Archive for the ‘Energi’ Category
FN tillader irakisk atomprogram
JP /FN tillader irakisk atomprogram.
Sådan her gik det sidst, da Irak under Saddam Hussein var ved at udvikle andet end fredelig atomenergi. Israel angreb den irakiske Osirik-reaktor med meget få dræbte. Idag har Israel forsinket det Iranske atomprogram med 2 år – uden dræbte. Har udviklingen ikke gået den rigtige vej? Eliminering af fjendernes slagkraft – uden dræbte.
Et nyt kapitel i Israel
Nu begynder det israelske olie- og gas eventyr
Nu begynder det israelske olieeventyr for alvor. I denne uge starter olieselskaber, ledet af det Texas-baserede Noble Energy Inc., med at bore på et af de mest lovende naturgasfelter i de seneste år, skriver The Wall Street Journal. Seismiske undersøgelser viser, at Leviathan-projektet, beliggende 135 km fra den nordlige kyst af Israel, kan indeholde 16.000 milliarder kubikfod naturgas, nok til at forsyne alle Israels gasbehov i 100 år.
kilde: frie-ytringer
Er der ikke noget om, at Libanon også gerne vil have fat i den olie?
Irans første akraftværk er i drift
Så lykkedes det at åbne et atomkraftværk efter 35 år. Hvad er så det næste der lykkes? En atombombe. Bare roligt. Der går mindst 1 år før de har beriget uran nok.
Israel finder Gas
Farvandet ud for den israelske kyst har i de seneste uger været genstand for ikke bare én stor nyhed, men to. Midt i Gaza-flotille krisen, blev det meddelt, at Israel havde fundet naturgas, der kan bruges til energi i mindst 50 år ud i fremtiden.
kilde: ivarfjeld & Norsk-israelsk handelskammer
Sidstnævnte kilde fortæller endvidere, at der også kan blive tale om export til fjernøsten og europa.
Israel er i forvejen mere kendt for alternativ energi, herunder solenergi og varme omdannet fra solen. Israel er sammen med Cypern de 2 lande i verden med mest fokus for anvendelse af opvarmningssystemer baseret på solvarme, som f.eks nedenstånde billede fra Jerusalem, der viser beholderne på taget. Det er nogle bidrag israel har til verden, og mon ikke det forholder sig således, at jo mere landets presses, jo mere kreativt og innovativt bliver det? Exporten er boomende på trods af mindre tiltag for boykot, men disse boykot-forsøg dækker i almindelighed kun frugt&grønt og hudplejemidler, men måske er dette segment mindre end 1 promille af Israels export? Men tanken om, at det land forsøges boykottet kan jo sagtens motivere indbyggerne til at finde nye exportvarer.

Jerusalem med vandvarme-systemer på tagene.
Jordan seeks nuclear power
Abdullah tells ‘Wall Street Journal’ Israel trying to sabotage deals.
Ny alternativ energi: COW POWER
Der forskes meget i alternativ energi. Danmark er førende i vindenergi, mens andre lande er førende i solenergi, herunder Israel, der kan læses andre steder på bloggen.
Alternativ energi bidrager specielt med nedsættelse af CO2, men også at en vindmølle, en solcelle eller jordvarme kan etableres lokalt og med relativt små midler.
Hvis man er landmand, er der yderligere en mulighed, idet der nu er opfundet vindenergi baseret på en ko’s ja du ved….
Det kan komme alle de fattige til gode, da behovet for traditionel energi minimeres. Måske kan yderligere forskning afvikle afhængighed af landbrugs afhængighed af fossile brændstoffer.
Skal U-lande frigøres mere fra de rige lande, er selvstændig energiproduktion vel vigtig, for så sparer u-lande økonomiske ressourcer og kan derved opbygge deres lande bedre.
Solenergi
Ligesom Danmark er førende i vindenergi, er Israel førende i Solenergi og har verdens største solkraftverk. De har endvidere leveret 7 kraftverker til Californien. Det er en af løsningerne til at nedbringe kul og olie.
Iran importerer Uran fra afrika
De fleste ved, at der har fandtes ‘olie for mad’ programmer i forbindelse med Saddam Husseins Irak, som forsøg på at stække hans militære ambitioner eller ihvertfald begrundet tro på det. Iran nyfortolker denne ide og etablerer ‘olie for uran’ programmer. Den store forskel er til at få øje på. Mad-programmer kommer civilbefollningen til gode, mens uran kommer energikilder/udvikling af atomvåben til gode.
Iran har i sidste måned afsluttet en hemmelig aftale om handel olie imod beriget uran fra Zimbabwe, der var vært for Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad i sidste uge, ifølge London Telegraph. Aftalen blev underskrevet i sidste måned “væk fra medierne søgelys”, når en iransk minister besøger Zimbabwes præsident Robert Mugabe, siger en kilde fra det afrikanske land til avisen.
Olie-for uran-aftalen giver Zimbabwe den hårdt tiltrængte olie og tillader Iran fri og uovervåget adgang til materiale, der kan anvendes til at fremstille atomvåben. Israel og USA og flere vestlige lande mener, at Iran har intentioner om at udvikle atomvåben, som det formodentlig vil anvende som trusel trussel mod at “fjerne Israel fra landkortet.”
kilde: IsraelNationalNews
Tilføjelse 26-04-2010: Zimbabwe afviser, at der er en aftale.
Mellemøstens største vindmøllepark på tegnebrættet
Et israelsk firma vil bruge israelsk teknologi og udstyr til at opbygge den største vindmøllepark i landet. Eilat Ashkelon Pipeline Company (EAPC) vil opføre en vindmøllepark til at generere 50 MW elektricitet i Eilat Mountains. Byggeriet forventes at tage 2 til 3 år.
I et interview med Glober online business magasin, sagde EAPC CEO Amos Yaron, at projektet afspejler Israels tillid til vedvarende energi samt udnyttelsen af israelsk jord på den mest fordelagtige måde.
Fordi EAPC er et regeringsselskab under ledelse af Finansministeriet, vil planlægning af vindmølleparker vil blive kontrolleret af ministeriet forud for lanceringen af planen, ifølge glober.
I 1992 byggede Mey Eden Israels første vindmøllepark i Tel Aseniya i Golan, består af 6 vindmøller, der skaber 6 megawatt energi. Gården leverer energi til de lokale fabrikker og 20.000 lokale beboere, ud over at styrke det nationale elnet.
Ifølge videoen er der 3 vindmølleparker på tegnebrættet. Den ene bliver pt mellemøstens største vindmøllepark. Israel har pt verdens største solcelle-anlæg, også i Negev-ørkenen. Der er flere af de typer videoer her på bloggen og opateres ved nyheder her
kilde: IsraelINN
Jordan bygger snart en atomreaktor og et atomkraftværk
Jordan og Sydkorea underskrev tirsdag en aftale om opførelse af en atomreaktor til forskning til 130 millioner dollars.
Aftalen blev indgået mellem Jordan Atomic Energy Commission (JAEC) og et sydkoreansk konsortium bestående af den koreanske Atomic Energy Research Institute (KAERI) og Daewoo Engineering and Construction gruppe.
Udover opførelsen af en 5-megawatt reaktor, indeholder aftalen etablering af undervisnings- og uddannelsescentre ved Jordan University of Science and Technology (JUST) i Irbid, 70 km nord for Amman, har JAEC- formanden Khalid Touqan udtalt.
“Den koreanske forskningsreaktor udgør hjørnestenen i Jordans atomprogram til fredelige formål, som er et strategisk valg for landets fremtid på energiområdet,” sagde Tougan.
Touqan sagde, at reaktoren skal opgraderes til 10 megawatt på et senere tidspunkt og være kørende inden for fem år og vil bane vejen for at bygge et atomkraftværk i 2017. Projektet vil blive finansieret med 60 millioner dollars fra JAEC og 70 millioner dollars lån fra den sydkoreanske regering
I de seneste to år har den jordanske regering indgået aftaler om atomart samarbejde med mindst otte atommagter over hele kloden, herunder Sydkorea, i tiden op til opbygningen af et nationalt atomprogram. Jordan og andre arabiske lande har vist større interesse i at få deres egen atom teknologi, efter at Iran er gået foran i bestræbelserne på at opnå atom-knowhow på trods af international fordømmelse.
kilde: Haaretz
Alternativ energi – Alger
Selvom de fleste støtter alternativ energi i form af udvinding af olie til benzin fra majs, sukker og korn, er der også kritiske røster, der forklarer, at udvinding af olie fra landsbrugsjord også kunne anvendes til fødevarer. Men nu er der forskning i udvinding af olie fra alger, og der er vist rigeligt plads til algeudvinding uden at det går ud over fiskeri.
Forskere i Israel har fundet modeller omkring algedyrkning, der kan udvindes olie ud af og op til 30 gange mere end biobrændsel i form af korn, halm, sukker og lign. Det er CO2-neutralt og kan være en løftestang for de svageste lande, der har masser af vand men anvender mange ressourcer på køb af olie. Tænk hvis U-lande blev mere uafhængigt af energi ved at opbygge alge-farme i vandet?
kilde: israel21c
Bloggen har flere bud på alternativ energi, der opsamles ad hoc her
Irans atomenergichef: “Vi er foran Pakistan i atomteknologi”
Og det er ikke USA eller FN eller Israel eller IAEA, der siger det. Det er Irans atomchef selv. Og siger videre “Vi er foran Pakistan – selv om de allerede har en bombe”, siger atomenergicheffen til Fars nyhedsbureau.” Ali-Akbar Salehi hævder
- “Inden for de 150 IAEA [Internationale Atomenergiagentur] medlemsstater, er vi blandt top 15”
- “Vi er naturligvis endnu ikke på samme niveau som Japan, men i den islamiske verden, er vi nummer et”
- “Selv om Pakistan har atombomben, betyder det ikke, at de er i besiddelse af alle typer atomteknologier”
Ifølge IAEA er der 436 kernekraftreaktorer i drift i 30 forskellige lande, men kun en håndfuld af dem beriger deres egne uran. Det iranske regime har kun planer om at påbegynde sine aktiviteter på det russisk-bygget Bushehr-atomkraftværk i år.
Præstestyrets præsident Mahmoud Ahmadinejad sagde torsdag, at de har formået at producere sit første parti beriget uran med 20%, og også her går han videre med oplysninger om, at deres atomteknikkere kan nå op til 80 procent, der er nødvendig for våben med beriget uran, og af den grund mente han, at Iran burde regnes som atommagt.
IAEA har ikke været i stand til at efterprøve påstandene om berigelseskapacitet til 20 pct.
Den franske udenrigsminister Bernard Kouchner sagde fredag, at hverken Frankrig eller amerikanerne mener, at Irans erklæring om, at den har kapacitet til at berige uran til nær våbenberiget niveauer.
“Amerikanerne tror ikke, ikke mere end os, at Iran i øjeblikket kan berige uran op til 80 procent,” sagde Kouchner til Europa 1.
Uran beriger igen Iran
Bedst som man troede, at Iran langsomt ville høre på vestens bekymringer om deres atomprogram til ikke-fredelige formål, er bøtten vendt og nu begynder Iran igen at berige uran. De begynder allerede tirsdag. Og det er ikke Vesten, der siger det. Denne gang er det Irans atomchef Ali Akbar Salehi. Berigelsen kommer til at foregå i Natanz-anlægget i provinsen Isfahan og er det, der hedder en 20% berigelse (er der nogen læsere der kan uddybe dette?)(kilde her)
Som beskrevet i en tidligere artikel har der været tovtrækkeri om ombytning af beriget uran til uran til fredelige formål. De fleste lande sætter sig ikke imod andre landes forsøg med atomenergi. Men når det handler om forsøg, der kan føre til atomvåben, er den internationele tone en anden.
Vesten mener, at Iran løber fra sine aftaler med IAEA, hvilket også stemmer med en tidligere.
Ahmadinejads regering har tidligere lavet en aftale om ombytning af deres lavt-beriget uran mod materialer, der kun kan anvendes fredeligt. Men nu løber Iran fra deres aftale. Eller også er der flere aftaler med forskellige fortolkninger. Men kan man leve med det?
Der er flere henvisnnger i Haaretz og CNN og JyllandsPosten.
Men nu er der mange lande, der har atomvåben. Hvorfor er det slemt, at netop Iran for det? Har Iran ikke truet med at anvende det mod Israel? Man skal langt tilbage i den kolde krig for at finde lignende udtalelser fra statsoverhoveder. Måske under det kolde krig i forbindelse med Cubakrisen. Men opstilling er missiler er ikke nødvendigvis en trussel, men kan også fortolkes som forsvar, mens udtalelser som angreb på Israel ER en trussel. Ligeså vel som hvis Israel truede Iran med destruktion, så er denne trussel-retorik en trussel. Mig bekendt går truslen kun den ene vej, eller tager jeg fejl? Har Israel truet Iran med ødelæggelse?
Hvis Israel og Iran kommer i krig, kan det hurtigt udvikle sig til en altødelæggende mellemøstkrig, med Iran og en del arabiske lande på den ene side (og måske Pakistan, der har atomvåben) og Israel/USA på den anden side og sikkert også Indien, da de ikke kan lide Pakistan, hvis grupperinger har en del terroraktioner på samvittigheden, der kan spores til Pakistan, selvom det måske ikke er den pakistanske regering, der står bag.
Med andre ord – en forfærdelig storkrig. Denne risiko kan forhindres med et Iran uden atomvåben, da Iran er det eneste land, der reelt kan true Israel på sin eksistens i området med militære midler. Hezbollah kan også true, men det er snarere som guerillar og terrorisme, der kan slide Israel op, men Hezbollah er svære at slide op på grund af deres bunkerbyggeri i Libanon. Det vil ikke overraske, hvis HAMAS gør det samme som Hezbollah og denne mistænksomhed er en af hovedårsagerne til, at Gaza-beboere ikke får materiale til at bygge nye huse efter CAST LEAD sidste år. Går denne mangel på byggematerialer ikke ud over den civile gaza-beboer? Jo, men hvad er alternativet? Det er indføre flere byggematerialer og se HAMAS bygge tunneller og bunkere beregnet til krigsførselse mod Israel. Og hvorfor vil HAMAS det? osv.
Bunden i mellemøstkonflikten består i, at jøder har et område midt i et større arabisk område, der ikke er muslimsk. Min påstand er derfor, at hvis Israel var kristent eller hinduistisk, var der også konflikter, men denne årsag er der skrevet mange bøger om, og de omgivende grupperinger (Hezbollah/Hamas/islamiskJihad/Al Quida ….) går endnu videre og søger et Kalifat. Men hvad vil araberne foretrække i Israel, hvor der er ca 1,5 mio? Et HAMAS-lign. Israel eller de rettigheder araberne har idag? Har araberne ikke flere rettigheder og muligheder i Israel idag end arabere i GAZA?
En kun 5 dage gammel udsendelse om Ahmadinejad og hans kommentarer til den seneste udvikling …
Kerem Shalom og forsyninger til Gaza
Man hører tit, at Gaza ikke for nødhjælp. Der bliver endda arrangeret udflugter for at gøre opmærksom på et problem. Men måske er problemet ikke så stort og gode kræfter kæmper forgæves.
Det er beundringsværdigt, at nogen arrangerer FREE GAZA etc baseret på at hjælpe folk der anses for at være i nød, Men skal man tro på de officielle israelske hjemmesider, får Gaza masser af varer via Israel fra forskellige lande. Gaza er et fattigt område og har af den grund behov for hjælp udefra, ligeså vel som andre fattige områder i verden. De værste områder i verden er dog snarere Drcongo, Darfur, Bangladesh og ‘Læger uden Grænser’ har/havde på deres hjemmeside en oversigt over de største områder der har brug for humanitær hjælp. Og Gaza deltager ikke i denne top10. Jeg synes, at folk med overskud, der vil give de svagest ramte en ekstra hånd, skal kigge på de svageste grupper i dette samfund og skulle det komme bag på nogen, så foregår en af de største krige siden anden verdenskrig pt og det er Congo og her snakker vi om millioner af døde og flygtninge i teltlejre. I sjældne tilfælde hører man også om, at Gaza skulle være én stor flygtningelejr. Men tager man rundt i Gaza – via Google Earth – tror jeg, at der er mange flygtninge i denne verden, der foretrækker Gaza fremfor teltlejre i Afghanistan, Pakistan, DrCongo, Kenya – hvor der pt kommer flygtninge i 100.000vis p.g.a. Somalia.
Vil man se nærmere på, om Gaza kan sidestilles med en flygtningelejr/ghetto eller vil jeg foreslå læseren at zomme ind på Gaza via Google Earth og selv tage stilling.
Forsyninger til Gaza: under CAST LEAD
Here comes the sun
Nej, det er ikke den berømte sang fra Beatles vi snakker om, men derimod de teknologiske fremskridt i udvikling af solenergi i Israel vi snakker om. Det er løsningen – eller en del af det – af mindre CO2 i verden. Der ud over kan det være en teknologi, der kan glæde ørkenstater, herunder araberne på vestbredden, Gaza, Jordan etc, da der her kan være en forretning, der ikke skader nogen men gavner økonomien i autonomi/selvstændighed og kan eksporteres til afrikanske lande i ørkenområder. En af de store exportvarer fra Israel er idag sikkerhedssystemer, men det ville da være glædeligt at exportere teknologi til solenergi. Alle burde klappe i deres små hænder men ak, der findes grupper der boykotter Israel, der direkte modsætter sig øget export af israelsk teknologi og fremmer boykot af Israelske varer.
Der findes endda en hjemmeside, hvis eneste formål er at boykotte Israel og derfor burde det ikke overraske den vågne læser, at den hedder http://www.boykotisrael.dk