Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘Jordan

FN resolution 242

leave a comment »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Made in Isra … Palestine … Israel …

leave a comment »

Visse anti-israelske grupper ønsker at varer, der er produceret på Vestbredden af araberne, i højere grad deklareres som ‘made in Palestine’, og samme grupper ønsker boykot af varer produceret af israelere på vestbredden. Så nu svarer israelerne igen ved at deklarere varer som dadler, urter og cherry tomater, som ‘made in Palestine’.

Er det ikke på en måde irrelevant, om navngivningen på et landområde hedder Vestbredden eller Palestine eller Judæa/Samaria, da det er indholdet, det handler om? På den anden side var det stor opstandelse omkring navngivningen af den nye x-jugoslaviske republik, der ønskede af kalde sig Makedonien, fordi dette navn fandtes allerede i Grækkenland og løsningen blev F.Y.R Makedonien. Så etikketten betyder noget, men mere end indholdet?

Da det oprindelige Palæstina er større end det nuværende Israel/Vestbredden, men strækker sig over Jordan, kan man prøve at arbejde med den tanke, at hvis Jordan skiftede navn til Palestine – var mange problemer så ikke løst?. For så eksisterer Palæstina pludseligt. Sværere er det ikke. Og derudover er det jordanske folk på linie med vestbredsaraberne mht til religion, kultur, mad, musik, traditioner, idet flertallet af jordanere mener, de er palæstinensere; Det er jo ikke så mærkeligt, når samme landområde tidigere har heddet Palestine.

Et land med palæstinensisk indhold findes allerede, med hedder desværre ikke Palestine, men Jordan. Var mellemøsten ikke anderledes hvis man byttede de 2 etiketter om?

Palæstina under det engelske styre

Written by semit

28. januar 2010 at 17:56

Indsats mod tortur i Jordan

with 2 comments

Overrasket blev jeg, da jeg læste i RCT – rehabiliterings- og Forskningscenter for torturofre – hjælper Jordan med seminarer, der skal medvirke til at forebygge tortur. Jeg troede da ellers, at Jordan var et relativt civiliseret land, der er relativt demokratisk ligesom Libanon og Ægypten, mens Israel har en demokratisk opbygning, der svarer til vestens.

Emnet for seminaret var FNs internationale standarder for behandlingen af fanger med særligt fokus på kvindelige fanger. Træningen bestod bl.a. i en 1-dags inspektion af Jordans kvindefængsel, Juweidah, i udkanten af hovedstaden Amman med særligt fokus på kvindelige fanger. Juweidah har 254 kvindelige fanger, hvoraf knap halvdelen har modtaget deres dom. De fleste øvrige er varetægtsfængslede, som venter på deres retssag skal komme for en domstol. En tredjedel er administrativt og især frihedsberøvede, der har overtrådt familiens moralkodeks ved f. eks. ikke at indgå et arrangeret ægteskab. Disse kvinder placeres ofte i Jordans fængsler som en “beskyttende foranstaltning”, der skal skærme kvinden mod familiens hævnakter, såsom “æresdrab”, p.g.a. den skam hun har bragt over familien.

Nej til æresdrab. Hvorfor hedder det æresdrab? Som om det er en formidlende omstændighed. Nej vel ?

Written by semit

14. januar 2010 at 12:22

%d bloggers like this: