Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

יִשְרָאֵל, Israel gennem historien

with 4 comments

Israel (hebraisk: יִשְרָאֵל, Yisra’el; arabisk: إسرائيل Isrā’īl) officielt Staten Israel (hebraisk: מְדִינַת יִשְרָאֵל, Medinat Yisra’el; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, Dawlat Isrā’īl) er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder. Med et indbyggertal på omkring 7,26 millioner, hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste jødiske stat i verden. Det er også hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er nationens selvudråbte hovedstad, hvor regeringen har sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina fastslog, at Jerusalem skulle være et “corpus separatum”, under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.
Det nutidige Israels historiske rødder findes i jødedommens beskrivelser af Israels land, i de kristnes jødeforfølgelser samt i zionismen. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem FN-charteret af 1947, staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter 1. verdenskrig godkendte Folkeforbundet Palæstinamandatet med hensigt at oprette et “nationalt hjem for det jødiske folk”. I 1947 godkendte FN opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en arabisk. Den arabiske liga afslog planen, men den 14. maj 1948 erklærede Israel sin uafhængighed. Det nye lands sejr i den følgende uafhængighedskrig udvidede den jødiske stats grænser i forhold til FN’s delingsplan.

Siden da har Israel dels kontinuerligt dels på forskellige tidspunkter været i konflikt med alle de arabiske nabolande, hvilket har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed staten eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten og Jordan og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem israelerne og palæstinenserne.
Israel er et repræsentativt demokrati med et parlamentaristisk system og universel stemmeret. Statsministeren fungerer som regeringschef, og Knesset fungerer som Israels lovgivende magt. Ifølge det nominelle bruttonationalprodukt anslås nationens økonomi at være den 44. største i verden, og Israel rangeres højt blandt landene i Mellemøsten hvad HDI-indeksen, trykkefrihed og økonomi angår.

Men historien går længere tilbage. En grafisk fremstilling viser historien.

Written by semit

22. oktober 2012 hos 15:26

4 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvad Israel har tabt, må det selv tage tilbage.
    Få hænderne op af lommerne og kom i gang.
    Det hjælper jer ikke en døjt at tale om, hvad I engang har haft.
    Og hold så op med at pine dyr med jeres utiltalende rituelle slagtninger.
    Føj for Helvede!

    falkeøje

    falkeøje

    24. april 2011 at 18:53

  2. Du må have slettet en hel del af indlæggene.
    Din blog er ikke værd at skrive på.

    falkeøje

    falkeøje

    24. april 2011 at 22:17

  3. Hvad er det du mener der er i vejen med denne blog? Spis noget yoghurt falkeøje. Det skulle være så godt for mavesure gamle mænd.

    Michael

    24. april 2011 at 22:52

  4. Jeg har ikke slettet nogen indlæg. Men der er 950 indlæg, så de gamle forsvinder hurtigt på de næste sider, men enhver kan søge enten oppe i søgefeltet øverst til højre, eller længere nede i højre kolonne i EMNER. Jeg sletter heller ikke kommentarer med mindre det er gentagende chikane eller spam/reklame. Bloggens formål er et respons eller et modspil til den, efter mit syn, overdrevne fokusering og dæmonisering af Israel og zionismen, herunder indgår også antisemitisme på den ene side og politisk islam/sharia på den anden side. Trenden på bloggen er også ligeværd, ligestilliing, ytringsfrihed, antiracisme, antifascisme, anti-apartheid, og ikke-diskrimination. Det kan lyde venstreorienteret, men det er det ikke for venstreorienterede forskelsbehandler og diskriminerer dem, der har mere, dem, der har magt, dem får høj løn samt højrefløjen. For mig er man først menneske og hvilken politisk profil man har valgt er noget socialt betinget.

    semit

    25. april 2011 at 14:56


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: