Hvornår rydder Israel op i terroristreden Gaza..? – Suset fra Himmerland – JP Blogs
“I weekenden, fra den 19. – 21. oktober 2012, hamrede mere end 70 raketter ind over israelske landsbyer. De 70 raketter slog ned i Eshkol-området, i Sha’ar Hanegev og langs kysten ved Ashkelon. Tre udenlandske arbejdere blev såret, to af dem alvorligt, da en mortérgranat ramte ned på deres arbejdsplads, en fjerkræ-farm. En voldsom brand brød ud, og adskillige huse i Sha’ar Hanegev blev alvorligt skadet. Raketangrebet var knapt nok en note værd – hverken i danske eller andre europæiske medier. Det kan jeg jo som gammel journalist egentlig godt forstå, for journalistik er nu én gang af den natur, at det er det nye, det spændende, det ekseptionelle, det overraskende, der fokuseres på – og ikke dagligdagens almindelige begivenheder. Og weekendens raketangreb levede jo ikke op til journalistikkens nådesløse krav …”.
Således starter Søren Espersen en analyse af de danske mediers dækning af Israel/Gaza konflikten. Medierne er typisk ude efter Israel og anklager tit dem for deres raketangreb ind i Gaza. Men Israel svarer igen på angreb fra Gaza. Gaza’s styre HAMAS er interesseret i at skade Israel, som de betragter som besat land. Omvendt har Israel ingen interesse i Gaza, som Israel trak sig ud af for 6-7 år siden. Og siden da og især efter Hamas’ overtagelse har det regnet med granater, misiller og morter over grænsen til Israel. Særlige onde tunger vil endda sige, at Gaza stadig er besat, selvom der ikke er private, erhvervsmæssige eller militær israelsk tilstedeværelse. Heller ikke huse eller lejligheder eller israelere eller jøder i Gaza. Gaza er blandt de få områder, der med overlæg er judefrei. Omvendt er kristne, jøder, muslimer, bahai … ligesindede statsborgere med lige rettigheder i Staten israel.
Læs mere i JP
Skriv et svar