Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘carnegie hall

Mames Babegenush

leave a comment »

“Mames Babegenush” fortsætter på 5 år og lancerer deres debutCD: Klezmer Killed Den Radiostar, der udkom 10. April 2009. Musikken er klezmer fra melankoli til balstyriske sirbaer.

“Mames Babegenush” er jiddisch, og betyder »Mors aubergine salat«.

Bandet begyndte oprindeligt med at spille jødisk klezmer til bryllupper, bar mitzvahs og Hanukahs. Mames Babegenush opfandt begrebet “klezmerattacks” en spontan overraskelseskoncert for intetanende mennesker, dvs. udendørs på offentlige steder, inde på caféer eller barer. Uventet klezmer musik har en helt anden og dyb indflydelse på omgivelserne, og disse klezmerattacks er i dag højt respekteret, uanset hvor de finder sted. Efterhånden er klezmermusikken, herunder Mames Babegush, tit at finde til koncerter og i mange tilfælde med hundreder af gæster.

“Mames Babegenush” har spillet på forskellige spillesteder og musikfestivaler over hele Danmark, Sverige og USA. Som andre bands startede det hele ud med at spille mere traditionel musik, men i årenes løb har de udviklet deres egen lyd og mixer nu med swingende grooves, elementer af indie rock og serbiske horn. Det viste sig at give genlyd for i starten af 2008 blev bandet udvalgt og inviteret til at deltage i en uges klezmerworkshop i Carnegie Hall i New York City. Juryen bestod af  store personligheder indenfor klezmermusikken som f.eks David Krakauer og Josh Dolgin, og de spillede i Carnegie Hall. Senere samme år gav bandet 17 koncerter i USA, bl.a. i New York Gypsy Festival.

“Mames Babegenush” udemærker sig ved at mixe forskellige musikarter i et koncept og denne fusionsmusik hører til de sjældne. Det er også sjældent, der ikke går mange minutter, før publikum ikke længere står stille på gulvet og ikke alene danser, men spontant danser runddans. Man føler hurtigt middelalder, nutid, liv og vemod i et. En sjælden evne, som få bands besidder, men musikken tager også deres afsæt i deres andres musikalske aktiviteter. Så hvis du tror, at bandet er ét blandt mange, har du ret. Men hvis du tror, at musikken er som de andres, så tager du fejl. Ellers check deres lyd på myspace.

eller her ….

kilde: mames

Written by semit

30. april 2010 at 17:19

Lagt i musik

Tagged with , , ,

%d bloggers like this: