Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Guldæg 2013

leave a comment »

Er du IT-iværksætter? Og sidder du på et guldæg i form af en innovativ og kreativ ide, der er klar til at få luft under vingerne? Du har nu mulighed for at deltage i IT-iværksætterkonkurrencen Guldæg, der løber af stablen 24. september 2013 i Saxo Banks danske hovedkvarter i Hellerup. For at vinde Guldæg 2013, skal du senest 8. september 2013 tilmelde dig konkurrencen ved at indsende dit projekt til os. De tre bedste idéer vil blive udvalgt af en jury bestående af fremtrædende IT iværksættere. Er du blandt de tre udvalgte, skal du på selve finaledagen overbevise juryen om, hvorfor netop dit projekt kan blive Danmarks næste IT-succes. Hvis du vinder konkurrencen, får du en gylden mulighed for at videreudvikle dit iværksætterprojekt i et af verdens bedste iværksættermiljøer i den israelske vækstby Tel Aviv. Vinderen bliver inviteret til Tel Aviv iværksætter-camp fra 13-17. oktober 2013 med base på Academic College of Tel Aviv-Yaffo.

Vinderen af iværksætterkonkurrencen kan se frem til en rejse til innovationsbyen Tel Aviv og vende hjem med værdifuld viden og kontakter, som kan gøre vinderprojektet til Danmarks næste guldæg. Vinderen vil her få adgang til det fulde program ved Start Tel Aviv.

Start Tel Aviv er en international konkurrence, hvor iværksættere fra 13 lande i Asien, Europa og Syd- og Mellemamerika konkurrerer om muligheden for at deltage på en 5-dages intens iværksætter-boot-camp i Israel. Guldæg er den danske del af Start Tel Aviv og vinder du Guldæg 2013 vil du sammen med 12 inspirerende iværksættere fra hele verden få adgang til et program spækket med lærerige workshops og foredrag.

Du vil få mulighed for at sparre med lokale israelske iværksættere og mødes med førende israelske investorer og professionelle.

Præmien dækker:

  • Adgang til Start Tel Aviv program fra 13-17. oktober
  • Rejse t/r til Tel Aviv
  • Kost og logi
  • Lommepenge

Start Tel Aviv finder sted under den anerkendte DLD Festival. En international festival for iværksættere og entreprenører, hvor du ligeledes vil få mulighed for at møde succesfulde iværksættere, virksomheder, designere, kunstnere, investorer mv. Læs mere om DLD Festival.

Der er meget mere her om projektet.

Written by semit

12. august 2013 hos 11:45

Lagt i Israel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: