Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Posts Tagged ‘kiya

Hvad skete der i Qibya ?

leave a comment »

Enhed 101's angreb i Qibya var følgen af "fedayeen" utallige angreb i Israel

Hvad skete der i den arabiske landsby Qibya i 1953?

Blandt de mange “massakrer” og “grusomheder”, som de palæstinensiske arabere gentagne gange retter mod Israel, er 1953 angrebet på den arabiske Vestbred i landsbyen Qibya ofte nævnt (også stavet Kibya, Quibya eller Qibiya). Qibya lå øst for Tel Aviv, i Samaria og derefter under jordansk kontrol.

Påstanden er, at en enhed (Enhed 101) under kommandoen af den af 25 år gamle Ariel Sharon (senere premierminister i Israel) ødelagde landsbyen Qibya natten mellem den 14-15 oktober 1953 og dræbte omkring 70 civile indbyggere. Beskrivelser af angrebet i palæstinensiske medier omfatter udsagn som:

“… sprængstofeksperter placerede sprængstoffer omkring nogle af husene i landsbyen og sprængte dem alle i luften …”
“… man kunne se små hænder og ben, som var resterne af hendes seks børn, mens hendes mands lig lå i vejen foran hende…”
En anti-Israelsk hjemmeside går videre:
“I 1953 angreb Ariel Sharon Qibya, en Vestbred-landsby, og slagter mere end 600 indbyggere”.

Den palæstinensiske kritiker nævner ikke, at Israel havde lidt mere end 450 civile drab i diverse angreb, som “fedayeen”-terrorister, sponsoreret af nabolandene Jordan og Egypten, havde dræbt i de forudgående tre år. IDFs taktik havde været uden resultat, selvom de terroriserede alle dele af Israel. Sharons 101 Unit blev beordret til at slå mod “fedayeen”-baser, og de, der støttede dem, og de landsbyer, der skjulte dem.

Da angrebet nærmede sig landsbyen, flygtede hundredvis af Qibya-beboere. Sharons enhed troede, at alle beboere var flygtet. Men nogle af arabere mente, at angrebet kun ville medføre harmløse ødelæggelse af et par bygninger, som det havde været tidligere israelske praksis, og så gemte de sig i deres huse. Ifølge det officielle IDF Encyclopedia, fandt soldaterne en ung pige i et hus og en ældre mand i en anden.

IDF sprængte dusinvis af Qibya huse. Da missionen var fuldført, havde Sharon og hans mænd ødelagt 42 bygninger og dræbt 10 til 12 personer, alle soldater eller vagter. Havde det været den israelske hensigt at dræbe civile, ville de forsvarsløse landsbybeboere fra Qibya have været det foretrukne mål. Bagefter opdagede man, at 69 civile var blevet skjult inde i boligerne. I “Warrior, Sharons selvbiografi”, skrev han, at han først fik kendskab til de civile ofre den næste dag, da han lyttede til jordansk radio. Det var ikke bevist, at de var uheldige ofre for de defensive indsats fra IDF, der havde reageret på terrorangreb.

Det er standard propaganda-taktik at kalde denne ulykkelige del af krigen for en “massakre” eller en “ugerning”, mens man bevidst ikke taler om den som en modgående aktion af “fedayeen” angreb på den israelske civilbefolkning. Tilsyneladende har palæstinensiske arabere ikke noget problem med at dræbe israelere (i 1953 eller nu), men hvis Israel tager skridt til at forsvare sig selv med arabiske tilskadekomne, så er det en ugerning.

kilde: palestinefacts

Et mere moderne eksempel er ‘massakren’ i Jenin, der også blev udråbt til at omhandle over 500 døde og en mere eller mindre ødelagt by. Ingen af delene viste sig at  passe, og der er også en artikel om denne og andre episoder her.

Written by semit

15. maj 2010 at 12:41

Lagt i Israel, Krig, Vestbredden

Tagged with , ,

%d bloggers like this: