Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Fredag 27. januar afholder Hovedbiblioteket i Aarhus Auschwitz-dag

leave a comment »

Hovedbiblioteket i Aarhus i anledning af Auschwitz-dag den 27. januar 2012

På Auschwitz-dagen 27. januar mindes hele Europa ofrene for det 20. og 21. århundredes folkedrab. I Aarhus markeres dagen med et arrangement på Hovedbiblioteket, der belyser årets tema “En verden af valg – gerningsmand, tilskuer eller beskytter”. Folkedrab forekommer ubegribeligt for eftertiden og udfordrer samtidens mest basale normer og værdier. Hvordan bliver almindelige mennesker i stand til at dræbe andre, og hvilke faktorer er afgørende for de valg der træffes under folkedrab?

 Når folkedrab finder sted, ændres verden radikalt for de mennesker der er involveret. Hverdagens normer for rigtigt og forkert udfordres eller bliver sat helt ud af spil.

Med udgangspunkt i en særlig ideologi foretager folkedrabets gerningsmænd en opdeling af befolkningen, hvor nogle er ønskede, mens andre ikke hører til. Nogle bliver i stand til at dræbe deres nabo, andre sætter deres liv på spil for en fremmed.

Rådmand Marc Perera Christensen byder velkommen til en aften om ondskab, valg og folkedrab.

Krisepsykolog Anne Bovbjerg fortæller: ”Om ondskabens psykologi.”

Når ”gode folk” træffer onde valg.

Lektor Karsten Fledelius taler ud fra temaet: Fra frygt til folkemord – med Balkan som eksempel.Som en del af aftenens program læser Ina-Miriam Rosenbaum uddrag af Olly Ritterbands bog ”Auschwitz – jeg var 20 år”.Lektor Bjørn Meidell sætter ud fra sin bog ”Slået med beundring” spotlight på fire skæbner fra Anden Verdenskrig. Hvad gør at nogle endte som nazister mens andre blev frihedskæmpere eller passive tilskuere.

Aarhus Kommune står bag arrangementet, som finder sted fredag den 27. januar 2012 kl. 19.00-21.00 på Hovedbiblioteket.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Written by semit

23. januar 2012 hos 18:06

Lagt i Israel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: