Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘fn

FN-talen af Abba Eban om de arabiske flygtninge

with 2 comments

“Den jødiske presse” har gengivet en del af en tale, som Abba Eban holdt i FN i 1958. Her er en del af det:

Abba Eban (hebraisk: אבא אבן) (født 2. februar 1915, død 17. november 2002) var en israelsk diplomat og politiker.

Det arabiske flygtningeproblem er forårsaget af en angrebskrig, der blev lanceret af de arabiske stater mod Israel i 1947 og 1948. Det er ikke nogen fejl. Hvis der ikke havde været nogen krig mod Israel, med deraf følgende blodsudgydelse, elendighed, panik og flugt, ville der ikke være noget problem med arabiske flygtninge i dag.
Når du tager ansvaret for denne krig, har du fastslået ansvaret for flygtningeproblemet. Intet i historien i vores generation er klarere eller mindre kontroversielle end initiativet af de arabiske regeringer for konflikten, og hvordan flygtningenes tragedie opstod. Baggrunden for denne konflikt er klart defineret af tilståelser af de arabiske regeringer.

“Dette vil være en udryddelseskrig” erklærede generalsekretæren for Den Arabiske Liga i en tale for regeringerne i seks arabiske stater. “Det vil være en betydningsfuld massakre, der skal huskes som den mongolske massakre og korstogene.” Angrebet begyndte den sidste dag i november 1947. Fra da af og indtil udløbet af det britiske mandatområde maj 1948, kastede de arabiske stater, i samråd med Palæstina arabiske ledere, landet ud i uro og kaos. På dagen for Israels uafhængighedserklæring, krydsede de væbnede styrker i Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak, støttet af Saudi-Arabien og Yemen, deres grænser og marcherede mod Israel.

Flygtningeproblemet blev ikke skabt af FN’s generalforsamling ved etablering af Israel. Det blev resultatet af de arabiske regeringer’s forsøg på at ødelægge Israel med magt. Krisen opstod ikke, som de arabiske talsmænd har sagt, fordi FN har vedtaget en resolution elleve år senere. Den er opstået, fordi de arabiske regeringers beslutning stod ved magt. Hvis FN’s forslag var blevet fredeligt accepteret, ville der ikke være noget flygtningeproblem i dag, der hænger som en sky på den spændte horisont i Mellemøsten.

Bortset fra spørgsmålet om dens oprindelse, er fortsættelse af dette flygtningeproblem en unaturlig begivenhed, der er i modstrid med almindelig erfaring og præcedens. Siden slutningen af Anden Verdenskrig, har der været problemer med 40 mio. flygtninge i forskellige dele af verden. I alle tilfælde – bortset fra at de arabiske flygtninge, svarende til mindre end to procent af alle – har det internationale samfund vist kontant ansvar, og givet støtte. I alle andre tilfælde er en løsning fundet ved integration af flygtninge i værtslandene.

  • 9 millioner koreanere;
  • 900.000 flygtninge fra konflikten i Vietnam;
  • 8.500.000 hinduer og sikher forlod Pakistan til Indien;
  • 6.500.000 muslimer flygtede fra Indien til Pakistan;
  • 700.000 kinesiske flygtninge i Hong Kong;
  • 13 millioner tyskere fra Sudeterlandet, Polen og andre østeuropæiske lande for at nå Vest-og Østtyskland;
  • tusinder af tyrkiske flygtninge fra Bulgarien;
  • 440.000 finnerne adskilt fra deres hjemland ved en ændring af grænsen;
  • 450.000 flygtninge fra arabiske lande ankom subsistensløse til Israel, og et tilsvarende antal til Israel fra det jødiske holocaust i Europa.

I hvert tilfælde, hvor flygtningene søgte ly, har det fremmet deres integration, mens de arabiske flygtninge nu i de arabiske lande, og i dette tilfælde alene, har integration været blokeret.

Paradokset er mere overraskende, når vi ser, at slægtskab mellem sprog, religion, social baggrund og national følelse, der er mellem de arabiske flygtninge og deres arabiske værtslande, har været mindst lige så klart som dem, der findes mellem andre værtslandene og alle andre flygtningegrupper. Det er umuligt ikke at konkludere, at integration af arabiske flygtninge i den arabiske verden er en objektivt mulig proces, som der har været modstand på, af politiske grunde.

De seneste år har vi oplevet en expansion af det økonomiske potentiale i Mellemøsten. Indtægterne fra olielande har åbnet store muligheder på arbejdsmarkedet og udvikling, hvori flygtningene, i kraft af deres sproglige og nationale baggrund kunne passe ind uden nogen form for skævvridning. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis den frie bevægelighed var blevet ydet til flygtninge ville der have været en automatisk integration for tusinder af dem i de expansive arabiske økonomier

kilde: jewishpress

FN’s negative bias overfor Israel

leave a comment »

De Forenede Nationer har gjort den demokratiske stat Israel til et mål for uophørlige fordømmelse samtidig med, at de forsømmer deres mandat i fordømmelse af undertrykkende regimer rundt omkring i verden. Nedenstående filmklip afdækker de faktorer bag FN’s negative bias mod Israel. Se klippet, vis det til venner og bidrag til at imødegå hykleri.

Written by semit

29. november 2012 at 18:14

Lagt i FN/UN - De forenede nationer

Tagged with , ,

Israel diskrimineres i FN – update (Første version 2011)

with 6 comments

Vi skal stadig have fokus på den kommende samling i FN’s generalforsamling, hvor det stadig forventes, at palæstinenserne vil anmode om at blive anerkendt som en selvstændig stat og idag søges observatørstatus

Danmark har indtil nu været tilbageholdende med at skulle anerkende en ensidig udråbelse af en palæstinensisk stat, men Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal, har offentligt sagt, at en S-SF regering vil arbejde for at få så mange af EU landene som muligt til at være med til at anerkende Palæstina som en egen stat.(2011)

Hvorfor forsøger de palæstinensiske myndigheder igen at benytte det anti-israelske flertal i FN’s generalforsamling frem for at forhandle en fred med Israel?

Svaret er givet af en israeler som er tilhænger af en tostatsløsning, men en forhandlet løsning.

Hans svar stod i Washington Post forleden:

»Hvorfor anmoder PA (de palæstinensiske myndigheder) FN’s generalforsamling om en anerkendelse af en palæstinensisk stat uden om en fredsaftale med Israel på trods af en overvældende risiko for, at det kun vil gå ud over palæstinenserne selv med sådanne ensidige skridt?«

Jeg tilbyder hermed et svar på spørgsmålet, om end jeg selv hader pointen i mit eget svar.

Hvorfor? Jo, fordi den vise (kloge) modpart altid går efter et ”vinder-vinder”-princip (hvor begge parter står tilbage med en politisk sejr). En tåbe eller et fjols af en egoist går altid efter ”jeg vinder-du taber”. Men palæstinensiske ledere går altid efter en tredje løsning: ”taber-taber”-løsningen (hvor begge parter taber).

Når bare de har udsigt til at skade Israel, så er de nemlig bedøvende ligeglade med, at de også skader deres eget palæstinensiske folk.

Hvis der er nogen, der stadig er i tvivl om den uretfærdighed, som bl.a. FN delagtiggør sig i vedr. Israel, bringer jeg dette som dokumentation:

Medlem af Folketinget og Udenrigsudvalget, Søren Espersen, har spurgt Udenrigsministeriet om at få oplyst, land for land, hvor mange FN-resolutioner, der siden 1967 er rettet imod

1. Israel

2. Iran

3. Kina

4. Ægypten

5. Libyen

6. Yemen

7. Cuba

8. Syrien

9. Bahrain

10. Saudi-Arabien

Svar:

Følgende oplysninger er hentet fra FN’s hjemmeside (United Nations Bibliographic Information System).

Written by semit

29. november 2012 at 18:05

Lagt i FN/UN - De forenede nationer, Israel

Tagged with

FN resolution 242

leave a comment »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Arabiske land(e) har forsøgt at bestikke sig til FN stemmer imod Israel

leave a comment »

Mens det ikke er svært, at få mange nationer til at stemme imod Israel i FN’s Generalforsamling, har nogle arabiske lande alligevel bestukket lande, der traditionelt stemmer side om side med den jødiske stat for at gøre anti-israelske resolutioner mere spiselige.

Toribiong, formand for stillehavsøgruppen Palau, fortalte Israels avis Yediot Ahronot, at han for nylig blev tilbudt 50 millioner dollars af De Forenede Arabiske Emirater (UAE) for at stemme imod Israel i FN.

“Glem det. Vi vil ikke stemme imod Israel for alt i verden” sagde Toribiong.
Toribiong var ledsaget af Iolu Johnson Abil, formand for Vanuatu, en anden ø-nation i Stillehavet. Palau, Vanuatu, Mikronesien, Marshall-øerne og en række andre stillehavsnationer er faste tilhængere af Israel i FN som følge af deres stærke kristne tro.
At nationer forsøger at købe FN Generalforsamlingens stemmer mod andre nationer taler deres tydelige sprog om tingenes tilstand i FN. Hvad der er endnu vigtigere, er, at disse påstande om alvorlige uregelmæssigheder bliver fuldstændig ignoreret af FN og det internationale samfund.
Og det er ikke første gang.

Salomonsøerne, en anden ø-nation i Stillehavet begyndte pludselig at stemme imod Israel i 2009, og mange undrede sig hvorfor. Ligesom andre kristne ø-nationer, havde Salomonøerne altid støttet den jødiske stat. Senere blev det opdaget, at Irans udenrigsministerium havde bestukket de forarmede Salomonsøer med en check på $ 200.000 check og teknologisk støtte.

Tip: Hodja
Kilde: israeltoday

Written by semit

6. december 2011 at 18:02

Muslimsk student forsvarer Israel

leave a comment »

Et uddrag af EUJS tale ved FN til støtte for Israel og imod FN disproportionale reaktion mod Israel. Som en muslimsk studerende, ønskede Amran Hussain at forklare hvorfor han besluttede at fremføre dette indlæg.

FN har haft mange resolutioner imod Israel men næsten ingen mod DR Congo eller Sudan, hvor der er 100000vis der slagtes i stammekrige og deres stammeapartheid. Mange af resolutionerne om Israel handler ikke engang om menneskelig, men alene om stop for opførelse af nye byer eller bydele i Samaria eller Judæa. Der er modstandere af Israel, der fremfører, hvorfor man ikke slår hårdt ned på Israel, der ikke overholder diverse resolutioner, men svaret er, at en resolution og en resolution er 2 forskellige ting som lige eksemplificeret.

Written by semit

6. april 2011 at 15:37

Lagt i EUJS, FN/UN - De forenede nationer

Tagged with ,

De forenede nationer forsømmer Israel – se statistikkerne

leave a comment »

De forenede nationer har fordømt Israel 26 gange, Sudans folkemord 0. FN har heller ikke fordømt tortur, forsvindinger og mordpatuljer i et utal af lande. Ovenstående film kan bidrage til at man bliver klogere. Der er også en forklaring på, hvorfor FN er mere ude efter Israel end andre lande. Og udover det, er Israel ikke er fuldgyldigt medlem af FN, hvilket måske bidrager til, at det er begrænset, hvor alvorligt Israel tager FN.

Præsident Shimon Peres med generalsekretær Ban-Ki moon (Foto: Shahar Azran)

Written by semit

12. februar 2010 at 12:43

Jerusalem for Darfur

leave a comment »

Darfur, der ligger i Sudan grænsende til Chad, har millioner at flygtninge, der lever på flugt fra stammer, klaner. Nogen steder kaldes det århundrets største folkemord, der formentlig pt dækker mange hundrede tusinde dræbte. I Danmark såvel som Israel og andre lande har det ganske lidt opmærksomhed. Forskellen er dog mellem Danmark og Israel at de demonstrerer for hjælp og modtager flygtninge fra Darfur. Hvor er FN’s fordømmelser?

Mig bekendt har ingen demonstreret for bidrag og hjælp til Darfur i Danmark. Derimod demonstrerer man gerne for flere fødevarer til Gaza, men ikke til Darfur. Er katastrofen i Darfur ikke større end Gaza, der på trods at fattigdom, modtager massiv hjælp?

Derudover tilbyder Israel statsborgerskab til Darfur-flygtninge

Læs Ismail Ahmad’s historie om hans håb i Israel som Darfur-flygtning

Written by semit

8. januar 2010 at 16:43

%d bloggers like this: