Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Ayn Rand og objektivisme

leave a comment »



Ayn Rand blev født i St. Petersborg i Rusland som den ældste af tre døtre af en jødisk, men hovedsageligt agnostisk, familie. Hendes forældre var Sinovij Sakharovitj Rosenbaum og Anna Borisovna Rosenbaum, og hendes to yngre søstre var Natasja (1907) og Eleanora “Nora” (1910). Hun var tolv under den russiske revolution i 1917, og hendes familieliv blev forstyrret af opkomsten af Bolsjevik-partiet. Hendes faders apotek blev konfiskeret af sovjetterne, og familien flygtede til Krim for at komme sig økonomisk og her færdiggjorde hun grundskolen. Hendes personlige oplevelser af det kommunistiske regime var med til at forme hendes politiske livsbane. Ayn Rand emigrerede til USA i 1925, resten af familien, på nær Eleanora, døde alle under 2. verdenskrig. Eleanora døde i 1999.
Fra en tidlig alder fattede Ayn Rand en interesse for litteratur og film, og op igennem sin barndom læste hun mange af de klassiske romantiske forfattere, Sir Walter Scott, Alexandre Dumas, Victor Hugo – senere beskrev hun Victor Hugo som sin favoritforfatter. På St. Petersborgs Universitet læste hun filosofi og historie, og var her mest optaget af Edmond Rostand, Friedrich Schiller og Fjodor Dostojevskij, såvel som filosofferne Nietzsche (Således talte Zarathustra) og især Aristoteles (Organon (Logik)) som hun anså som verdenshistoriens mest afgørende filosof. I 1924 optoges hun på fakultetet for dramaturgi for at studere til filmmanuskriptforfatter. Men i 1925 blev hun tildelt et visum til USA for at besøge familie, og efter et kort ophold hos noget familie i Chicago besluttede hun sig for aldrig at vende tilbage til Sovjet – hvis kommunistiske regime hun afskyede. I stedet tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsøge sig som filmmanuskriptforfatter og ændrede i den forbindelse sit navn til “Ayn Rand”. “Ayn” er en tilpasning af det finske navn “Aino”, og “Rand” kommer sandsynligvis af at hendes oprindelige navn Alisa Sinovjevna Rosenbaum.
I Hollywood startede Ayn Rand med at tage forskelligt forefaldende arbejde, det var her, hun som statist i en indspilning af Cecil B. DeMilles King of Kings, opsøgte sin kommende mand, skuespilleren Frank O’Connor. De to blev gift i 1929, og i 1931 blev Ayn Rand amerikansk statsborger.

På et tidspunkt var hendes bog Atlasshrugs den næstmest betydende bog efter biblen i USA ogh DR2 har netop samlet interview med hende … ‘

http://www.dr.dk/TV/se/de-kaere-maskiner/de-kaere-maskiner-1-3#!/

Der findes endvidere en blog, der hedder det samme som hendes hovedværk http://atlasshrugs.blogspot.dk/ og den tager ligeledes fat på islamisering, terror, manglende ytringsfrihed og demokrati samt dens trusler, jihad og http://atlasshrugs2000.typepad.com/ er en søsterblog. Kig på dem en dag og vær endnu bedre informeret.

kilde: Wikipedia

Written by semit

1. september 2012 hos 17:04

Lagt i Israel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: