Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

dry bones

with 10 comments

Kan det siges tydligere? Idag har antisemitismen skiftet navn til anti-zionismen. Altså jødernes ret til en stat, der varetager deres interesser. Anti-zionisme er en ideologi, der demoniserer, isolerer og diskriminerer Israel og finder så mange uhensigtsmæsssigheder og fejl, der kan lade sig gøre og først og fremmest er imod at et land som fundament er jødisk. Israels fundament er zionismen og zionismens definition kan fx findes i danskzionistforbund, der siger

Zionisme er det jødiske folks frihedsbevægelse. En bevægelse, der siger, at jøder på lige fod med alle verdens andre befolkninger har ret til et hjemland, hvor det jødiske folk kan leve efter sine kulturelle, historiske og religiøse traditioner. Zionismen er ikke vendt mod andre befolkningsgrupper, men ønsker at leve i fred og harmoni med sine omgivelser. Den moderne zionistiske bevægelse blev grundlagt af Theodor Herzl, og oprettelsen af staten Israel i 1948 var en opfyldelse af en flere århundreder år gammel drøm for det jødiske folk om at vende tilbage til hjemlandet.

Jeg selv ville tilføje den politiske baggrund:

Israel er først og fremmest et resultat af, at jøderne er blevet træt af diskrimination, forfølgelse og behandling som andenrangsborgere gennem hundredevis af år om ikke 1000 år alene i europa. Det er tilsyneladende et problem for andre, at de har en anden tro eller kultur og dette diskrimineres. Så Israels grundlag er zionismen, der opstår når der er antisemitisme. Diskriminationen stoppede ikke ved afslutningen af 2. verdenskrig og holocaust, eller efter Israel oprettedes. 100,000vis af arabiske/irakiske/yemenitiske/marrokanske  jøder flygtede og flyttede til Israel, fordi jøder blev upopulære i de muslimske lande. Pt flygter jøderne fra Tunesien efter deres jasmin-revolution. Modstanden mod den jødiske stat er både blevet mindre og større. Mindre i den forstand, at Israel anerkendes mere og mere med mulig optagelse i CERN, OPEC, exportboom (indien især), turistboom (rekord i 2010) og førende i solenergi og alternativ energi og expertice til at omdanne ørkener til landbrug, der kommer Afrika og Indien til gode. Samtidigt er der dukket flere og flere anti-israelske og anti-zionistiske bevægelser op, men de er relative små og er mere på universitets og græsrodsplanet. Et eksempel er den danske boykotisrael.dk. Selvom bevægelsen er lille er den værd at holde øje med for informationens skyld, der har happenings et par gange om året. Det er åbenbart et problem, at et land som udgangspunkt er jødisk, selvom der er plads til alle religioner, kulturer, højtider og ytringer. Men dem, der kritiserer Israel for at være jødisk, udemokratisk og ikke overholder menneskerettighederne til fulde, kritiserer ikke samtidigt lande der er muslimske for at være udemokratisk og ikke overholder menneskerettighederne til fulde.

bloggen qolyehudi stiller pt skarpt på lignende spørgsmål.

Written by semit

17. juni 2011 hos 09:24

10 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg kom til at tænke på: Findes der eksempler på at jødiske forældre har kaldt deres barn for Christian?

    Kristian

    31. januar 2011 at 21:49

  2. Der må du prøve en eller anden opgørelse over religion/navngivning, men sådan i hovedregning tror jeg det er yderst sjældent, ligesåvel som muslimer, der giver jødiske navne, kristne, der giver deres børn muslimske navne, hinduer, der anvender kristne navne osv. Det eneste oplagte brud på denne regel er muligvis kristendommen, der ofte anvender jødiske navne til børn, Sarah, Hanna, Daniel, Jonas …

    Kristendommens anvendelse af jødiske navne kan være fordi religionen er så stor og 100 gange større end jødedommen, så derfor er deres navnerepertoire større.

    Hvis det forholdt sig omvendt, altså at kristne var i mindretal til en 100 gange større jødedom, ville udfaldet sikkert være, at de kristne ikke anvendte jødiske navne – for at beskytte deres identifikation.

    semit

    1. februar 2011 at 10:17

  3. Det er jo ikke korrekt. Jøder giver ikke sjældent deres børn kristne navne – tag fx Bent Melchior. Men de kunne ikke drømme om at bruge navnet Christian, da det refererer til Christus, som for jøderne er den anstødsten, de faldt over.

    Kristne og muslimer bruger i vidt omfang jødiske navne, da kristendom og islam jo bygger videre på troen på den éne Gud, som vi har fælles med jøderne.

    Muslimer og kristne hedder fx Abraham, David og Jakob.

    Kristian

    17. februar 2011 at 15:36

  4. Kristendommen er ikke en anstødssten for jøderne. Det er en generalisering. Det er muligt for nogle, men at tage alle over en kam, er måske for vidtgående.

    At 100 jøder ikke synes om jesus er ikke identisk med at alle jøder har samme holdning. At 100 kristne ikke kan lide jøder er ikke identisk med alle kristne.

    Der er 15 millioner jøder, der generelt ikke mener noget om Jesus andet end en historisk person, men det gælder også milliarder af andre mennsker. Normalt har man ikke noget forhold til, om andre tror på jesus, moses, buddha, krishna osv. De kristne er ikke jødernes fjender, men derimod dem, der misbruger jesus og kristendommen, Islam og overdreven nationalisme til at skabe fordomme om jøder. Jeg er ikke engang bekendt med, at jesus og hans apostle har været negative overfor jøderne.

    Dem, der er negative overfor jøder, tager ikke udgangspunkt i biblen.

    semit

    17. februar 2011 at 22:11

  5. “Jeg er ikke engang bekendt med, at jesus og hans apostle har været negative overfor jøderne.”

    Næ, for de var jo selv jøder 🙂

    Vi skal jo faktisk helt op til slutningen af det første århundrede før kristendommen begyndte at blive anset for mere end bare en jødisk sekt. Og ved det såkaldte Apostelmøde omkring år 50, blev det gjort klart, at kristne skulle overholde jødiske leveregler. Faktisk blev det endda debatteret, om ikke-jøder af fødsel overhovedet kunne blive kristne.

    Jødedommen er for kristendommen hvad solen er for jorden. Uden den, intet liv.

    Michael

    20. juni 2011 at 13:10

  6. Så prøv fx at læse Mattæus kap, 23: v27 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. v28 Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. Særligt i Johannesevangeliet benævnes Jesu modstandere som “jøderne”. Det skal naturligvis ikke forstås som en etnisk kategori, men som en religiøs kategori og måske som en stammekategori (altså i betydningen judæerne). De i egne øjne rettroende jøder var dengang som nu imod Kristus.

    Jesus repræsenterede den sande jødiske tro, og derfor var han i sagens natur på nakken af de hyklere og opportunister, som havde magten i det jødiske samfund, og som brugte loven til at gøre livet surt for deres medmennesker.

    En sand kristen kan ikke være imod jøder, ligesom en sand kristen heller ikke kan være imod muslimer, hinduer eller ateister for den sags skyld. En kristen har jo Jesu altoverskridende kærlighed som forbillede. Men en sand kristen må nødvendigvis være imod enhver form for lære og religion, som afviser at Jesus er alles frelser.

    Angående jødiske leveregler, så gør apostlen Paulus meget ud af, at kristne absolut ingen pligt har til at følge sådanne, og at det er udtryk for en vildvej, hvis man tænker i den retning.

    kristian

    20. juni 2011 at 13:36

  7. Jeg har lidt svært ved at forstå hvad din pointe er med et tilfældigt citat. At være kristen er ikke at tro på eller være enig i alt der står i en bog skrevet af mange forskellige mennesker med forskellig baggrund. Det er at tro på Jesus. Såre simpelt.

    Naser Khader sagde det fint i sin grundlovstale, da han sagde at han godt kunne lide kristendommen, fordi det ikke var en “bogholder religion”.

    Og angående Paulus, så skrev han med både arme og ben…

    Paulus tilhørte jo den ene fløj ved Apostelmødet som jeg nævner, og det ville være synd at sige at det blev en entydig succes for ham, da det blev besluttet, at kristne, jøde af fødsel eller ej, skulle følge en håndfuld grundlæggende jødiske leveregler. Paulus blev sidenhen en vigtig teolog, men også en der på mange måder gik i rette med Jesu lære. Der er masser af kristne der mest læner sig op ad det gamle testamente, fordi det var den oprindelige tro som Jesus fulgte og prædikede om. Det nye testamente er derimod præget af mange andre nye forskellige meninger, heriblandt altså Paulus, som selv var jøde af fødsel, og selv havde forfulgt kristne i sin ungdom, og aldrig havde mødt Jesus, i modsætning til de af Jesu disciple der stadig var i live på det tidspunkt, og på mange måder var hans teologiske modstandere. Altså en typisk konvertit, der i sin nye religion mest af alt kan betegnes som en fundementalist! Paulus’ lære er selvfølgelig en del af kristendommen, men hans lære ER ikke kristendommen. Kristendommen er troen på Jesus. Og så kan man derudover tage de dele der passer ind i sine egen livsanskuelse netop fordi, for igen at bruge Khaders fremragende beskrivelse, at kristendommen ikke er en bogholder religion.

    Michael

    21. juni 2011 at 23:02

  8. Nu må vi lige holde os til sagen, og ikke sprede os til alt muligt andet. Du skriver, at du ikke mener, at Jesus var negativ overfor jøderne. Jeg fortæller blot, at i følge Den Hellige Skrift var der faktisk et modsætningsforhold. Naturligvis ikke i forhold til jøderne som folkeslag (det er selvindlysende), men i forhold til de i egne øjne rettroende jøder. Mit citat er et af mange, der viser dette. Et andet sted siger Jesus, at farisæerne har Satan til fader!

    Disse jøder hadede da også Jesus så meget, at de fik ham henrettet. Derefter tog de fat i Stefanus og mange andre, hvilket Paulus som du nævner deltog i. I dag afspejler det sig i, at kun få jøder ville kunne finde på at kalde deres barn for Kristian jf. ovenfor, og at Jesus omtales hånligt blandt jøder (i det mindste i Israel).

    Det er muligvis en smagssag, om man tror på, hvad der står i Det Nye Testamente. Troende kristne gør, og ser ingen diskrepans mellem personen Jesus og hvad der fortælles om ham i evangeliet.

    Kristian

    22. juni 2011 at 10:07

  9. ” Nu må vi lige holde os til sagen, og ikke sprede os til alt muligt andet. ”

    Jaja, nu var det jo dig der bragte Paulus på banen, og han har i mine og mange kristnes øjne intet med Jesu lære at gøre.

    Men vi må hellere stoppe her, for i bund og grund er vi jo enige 🙂 da du jo selv siger at det er indlysende at der ikke er noget modsætningsforhold i forhold til jøderne som et folkeslag. Det var jo også det der i begyndelsen var pointen. Modstanden mod bl.a. farisæerne udtrykker modstanden mod det de var, en religiøs/socialpolitisk bevægelse, og ikke et folk, hvilket binder sløjfe tilbage til det som semit siger: “Dem, der er negative overfor jøder, tager ikke udgangspunkt i biblen”, hvilket jeg ikke kunne være mere enig i.

    Michael

    22. juni 2011 at 13:29


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: