Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Roskilde-festivalen og den israelske mur

with one comment

af Rachel Adelberg Johansen 

Så er vi atter vidner til, at Folkekirkens Nødhjælp agerer som en venstreorienteret politisk organisation, som misbruger folkekirkens navn for at legitimere en kampagne vendt mod Israel.

Folkekirkens Nødhjælps ungdomsorganisation har i disse dage, ligesom moderorganisationen gjorde i 2004, opført en model af den israelske sikkerhedsmur på Roskilde Festival for at »sætte fokus på de humanitære konsekvenser for palæstinenserne«, som det hedder sig.

Men hvad med de humanitære konsekvenser for de civile israelere, som var udsat for konstante palæstinensiske selvmordsangreb, inden sikkerhedsmuren til Vestbredden blev opført? De israelere synes Folkekirkens Nødhjælp at vende det blinde øje til. I skrivende stund udsættes de civile israelere i en stor radius uden om Gaza for daglig, massiv raketbeskydning fra muslimske terrorister i Gaza.

Hvis Folkekirkens Nødhjælp vitterligt var en neutral og ikke en enøjet nødhjælpsorganisation, måtte man forvente, at den ligeså søsatte en kampagne for at pege på de humanitære konsekvenser for de titusindvis af civile israelere, som må leve halvdelen af deres liv i beskyttelsesrum under jorden for ikke at blive ramt af palæstinensernes terrorangreb fra Gaza.

Written by semit

7. juli 2012 hos 12:04

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] De har gjort samme nummer igen i år, som Rachel Adelberg Johansen skriver: […]


Skriv en kommentar