Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘hitler bunker

Der Untergang DR2 idag kl 2000

leave a comment »

“Der untergang” er en film om Hitlers sidste dage i Berlin i førerbunkeren

Filmen handler om Det tredje riges undergang. Handlingen om 12 dage fra Hitlers fødselsdag den 20. april 1945, til Berlin kapitulerer til Den Røde Hær den 2. maj. Fortællingen følger førerbunkeren set fra Hitlers privatsekretær Traudl Junges perspektiv. Samtidig er der i løbet af filmen også interview fra en tidligere dokumentarfilm.

Der Untergang kostede 13,5 millioner euro, hvilket gør den til den næstdyreste tyske film nogensinde efter Das Boot. I Danmark blev filmen set i biografen af mere end 300.000 danskere.

Filmen viser på foruroligende realistisk vis livet i Hitlers sidste bunker og skuespilleren kan let forveksles med den rigtige Hitler. Der indgår endda Albert Speers memoirer og erindringer fra Hitlers privatsekretær Traudl Junge, som har haft en del indflydelse på filmen og derfor viser nye sider af de sidste afgørende dage. Samtidigt lykkedes det Frau Junge at komme igennem de russiske linjer forklædt som mand og blev også arresteret, men løsladt da hun var for ung til at vurdere rækkevidden af sine handlinger.

Hun flyttede så til München arbejdede som sekretær og redaktør. Hun holdt lav profil i alle årene, men til sidst  – stod hun frem med sine vidnesbyrd om tiden med Hitler. Således har hun været blandt de vigtigste kilder til beskrivelse af hvordan sammenbruddet af Hitler-Tyskland artede sig for topledelsen. Hun var hovedkilden til filmen.

Hun har i eftertiden undret sig over, hvordan hun kunne acceptere at arbejde for Hitler og det regime, han repræsenterede. Hun har overfor sig selv prøvet at forklare dette med at hun var ung og umoden, helt til at hun opdagede at Sophie Scholl var født samme år som hende selv og blev henrettet samme år, som hun begyndte at arbejde for Hitler. Hun oplevede imidlertid Hitler som person som en venlig, korrekt og omsorgsfuld chef. Hun har kommenteret at Hitler, som en tedrikkende vegetar og afholdsmand ikke kunne lide at omgive sig med afskårne blomster, fordi han ikke kunne lide at være “omgivet af lig”, som han sagde.

Written by semit

24. januar 2011 at 13:31

%d bloggers like this: