Semiten's Blog

Da Israel i 1981 eliminerede de irakiske forsøg på at udvikle atomvåben i Osirik, blev Israel kritiseret af verdenssamfundet. Idag er verdenssamfundet taknemmelige.

Idag vil Israel blive kritiseret for at angribe og stoppe Ahmadinejad’s forsøg på at udvikle atomvåen. I 2030? vil verdenssamfundet være taknemmelige for Israels forsøg på at stoppe en diktators forsøg på denne udvikling.

Der findes også en længere videouddybning af Israels forsøg på at stoppe diktatorens Saddam Hussains udvikling af atomvåben (læs: muligt angreb på israel).

Klik på billedet - for at få mere historie

“Den jødiske presse” har gengivet en del af en tale, som Abba Eban holdt i FN i 1958. Her er en del af det:

Abba Eban (hebraisk: אבא אבן) (født 2. februar 1915, død 17. november 2002) var en israelsk diplomat og politiker.

Det arabiske flygtningeproblem er forårsaget af en angrebskrig, der blev lanceret af de arabiske stater mod Israel i 1947 og 1948. Det er ikke nogen fejl. Hvis der ikke havde været nogen krig mod Israel, med deraf følgende blodsudgydelse, elendighed, panik og flugt, ville der ikke være noget problem med arabiske flygtninge i dag.
Når du tager ansvaret for denne krig, har du fastslået ansvaret for flygtningeproblemet. Intet i historien i vores generation er klarere eller mindre kontroversielle end initiativet af de arabiske regeringer for konflikten, og hvordan flygtningenes tragedie opstod. Baggrunden for denne konflikt er klart defineret af tilståelser af de arabiske regeringer.

“Dette vil være en udryddelseskrig” erklærede generalsekretæren for Den Arabiske Liga i en tale for regeringerne i seks arabiske stater. “Det vil være en betydningsfuld massakre, der skal huskes som den mongolske massakre og korstogene.” Angrebet begyndte den sidste dag i november 1947. Fra da af og indtil udløbet af det britiske mandatområde maj 1948, kastede de arabiske stater, i samråd med Palæstina arabiske ledere, landet ud i uro og kaos. På dagen for Israels uafhængighedserklæring, krydsede de væbnede styrker i Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak, støttet af Saudi-Arabien og Yemen, deres grænser og marcherede mod Israel.

Flygtningeproblemet blev ikke skabt af FN’s generalforsamling ved etablering af Israel. Det blev resultatet af de arabiske regeringer’s forsøg på at ødelægge Israel med magt. Krisen opstod ikke, som de arabiske talsmænd har sagt, fordi FN har vedtaget en resolution elleve år senere. Den er opstået, fordi de arabiske regeringers beslutning stod ved magt. Hvis FN’s forslag var blevet fredeligt accepteret, ville der ikke være noget flygtningeproblem i dag, der hænger som en sky på den spændte horisont i Mellemøsten.

Bortset fra spørgsmålet om dens oprindelse, er fortsættelse af dette flygtningeproblem en unaturlig begivenhed, der er i modstrid med almindelig erfaring og præcedens. Siden slutningen af Anden Verdenskrig, har der været problemer med 40 mio. flygtninge i forskellige dele af verden. I alle tilfælde – bortset fra at de arabiske flygtninge, svarende til mindre end to procent af alle – har det internationale samfund vist kontant ansvar, og givet støtte. I alle andre tilfælde er en løsning fundet ved integration af flygtninge i værtslandene.

• 9 millioner koreanere;
• 900.000 flygtninge fra konflikten i Vietnam;
• 8.500.000 hinduer og sikher forlod Pakistan til Indien;
• 6.500.000 muslimer flygtede fra Indien til Pakistan;
• 700.000 kinesiske flygtninge i Hong Kong;
• 13 millioner tyskere fra Sudeterlandet, Polen og andre østeuropæiske lande for at nå Vest-og Østtyskland;
• tusinder af tyrkiske flygtninge fra Bulgarien;
• 440.000 finnerne adskilt fra deres hjemland ved en ændring af grænsen;
• 450.000 flygtninge fra arabiske lande ankom subsistensløse til Israel, og et tilsvarende antal til Israel fra det jødiske holocaust i Europa.

I hvert tilfælde, hvor flygtningene søgte ly, har det fremmet deres integration, mens de arabiske flygtninge nu i de arabiske lande, og i dette tilfælde alene, har integration været blokeret.

Paradokset er mere overraskende, når vi ser, at slægtskab mellem sprog, religion, social baggrund og national følelse, der er mellem de arabiske flygtninge og deres arabiske værtslande, har været mindst lige så klart som dem, der findes mellem andre værtslandene og alle andre flygtningegrupper. Det er umuligt ikke at konkludere, at integration af arabiske flygtninge i den arabiske verden er en objektivt mulig proces, som der har været modstand på, af politiske grunde.

De seneste år har vi oplevet en expansion af det økonomiske potentiale i Mellemøsten. Indtægterne fra olielande har åbnet store muligheder på arbejdsmarkedet og udvikling, hvori flygtningene, i kraft af deres sproglige og nationale baggrund kunne passe ind uden nogen form for skævvridning. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis den frie bevægelighed var blevet ydet til flygtninge ville der have været en automatisk integration for tusinder af dem i de expansive arabiske økonomier

kilde: jewishpress

Obama har idag holdt en tale om forholdene i mellemøsten. En del af talen handlede om en 2 statsløsning, En jødisk stat til jøderne og en palæstinensisk stat til palæstinenerne. Grænsen skan baseres på 1967-linierne med justeringer.

Dette er lige præcis hvad Camp David aftalen i 2000 og Livni/Olmert planen i 2008 gik ud på. Men palæstinenserne sagde nej, så det gør de sikkert også denne gang.

Olmerts fredsplan

Kortet viser, hvilke områder af Israel, tidligere premierminister Ehud Olmert ville afgive i en fredsaftale med palæstinenserne. Kortet, der er fra avisen Ha’aretz, er baseret på kilder, der har modtaget detaljerede rapporter fra Olmerts samtaler med PA præsident Mahmoud Abbas. Olmert foreslog  at udvide Gaza-striben mod øst, mod de frugtbare områder fra flere israelske landbrugs-kollektiver. Han foreslog også, at den fremtidige palæstinensiske stat skulle have områder i Beit She’an Valley, i Judæa bakker, Lachish og Yatir skov.

Et forslag, der mere eller mindre svarer til dette kort viste Olmert PA præsident Mahmoud Abbas i september 2008. Abbas aldrig kom tilbage med et svar, og forhandlingerne endte, skriver Ha’aretz. Ifølge Ehud Olmert ønskede Abbas ikke til at underskrive en aftale, der ville sætte en stopper for alle fremtidige territoriale krav for palæstinenserne.

Olmert ville beholde 6,3 procent af Vestbredden. Inden for dette område bor 75 procent af de jødiske bosættere. For at gennemføre planen, ville det være nødvendigt at evakuere tusinder af bosættere, herunder kendte bosættelser som Ofra, Beit El, Elon Moreh og Kiryat Arba. Også de små jødiske samfund i Hebron gik Olmert også ind for at evakuere.
Landområder (markeret med rødt), der svarer til 5,8 procent af Vestbredden ville blive afstået fra israelsk område, samt en korridor mellem Gaza-striben og Vestbredden.

kilde: MIDTØSTEN

Det er fjerde gang palæstinensrne afviser et Palæstina. Først var

• FN’s delingsplan fra 1947, hvor det vestlige ‘britiske mandat palæstina’ blev delt op i 2, der førte til uafhængighedskrigen
• fra 1948-67 var Vesbredden jordansk, men uden initiativer fra Palæstinenserne/PLO til at gøre området selvstændigt, og da havde de muligheden, endda med Østjerusalem som hovedstad
• Camp David år 2000 hvor Vestbredden blev Palæstina
• 2008 hvor Olmert og senere Livni har foreslået ovenstående

Derfor er kampen for et Palæstina ikke seriøs. Det handler om noget andet, nemlig den jødiske stats ophør via aftaler om, at de oprindelige flygtninges efterkommeres mulighed for tilbagegvenden, altså ret til de jorde eller huse, som flygtningene i familien kom fra (men skal det så ikke gælde alle verdens flygtninge?).

Hvorfor er det slemt, at der ikke er en jødisk stat? Fordi en jødisk stat kunne være sikkerhedsnet for de utallige holocausts, der har været de sidste 2000 år. Derudover er Israel jødernes forsikring, at når der er forfølgelse og diskrimination har de et sted, der varetager deres interessser. Måske skulle man sige at, der desværre er brug for et sikkerhedsnet, for uden forskelsbehandling og forfølgelse, var argumenetet for Israel mindre.

Klik for at se de virkelige uretfærdigheder - og vælg video 4. Movie about the ongoing genocide in Darfur. All interviews with Darfuri refugees and Jewish students were shot during EUJS' seminar

Hvorfor sender de venstreorienterede ikke flotillaer og ekstra forsyninger til denne befolkningsgruppe i Darfur? Her taler vi om hundredetusinder, der er blevet dræbt og sikkert endnu flere, der lever langt under eksistensminimum, hvad man ikke gør i Gaza eller vestbredden, andet end de sædvanlige fænomener af slumområder og lign, men de findes i alle byer, mens borgerkrige i Sudan og Congo ikke er slumområder med huminitære forsyninger – men ørken uden forsyninger og med stammekrige.

Tilgengæld er stammekrigene i Sudan hverken apartheid eller racisme, men det der er værre, borgerkrig på baggrund af politiske, regionale og kulturelle forskelle. Ligesom borgerkrigen i Libanon i 70, og 80erne dræbtes over 100.000 mennesker, men det var ikke med baggrund i racisme eller apartheid men med baggrund i kulturelle, nationale og sekteriske forskelle og det er meget værre. Ligesom etablering af MAO’s Kina i 30′erne var også på grund af politiske forskelle og ikke race eller religion eller kultur.

Men de store konflikter afholder venstrefløjen sig fra. Det hedder også berøringsangst, mens de lette konflikter, hvid mod sort, jøde mod muslim, dansker mod indvandrere – der er de på dupperne. Og det er også godt nok, men hvis man vil hjælpe de aller svageste, så vil jeg foreslå, at man lægger begreber som apartheid og racisme på hylden og ser på, hvor der foregår mest uretfærdighed mht til krig, død, sygdom og borgerkrig, mangel på vand og fødevarer.

De store konflikter i verden, syd/nordkorea, syd/nordvietnam, Eritrea/Ethiopien, Mozambique, Angola, Algeriets selvstændighed, MAO-kinas tilblivelse, Darfur, den iranske/irakiske krig  … pt elfenbenskysten og Libyen …har slet ikke noget at gøre med racisme eller apartheid.

Den 27 juni 1976 tvang fire flykaprere, to fra PFLP og to fra Revolutionäre Zellen, et Airbus-fly til at lande i Libyen og senere i Entebbe-lufthavnen i Ugandas hovedstad Kampala, efter at de havde taget flyets 248 passagerer og 12 besætningsmedlemmer som gidsler.

Flyet var på vej fra Paris til Tel Aviv med mellemlanding i Arthen og passagererne var mest israelske statsborgere. En sådan aktion er normalt en regeringsleders mareridt, men i dette tilfælde blev aktionen støttet af den propalæstinensiske Diktator Idi Amin af Uganda.

Flykaprerne forlangte, at Israel skulle løslade 53 arabiske terrorister, som efter domme sad i israelske og europæiske fængsler.

Hvad gør man? Jo man forsøger at redde dem. Man lavede en plan baseret på hvilke fordele, man allerede havde (det hedder positiv tankegang). Entebbe-lufthavnen var i sin tid blevet bygget af en israelsk ingeniør, så  bygningsindretninger var kendte. De frigivne ikke-jødiske gidsler kunne beskrive terroristerne, deres bevæbning og positioner i lufthavnsbygningen. Endelig var overraskelsesmomentet der, da der var lille sandsynlighed for, at flykaprerne havde forberedt sig på en egentlig militær operation.

Der er lavet en spillefilm over det: “Operation Thunderball”.

Dette spændende klip er dog fra den virkelige verden.

PLO-leder Yassir Arafat og Iraq's tidligere diktator Saddam Hussein

Mohammed Abdel Rahman Abdel Raouf Arafat al-Qudwa al-Husseini bedre kendt som Yasser Arafat (24. august 1929 – 11. november 2004) leder af (siden 1993) og præsident for (siden 1996) Det palæstinensiske selvstyre, formand for PLO (Palestine Liberation Organization) siden 1969 og leder af al-Fatah, den største fraktion inden for PLO.
Arafat fik fornavnet Mohammed – men blev kaldt Yasser (Yassir) eller Abu Amman. Hans fødested er omdiskuteret – både Jerusalem, Cairo og Gaza har været nævnt som mulige byer. Arafat uddannede sig som ingeniør i Cairo, blev reserveofficer i den ægyptiske hær under Suez-krigen i 1956 og arbejdede senere som ingeniør i Kuwait. Sent i livet giftede han sig og fik et barn.
Arafat var formand for den palæstinensiske frihedsorganisation PLO, præsident for det nationale palæstinensiske selvstyre og leder af det sekulære politiske parti Fatah, som han grundlagde i 1959. Han brugte en stor del af sit liv på at kæmpe mod Israel for palæstinensisk selvstyre. Oprindelig var han modstander af Israels eksistens, en holdning han dog modificerede i 1988, da han accepterede FNs sikkerhedsråds resolution 242.
Arafat støttede åbenlyst Iraks diktator Saddam Hussein under Golfkrigen i 1991, hvor Irak invaderede nabolandet Kuwait. I den forbindelse gik der TV-billeder verden rundt af Arafat og Saddam Hussein, der kærligt omfavner og kysser hinanden – et ikke ualmindeligt syn i Mellemøsten.
Man ved kun lidt om Arafats private liv, men i 1991 – som 62-årig – giftede han sig i hemmelighed med den 28 år gamle journalist Suha Tawil. Hun fødte i 1995 datteren Zahwa Arafat.
Yasser Arafat modtog – sammen med Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel) Nobels Fredspris i 1994.
Arafat døde 11. november 2004 på et militærhospital i Paris efter nogen tids sygdom. Ingen ved med sikkerhed, hvad årsagen til hans død var. Der har været spekuleret i alt fra AIDS til forgiftning, men da der blev ikke foretaget obduktion, står det hen i det uvisse. [1] Arafat blev bisat dagen efter sin død i Muqata’en – hovedkvarteret, hvor han af Israel var sat i husarrest de sidste næsten tre år af sit liv.

kilde wikipedia & bajurtov

Ahmandinejad har flere gange ikke anerkendt Holocaust for jøder under Hitler. Netop på grund af diverse holocausts gennem tiderne, har jøderne sagt at de åbenbart ses som en særlig gruppe, i denne forbindelse negativt, og derved lægges grobunden for zionismen, der er en forening, der varetager egne interesser, de jødiske, ligeså vel som der er 1000vis af andre bevægelser og organistioner, der varetager netop deres egne interesser. Det betyder dog ikke, at man bekæmper andre.

Ahmandinejad går skridtet videre og har oprettet en holocaust-satire konkurrence i Teheran. Der kom over 1000 tegninger fra over 60 lande, også en dansker var med. Formålet var – ifølge Ahmandinejad, at udtrykke ytringsfrihed. (men hvorfor dræber hans regime så mange demonstranter fra hans eget regime?)

Ahmandinejad udtaler desuden, at han ikke har noget imod jøder, men imod zionismen.

Det ville da også være udemærket, hvis zionismen ikke var nødvendig, men zionismen er opstået af utallige progromer, forfølgelser, holocausts og forskelsbehandling. Og zionismen er et forsøg for at sikre – sig selv. Ligeså vel som en tyveriforsikring i ens hus. Det ville være rarere, at der ikke fandtes tyve, så indboforsikringen kunne undværes. Men sådan er verden ikke! Og det ville da være rarere, at jøder gennem tiderne og selv idag ikke blev forskelsbehandlet, men sådan er verden ikke.

I mange aviser beskrives Palæstina-lederen Abbas ofte som den moderate på Vestbredden, der søger fred, men omvendt at Israels premierminister Netanjahu ofte beskrives som hardlinier. Men noget tyder på at det er omvendt, at Netanjahu’s fredsbestræbelser er større end Abbas, hvis man skal tro denne video.

Mahmoud Abbas var en af grundlæggerne af den palæstinensiske bevægelse (Fatah) sammen med Yassir Arafat i starten af 1964, der havde det formål at ødelægge Israel. Siden 1968 har han været medlem af Det Palæstinensiske Nationalråd (PNC) og steg til generalsekretær for PLO’s eksekutivkomité. Forretningsudvalget og PNC er de to øverste besluttende organer af PLO

Havana, Cuba – den tidligere cubanske præsident Fidel Castro kritiserer Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad. Ifølge den 84-årige diktator, har den iranske præsident anti-semitiske holdninger og er vred på jøderne. Fidel Castro var ellers kendt som en kritiker af Israel. “Iran må forstå, at Israels folk allerede er blevet straffet på grund af den tro, at de dræbte Herren”. Castro tilføjede, at problemet om atomvåben ikke vil ende, fordi Iran mangler ydmyghed.

»Jøderne har levet en tilværelse, der er langt hårdere end vores. Der er intet der kan sammenlignes med Holocaust» fortalte den tidligere cubanske leder det amerikanske tidsskrift The Atlantic.

kilde: allvoices & haaretz

Det er da nye toner fra Fidel Castro, at han indser – ifølge Goldberg – at han er gået for langt i kritikken af Israel og trækker i land. Det fejrer vi med nummeret CUBA

Bulgariens udenrigsminister Nikolay Mladenov

The relations between our countries come from an emotional connection, not our economic interests, Bulgarian Foreign Minister Nikolay Mladenov said to President Shimon Peres during a meeting on Tuesday.

“I came to visit in order to underline that true friends are not only friends when it suits them, but during the true hour of need,” Mladenov said.

Endnu mere her …. kilde JP

Tidligere premierminister José María Aznar leder en ny gruppe til støtte for Israel

En gruppe respekterede tidligere regeringschefer og akademiske personligheder mødtes i Paris tidligere på måneden for at tage initiativ til at etablere ‘Israels venner’. Formålet er at bekæmpe delegitimeringen af staten Israel. Gruppen blev ledet af den tidligere spanske premierminister Jose Maria Aznar, samt nobelpristager og tidligere leder af regeringen i Nordirland, David Trimble og tidligere præsident i Peru, Alejandro Toledo, den italienske filosof Marcelo Pære, den britiske historiker Andrew Roberts og tidligere U. S. FN-ambassadør John Bolton, skriver Israel Today …. læs mere her

kilde:  frie-ytringer

Lieberman Invites EU Ministers to Visit Gaza – Politics & Gov’t – Israel News – Israel National News.

Som det efterhånden er dokumenteret her på bloggen, er der mad og butikker i Gaza med fødevarer og flere og flere andre artikler handler ligeledes om, at det er ikke er fødevarer, der er problemet men arbejde og en fremtidsudsigt. Så nu er den israelske  udenrigsminister Liebermann træt at den evindelige kritik af mangel på fødevarehjælp, så han nu inviterer EUs ministre til en tur Gaza rundt.

JP har også en artikel men på dansk.

Tryk på billedet for at se en reportage.

Ovenstående er en reportage om Caspians besøg i Israel. Han var kæreste med Neda, der turde gå imod det iranske system sammen med kæresten Caspian Makan, der går diplomatiets vej udenfor Iran. Det gav store overskrifter i Iranske aviser, da han besøgte Israel og også Israels president, Shimon Peres. Caspian har sat sig for at gøre hvad han kan for sikre den iranske civilbefolkning frihed og human rights. Måske har vi en ny Nelson Mandela.

Bloggens Iran-artikler er denne, der løbende opdateres.

Neda. Dræbt af politiet under en demonstration.

Caspian Makan. Neda's kæreste fortsætter kampen.

Přemysl Sobotka. Fra 2004 formand for senatet i parlamentet i Tjekkiet

Is the world waking up? Following U.S. Vice President Joe Biden and others, the President of the Czech Senate, Dr. Přemysl Sobotka, says the Turkish flotilla was a planned provocation designed to entrap Israel.

Dr. Sobotka told Knesset Speaker Ruby Rivlin on Wednesday, “As a doctor, I certainly regret any loss of life, but there is no doubt that this was a planned provocation designed to drag Israel into a trap.”

Sobotka met with Rivlin in the Knesset, and told him, “I support the position that views Hamas as a terrorist organization… It is too bad that European countries present an unbalanced position on this matter. Unfortunately, the positions of the international community are not always to my taste, particularly in Europe.”

Rivlin took the opportunity to explain once again that “despite the international criticism, the naval blockade on Gaza is in accordance with international law. Israel left Gaza, but it became a terrorist entity supported by Iran. This week, instead of peace activists we found terror activists who endangered our soldiers and left them with no choice. At least 100 out of the 120 Knesset Members support the IDF action.”

kilde INN

Israelsk demokrati: Man støtter ikke sine egne beslutninger. Inden længe er det sikkert også galt og mangel på demokrati, at ikke alle støtter op om en regeringsbeslutning. Jeg mener dog, at selve princippet er positivt. Og selvom kritikken om Flotilla er vendt mod Israel, findes der også støtte til Israel, som denne artikel fortæller. Verden er som sædvanlig ikke sort og hvid.

“Det internationale samfund må fremlægge en klar og fælles front mod Irans atomare ambitioner”, sagde udenrigsminister Lene Espersen søndag på et møde med præsident Shimon Peres. “Det er inden for alles interesse at isolere Iran”, sagde den danske udenrigsminister.

Espersen/Danmark har arbejdet inden for rammerne af Den Europæiske Union og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd om at indføre barske økonomiske sanktioner mod det iranske regime.

Kilde/Den israelske version er her (med billede) …

Der har været en krig i Libanon, de færreste er klar over med 100vis af døde. Videoen er fundet på youtube, men er en seers kommentar ikke rammende?: citat: if the jews are not involvd so no one givs a shit.. more palestinians in the last 80 years ware killed by other arabs than by israel.

Hvis israelerne/jøderne/zionistene forsvarer eller angriber en fjende, med dusinvis dræbte, så skal der nok komme en række demonstrationer og fordømmelser, ikke alene i Danmark, men også globalt, men hvorfor er den ingen, der demonstrerer her? Til forveksling ligner disse murbrokker Israels krig i Sydlibanon i 2006, da Hezbollah angreb og bortførte 2 israelske soldater, hvorefter Israel svarede igen.

Der har tidligere været massakrer i Libanons flygtningelejre. Mest kendt er måske falangisternes massakre i Sabra og Shatila, forårsaget af troen på, at den myrdede falangistiske præsidents (Bachir Gemayel 10 November 1947 – 14 September 1982 ) mordere skulle findes i disse 2 flygtningelejre. Det var i den libanesiske borgerkrig i 1970′erne og 1980′erne. Men Israel fik skylden fordi de ikke forhindrede det. Jamen skulle Israel have blandet sig i den libanesiske borgerkrig?

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har nu godkendt placeringen af nye uranberigningsanlæg i Iran, trods et voksende pres fra verden for at stoppe hans atomare ambitioner. Ahmadinejads seniorrådgiver Mojtaba Samareh Hashemi fortalte ILNA nyhedsbureau, at hardlinerne har “godkendt placeringen af nye nukleare anlæg” og “opførelsen af disse vil begynde ved hans ordre.”

Iran beriger i øjeblikket uran på et anlæg i den centrale by Natanz på trods af gentagne FN’s Sikkerhedsråd’s ultimatummer om at suspendere processen. I april sagde Irans atomare chef Ali Akbar Salehi, at planerne for to nye berigningsanlæg blevet forelagt Ahmadinejad og deres konstruktion skal starte i første halvdel af det iranske år, der løber til marts 2011. Iran har allerede tre FN-sanktioner imod sig.

kilde: YnetNews

Udvikling af atomvåben giver normalt ikke rynker i panden, når det handler om demokratiske stater. Disse rygter findes om Brasilien, Sydafrika og Tyrkiet, men hvis Ahmadinejad får atomvåben kan Israel eller USA måske finde på at angribe, og så ligner det en uoverskuelig krig. På den anden side: Hvis Iran skyder atomvåben af på Israel, ødelægger han det jo også for de kommende generationer af muslimer og palæstinensere, som han formentlig gerne ser styrer landet. Men tænker han så langt?

At Ahmedinejad kalkulerer med død som straf for forbrydelser, kan ikke komme bag på mange, idet artiklen længere ned handler om hængninger. Og da Ahmadinejad betragter Israel som stat som en forbrydelse, mener jeg ikke det kan overraske at han vil bekrige Israel militært. Har Israel/USA begrundet tro på hans ide om at ødelægge Israel, så er vestens imødegåelse destruktion af Iranske atomare installationer – vel at mærke – ikke det iranske folk. Ligesom dengang Israel angreb Saddam Husseins installationer, der udviklede atomvåben, gik kun 11 liv tabt og de fleste af disse var interne på grund af forvirring.

Hezbollah

Damascus, Syrien har afvist Israel, der hævder, at det gav Libanons Hizbollah Scud-missiler, der kan ramme alle i Israel. Torsdagens erklæring fra det syriske udenrigsministerium kommer efter, at den israelske præsident Shimon Peres har for første gang beskyldt Syrien for at levere våben til den libanesiske guerilla. Udenrigsministeriet siger, at Israel forsøger at optrappe spændinger i Mellemøsten og kan starte en eventuel israelsk “aggression” for at undgå andre mellemøstlige krav. Det israelske forsvars embedsmænd har også sagt, at de tror Hizbollah har Scud missiler og det vil kunne ændre den strategiske balance med islamiske militante gruppe. Israelske embedsmænd fortsætter med, at indførsel af Scuds vil kunne ændre den strategiske balance med Hizbollah, den iransk-støttede milits, der kæmpede i et dødvande med Israel i den månedlange krig i 2006.

Præsident Shimon Peres’ tale i Paris, beskyldte Syrien spiller en dobbelt spil, fordi der talea om fred, mens “det er at levere Scuds til Hizbollah kan true Israel,” ifølge en erklæring fra hans kontor. I Washington afviste den syriske ambassade beskyldningerne og beskyldte Israel for at prøve at bortlede opmærksomheden fra spørgsmål om Israels atomprogram. Det er en udbredt opfattelse, at Israel besidder atomvåben, selvom det ikke bekræfte eller afkræfted.

“Hvis vi skal diskuttere oprustning i vores region, bør vi begynde med Israels massive atomvåben arsenal og løbende tilførsel af amerikanske våben, som hjælper dem i fastholde deres besættelse af vores territorier” sagde ambassadens talsmand Ahmed Salkini. “Timingen viser også et skummelt forsøg på at underminere enhver amerikansk-syriske tilnærmelse.” I Washington udtrykte State Department talsmand PJ Crowley bekymring, men bekræftede ikke, at Hizbollah nu har Scud missiler.

“Uanset spørgsmålet om Scuds, er vi fortsat bekymrede over levering af stadig mere sofistikerede våben til parterne som Hizbollah, og det er et spørgsmål, vi fortsat rejser med Syrien,” sagde han og tilføjede, at sådanne våben truer Libanons sikkerhed. Nogle Scud missiler har en rækkevidde på hundreder af kilometer og kan nå alle mål i Israel affyret fra Libanon. De kan bære et eksplosivt sprænghoved på op til 1 ton. Forsvaret embedsmænd, der talte på betingelse af anonymitet, fordi de diskutterede et klassificeret efterretningsrapport vurderede, at Scuds nu er indsat i Libanon.

Israel opgiver, at de fleste af Hizbollahs våben, herunder raketter, kommer gennem nabolandet Syrien, som er en hovedsponsor for Hizbollah, sammen med Iran. Men Peres’ udtalelse var første gang, at Israel offentligt har beskyldt Damaskus at give Scuds videre. Præsident Barack Obama er interesseret i at genoprette USA’s forbindelser til Syrien, frosset ned fra den tidligere administration, idet Damaskus var medvirkende til anti-amerikanske styrker i nabolandet Irak. Hizbollah affyrede næsten 4.000 Katyusha raketter under 2006 krigen med Israel, der førte til omfattende skader og snesevis af sårede i Israels nord. Scud-missiler har flere gange rækkevidden og eksplosive kraft end Katyusha raketter og ville udgøre en langt mere alvorlig trussel.

Tel Aviv under angreb. Irak affyrede 39 Scud-missiler imod Israel under Golf-krigen

I 1991 slog 39 Scud-missiler fra Husseins Irak ned i Israel. Fjorten israelere blev dræbt under konflikten. Israel har nu udviklet et anti-missil-system kaldet Arrow, der er designet til at opfange missiler fra Iran og muligvis Syrien. Det er lykkedes i testen at stoppe raketter over kortere afstande, som Scuds og Katyushas samt hjemmelavet raketter affyret fra Gaza, men det er endnu ikke operationelt.

kilde: yahoonews

UEFA præsident Michel Platini, hilser på Israels præsident Shimon Peres. (AP / Sebastian Scheiner)

For første gang holdt UEFA sin årlige kongres i Israel. Kongressen fandt sted i slutningen af marts i Tel Aviv, to måneder før VM i Sydafrika.
Blandt deltagerne var 330 personer fra den internationale fodboldsscene med FIFA præsident Joseph (Sepp) Blatter, UEFA præsident Michel Platini og Franz Beckenbauer og lederne for de førende internationale fodboldshold.

Gæsterne rejste også rundt og så de vigtigste seværdigheder i den gamle by i Jerusalem, herunder Kirken af Den Hellige Grav, grædemuren og det jødiske kvarter og de fik en festlig modtagelse i Davids Citadel, der omfattede et natligt lyd- og lysshow, der skildrede 3000 års historie i Jerusalem.

Turistminister Misezhnikov sagde: “Israel er et ideelt land for træning og sportslige aktiviteter og kampe året rundt. Jeg er sikker på, at kombination af nations klima og infrastruktur til uddannelse og træning,  foruden de mange turistattraktioner og underholdning i fritiden, vil gøre det muligt for vores gæster at vælge Israel af både personlige og faglige grunde i fremtiden.

kilde: Israel21c

Knesset – Israels parlament – holdt et ekstraordinært møde mandag til ære for Brasiliens præsident Luis Lula da Silva. Han gav udtryk for, at han støtter Israels ret til at eksistere, og at han gerne ville have dem til at leve i harmoni med deres naboer.

“Mellemøsten har haft årtier nok med smertefulde konfrontationer, som har kostet tusindvis af menneskeliv. Vi må handle, men at bruge vores hoveder er ikke nok. Vi skal også bruge vores hjerter”, sagde han i sin tale i plenum hallen.

“Brasilien støtter Israels eksistens som en suveræn stat. Vi kan ikke spilde mere tid, når vi ser på potentialet. Vi ønsker, at israelerne lever i harmoni deres lidelser slutter” sagde da Silva. Præsidenten talte også om de israelske planer om at bygge 1.600 nye boliger i Østjerusalem, skriver Yedioth Aharonoth.
“Hver israelsk regering har bygget i Jerusalem. At etablere disse jødiske kvarterer har aldrig været til skade for Østjerusalem”, sagde han. “Vi ønsker at holde Jerusalem åbne for alle religioner, en by, hvor jøder, kristne og muslimer kan leve sammen og nyde religiøs frihed og fri adgang til deres hellige steder. Vi håber, at fremme de økonomiske og forretningsmæssige forbindelser mellem Israel og Brasilien eftersom samhandel er steget betydeligt mellem vores to lande i de sidste par år. Jeg lancerer snart en ny investeringsplan i Brasilien, og jeg opfordrer israelske virksomheder til at være en væsentlig del af det”, sagde han.

Samhandlen var i alt på $ 1,6 milliarder euro i 2008, hvoraf 1,2 milliarder dollars var i israelsk eksport til Brasilien, ifølge israelske tal. Lula påpegede overfor Peres, at  Brasilien giver sin endelige godkendelse til en frihandelsaftale mellem Israel og Sydamerika’s handelsblok, Mercosur. I december 2007 blev Israel det første land uden for Sydamerika til at underskrive en frihandelsaftale med blok. Den overenskomst træder i kraft i april.

kilder: Midtøsten & JordanTimes