødiske befolkning i Israel, kan det blive accepteret, at der var to grupper af flygtninge med rettigheder.

Nogle vil sige, hvorfor så ikke også give de jødiske flygtninge en ret til at vende tilbage til de arabiske lande? For det første er der ingen fortilfælde for en sådan tilbagevenden. De syv millioner hinduer og muslimer, der ombyttedes/flygtede i den indisk-pakistanske krig i 1947 udgjorde en permanent udveksling. Det gjorde grækernes bortvisning fra Tyrkiet og tyrkerne fordrivelse fra Grækenland efter afslutningen af første verdenskrig også. For det andet, er en jødisk ret til at vende tilbage til deres oprindelige lande sammenligneligt med at bede en fange, der har smagt frihed til at gå tilbage til fængsel. Tre generationer har nu været lykkeligt genbosat i Israel og Vesten. De har mistet det meste af deres kulturelle og sproglige forbindelser til den arabiske verden. Ingen jøde ønsker at vende tilbage til et arabisk land, undtagen måske som turist. Selv i lande med tilsyneladende stabilitet, kan tingene ændre sig natten over. I Marokko, har de resterende 3.000 jøder deres kufferter klar i tilfælde af pludselige forandringer.

Det er grunden til lovforslagets vægtning af erstatning: Lad alle flygtninge blive, hvor de er – de jødiske flygtninge i Israel og de arabiske flygtninge i arabiske lande. Lad begge modtage kompensation – sagen afsluttet.

Kilde: Point of No Return

Hvem er dette barn? Fotoet blev taget i ‘Palæstina’ af den berømte ungarsk-jødiske fotograf Robert Capa i 1949. Er hun en arabisk pige? Faktisk er den lille pige en jødisk flygtning fra et arabisk land, som netop var ankommet til Israel. Vi har brug for at ændre den populære opfattelse af, at flygtninge i ‘Palæstina’ altid er arabiske, anfører Michel Gurfinkiel i La petite fille de Cappa (Information juive, Septembre 2009).

Desmond Tutu’s brøde

med en kommentar

Sudanesiske menneskerettighedsaktivist og tidligere børnesoldat Simon Deng beretter:

“Staten Israel er ikke en apartheid-stat. Jeg ved det, fordi jeg skriver dette fra Jerusalem, hvor jeg har set arabiske mødre fredeligt spadsere med deres familier – selvom jeg også kørte på de israelske veje beskyttet af mure og hegn fra arabiske kugler og sten. Jeg kender arabere, der går i israelske skoler, og får den bedste pleje i verden. Jeg ved, at de stemmer og har folkevalgte repræsentanter til det israelske parlament. Jeg ser vejskilte på arabisk, et officielt sprog her. Intet af dette var muligt for sorte under apartheid i Tutu’s Sydafrika.

Jeg kender også lande, der fortjener en apartheid label: Mit land Sudan, er på toppen af listen, men det er Iran, Saudi-Arabien og Egypten også. Hvad der er sket med mit folk i Sudan, er tusind gange værre end apartheid i Sydafrika. Og ligegyldigt om palæstinenserne lider, lider de intet i forhold til mit folk. Ingenting. Og de fleste af de lidelser, er en fejl fra deres ledere. Biskop Tutu, jeg ser sorte jøder går på gaden her i Jerusalem. Sort som os, frie og stolte ….
Idag er sorte børn bliver gjort til slaver i Sudan, det sidste sted i det afrikanske kontinent, hvor mennesker er ejet af andre mennesker – jeg var en del af bevægelsen for at stoppe slaveriet i Mauretanien, som netop nu har afskaffet denne praksis. Men du var ikke med os, biskop Tutu.
Så hvor er Desmond Tutu, når mit folk kalder for frihed? Slagtning og folkedrab og slaveri er hærger afrikanere lige nu. Where are you for Sudan, Bishop Tutu? Du har travlt med at angribe den jødiske stat. Hvorfor?” (Det jødiske Advocate, 16 november 2007)

kilde: Camera

Der er faktisk apartheid i Mellemøsten – racistisk apartheid: Sorte slagtes eller gøres til slaver af araberne i Sudan; kønsapartheid: kvinder i Saudi-Arabien kan ikke køre bil eller gå uledsaget; religiøs apartheid: kirker ikke kan bygges i Saudi-Arabien og jøder kan ikke være borgere i Jordan. Men det er Israel, man ser efter med en tættekam.

Israels arabiske borgere kan stemme, er valgt til Knesset, og nyder en bedre sundhedspleje og uddannelse end de fleste arabere i regionen. Ja, arabere i territorierne Gaza og vestbredden behandles forskelligt, men ikke på grund af deres “race” – men fordi deres ledere er i krig med Israel. Israelerne handler ikke på grundlag af race, som hvide sydafrikanere gjorde. Skam over Desmond Tutu for bevidst at ignorere alt dette. (kilde israelinsider)

Written by semit

2. marts 2010 at 06:39

Arabisk investeringsfond til et Palæstina opfundet

med en kommentar

Nu grundlægger DUBAI og PA en fund, der skal medvirke til et Palæstina.

Et land, der har samme jord, sprog, religion, kultur som palæstinensere findes allerede, men desværre hedder det ikke Palæstina, men Jordan og ligger lige på den anden side af Jordanfloden. Hvor mange problemer var ikke løst, hvis dette land hed Palæstina? Flertallet af borgerne mener desuden, at de er palæstinensere. Men det er jo ikke så mærkeligt hvis man kigger på kort, der er mere end 80 år gamle. Fordi før Jordan og Israel, hed det hele Palæstina, ihvertfald det ‘britiske mandat Palæstina’, og før det, var der intet Palæstina eller Israel fordi landområdet tilhørte Det osmanniske rige (tyrkiet) og før det var det nok assyrisk, babylonsk, persisk, og Mamelukkerne var der også, og Korsridderne og Romerne og Muhammeds hære, så det lille landområde har levet en omskiftelig tilværelse.

Palestine før nuværende konflikt

(IsraelNN.com) En privat PA kapitalfond er ved at blive planlagt af Dubai og Saudi Arabiske virksomheder med det formål at lægge grunden til finansiering af en fremtidig ensidig erklæring om uafhængighed af Den Palæstinensiske Myndighed.

Det kom frem i kølvandet på udtalelser fra PA premierminister Salam Fayyad, at han agter at annoncere oprettelsen af et nyt PA-land, uanset status for forhandlingerne med Israel.

Fayyad har sagt, at han vil gå videre til at etablere finansielle institutioner og andre økonomiske infrastruktur mod dette mål.

Ifølge Associated Press, vil den semi-officielle Saudi-baseret Palæstina Investeringsfond, og det Dubai-baserede private equity selskab Abraaj Capital investere i små og mellemstore virksomheder i PA. Målet for det første år vil være 50 millioner dollar ved udgangen af 2010, med en initial investering på 15 millioner dollars.

PA er ikke så novice i investering efter vestlig standard. Der findes allerede

Written by semit

20. februar 2010 at 16:08

Made in Isra … Palestine … Israel …

Skriv en kommentar »

Visse anti-israelske grupper ønsker at varer, der er produceret på Vestbredden af araberne, i højere grad deklareres som ‘made in Palestine’, og samme grupper ønsker boykot af varer produceret af israelere på vestbredden. Så nu svarer israelerne igen ved at deklarere varer som dadler, urter og cherry tomater, som ‘made in Palestine’.

Er det ikke på en måde irrelevant, om navngivningen på et landområde hedder Vestbredden eller Palestine eller Judæa/Samaria, da det er indholdet, det handler om? På den anden side var det stor opstandelse omkring navngivningen af den nye x-jugoslaviske republik, der ønskede af kalde sig Makedonien, fordi dette navn fandtes allerede i Grækkenland og løsningen blev F.Y.R Makedonien. Så etikketten betyder noget, men mere end indholdet?

Da det oprindelige Palæstina er større end det nuværende Israel/Vestbredden, men strækker sig over Jordan, kan man prøve at arbejde med den tanke, at hvis Jordan skiftede navn til Palestine – var mange problemer så ikke løst?. For så eksisterer Palæstina pludseligt. Sværere er det ikke. Og derudover er det jordanske folk på linie med vestbredsaraberne mht til religion, kultur, mad, musik, traditioner, idet flertallet af jordanere mener, de er palæstinensere; Det er jo ikke så mærkeligt, når samme landområde tidigere har heddet Palestine.

Et land med palæstinensisk indhold findes allerede, med hedder desværre ikke Palestine, men Jordan. Var mellemøsten ikke anderledes hvis man byttede de 2 etiketter om?

Palæstina under det engelske styre

Written by semit

28. januar 2010 at 17:56

Indsats mod tortur i Jordan

med 2 kommentarer

Overrasket blev jeg, da jeg læste i RCT – rehabiliterings- og Forskningscenter for torturofre – hjælper Jordan med seminarer, der skal medvirke til at forebygge tortur. Jeg troede da ellers, at Jordan var et relativt civiliseret land, der er relativt demokratisk ligesom Libanon og Ægypten, mens Israel har en demokratisk opbygning, der svarer til vestens.

Emnet for seminaret var FNs internationale standarder for behandlingen af fanger med særligt fokus på kvindelige fanger. Træningen bestod bl.a. i en 1-dags inspektion af Jordans kvindefængsel, Juweidah, i udkanten af hovedstaden Amman med særligt fokus på kvindelige fanger. Juweidah har 254 kvindelige fanger, hvoraf knap halvdelen har modtaget deres dom. De fleste øvrige er varetægtsfængslede, som venter på deres retssag skal komme for en domstol. En tredjedel er administrativt og især frihedsberøvede, der har overtrådt familiens moralkodeks ved f. eks. ikke at indgå et arrangeret ægteskab. Disse kvinder placeres ofte i Jordans fængsler som en “beskyttende foranstaltning”, der skal skærme kvinden mod familiens hævnakter, såsom “æresdrab”, p.g.a. den skam hun har bragt over familien.

Nej til æresdrab. Hvorfor hedder det æresdrab? Som om det er en formidlende omstændighed. Nej vel ?

Written by semit

14. januar 2010 at 12:22

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: