Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for the ‘FN/UN – De forenede nationer’ Category

FN på herrens mark

leave a comment »

You see, UN should have more important things than Israel, unless you agree that Israel is the worst of them all.

Reklamer

Written by semit

24. april 2014 at 22:15

FN og deres syn på Israel og andre lande

leave a comment »

Written by semit

21. februar 2014 at 17:51

Palæstinensernes afvisninger af et Palæstina

leave a comment »

Flere gange hører man, at Israel vanskeliggører fredsprocessen for oprettelse af et Palæstina. Men spørgsmålet er, om palæstinenserne reelt er interesseret i et land. De har haft er række muligheder gennem tiderne:

  • Jordan som Palæstina af det oprindelige ‘britiske mandat palestine’. Dette Jordan dækkede 80% af palæstina, der er det historiske og ikke det moderne.
  • Det moderne er idag israel+vestbredden, hvoraf de sagde nej til delingsplanen i 1947, det gav dem halvdelen.
  • I 1948-67 har de ikke prøvet at gøre vestbredden til et Palæstina. De havde nemlig vestbredden.
  • I år 2000 (Camp David) fik de vestbredden (side 22 i linket), men sagde nej, formentlig fordi østjerusalem ikke kunne være hovedstad + flygtninge fra 1948 ikke fik en ret til tilbagevenden.
  • I 2007-8 fik de tilbudt næsten hele vestbredden og de procent jord de manglede, fik de af selve israel, før 1949 -linier, men de takkede nej – sikkert af samme grund at østjerusalem ikke kunne være hovedstad samt ingen ret til tilbagevenden.

Det, det handler om i virkeligheden er altså ikke et Palæstina, men retten for flygtninge fra 1948 + krigene efter, at vende tilbage.
Men er det rimeligt efter så mange år, at flygtninge fra krige i de sidste 60 år fra israel/palæstina, Bangladesh, Pakistan, Eritrea, Somalia, Indien, Kashmir, Uganda, Iran, Yemen, Dr Congo osv osv skal have en ret til at vende tilbage hvor de kom fra?

Når flygtninge flygter, startes nybygning. Det er ikke et zionistisk fænomen, men et almindeligt fænomen når folk forsvinder for evigt, set bort fra egentlig evakuering som det er set i Pakistan/Swat-provinsen.
PLO etc kan ikke godtage palæstina uden en ret for tilbagevenden for de andre der flygtede for 60 år siden. Men er dette argument korrekt, gælder det også for andre krige i de sidste 60 år i verden, og så ligner de demografiske omvæltninger vel ragnerok. Dertil skal huskes, at de fleste arabere flygtede fra Israel i 1948, mens endnu flere jøder flygtede fra de arabiske lande af samme grund, da jøder blev upopulære da Israel opstod. Disse jødiske flygtninge skal så ligeledes tildeles ret til tilbagevenden til Iran, Marokko, Yemen, Tunesien, Ægypten osv.

Arabernes flugt er veldokumenteret, men der er mindre for jøderne i 1948-idag, og det skyldes måske at Israel integrerer flygtninge, så derfor fades problemet ud, mens palæstinenserne fastholder, at de flygtninge, dvs problemet opretholdes. Jødernes flugt er mindre dokumenteret end arabernes og derfor er næste links en video omkring dette.

Written by semit

1. januar 2014 at 19:05

FN-talen af Abba Eban om de arabiske flygtninge

with 2 comments

“Den jødiske presse” har gengivet en del af en tale, som Abba Eban holdt i FN i 1958. Her er en del af det:

Abba Eban (hebraisk: אבא אבן) (født 2. februar 1915, død 17. november 2002) var en israelsk diplomat og politiker.

Det arabiske flygtningeproblem er forårsaget af en angrebskrig, der blev lanceret af de arabiske stater mod Israel i 1947 og 1948. Det er ikke nogen fejl. Hvis der ikke havde været nogen krig mod Israel, med deraf følgende blodsudgydelse, elendighed, panik og flugt, ville der ikke være noget problem med arabiske flygtninge i dag.
Når du tager ansvaret for denne krig, har du fastslået ansvaret for flygtningeproblemet. Intet i historien i vores generation er klarere eller mindre kontroversielle end initiativet af de arabiske regeringer for konflikten, og hvordan flygtningenes tragedie opstod. Baggrunden for denne konflikt er klart defineret af tilståelser af de arabiske regeringer.

“Dette vil være en udryddelseskrig” erklærede generalsekretæren for Den Arabiske Liga i en tale for regeringerne i seks arabiske stater. “Det vil være en betydningsfuld massakre, der skal huskes som den mongolske massakre og korstogene.” Angrebet begyndte den sidste dag i november 1947. Fra da af og indtil udløbet af det britiske mandatområde maj 1948, kastede de arabiske stater, i samråd med Palæstina arabiske ledere, landet ud i uro og kaos. På dagen for Israels uafhængighedserklæring, krydsede de væbnede styrker i Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak, støttet af Saudi-Arabien og Yemen, deres grænser og marcherede mod Israel.

Flygtningeproblemet blev ikke skabt af FN’s generalforsamling ved etablering af Israel. Det blev resultatet af de arabiske regeringer’s forsøg på at ødelægge Israel med magt. Krisen opstod ikke, som de arabiske talsmænd har sagt, fordi FN har vedtaget en resolution elleve år senere. Den er opstået, fordi de arabiske regeringers beslutning stod ved magt. Hvis FN’s forslag var blevet fredeligt accepteret, ville der ikke være noget flygtningeproblem i dag, der hænger som en sky på den spændte horisont i Mellemøsten.

Bortset fra spørgsmålet om dens oprindelse, er fortsættelse af dette flygtningeproblem en unaturlig begivenhed, der er i modstrid med almindelig erfaring og præcedens. Siden slutningen af Anden Verdenskrig, har der været problemer med 40 mio. flygtninge i forskellige dele af verden. I alle tilfælde – bortset fra at de arabiske flygtninge, svarende til mindre end to procent af alle – har det internationale samfund vist kontant ansvar, og givet støtte. I alle andre tilfælde er en løsning fundet ved integration af flygtninge i værtslandene.

  • 9 millioner koreanere;
  • 900.000 flygtninge fra konflikten i Vietnam;
  • 8.500.000 hinduer og sikher forlod Pakistan til Indien;
  • 6.500.000 muslimer flygtede fra Indien til Pakistan;
  • 700.000 kinesiske flygtninge i Hong Kong;
  • 13 millioner tyskere fra Sudeterlandet, Polen og andre østeuropæiske lande for at nå Vest-og Østtyskland;
  • tusinder af tyrkiske flygtninge fra Bulgarien;
  • 440.000 finnerne adskilt fra deres hjemland ved en ændring af grænsen;
  • 450.000 flygtninge fra arabiske lande ankom subsistensløse til Israel, og et tilsvarende antal til Israel fra det jødiske holocaust i Europa.

I hvert tilfælde, hvor flygtningene søgte ly, har det fremmet deres integration, mens de arabiske flygtninge nu i de arabiske lande, og i dette tilfælde alene, har integration været blokeret.

Paradokset er mere overraskende, når vi ser, at slægtskab mellem sprog, religion, social baggrund og national følelse, der er mellem de arabiske flygtninge og deres arabiske værtslande, har været mindst lige så klart som dem, der findes mellem andre værtslandene og alle andre flygtningegrupper. Det er umuligt ikke at konkludere, at integration af arabiske flygtninge i den arabiske verden er en objektivt mulig proces, som der har været modstand på, af politiske grunde.

De seneste år har vi oplevet en expansion af det økonomiske potentiale i Mellemøsten. Indtægterne fra olielande har åbnet store muligheder på arbejdsmarkedet og udvikling, hvori flygtningene, i kraft af deres sproglige og nationale baggrund kunne passe ind uden nogen form for skævvridning. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis den frie bevægelighed var blevet ydet til flygtninge ville der have været en automatisk integration for tusinder af dem i de expansive arabiske økonomier

kilde: jewishpress

Israelsk-iransk musik i FN

leave a comment »

 

Den israelsk sanger Rita opførte en surrealistisk koncert til FN ‘s Generalforsamling, den 5. marts 2013 i De Forenede Nationers Generalforsamling hal. FN-ambassadør Prosor har valgt et meget usædvanlige diplomatiske valg: En FN-sponsoreret Farsi-hebraisk musikalsk begivenhed i goodwill og sympati. Lyt til det smukke musik.

Rita Yahan-Farouz (engelsk: Jahanforuz, hebraisk: ריטה יהאן – פרוז, persisk: ریتا جهانفروز), kunstnernavn Rita, f. 24 marts 1962) er en iransk-født israelsk popsanger og skuespiller, kendt for at være den mest berømte kvindelige sanger i Israel. Efter at være blevet en professionel sanger og performet i 1980’erne, har hun optrådt i talrige koncerter, mange pakket med fans, herunder medlemmer af regeringen.
I 2011 blev hun også populær i Iran som underground efter frigivelsen af ​​forskellige sange, som hun synger i sit hjemlands persiske sprog. Iran har forsøgt at blokere vestlig popmusik og filtrerer internettet for det. I 2012 blev hendes album “All My Joys” udgivet også sunget i persisk, og belv populær i både Israel og Iran, og gik rent ind i Israel, opnåede guld efter kun tre uger. Hun er siden blevet omtalt som en kulturel ambassadør mellem israelske og iranske borgere, og som hu håber på “at slå hul i muren af spændingerne mellem de 2 lande.”

kilde: Wikipedia og UNWATCH

Written by semit

8. marts 2013 at 14:16

De forenede nationer og Israel

leave a comment »

Israel er det land, der har fået flest advarsler og resolution imod sig af FN. Hvordan kan det være, at de lande der har mange flere alvorlig forbrydelser på samvittigheden ikke får en reprimande? Kan det tænkes FN’s sammensætning består af ikke venligtsindede lande, når det handler om Israel og det er bekvemmeligt at finde en synder istedet for at zoome ind på egne ufuldstændigheder: Vidoen besvarer flere af disse spøgsmål.

Written by semit

4. marts 2013 at 14:57

FN’s negative bias overfor Israel

leave a comment »

De Forenede Nationer har gjort den demokratiske stat Israel til et mål for uophørlige fordømmelse samtidig med, at de forsømmer deres mandat i fordømmelse af undertrykkende regimer rundt omkring i verden. Nedenstående filmklip afdækker de faktorer bag FN’s negative bias mod Israel. Se klippet, vis det til venner og bidrag til at imødegå hykleri.

Written by semit

29. november 2012 at 18:14

Lagt i FN/UN - De forenede nationer

Tagged with , ,

Israel diskrimineres i FN – update (Første version 2011)

with 6 comments

Vi skal stadig have fokus på den kommende samling i FN’s generalforsamling, hvor det stadig forventes, at palæstinenserne vil anmode om at blive anerkendt som en selvstændig stat og idag søges observatørstatus

Danmark har indtil nu været tilbageholdende med at skulle anerkende en ensidig udråbelse af en palæstinensisk stat, men Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal, har offentligt sagt, at en S-SF regering vil arbejde for at få så mange af EU landene som muligt til at være med til at anerkende Palæstina som en egen stat.(2011)

Hvorfor forsøger de palæstinensiske myndigheder igen at benytte det anti-israelske flertal i FN’s generalforsamling frem for at forhandle en fred med Israel?

Svaret er givet af en israeler som er tilhænger af en tostatsløsning, men en forhandlet løsning.

Hans svar stod i Washington Post forleden:

»Hvorfor anmoder PA (de palæstinensiske myndigheder) FN’s generalforsamling om en anerkendelse af en palæstinensisk stat uden om en fredsaftale med Israel på trods af en overvældende risiko for, at det kun vil gå ud over palæstinenserne selv med sådanne ensidige skridt?«

Jeg tilbyder hermed et svar på spørgsmålet, om end jeg selv hader pointen i mit eget svar.

Hvorfor? Jo, fordi den vise (kloge) modpart altid går efter et ”vinder-vinder”-princip (hvor begge parter står tilbage med en politisk sejr). En tåbe eller et fjols af en egoist går altid efter ”jeg vinder-du taber”. Men palæstinensiske ledere går altid efter en tredje løsning: ”taber-taber”-løsningen (hvor begge parter taber).

Når bare de har udsigt til at skade Israel, så er de nemlig bedøvende ligeglade med, at de også skader deres eget palæstinensiske folk.

Hvis der er nogen, der stadig er i tvivl om den uretfærdighed, som bl.a. FN delagtiggør sig i vedr. Israel, bringer jeg dette som dokumentation:

Medlem af Folketinget og Udenrigsudvalget, Søren Espersen, har spurgt Udenrigsministeriet om at få oplyst, land for land, hvor mange FN-resolutioner, der siden 1967 er rettet imod

1. Israel

2. Iran

3. Kina

4. Ægypten

5. Libyen

6. Yemen

7. Cuba

8. Syrien

9. Bahrain

10. Saudi-Arabien

Svar:

Følgende oplysninger er hentet fra FN’s hjemmeside (United Nations Bibliographic Information System).

Written by semit

29. november 2012 at 18:05

Lagt i FN/UN - De forenede nationer, Israel

Tagged with

Palæstina må anerkende Israel for at konflikten kan løses – Klar – Kontant – Kristensen – JP Blogs

with 2 comments

Villy begår en stor fejl. I morgen (red:idag)stemmer Danmark med meget stor sandsynlighed for, at opgradere Palæstinas observatørstatus i FN. Dette er ganske tåbeligt, så længe Palæstina ikke anerkender Israel som en stat.

JP / Palæstina må anerkende Israel for at konflikten kan løses – Klar – Kontant – Kristensen – JP Blogs.

Written by semit

29. november 2012 at 18:04

Søvndal: Dansk ja er »udramatisk«

with 2 comments

JP /Søvndal: Dansk ja er »udramatisk«.

Søvndal har tænkt sig at Danmark stemmer JA til Palæstina som observatør i FN. Men hvad skulle han gøre det for? Palæstina findes allerede under navnet Jordan. Og skal man oprette et nyt arabisk land, må det være minimum, at grænser, hovedstad, valuta, ambassader og regering er på plads. Er det det ?

Et palæstina på gaza/vestbredden løser ikke indbyggernes problemer med arbejdspladser, arbejdsløshed og krig med Israel. Tværtimod vil et Palæstina opfattes som en sejr og give øget aggressivitet over Israel. Hvad synes læserne ?

Written by semit

28. november 2012 at 12:35

FN resolution 242

leave a comment »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Prime Minister Benjamin Netanyahu’s tale i FN igår

leave a comment »


Speech by Prime Minister Benjamin Netanyahu
to the UN General Assembly’s General Debate
27 September 2012

Thank you very much Mr. President.

It’s a pleasure to see the General Assembly presided by the Ambassador from Israel, and it’s good to see all of you, distinguished delegates.

Ladies and Gentlemen,

Three thousand years ago, King David reigned over the Jewish state in our eternal capital, Jerusalem. I say that to all those who proclaim that the Jewish state has no roots in our region and that it will soon disappear.

Throughout our history, the Jewish people have overcome all the tyrants who have sought our destruction. It’s their ideologies that have been discarded by history.

The people of Israel live on. We say in Hebrew Am Yisrael Chai, and the Jewish state will live forever.

The Jewish people have lived in the land of Israel for thousands of years. Even after most of our people were exiled from it, Jews continued to live in the land of Israel throughout the ages. The masses of our people never gave up the dreamed of returning to our ancient homeland.

Defying the laws of history, we did just that. We ingathered the exiles, restored our independence and rebuilt our national life. The Jewish people have come home.

We will never be uprooted again.

Yesterday was Yom Kippur, the holiest day of the Jewish year.

Every year, for over three millennia, we have come together on this day of reflection and atonement. We take stock of our past. We pray for our future. We remember the sorrows of our persecution; we remember the great travails of our dispersion; we mourn the extermination of a third of our people, six million, in the Holocaust.

But at the end of Yom Kippur, we celebrate.

We celebrate the rebirth of Israel. We celebrate the heroism of our young men and women who have defended our people with the indomitable courage of Joshua, David, and the Maccabees of old. We celebrate the marvel of the flourishing modern Jewish state.​

In Israel, we walk the same paths tread by our patriarchs Abraham, Isaac and Jacob. But we blaze new trails in science, technology, medicine, agriculture.

In Israel, the past and the future find common ground.

Unfortunately, that is not the case in many other countries. For today, a great battle is being waged between the modern and the medieval.

The forces of modernity seek a bright future in which the rights of all are protected, in which an ever-expanding digital library is available in the palm of every child, in which every life is sacred. ​

The forces of medievalism seek a world in which women and minorities are subjugated, in which knowledge is suppressed, in which not life but death is glorified.

These forces clash around the globe, but nowhere more starkly than in the Middle East.

Israel stands proudly with the forces of modernity. We protect the rights of all our citizens: men and women, Jews and Arabs, Muslims and Christians – all are equal before the law.

Israel is also making the world a better place: our scientists win Nobel Prizes. Our know-how is in every cell-phone and computer that you’re using. We prevent hunger by irrigating arid lands in Africa and Asia.

Recently, I was deeply moved when I visited Technion, one of our technological institutes in Haifa, and I saw a man paralyzed from the waist down climb up a flight of stairs, quite easily, with the aid of an Israeli invention.

And Israel’s exceptional creativity is matched by our people’s remarkable compassion. When disaster strikes anywhere in the world – in Haiti, Japan, India, Turkey, Indonesia and elsewhere – Israeli doctors are among the first on the scene, performing life-saving surgeries.

In the past year, I lost both my father and my father-in-law. In the same hospital wards where they were treated, Israeli doctors were treating Palestinian Arabs. In fact, every year, thousands of Arabs from the Palestinian territories and Arabs from throughout the Middle East come to Israel to be treated in Israeli hospitals by Israeli doctors.

I know you’re not going to hear that from speakers around this podium, but that’s the truth. It’s important that you are aware of this truth.

It’s because Israel cherishes life, that Israel cherishes peace and seeks peace.

We seek to preserve our historic ties and our historic peace treaties with Egypt and Jordan. We seek to forge a durable peace with the Palestinians.

President Abbas just spoke here.

I say to him and I say to you:

We won’t solve our conflict with libelous speeches at the UN. That’s not the way to solve it. We won’t solve our conflict with unilateral declarations of statehood.

We have to sit together, negotiate together, and reach a mutual compromise, in which a demilitarized Palestinian state recognizes the one and only Jewish State.

Israel wants to see a Middle East of progress and peace. We want to see the three great religions that sprang forth from our region – Judaism, Christianity and Islam – coexist in peace and in mutual respect.

Yet the medieval forces of radical Islam, whom you just saw storming the American embassies throughout the Middle East, they oppose this.

They seek supremacy over all Muslims. They are bent on world conquest. They want to destroy Israel, Europe, America. They want to extinguish freedom. They want to end the modern world.

Militant Islam has many branches – from the rulers of Iran with their Revolutionary Guards to al Qaeda terrorists to the radical cells lurking in every part of the globe.

But despite their differences, they are all rooted in the same bitter soil of intolerance. That intolerance is directed first at their fellow Muslims, and then to Christians, Jews, Buddhists, Hindus, secular people, anyone who doesn’t submit to their unforgiving creed.

They want to drag humanity back to an age of unquestioning dogma and unrelenting conflict.

I am sure of one thing. Ultimately they will fail. Ultimately, light will penetrate the darkness.

We’ve seen that happen before.

Some five hundred years ago, the printing press helped pry a cloistered Europe out of a dark age. Eventually, ignorance gave way to enlightenment.

So too, a cloistered Middle East will eventually yield to the irresistible power of freedom and technology. When this happens, our region will be guided not by fanaticism and conspiracy, but by reason and curiosity. ​

I think the relevant question is this: it’s not whether this fanaticism will be defeated. It’s how many lives will be lost before it’s defeated.

We’ve seen that happen before too.

Some 70 years ago, the world saw another fanatic ideology bent on world conquest. It went down in flames. But not before it took millions of people with it. Those who opposed that fanaticism waited too long to act. In the end they triumphed, but at an horrific cost.

My friends, we cannot let that happen again.

At stake is not merely the future of my own country. At stake is the future of the world. Nothing could imperil our common future more than the arming of Iran with nuclear weapons.

To understand what the world would be like with a nuclear-armed Iran, just imagine the world with a nuclear-armed al-Qaeda.

It makes no difference whether these lethal weapons are in the hands of the world’s most dangerous terrorist regime or the world’s most dangerous terrorist organization. They’re both fired by the same hatred; they’re both driven by the same lust for violence.

Just look at what the Iranian regime has done up till now, without nuclear weapons.

In 2009, they brutally put down mass protests for democracy in their own country. Today, their henchmen are participating in the slaughter of tens of thousands of Syrian civilians, including thousands of children, directly participating in this murder.

They abetted the killing of American soldiers in Iraq and continue to do so in Afghanistan. Before that, Iranian proxies killed hundreds of American troops in Beirut and in Saudi Arabia. They’ve turned Lebanon and Gaza into terror strongholds, embedding nearly 100,000 missiles and rockets in civilian areas. Thousands of these rockets and missiles have already been fired at Israeli communities by their terrorist proxies.

In the last year, they’ve spread their international terror networks to two dozen countries across five continents – from India and Thailand to Kenya and Bulgaria. They’ve even plotted to blow up a restaurant a few blocks from the White House in order to kill a diplomat.

And of course, Iran’s rulers repeatedly deny the Holocaust and call for Israel’s destruction almost on a daily basis, as they did again this week from the United Nations.

So I ask you, given this record of Iranian aggression without nuclear weapons, just imagine Iranian aggression with nuclear weapons. Imagine their long range missiles tipped with nuclear warheads, their terror networks armed with atomic bombs.

Who among you would feel safe in the Middle East? Who would be safe in Europe? Who would be safe in America? Who would be safe anywhere?

There are those who believe that a nuclear-armed Iran can be deterred like the Soviet Union.

That’s a very dangerous assumption.​

Militant Jihadists behave very differently from secular Marxists. There were no Soviet suicide bombers. Yet Iran produces hordes of them.

Deterrence worked with the Soviets, because every time the Soviets faced a choice between their ideology and their survival, they chose their survival.

But deterrence may not work with the Iranians once they get nuclear weapons.

There’s a great scholar of the Middle East, Prof. Bernard Lewis, who put it best. He said that for the Ayatollahs of Iran, mutually assured destruction is not a deterrent, it’s an inducement.

Iran’s apocalyptic leaders believe that a medieval holy man will reappear in the wake of a devastating Holy War, thereby ensuring that their brand of radical Islam will rule the earth.

That’s not just what they believe. That’s what is actually guiding their policies and their actions.

Just listen to Ayatollah Rafsanjani who said, I quote: “The use of even one nuclear bomb inside Israel will destroy everything, however it would only harm the Islamic world.”

Rafsanjani said: “It is not irrational to contemplate such an eventuality.”

Not irrational…

And that’s coming from one of the so-called moderates of Iran.

Shockingly, some people have begun to peddle the absurd notion that a nuclear-armed Iran would actually stabilize the Middle East.

Yeah, right…

That’s like saying a nuclear-armed al-Qaeda would usher in an era of universal peace.

Ladies and Gentlemen,

I’ve been speaking about the need to prevent Iran from developing nuclear weapons for over 15 years.

I spoke about it in my first term in office as Prime Minister, and then I spoke about it when I left office. I spoke about it when it was fashionable, and I spoke about it when it wasn’t fashionable.

I speak about it now because the hour is getting late, very late. I speak about it now because the Iranian nuclear calendar doesn’t take time out for anyone or for anything. I speak about it now because when it comes to the survival of my country, it’s not only my right to speak; it’s my duty to speak. And I believe that this is the duty of every responsible leader who wants to preserve world peace.

For nearly a decade, the international community has tried to stop the Iranian nuclear program with diplomacy.

That hasn’t worked.

Iran uses diplomatic negotiations as a means to buy time to advance its nuclear program.

For over seven years, the international community has tried sanctions with Iran. Under the leadership of President Obama, the international community has passed some of the strongest sanctions to date.

I want to thank the governments represented here that have joined in this effort. It’s had an effect. Oil exports have been curbed and the Iranian economy has been hit hard.

It’s had an effect on the economy, but we must face the truth. Sanctions have not stopped Iran’s nuclear program either.

According to the International Atomic Energy Agency, during the last year alone, Iran has doubled the number of centrifuges in its underground nuclear facility in Qom.

At this late hour, there is only one way to peacefully prevent Iran from getting atomic bombs. That’s by placing a clear red line on Iran’s nuclear weapons program.

Red lines don’t lead to war; red lines prevent war.

Look at NATO’s charter: it made clear that an attack on one member country would be considered an attack on all. NATO’s red line helped keep the peace in Europe for nearly half a century.

President Kennedy set a red line during the Cuban Missile Crisis. That red line also prevented war and helped preserve the peace for decades.

In fact, it’s the failure to place red lines that has often invited aggression.

If the Western powers had drawn clear red lines during the 1930s, I believe they would have stopped Nazi aggression and World War II might have been avoided.

In 1990, if Saddam Hussein had been clearly told that his conquest of Kuwait would cross a red line, the first Gulf War might have been avoided.

Clear red lines have also worked with Iran.

Earlier this year, Iran threatened to close the Straits of Hormouz. The United States drew a clear red line and Iran backed off.

Red lines could be drawn in different parts of Iran’s nuclear weapons program. But to be credible, a red line must be drawn first and foremost in one vital part of their program: on Iran’s efforts to enrich uranium. Now let me explain why:

Basically, any bomb consists of explosive material and a mechanism to ignite it.

The simplest example is gunpowder and a fuse. That is, you light the fuse and set off the gunpowder.

In the case of Iran’s plans to build a nuclear weapon, the gunpowder is enriched uranium. The fuse is a nuclear detonator.

For Iran, amassing enough enriched uranium is far more difficult than producing the nuclear fuse.

For a country like Iran, it takes many, many years to enrich uranium for a bomb. That requires thousands of centrifuges spinning in tandem in very big industrial plants. Those Iranian plants are visible and they’re still vulnerable.

In contrast, Iran could produce the nuclear detonator – the fuse – in a lot less time, maybe under a year, maybe only a few months.

The detonator can be made in a small workshop the size of a classroom. It may be very difficult to find and target that workshop, especially in Iran. That’s a country that’s bigger than France, Germany, Italy and Britain combined.

The same is true for the small facility in which they could assemble a warhead or a nuclear device that could be placed in a container ship. Chances are you won’t find that facility either.

So in fact the only way that you can credibly prevent Iran from developing a nuclear weapon, is to prevent Iran from amassing enough enriched uranium for a bomb.

So, how much enriched uranium do you need for a bomb? And how close is Iran to getting it?

Let me show you. I brought a diagram for you. Here’s the diagram.

This is a bomb; this is a fuse.
In the case of Iran’s nuclear plans to build a bomb, this bomb has to be filled with enough enriched uranium. And Iran has to go through three stages.

The first stage: they have to enrich enough of low enriched uranium.

The second stage: they have to enrich enough medium enriched uranium.

And the third stage and final stage: they have to enrich enough high enriched uranium for the first bomb.

Where’s Iran? Iran’s completed the first stage. It took them many years, but they completed it and they’re 70% of the way there.

Now they are well into the second stage. By next spring, at most by next summer at current enrichment rates, they will have finished the medium enrichment and move on to the final stage.

From there, it’s only a few months, possibly a few weeks before they get enough enriched uranium for the first bomb.

Ladies and Gentlemen,

What I told you now is not based on secret information. It’s not based on military intelligence. It’s based on public reports by the International Atomic Energy Agency. Anybody can read them. They’re online.

So if these are the facts, and they are, where should the red line be drawn?

The red line should be drawn right here…

Before Iran completes the second stage of nuclear enrichment necessary to make a bomb.

Before Iran gets to a point where it’s a few months away or a few weeks away from amassing enough enriched uranium to make a nuclear weapon.

Each day, that point is getting closer. That’s why I speak today with such a sense of urgency. And that’s why everyone should have a sense of urgency.

Some who claim that even if Iran completes the enrichment process, even if it crosses that red line that I just drew, our intelligence agencies will know when and where Iran will make the fuse, assemble the bomb, and prepare the warhead.

Look, no one appreciates our intelligence agencies more than the Prime Minister of Israel. All these leading intelligence agencies are superb, including ours. They’ve foiled many attacks. They’ve saved many lives.

But they are not foolproof.

For over two years, our intelligence agencies didn’t know that Iran was building a huge nuclear enrichment plant under a mountain.

Do we want to risk the security of the world on the assumption that we would find in time a small workshop in a country half the size of Europe?

Ladies and Gentlemen,

The relevant question is not when Iran will get the bomb. The relevant question is at what stage can we no longer stop Iran from getting the bomb.

The red line must be drawn on Iran’s nuclear enrichment program because these enrichment facilities are the only nuclear installations that we can definitely see and credibly target.

I believe that faced with a clear red line, Iran will back down.

This will give more time for sanctions and diplomacy to convince Iran to dismantle its nuclear weapons program altogether.

Two days ago, from this podium, President Obama reiterated that the threat of a nuclear-armed Iran cannot be contained.

I very much appreciate the President’s position as does everyone in my country. We share the goal of stopping Iran’s nuclear weapons program. This goal unites the people of Israel. It unites Americans, Democrats and Republicans alike and it is shared by important leaders throughout the world.

What I have said today will help ensure that this common goal is achieved. ​

Israel is in discussions with the United States over this issue, and I am confident that we can chart a path forward together.

Ladies and Gentlemen,

The clash between modernity and medievalism need not be a clash between progress and tradition.

The traditions of the Jewish people go back thousands of years. They are the source of our collective values and the foundation of our national strength.

At the same time, the Jewish people have always looked towards the future. Throughout history, we have been at the forefront of efforts to expand liberty, promote equality, and advance human rights.

We champion these principles not despite of our traditions but because of them.

We heed the words of the Jewish prophets Isaiah, Amos, and Jeremiah to treat all with dignity and compassion, to pursue justice and cherish life and to pray and strive for peace.

These are the timeless values of my people and these are the Jewish people’s greatest gift to mankind.​

Let us commit ourselves today to defend these values so that we can defend our freedom and protect our common civilization.

Thank you.

Written by semit

28. september 2012 at 12:53

Arabiske land(e) har forsøgt at bestikke sig til FN stemmer imod Israel

leave a comment »

Mens det ikke er svært, at få mange nationer til at stemme imod Israel i FN’s Generalforsamling, har nogle arabiske lande alligevel bestukket lande, der traditionelt stemmer side om side med den jødiske stat for at gøre anti-israelske resolutioner mere spiselige.

Toribiong, formand for stillehavsøgruppen Palau, fortalte Israels avis Yediot Ahronot, at han for nylig blev tilbudt 50 millioner dollars af De Forenede Arabiske Emirater (UAE) for at stemme imod Israel i FN.

“Glem det. Vi vil ikke stemme imod Israel for alt i verden” sagde Toribiong.
Toribiong var ledsaget af Iolu Johnson Abil, formand for Vanuatu, en anden ø-nation i Stillehavet. Palau, Vanuatu, Mikronesien, Marshall-øerne og en række andre stillehavsnationer er faste tilhængere af Israel i FN som følge af deres stærke kristne tro.
At nationer forsøger at købe FN Generalforsamlingens stemmer mod andre nationer taler deres tydelige sprog om tingenes tilstand i FN. Hvad der er endnu vigtigere, er, at disse påstande om alvorlige uregelmæssigheder bliver fuldstændig ignoreret af FN og det internationale samfund.
Og det er ikke første gang.

Salomonsøerne, en anden ø-nation i Stillehavet begyndte pludselig at stemme imod Israel i 2009, og mange undrede sig hvorfor. Ligesom andre kristne ø-nationer, havde Salomonøerne altid støttet den jødiske stat. Senere blev det opdaget, at Irans udenrigsministerium havde bestukket de forarmede Salomonsøer med en check på $ 200.000 check og teknologisk støtte.

Tip: Hodja
Kilde: israeltoday

Written by semit

6. december 2011 at 18:02

Ahmadinejad i FN 22 september

with 3 comments

Irans præsident har talt i FN og som sædvanlig udvandrede de delegerede, for han brugte zionismen og holocaust som bortforklaringer for Israel og stillede tvivl om 9-11. Videoen er en oversættelse til engelsk, så hvis du vil provokeres, så lyt endeligt …

UnitedAgainstNuclearIran har en video klar, der går bagom.

Også danskere udvandrede fra salen

kilde: JP

Written by semit

23. september 2011 at 08:47

Obama snakker om en 2-statsløsning

leave a comment »

Obama har idag holdt en tale om forholdene i mellemøsten. En del af talen handlede om en 2 statsløsning, En jødisk stat til jøderne og en palæstinensisk stat til palæstinenerne. Grænsen skan baseres på 1967-linierne med justeringer.

Dette er lige præcis hvad Camp David aftalen i 2000 og Livni/Olmert planen i 2008 gik ud på. Men palæstinenserne sagde nej, så det gør de sikkert også denne gang.

Olmerts fredsplan

Kortet viser, hvilke områder af Israel, tidligere premierminister Ehud Olmert ville afgive i en fredsaftale med palæstinenserne. Kortet, der er fra avisen Ha’aretz, er baseret på kilder, der har modtaget detaljerede rapporter fra Olmerts samtaler med PA præsident Mahmoud Abbas. Olmert foreslog  at udvide Gaza-striben mod øst, mod de frugtbare områder fra flere israelske landbrugs-kollektiver. Han foreslog også, at den fremtidige palæstinensiske stat skulle have områder i Beit She’an Valley, i Judæa bakker, Lachish og Yatir skov.

Et forslag, der mere eller mindre svarer til dette kort viste Olmert PA præsident Mahmoud Abbas i september 2008. Abbas aldrig kom tilbage med et svar, og forhandlingerne endte, skriver Ha’aretz. Ifølge Ehud Olmert ønskede Abbas ikke til at underskrive en aftale, der ville sætte en stopper for alle fremtidige territoriale krav for palæstinenserne.

Olmert ville beholde 6,3 procent af Vestbredden. Inden for dette område bor 75 procent af de jødiske bosættere. For at gennemføre planen, ville det være nødvendigt at evakuere tusinder af bosættere, herunder kendte bosættelser som Ofra, Beit El, Elon Moreh og Kiryat Arba. Også de små jødiske samfund i Hebron gik Olmert også ind for at evakuere.
Landområder (markeret med rødt), der svarer til 5,8 procent af Vestbredden ville blive afstået fra israelsk område, samt en korridor mellem Gaza-striben og Vestbredden.

kilde: MIDTØSTEN

Det er fjerde gang palæstinensrne afviser et Palæstina. Først var

  • FN’s delingsplan fra 1947, hvor det vestlige ‘britiske mandat palæstina’ blev delt op i 2, der førte til uafhængighedskrigen
  • fra 1948-67 var Vesbredden jordansk, men uden initiativer fra Palæstinenserne/PLO til at gøre området selvstændigt, og da havde de muligheden, endda med Østjerusalem som hovedstad
  • Camp David år 2000 hvor Vestbredden blev Palæstina
  • 2008 hvor Olmert og senere Livni har foreslået ovenstående

Derfor er kampen for et Palæstina ikke seriøs. Det handler om noget andet, nemlig den jødiske stats ophør via aftaler om, at de oprindelige flygtninges efterkommeres mulighed for tilbagegvenden, altså ret til de jorde eller huse, som flygtningene i familien kom fra (men skal det så ikke gælde alle verdens flygtninge?).

Hvorfor er det slemt, at der ikke er en jødisk stat? Fordi en jødisk stat kunne være sikkerhedsnet for de utallige holocausts, der har været de sidste 2000 år. Derudover er Israel jødernes forsikring, at når der er forfølgelse og diskrimination har de et sted, der varetager deres interessser. Måske skulle man sige at, der desværre er brug for et sikkerhedsnet, for uden forskelsbehandling og forfølgelse, var argumenetet for Israel mindre.

Naqba for arabiske og jødiske flygtninge

with 2 comments

I morgen den 15 maj er det 63 år siden Israel blev oprettet i nyere tid. Ser man længere tilbage blev Israel også oprettet ca for 3700 år siden. Mens vi levede i jordhuler herhjemme fandtes der lande, man kan kalde Israel, Egypten, Assyrien, Babylon, Moabittternes og hittitternes land osv og senere kom etruskerne, romerne, grækkerne nordpå. Ifølge den israelske kalender var 63 års dagen for nogle dage siden, da den kalender er månebaseret og ikke solbaseret.

I forbindelse med Israels oprettelse i 1948 var der ikke overraskende stridende parter som i enhver anden konflikt. Der skabtes dels muslimske/arabiske flygtninge ud af Israel og dels jødiske/arabiske flygtninge til Israel. Skal man tro de flygtende arabere, var deres flugt begrundet i frygt for terror fra enkelte jødiske gruppers side, og skal man tro de jødiske flygtninge fra arabien, var begrundelsen endnu større:

Udvisning og udvandring af over 850.000 jøder fra arabiske lande er blandt de mindre kendte uretfærdigheder mod menneskeheden. Jøderne fra de arabiske lande var udsat for ydmygelser, diskrimination, menneskerettighedskrænkelser, organiseret forfølgelse og udvisning af regeringerne i de lande, deres oprindelse. I løbet af denne tid, var jødisk ejendom beslaglagt uden kompensation, jødiske kvarterer blev plyndret, og begravelsespladser blev skændet. Synagoger, jødiske butikker, skoler og huse blev plyndret, brændt og ødelagt, og hundredevis af jøder blev myrdet i antisemitblev riske optøjer og pogromer. Af de over 850.000 jødiske flygtninge, der forlod de arabiske lande, søgte ca. 600.000 tilflugt i Israel. Arabiske stater har nægtet at anerkende disse krænkelser af menneskerettighederne og yde nødhjælp til de hundrede tusinder af jøder, som blev tvunget til at forlade deres hjem, virksomheder og ejendele, da de flygtede fra disse lande.

Hvis de arabiske flygtninge fra Palæstina kræver ret til tilbagevenden eller kompensation, gælder det modsatte vel også? I min optik er det vanskeligt om ikke umuligt for 850.000 arabiske jøder at vende tilbage til Bagdad, Yemen, Tunesien … osv. Hvis jøder kunne leve normalt i de arabiske lande og der ikke fandtes antisemitisme i denne verden, var begrundelsen for et Israel, der varetager jødiske interesser, mindre.

Ifølge denne statistik har andre grupper heller ikke ret til tilbagevenden.

  • 400.000 finnere fra Karelen under andre verdenskrig.
  • 8 millioner hinduer og 6 millioner muslimer mellem Pakistan og Indien i 1947.
  • 12-14 millioner tyskere fra Øst-Europa efter krigen.
  • Hundredetusenvis af kurdere.
  • 200.000 grækere på Cypern, 50.000 tyrkere mod nord.
  • Og hvad med Eritrea, Æthiopien, Kashmir, Østtimor, Somalia, DR Congo, Vestsahara,…)

Det er derfor ikke et jødisk/israelsk/zionistisk fænomen, at efter ændringer i demografien, frivilligt eller ufrivilligt, så kan ændringerne ikke tilbageføres. Hvilket kaos ville ikke ske i verden, hvis flygtninge fra krige i fx 60 år skulle reetableres? Imidlertid betragter man de muslimske arabere som et særligt problem. Derfor ligger hønen begravet et andet sted.

Mit bud er, at modstanden mod Israel, skyldes at Israel af venstrefløjen betragtes som en hvid settlerstat og sidste forsøg på kolonialpolitik fra vestmagterne. Imidlertid blev Israel til uden vestlige våben, udnytter ikke lokal arbejdskraft eller bringer naturressourcer tilbage til en moderland. Modsat kolonistater, har alle lige rettigheder og selv de arabiske muslimer ville ikke udskifte Israel med noget andet. Mange tidligere beboere vil ind i dette land og få del i kapitalen og innovationen med henvisning til arveret og jordlodder og anden fast ejendom fra forfædrenes side.

Written by semit

14. maj 2011 at 08:11

Israel – before, creation, and after

leave a comment »

På baggrund af, at jøderne i historien, især i vest- og østeuropa, blev undermineret, forfulgt og slået ihjel uden de store rettigheder af religiøse årsager, besluttede dette folk at etablere eget land, hvorfor de begyndte udvandringen fra Europa fra 1880erne indtil de var mange nok til at de via FN fik tildelt en lille område på størrelse med halvdelen af Jylland. Der boede folk i forvejen, men med udgangspunkt i det britiske Palestine-mandat, der inkluderer det, der idag er Israel, Vestbredden og Jordan, har landområderne været tyndt befolket og er det stadigvæk i Jordan. Hvis palæstinensernes krav om eget land kunne rykke blot 50 km mod øst, var meget løst. Det er vel ikke rimeligt, at flygtninge skal vende hjem til samme adresse eller egn som ens forfædre?  Tænk hvis flygtninge fra Cypern, Darfur, Nord/sydkorea, Eritrea og dusinvis andre lande mente det samme? Palæstinenserne har allerede et land, der er befolket med folk med samme kultur, religion, traditioner, og er delvis beduiner. Det hedder bare Jordan og ikke Palæstina. Er det hele et spørgsmål om etikketter?

Hør og se historien omkring Israel, før det hed Israel – og kampene derefter

Written by semit

23. april 2011 at 18:02

Muslimsk student forsvarer Israel

leave a comment »

Et uddrag af EUJS tale ved FN til støtte for Israel og imod FN disproportionale reaktion mod Israel. Som en muslimsk studerende, ønskede Amran Hussain at forklare hvorfor han besluttede at fremføre dette indlæg.

FN har haft mange resolutioner imod Israel men næsten ingen mod DR Congo eller Sudan, hvor der er 100000vis der slagtes i stammekrige og deres stammeapartheid. Mange af resolutionerne om Israel handler ikke engang om menneskelig, men alene om stop for opførelse af nye byer eller bydele i Samaria eller Judæa. Der er modstandere af Israel, der fremfører, hvorfor man ikke slår hårdt ned på Israel, der ikke overholder diverse resolutioner, men svaret er, at en resolution og en resolution er 2 forskellige ting som lige eksemplificeret.

Written by semit

6. april 2011 at 15:37

Lagt i EUJS, FN/UN - De forenede nationer

Tagged with ,

FN tillader irakisk atomprogram

leave a comment »

JP /FN tillader irakisk atomprogram.

Sådan her gik det sidst, da Irak under Saddam Hussein var ved at udvikle andet end fredelig atomenergi. Israel angreb den irakiske Osirik-reaktor med meget få dræbte. Idag har Israel forsinket det Iranske atomprogram med 2 år – uden dræbte. Har udviklingen ikke gået den rigtige vej? Eliminering af fjendernes slagkraft – uden dræbte.

Klik på billedet - for at få mere historie

Written by semit

15. december 2010 at 21:01

USA: Syrien bevæbner Hizbollah og krænker Libanons suverænitet

leave a comment »

USA's FN-ambassadør Susan Rice

Syrien har vist “åbenlys foragt” for Libanons suverænitet og fortsætter med at bevæbne den libanesiske Hizbollah-guerilla, sagde USA’s ambassadør ved FN Susan Rice sagde i torsdags. “Syrien har især vist åbenlys foragt for suverænitet, territorialt integritet og politisk uafhængighed i Libanon,” fortalte Rice reporterer som FN’s Sikkerhedsråd holdt for lukkede døre. Syrien fortsætter med at levere mere og mere sofistikerede våben til libanesiske militser, herunder Hizbollah, på trods af sikkerhedsrådets resolution 1680, der opfordrer Syrien til at iværksætte foranstaltninger mod export af våben ind på libanesisk territorium, “sagde hun.
U.S.: Syria flouts Lebanon’s sovereignty, arms Hezbollah – Haaretz Daily Newspaper | Israel News / haaretz

Written by semit

29. oktober 2010 at 00:58

Ahmadinejad fik USA til at udvandre

leave a comment »

Ahmadinejad fik USA til at udvandre.

Så har Jyllandsposten fået skrevet en underholdende artikel om Ahmadinejad’s tale i FN, der ikke manglede provokationer.

Written by semit

23. september 2010 at 23:56

Ban Ki-moon: “Human Rights Council er forudindtaget mod Israel”

leave a comment »

Ban Ki-moon: "Human Rights Council er forudindtaget mod Israel"

Det havde været en sensation, hvis ikke FN’s såkaldte “Human Rights Council” i Genève, under ledelse af lande som Saudi-Arabien, Pakistan og Cuba havde fordømt Israel som følge af skibene til Gaza. Rådet er helt domineret af verdens værste slyngelstater i Mellemøsten og Afrika, og havde allerede lagt skylden på Israel, før rapporten blev skrevet. Rådet har i de seneste år haft dusinvis af barske fordømmelser mod Israel, men i bedste fald udstedt en enkelt “beklagelse” om folkemordet i Sudan, og for det meste forblev de tavse mod undertrykkende stater som Iran, Saudi-Arabien, Zimbabwe og Kina. Både FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, og hans forgænger Kofi Annan har tidligere fordømt “Human Rights Council” besættelse og bias mod Israel.

kilde: fredimellemostern

Written by semit

23. september 2010 at 13:44

Æresdrab oppe på 5000

leave a comment »

Hvert år bliver omkring 5000 kvinder dræbt, fordi de har krænket familiens ære. Det er set i Danmark men foregår mest i mellemøsten, især Tyrkiet, Indien og Pakistan. Tidligere har der været en artikel andetsteds om 1000 æresdrab i Tyrkiet alene. Navi Pillay, FN’s højkommissær for menneskerettigheder fortsætter: Vi mener, at op mod hver tredje kvinde i verden tæves, voldtaget eller misbruges på anden måde. Æresdrab er eksempelvis, at en kvinde har giftet sig imod familiens ønske eller har haft en udenomsaffære, som nogen steder giver skam i familien.

Kilde: JP

Men hvorfor demonstreres der ikke i Danmark for de 5000 dræbte? Hvorfor demonstreres der ikke for de millioner af dræbte i DRcongo? Hvorfor demonstreres der ikke for de hundredetusindevis af dræbte i Darfurs kampe? Hvorfor demonstreres der ikke for flygtninge, der forsøger at passere ørken og hav for at nå civilisationen?

Hvorfor demonstreres der FOR dræbte i GAZA? Og ikke alene det, men kun når der er israelere bag? Der kan være lige så mange dræbte over tid fra HAMAS mod FATAH. Ihvertfald er der et række videoer på YOUTUBE, der viser dette, så et eksempel fra FOXnews

Der demonstreres ikke FOR druknede og dræbte bådflygtninge i verden, gør der? Men aktivister på flotilla, der med overlæg tog en risiko og negligerede israelske ordrer og mødte deres soldater med modstand … dem demonstreres der for. Skal de andre dræbte på flygtningebåde af uheld eller ulykkelige omstændigheder eller måske endda aggression ikke have en stemme? Hvorfor er de glemt? Den dag i dag tager flygtninge en risiko med livet som indstats for at nå europa kyster. Hvorfor vælger demonstranter worldwide at supportere 9 flotilla-dræbte istedet for 1000vis af druknede i middelhavet og Afrika? Hvorfor er anti-zionisme vigtigere end afrikanske flygtninge worldwide?

Nye uranberigelsesanlæg bygges i Iran

leave a comment »

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har nu godkendt placeringen af nye uranberigningsanlæg i Iran, trods et voksende pres fra verden for at stoppe hans atomare ambitioner. Ahmadinejads seniorrådgiver Mojtaba Samareh Hashemi fortalte ILNA nyhedsbureau, at hardlinerne har “godkendt placeringen af nye nukleare anlæg” og “opførelsen af disse vil begynde ved hans ordre.”

Iran beriger i øjeblikket uran på et anlæg i den centrale by Natanz på trods af gentagne FN’s Sikkerhedsråd’s ultimatummer om at suspendere processen. I april sagde Irans atomare chef Ali Akbar Salehi, at planerne for to nye berigningsanlæg blevet forelagt Ahmadinejad og deres konstruktion skal starte i første halvdel af det iranske år, der løber til marts 2011. Iran har allerede tre FN-sanktioner imod sig.

kilde: YnetNews

Udvikling af atomvåben giver normalt ikke rynker i panden, når det handler om demokratiske stater. Disse rygter findes om Brasilien, Sydafrika og Tyrkiet, men hvis Ahmadinejad får atomvåben kan Israel eller USA måske finde på at angribe, og så ligner det en uoverskuelig krig. På den anden side: Hvis Iran skyder atomvåben af på Israel, ødelægger han det jo også for de kommende generationer af muslimer og palæstinensere, som han formentlig gerne ser styrer landet. Men tænker han så langt?

At Ahmedinejad kalkulerer med død som straf for forbrydelser, kan ikke komme bag på mange, idet artiklen længere ned handler om hængninger. Og da Ahmadinejad betragter Israel som stat som en forbrydelse, mener jeg ikke det kan overraske at han vil bekrige Israel militært. Har Israel/USA begrundet tro på hans ide om at ødelægge Israel, så er vestens imødegåelse destruktion af Iranske atomare installationer – vel at mærke – ikke det iranske folk. Ligesom dengang Israel angreb Saddam Husseins installationer, der udviklede atomvåben, gik kun 11 liv tabt og de fleste af disse var interne på grund af forvirring.

Written by semit

25. april 2010 at 23:00

Islamisk gruppe tager ansvaret for Goldstone-rapporten

leave a comment »

Generalsekretæren i ‘Organisationen for Islamisk Konference’ (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu, hævdede i et nyligt interview, at hans gruppe var ansvarlig for starten til Goldstone-rapporten. De Forenede Nationers Goldstone-Rapport beskyldte Israel for krigsforbrydelser, og de blev skarpt kritiske over for Israels politik især i forbindelse med Operation CAST LAED i Gaza.

“Den 3. januar i CAST LEAD, indkaldte vi forretningsudvalget fra OIC på ministerplan. Det blev besluttet, at OIC-gruppen i Genève skal spørge Menneskerettighedsrådet om at indkalde til og overveje muligheden for at sende en slags sandhedskommision til Gaza,. Ihsanoglu sagde til Al-Jazeera. “OIC var medvirkende til denne beslutning”.

Flere af de medlemsstater, der hører til FN’s Menneskerettighedsråd, er også medlemmer af OIC.

Israel besluttede ikke at samarbejde med FN’s undersøgelse fordi, udvalget var stærkt forudindtaget imod Israel og IDF. Udvalget fortsatte sine undersøgelser uden spørgsmål til israelske embedsmænd, og baserede sine konklusioner næsten udelukkende på vidneudsagn fra Gaza-arabere og fra venstreorienterede EU-støttede grupper i Israel, som Yesh Din og B’Tselem.

Ihsanoglu sagde, at OIC ønsker at blive involveret i Goldstone-rapportens proces. “OIC og det internationale samfund bør arbejde hånd i hånd for at gennemføre forslagene i Goldstone- rapporten,” sagde han.

kilde: INN

Der findes også en tråd, der handler om Goldstone-rapporten.

Written by semit

30. marts 2010 at 14:27

Unicef supporterer palæstinensisk kampagne

leave a comment »

Fra Palestinian Media Watch

Denne bekendtgørelse er endnu et eksempel på misbrug af FN-midler. En annonce af en palæstinensisk ungdomsorganisation, PYALARA, som er finansieret af UNICEF, viser en økse ødelægge en Davidsstjerne. UNICEF’s logo er på annoncen. Den store Davidsstjerne, der ødelægges, har et billede af stjerner og striber. Det repræsenterer sikkert USA, og en yderligere mindre Davidsstjerne. Organisationen PYALARA (Palestinian Youth Association for Leadership and Rights Activation) er blevet finansieret af  UNICEF siden år 2000: “PYALARA er blevet valgt af UNICEF som en vigtig strategisk partner i Palæstina.” (PYALARA website)

Er UNWRA måske bedre? De sikrer, at flygtninge holdes statsløse og ikke integreres i deres omgivelser, men fastholder en 62årig gammel ret til tilbageveneden til jord og huse, der ikke mere findes. Tænk hvis alle hjælpeorganisationer gjorde det samme som UNWRA. Så ville verdens flygtninge ikke integreres men kun vokse i antal – hele tiden.

Written by semit

24. marts 2010 at 13:47

Abu Jihad

with one comment

En UNRWA fodboldturnering opkaldes efter terrorist Abu Jihad.

UNWRA forbinder man normalt med en organisation, der har holdt arabiske/palæstinensiske flygtninge i lejre i op mod 62 år og man taler nu om 4-generations flygtninge. Jamen så se at få dem ud af lejrene! Integerer dem hvor de er!

Et UNRWA uddannelsesprogram i Ramallah har hædret terroristen Abu Jihad med en fodboldturnering i hans navn. Turneringen var arrangeret af Fatah Students’ ungdomsafdeling på UNRWA’s Women’s Training Center og Faculty of Educational Sciences i Ramallah. Studenterrådet og Shabiba [Fatah] studenterbevægelsen på UNRWA’s Faculty of Educational Sciences har lanceret en fodboldturnering under navnet, ‘The Shahid (Martyr) Abu Jihad Tournament.”

Resterne af en bus, kapret af Mughrabi, planlagt af Abu Jihad

At UNWRA er vært for en turnering til ære for en terrorist er ikke første gang. FN har også støttet en UNICEF-sponsoreret lejr i 2003 opkaldt efter “den Shahida (Martyr) Wafa Idris.

Abu Jihad var en af grundlæggerne af Fatah-bevægelsen og planlagde terroraktiviteter fra midten af 1960’erne. Næstkommanderende til Yassir Arafat og leder af den militære fløj af PLO og gjorde tjeneste som stedfortrædende øverste militære leder af Fatah. Abu Jihad planlagde mange af de store Fatah terrorangreb, herunder de værste terrorangreb i Israels historie, hvor 37 civile blev myrdet i en buskapring ledet af Dalal Mughrabi i 1978. Han har også planlagt gidseltagning på Savoy Hotel i Tel Aviv i 1975, hvor otte gidsler og to israelske soldater blev dræbt. Abu Jihad blev dræbt i 1988 i en operation ledet af Israel.

Det kommer mere og mere frem, at UNWRA er mere politisk end humanitært. Deres mål er ikke flygtninges ve og vel men derimod politisk at skabe en nationalstat for palæstinenserne. Men hvorfor vælge den sværeste løsning at omdanne Israel? Hvorfor ikke spinge over hvor gærdet er lavest og anvende det østlige Palæstina, der idag hedder Jordan? Og hvor indbyggerne har samme religiøse forhold, skikke, traditioner og sprog, fordi jordanerne ER palæstinenserne set i historisk perspektiv. Og næstbedst: Ophæv flygtningenes status, så de er indbyggere istedet for statsløse.

Kilde: PALWATCH / Itamar Marcus and Nan Jacques Zilberdik

Written by semit

3. marts 2010 at 09:46

De forenede nationer forsømmer Israel – se statistikkerne

leave a comment »

De forenede nationer har fordømt Israel 26 gange, Sudans folkemord 0. FN har heller ikke fordømt tortur, forsvindinger og mordpatuljer i et utal af lande. Ovenstående film kan bidrage til at man bliver klogere. Der er også en forklaring på, hvorfor FN er mere ude efter Israel end andre lande. Og udover det, er Israel ikke er fuldgyldigt medlem af FN, hvilket måske bidrager til, at det er begrænset, hvor alvorligt Israel tager FN.

Præsident Shimon Peres med generalsekretær Ban-Ki moon (Foto: Shahar Azran)

Written by semit

12. februar 2010 at 12:43

Efterretninger fra Teheran bekymrer Vesten

with one comment

Iran's nukleare faciliteter

Vesten har længe været mistænksom på Irans atomprogram. Det meget anerkendte tyske tidsskrift DER SPIEGEL har dokumenter om hemmelige tests, der sætter spørgsmålstegn ved Teheran ‘s påstande udelukkende at være interesseret i den fredelige udnyttelse af teknologien. Det var sandsynligvis det sidste forsøg på at afdramatisere den nukleare strid med Teheran, uden at skulle henvende sig til dramatiske nye sanktioner eller militær handling. Planen, som blev udformet i Det Hvide Hus i oktober, var russiske og kinesiske støttet og kom med det blå stempel af den amerikanske præsident. Ifølge planen ville Iran sende en stor del af lavt beriget uran til udlandet og modtage af nukleart brændstof til gengæld. Det var en aftale, der var fastsat for alle parter. Iranerne ville have nok materiale til et civilt atomprogram og videnskabelige eksperimenter. Så ville verden være sikker på, at Teheran ikke vil stå med nok fissilt materiale til sit hemmelige indenlandske uranberigelse program – og for hvad Vesten antager, er opbygningen af en atombombe.

Teherans ledere anerkendte “i princippet” foreslaget. Men hver uge udskød de et svar til det internationale samfund med vage hentydninger til et “endelige svar,” og da svaret endelig kom, kom det i form af et mod-forslag. Ifølge dette forslag, insisterede Teheran, at udvekslingen ikke kunne finde sted på én gang, men kun i etaper, og at materialet ikke ville blive sendt til udlandet. Stedet for udvekslingen skulle være  Teheran.

Endnu en gang har den iranske ledelse afvist Vesten med falske løfter om sin vilje til kompromis. Regeringen i Teheran afviste officielt den nukleare udveksling. For at gøre tingene værre, efter Vestens opdagelse af et hemmeligt uranberigelsesprogram anlæg nær Qom, meddelte præsident Mahmoud Ahmadinejad, at han aldrig ville give efter og faktisk ville bygge yderligere 10 berigningsanlæg. Men embedsmænd i Washington og europæiske hovedstæder er i øjeblikket ikke så bekymret over disse urealistiske annonceringer, da de drejer sig om efterretningsrapporter baseret på kilder i Iran og oplysninger fra højtstående afhoppere. De nye oplysninger, siger amerikanske eksperter, vil sandsynligvis få de amerikanske regering til at genoverveje de risici, der kommer fra det Mullah-kontrollerede land i de kommende dage og slå alarm niveau fra gul til rød. Skeptikere, der i fortiden, til tider med rette så, behandlede alarmerende rapporter, som israelske propaganda, er også meget bekymrede. De omfatter eksperter fra FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA), hvis mål er at forhindre spredning af atomvåben. Efter en omfattende intern undersøgelse konkluderede IAEA embedsmænd, at en bærbar computer fra Iran indeholdt mistænksomt materiale.  Den bærbare nåede amerikanerne gennem Tyskland ‘s udenlandsk efterretningstjeneste, Bundesnachrichtendienst (BND), og blev derefter videregivet til IAEA i Wien.

Rapporter fra Ali Reza Asgari, Iran ‘s tidligere vice-forsvarsminister, viste sig at være lige så informativ. Atomfysisker Shahram Amiri, der “forsvandt” under en pilgrimsrejse til Mekka i juni 2009, menes også at have særligt værdifulde oplysninger. De iranske myndigheder anklagede Saudi-Arabien og De Forenede Stater for kidnapning, men det er mere sandsynligt, at han hoppede af.
Regeringen i Iran har konsekvent fortalt IAEA, at det eneste organ, der er involveret i berigelse af uran er National Energy Council, og at dens arbejde udelukkende var dedikeret til fredelig udnyttelse af teknologien.  Ifølge et klassificeret dokument, er der en hemmelig militær gren af Irans nukleare forsknings-program. De tjenestemænd, der har læst sagen konkluderer, at regeringen i Teheran er alvorligt igang med at udvikle en bombe, og at dens planer er langt fremme. Der er to navne, der vises igen og igen i de dokumenter, især i forbindelse med det hemmelige våben program: Kamran Daneshjoo og Mohsen Fakhrizadeh.
Daneshjoo, 52, Iran ‘s nye minister for videnskab, forskning og teknologi, er også ansvarlig for landets atomenergi, og han ses som en nær allieret til Ahmadinejad. Oppositionsledere siger, at han er en hardliner, der var delvis ansvarlig for den tilsyneladende manipulerede præsidentvalg i juni. Daneshjoo biografi omfatter mindre henvisninger til hans mulige nukleare ekspertise. I beskrivelsen af sig selv, skriver manden med stålsat-grå skæg, at han studerede teknik i den engelske by Manchester, og derefter brugte flere år har arbejdet på et Teheran “Center for Aviation Technology.” Vestlige eksperter mener, at dette center udviklet sig til en underafdeling af Forsvarsministeriet kendt som FEDAT, et akronym for “Department for Expanded Højteknologisk Applications” – det hemmelige hjerte af Irans atomvåbenprogram. Lederen af denne organisation er Mohsen Fakhrizadeh, 48, en officer i Den Revolutionære Garde og professor ved Teheran ‘s Imam Hossein Universitet.
Vestlige efterretningstjenester mener, at selv om atomenergiagenturet og FEDAT konkurrerer på nogle områder, har de aftalt en arbejdsdeling på det centrale spørgsmål om atomvåbenforskning med det atomenergiagenturet, mens FEDAT er involveret i opførelse af et atomart sprænghoved, der skal anvendes i Irans Shahab missiler. Eksperter mener, at Irans forskerne kunne fremstille en primitiv version af bombe i år på størrelse med en lastbil, men at den ville være komprimeret til en størrelse, der ville passe ind i et atomart sprænghoved og derved give den strategiske trussel potentiale. Det har Israel og Vesten været bange for – og at de kunne nå denne fase af et tidspunkt mellem 2012 og 2014.
Iranerne menes at have udført ikke-nukleare test af et detonerende mekanisme for en atombombe mere end seks år siden. Udfordringen i teknologien er at antænde den konventionelle sprængstoffer omkring en urankerne – som er nødvendig for at producere den ønskede kædereaktion. Det menes, at test-serien blev udført med et sprænghoved indkapslet i aluminium. Ifølge de rapporter, der anvendes i Teheran, anvendtes tynde fibre og et kredsløb i stedet for det fissile materiale. Dette gjorde det muligt for dem at måle chokbølger og fotos fra simulering af en atombombe med en vis nøjagtighed. Resultaterne var tilsyneladende så opmuntrende, at den iranske regering siden har klassificeret teknologi som “realistisk”.
SPIEGEL har fået adgang til en FEDAT organisationsplan og en liste med navnene på de videnskabsmænd, der arbejder for agenturet. Det Wien-baserede IAEA har også disse dokumenter, men den iranske præsident hævder, at de er falske og bliver brugt til at miskreditere hans land. Efter indberetning for to år siden, hvor iranerne sagde, at de havde indefrosset deres atomvåben forskning fra 2003, ville CIA og andre efterretningstjenester formentlig give et betydeligt mere nøgtern scenario, ligesom FN’s Sikkerhedsråd overvejer skrappere sanktioner mod Iran.
Mulige sanktioner
Når Frankrig overtager Rådets formandskab i februar, kunne Washington presse på for et opgør. Moskva vil ikke udelukke yderligere straffeforanstaltninger. Kina, der handler for milliarder i energi med Iran, vil være mere tilbøjelige til at blokere for disse foranstaltninger. Kina kunne dog godkende “smarte” sanktioner, såsom rejserestriktioner for højtstående medlemmer af Den Revolutionære Garde og atomfysikere.  Fakhrizadeh er allerede på en liste over tjenestemænd, der er omfattet af sådanne begrænsninger, og Daneshjoo kunne godt være tilføjet i fremtiden.
Men Vesten ville formentlig være på egen hånd, når sanktionerne håndhæves, og som ville være virkelig skadeligt for Iran – og til sin egen, rentable handelsmæssige forbindelser med Teheran. Det mest effektive våben ville være brændstofembargo. På grund af manglende kapacitet på raffinaderierne har Iran verdens næststørste oliereserver. Sanktionerne vil udløse en kraftig stigning i prisen på benzin, og uvægerligt føre til social uro. Eksperter er uenige om, hvorvidt det vil være rettet mod den upopulære regime, eller hvis landets ledere atter kunne ophidse det iranske folk mod de “onde Vesten.” Dette efterlader den militære løsning. Bortset fra de politiske konsekvenser og muligheden for modangreb, vil bombning af Irans nukleare anlæg vil være særdeles vanskeligt. De nukleare aktiviteter er bogstaveligt talt begravet under jorden på steder, som ville være næsten umuligt at nå med konventionelle våben. Mens selv israelske eksperter er skeptiske over, hvor meget skade bombning af nukleare faciliter vil kunne gøre. Den normalt besindige amerikanske general David Petraeus lød ligefrem krigerisk når han bliver spurgt, om de iranske nukleare anlæg kunne blive angrebet militært. “Nå, de kan sikkert blive bombet,” sagde han blot to uger siden i Washington.
Oversat fra tysk af Christopher Sultan og google til dansk.
Af Dieter Bednarz, Erich Follath og Holger Stark

Jerusalem for Darfur

leave a comment »

Darfur, der ligger i Sudan grænsende til Chad, har millioner at flygtninge, der lever på flugt fra stammer, klaner. Nogen steder kaldes det århundrets største folkemord, der formentlig pt dækker mange hundrede tusinde dræbte. I Danmark såvel som Israel og andre lande har det ganske lidt opmærksomhed. Forskellen er dog mellem Danmark og Israel at de demonstrerer for hjælp og modtager flygtninge fra Darfur. Hvor er FN’s fordømmelser?

Mig bekendt har ingen demonstreret for bidrag og hjælp til Darfur i Danmark. Derimod demonstrerer man gerne for flere fødevarer til Gaza, men ikke til Darfur. Er katastrofen i Darfur ikke større end Gaza, der på trods at fattigdom, modtager massiv hjælp?

Derudover tilbyder Israel statsborgerskab til Darfur-flygtninge

Læs Ismail Ahmad’s historie om hans håb i Israel som Darfur-flygtning

Written by semit

8. januar 2010 at 16:43

%d bloggers like this: