Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘cordoba

Kalifatet Cordoba

leave a comment »

Hvis man tror, at oprettelse af et kalifat (islamisk styre baseret på Koran, Hadidth etc …) er noget moderne fra HAMAS eller diverse islamiske ledere, kan man godt tro om. Den 16 Januar år 929 etablerer Emir Abd-ar-rahman III kalifatet Cordoba.

Idag kaldes tiden 950-1250 den jødiske guldalder i Spanien idet kunst, videnskab og poesi blomstrede. Tiden er også kendt for at kristne, jøder og muslimer levede side om side. De første jødeforfølgelser i dette område startede omkring år 300, hvor den jødiske befolkning blev udsat for kirkens anklager for ritualmord og hostieskændinger samt  trusler om tvangsdåb,  økonomiske sanktioner og fordrivelse. Det var Visigoterne, der stod bag. Deres styre ophørte i 711, da araberne indvaderede Spanien sydfra og efter skiftende styrer, normaliseredes forhold indtil nye forfølgelser så dagens lys, men denne gang var det ikke alene jøderne, der var i fokus men også muslimerne, hvoraf begge op til 1492  (Kong Ferdinand og Dronning Isabella) blev udvist eller tvangskonverteret . Kortet viser flugtruter. Mange slog sig ned i Palæstina allerede dengang. (Så jødernes tilbagevenden er ikke et moderne fænomen)

Imidlertid tog jøderne deres kultur og sprog med sig og den jødiske version af spansk kaldes Ladino og praktiseres stadig af ca ½ mio. Der findes endda musikere der med afsæt i deres spanske/jødiske rødder synger på ladino. Et nyt eksempel på noget ældre …

%d bloggers like this: