Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Demonstration mod Hizb ut-Tahrir kl.16.30 Fredag den 21. januar

with 3 comments

Del 2, del 3, del 4, del 5, del 6

Demonstration mod Hizb ut-Tahrir kl.16.30 Fredag den 21. januar, Den Sorte Diamant,Søren Kierkegaards Plads 1, København.

Fredag den 21. januar kl. 17.30  afholder den ekstreme, islamistiske forening Hizb ut-Tahrir et stort anlagt debatmøde i Den Sorte Diamant i København. Her vil de fortsætte deres stræben efter at nå deres erklærede mål: Nedlæggelse af det danske demokrati og indførelse af sharia i Danmark samt oprettelsen af et  islamisk kalifat i Europa. I indkaldelsen til arrangementet opfordrer de endog direkte alle muslimer til væbnet kamp imod de danske soldater i Afghanistan. Så sent som i oktober sidste år samlede denne dybt afstumpede og menneskefjendske forening over 1000 muslimske medlemmer og tilhængere i Bella Centeret, og de udgør efter vores bedste overbevisning en af de største trusler imod det danske samfund, som vi kender det, vores individuelle frihed, og alt hvad vi iøvrigt har kært.

Har der nogensinde været brug for vores stemme og vores  engagement, så er det nu! Kampen imod Hizb ut-Tahrir og lignende  ekstremistiske organisationer, der gemmer sig bag ytrings- og  foreningsfriheden, er ikke en, vi kan overlade til vore børn og/eller  børnebørn, for da kan det meget vel være for sent.

Kampen skal  kæmpes lige her og nu; det er simpelthen vores pligt som frie borgere, og  vi bærer alle et fælles ansvar for at ytre os og ikke mindst handle, når  det er tid til at handle. Nogle ting kan ikke bare ignoreres og ties ihjel. Det forsøgte man også med nazisterne i 1930’erne, og det kom der  som bekendt ikke noget godt ud af. Vi kan og må ikke blive ved med at  sidde på vores hænder eller gemme os bag skærmen og passivt se til, hvordan politikerne på Christiansborg nøler, og ikke tør skride til  handling og stoppe disse fanatiske mørkemænd. Vi bliver nødt til at vise os og udtrykke vores store bekymring og modstand, så politikerne og resten  af Danmark kan vågne op, tage deres ansvar alvorligt og få forbudt Hizb  ut-Tahrir én gang for alle.

Demonstrationen  starter kl. 16.30, og finder sted på pladsen foran hovedindgangen til Den  Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København. Afhængig af  tilslutningen vil vi blive stående, i hvert fald indtil selve konferencen  starter kl. 17.30. Det kræver ikke det store at deltage ud over at  møde op og med vores blotte tilstedeværelse tilkendegive vores afsky imod  disse menneskers forkvaklede menneskesyn og deres forfærdende planer for  det frie og demokratiske land, vore forfædre har været med til at kæmpe  for og videregivet til os.

Det er mit store håb, at så mange som  muligt vil tage imod denne opfordring til handling og deltage i denne  upolitiske demonstration, og I må hellere end gerne invitere alle jeres  Facebook-venner. Jo flere, der møder op, desto bedre.

Skulle nogen  have lyst til medbringe Dannebrogsflag, fakler, protestskilte, “Støt vores  soldater”-sløjfer eller lignende, ville det naturligvis være meget  velkomment.

kilde: facebook

Written by semit

17. januar 2011 hos 13:14

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. som veteran, er jeg så vred over deres holdning. og at dem der bestyre den sorte diamant giver lov til et sådan et møde . jeg kan slet ikke forstå at man tillader en sekt der ene og alene har til formål at kæmpe mod vores demokrati. og tilmed ønsker danskere/svenskere/nordmænd døde..

    jesper

    19. januar 2011 at 20:55

  2. Desværre har du ret, men modstanderne antager, at krigen i afghanistan er baseret på krig mod muslimer eller rendyrket imperialisme, som det hedder fra vestrefløjen. Det forholder sig imidlertid stik modsat, da danskere og andre ikke trækker råstoffer og arbejdskraft ud af Afghanistan til egen fordel – som man gjorde i de seneste århundreder i Afrika, Indokina etc.

    Tværtimod er den militære aktion et forsøg på at gribe om voldens rod, altså sharian og Taliban og al qaida og hvad det ellers hedder. Det er i mine øjne tilfældigt, at den nuværende terror udgår fra muslimer fordi tidligere udgik volden fra nazister og endda kristne venstreorienterede (rote arme, Baader Meinhof …), så den centrale er ikke en bekæmpelse af en religion, for det må folk jo selv om. Men af en eller anden grund tror muslimer, at det er et felttog mod dem. Men amerikanerne var jo også i Vietnam og det var IKKE fordi de var buddhister. Amerikanere har været i krig med Japan og det var ikke fordi de var taoister (eller hvad de er der), USA og vesten har ligeledes været i krig med nazister men IKKE fordi de var kristne eller ASE-tro, Så bekæmpelsen er ikke et forsøg på kriges med muslimer for så kunne man have valgt det anderledes – og fy for den.

    Vi har i Danmark kæmpet i flere hundreder år for ligestilling og det er langt at foretrække fremfor det modsatte og den rod, der spyr det modsatte skulle være i Afghanistan og sikkert andre steder. Hvis man kan vende den udvikling, så har man gjort noget godt i ens liv. Det er min opfattelse.

    semit

    19. januar 2011 at 23:18

  3. Vi har ikke arvet et frit samfund fra vores forældre.

    Vi har lånt et frit samfund af vores børn.

    Vi ses i eftermiddag.

    WilliamJansen

    21. januar 2011 at 07:33


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: