Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Boykot boykot Israel

leave a comment »

Af Jeppe Juhl, journalist og tv-producent

Der findes informerede mennesker. Og så findes der en stor gruppe, der må betegnes som aldeles uinformerede.

Til den sidste gruppe hører alle de, der i morgen deltager i den internationale Boykot-Israel-dag. Deres formål er på papiret humant og næstekærligt. De vil ved deres manifestation gøre opmærksom på de umenneskelige forhold som deres palæstinensiske venner lever under. Og det er skam både pænt og nobelt.

Samtidigt vil de også lige gøre os opmærksom på, at Israel er en racistisk apartheidstat. Morgendagens kampagne er med andre ord i arrangørernes optik at sammenligne med kampagnen mod Sydafrika. Og den sammenligning er hverken pæn eller nobel. Den er såmænd bare løgn.

Problemet med boykot-kampagnen er, at initiativtagerne tager fejl. I stort set alt. Deres kampagne er en grotesk perversitet og et eklatant bevis på, at der er gået et eller andet gruelig galt med deres moralske kompas. En boykot af Israel er jo en direkte støtte til Hamas og andre menneskefjendske og antisemitiske grupperinger i den arabiske verden.

Jeg er ikke blind for, at Israel, lige som alle andre demokratier, har masser af fejl, eller modstander af kritik over, hvad man måtte mene, der måtte være galt med staten Israel. Naturligvis ikke. Men kritikken skal være rationel og konstruktiv. Den skal bunde i facts og ikke i fordomme. Den skal med andre ord være berettiget.

Men kritikken fra boykot-sympatisørerne er ikke berettiget. Kritikerne lader fordomme komme i vejen for facts og årsagssammenhænge. Bedste eksempel er reaktionen oven på Israels ”angreb” på den bevæbnede fredsflotilla, for slet ikke at tale om reaktionerne på ”Muren”, som helt ufatteligt er blevet sammenlignet med Berlinmuren af de samme kredse, der i morgen går rundt i Københavns gader og opfordrer os danskere til at boykotte israelske varer.

Disse tankeløse mennesker lever livet på hovedet. De sammenligner en mur, der blev bygget af et totalitært og undertrykkende socialistisk regime for at holde deres egne borgere indespærret, med en mur, der udelukkende blev bygget for at beskytte en civilbefolkning mod selvmordsbombere. De sammenligner et demokrati med en gennemført racistisk stat, og lukker øjnene for, at apartheidlignende tilstande findes hos netop dem, de støtter. Nemlig hos de arabiske lande, der stort set alle sammen nægter jøder indrejse. Man kniber sig i armen.

Efter socialismens fallit er Israel i dag gået hen og blevet symbolet på alt, hvad der er ondt i denne verden for den såkaldt værdipolitiske venstrefløj. Hvorfor forholder det sig sådan. Hvad er det dog med staten Israel, der får så mange folk op på barrikaderne?

Svaret er forstemmende. Israel er blevet en vigtig brik for de ”progressive”. Venstrefløjens nye Vietnam. I mangel på et bedre budskab er Israel blevet demarkationslinjen mellem De Gode og De Onde. Hvor De Onde er den xenofobiske højrefløj og De Gode alle andre. Israel er dermed blevet gidsel i kampen for og imod multikulturalismen i den vestlige verden.

Men disse mennesker – Israel-haderne – er spændt for en vogn. De er nyttige idioter, der flirter med uhyggelige kræfter, som intet godt ønsker for Europa og europæerne. Hver eneste gang såkaldt ansvarlige politikere, intellektuelle eller meningsdannere dæmoniserer Israel på et uberettiget grundlag, så forstærker de en i forvejen nærmest uløselig konflikt. De skader dem, de så gerne vil gavne!

Den ubekvemme, uigendrivelige sandhed er jo den, at den arabiske verden hader Israel på grund af jøder, og ikke jøder på grund af Israel. Længere er den ulykkeligvis ikke. Skulle der herske tvivl om dette postulat henviser jeg til, at man bruger et par timer på at undersøge, hvad de ulykkelige unge arabere bliver undervist i, eller hvordan den muslimske verden omtalte jøderne længe før både Holocaust og den lovlige etablering af staten Israel i 1948.

Et minimum af intellektuel nysgerrighed fra de mennesker, der støtter boykot-kampagnen, ville være ønskeligt.

Israel er et sprudlende, pluralistisk demokrati. Et demokrati, hvor landets muslimske, kristne og drusiske mindretal nyder ubetinget frihed og fulde borgerrettigheder. Og dermed uendelig meget større frihed end i nabolandene, hvor der hersker tyranni og fattigdom, hvor de såkaldte menneskerettigheder i bogstaveligste forstand er en by i Rusland. Hvor kvinder betragtes som undermennesker. Hvor homoseksuelle straffes med døden, og hvor kristne mindretal i stadig stigende grad lever i konstant og dokumenteret frygt for deres liv.

Det er , hvad man støtter, når man boykotter Israel. Man støtter den ”Store Løgn”. Det perverse og i brede ”progressive” kredse anerkendte paradigme, at der ville herske fred i Mellemøsten og ingen islamistisk terrorisme være, såfremt Israel aldrig havde eksisteret. Abonnenter på den tankegang er uden for terapeutisk rækkevidde.

Problemet er desværre utrolig svært at adressere, fordi så mange af boykot-sympatisørerne er fakta-resistente. Ét faktum har de dog ret i. Millioner af palæstinensere lever ulykkeligvis et uværdigt liv i armod og undertrykkelse. Uden håb om en tålelig fremtid.

Jeg og alle andre anstændige mennesker ville ønske dette var anderledes. Der findes – tro det eller ej – ingen fornuftige jøder eller israelere, der ikke ønsker, at det går godt for palæstinenserne. Tværtimod. Det er den eneste vej til varm og varig fred.

Men at det forholder sig anderledes, at der hersker armod og krig, er helt og aldeles palæstinensernes egen og deres arabiske ”brødres” skyld. De kunne have haft fred og øget velstand for længst. De kunne såmænd blot have taget mod de gentagne (49) israelske fredstilbud.

Men hadet til jøderne har overskygget enhver form for rationel tankegang i den arabiske verden. Bedst eksemplificeret ved, at de palæstinensere, der flygtede efter 1948 og 1967, blev interneret i flygtningelejre og nægtet enhver form for borgerrettigheder.

Til oplysning og til sammenligning modtog Israel et endnu større antal fordrevne jøder fra de arabiske lande. De blev modtaget med åbne arme og tildelt midler og rettigheder med det samme. Naturligvis.

Palæstinenserne er blevet den arabiske verdens opportune syndebukke. Og denne taktik har været ”vellykket” i forhold til den vestlige verden på grund af den udbredte kulturelle relativisme, der gennemsyrer især Europa. En kulturrelativisme, der i nyere tid har medført en helt igennem pervers form for diskurs, når talen falder på Israel.

Europa burde stålsat og utvetydigt altid støtte det eneste lyspunkt i Mellemøsten: Israel. Modigt forklare de arabiske lande, at de ikke har nogen fremtid uden fred med Israel. Europa må forstå, at Israels kamp er Europas kamp.

Denne enkle sandhed er tilsyneladende svær at indse. Bedst eksemplificeret ved de udtalelser som den ikke-folkevalgte EU-udenrigsminister, Catherine Ashton, kom med i forbindelse med Touluse-massakren på tre jødiske børn og en rabbiner. Her relativerede hun drabet ved at sammenligne det med forholdene i Gaza.

Denne form for associationer er så åbenlyst perverse i deres mangel på logik, og samtidigt et sørgeligt bevis på det europæiske hykleri over for Israel. Et hykleri der i øvrigt blev sat i sørgeligt relief af det nuværende regeringsparti SF, hvis folketingsgruppe stort set alle sammen var medunderskrivere på den officielle boykotliste af Israel inden valget sidste år. De trak sig fra listen for at være regeringsansvarlige. Flere ord er vist overflødige her …

Jeg vil slutte med at opfordre alle til at boykotte den vanvittige boykot-kampagne i morgen. Når I går ud for at handle og bliver stoppet af nyttige idioter, så sig fra. Og lad ord følge handling. Køb israelske varer. Køb avokadoer, cherrytomater, appelsiner og bananer.

Written by semit

30. juni 2012 hos 11:23

Lagt i Israel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: