Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Kære boykot Israel aktivist!

leave a comment »

Af Dr. Mordechai E. Schwarz (Oversat af A.R.)

Kære boykot Israel aktivist!

Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse for din modige protest. Jeg er sikker på, at dette kun er det første skridt. Der er masser af besættelser og undertrykkelse i verden, hvilket betyder, at din klare og modige antibesættelses stemme, vil blive hørt i den ganske verden.

Som du sikkert ved, er Storbritannien stadig besætter og undertrykker af Nordirland, Skotland, Wales, Gibraltar, Malvinas og mange andre områder i verden. Derfor forventer jeg, at du vil deltage i min opfordring – Boykot Storbritannien!

Sverige besætter stadig Lapland. Jeg forventer således at du råber – Boykot Sverige!

Spanien er fortsat besætter og undertrykker af baskerne og Catalonien. Ingen tvivl om, at du nu kommer til at skrige – Boykot Spanien!

Rusland besætter stadig mange områder i Europa og i Asien. Du vil med sikkerhed råbe i kor med mig – Boykot Rusland!

Italien besætter stadig Lombardiet og andre lande. Jeg er sikker på, at jeg repræsenterer dig, når jeg udråber – Boykot Italien!

USA er stadig besætter af indianske territorier og nægter dem fortsat ret til selvbestemmelse og en uafhængig stat. Desuden er USA stadig besætter af Californien, Texas, New Mexico og andre territorier, taget med vold fra Mexico i 1848. Således er jeg overbevist om, at du tilslutter dig – Boykot USA!

Canada besætter Quebec. Jeg kan allerede høre dig råbe: Vive le Québec Libre – Boykot Canada!

Kina er stadig en besættelsesmagt og undertrykker Tibet og tibetanere på værste vis. Lad os forene os i vores mission – Boykot Kina!

Australien besætter stadig og undertrykker aboriginerne. Australierne nægter dem deres ret til selvbestemmelse og en uafhængig stat. Således – Boykot Australien!

Tyrkiet besætter stadig Nord Cypern og en del af Kurdistan. Lad os råbe i kor – Boykot Tyrkiet!

Iran besætter og undertrykker Waziristan, Baluchistan og en del af Kurdistan. Din konklusion må utvivlsomt være – Boykot Iran!

Irak har fortsat besat det, der er tilbage af ​​Kurdistan – Boykot Irak!

Syrien besætter Jebel og benægter den drusiske befolkning ret til selvbestemmelse og en uafhængig stat. Det er klart, at der skal lyde et – Boykot Syrien!

Araberne besætter stadig og undertrykker assyrerne og andre minoriteter i lande i Nordafrika, hvilket betyder, at vi skal boykotte araberne.

Dette er kun en delvis liste over besættere samt undertrykkelse på verdensplan, men eftersom den israelske besættelse er den ældste efter tid (startende ved Big Bang) og den mest voluminøse og frem for alt den mest grusomme, er der ingen i tvivl om, at du gør helt korrekt ved at angribe Israel først i din anti-besættelses-boykot-kampagne. Jeg er derfor overbevist om, at den forfærdelige og grusomme israelske besættelse aldrig vil sløve din moralske følsomhed over for mindre forseelser.

Dr. Mordechai E. Schwarz fra Institut for Økonomi og Ledelse på Open Universitet i Israel, er forfatter til flere bøger og talrige artikler om økonomi, den offentlige orden og jødisk lov. Han er vinder af Tager prisen 2011 for en fremragende artikel om jødisk lov.

Kilde: INN

Written by semit

24. maj 2013 hos 09:48

Lagt i Israel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: