Syriske tropper rykker tættere på Israel
Ifølge rapporter fra Den Frie Syriske Hær har det syriske militær flyttet tropper, der er stationeret i den sydlige del af de syriske Golan-højder, tættere på Israel. Det syriske militær kom ikke tæt på grænsen til Israel, men pansrede styrker, der var udstationeret langs Syriens grænse til Jordan, og som for nylig blev styrket, blev flyttet og er nu, ifølge rapporten, tættere på Israel. Den Frie Syriske Hær er den største oppositionsgruppe i Syrien og består delvist af afhoppere fra den officielle syriske hær. Israel er blevet bekymret over, at Syriens stærke mand Bashar al-Assad, hvis regime er på randen af sammenbrud, vil prøve at afdramatisere opstanden mod ham ved at starte en konflikt med Israel. En libanesisk avis, The People’s Army (Folkets Hær), hævdede torsdag på sin nyheds website, at IDF i de sidste par dage har gjort en ekstra indsats for at placere landminer langs hele grænsen til Syrien. Hundredvis af israelske soldater arbejder efter sigende på at forsyne grænsen med miner. Israel havde allerede lagt miner langs nogle strækninger af grænsen til Syrien efter sidste års begivenheder på Nakba Dag, hvor hundredvis af syrere stort set brød uhindret ind i Israel. Senere rapporter viste, at handlingen var blevet organiseret af den syriske regering.
Skriv et svar