Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for januar 2012

USA: Iran kan udvikle atomvåben på få år

leave a comment »

Iran’s president Ahmandinejad har ved flere lejligheder truet med at udslette Israel fra landkortet, som han også kalder ‘det zionistiske regime’.

USA: Iran kan udvikle atomvåben på få år.

Written by semit

30. januar 2012 at 11:06

Lagt i Israel

Holocaust-ideologi findes endnu

leave a comment »


Hitler, der var ansvarlig for holocaust, samarbejdede med stormuftien af Jerusalem Amin al-Husseini, der støttede Hitler i hans idé om jødeudryddelser. Amin udbredte Hitlers synspunkter via islamiske kanaler og til sidst overlod han fanen til et familiemedlem Yassir Arafat. Og dette er  en af årsagen til, at antisemitisme findes i mange arabiske-politiske-religiøse kredse. Videoen fører seeren længere ind i Holocaust-tankegangen og den findes også i andre end arabiske kredse – nemlig i Ahmandinedajs Iran. Han har gentagne gange truet med at udslette Israel og derfor er Ahmandinejads forberedelse til næste haolocaust noget, man skal tage alvorligt, hvilket i første omgang sikres ved at Iran ikke får atomvåben.

Den nuværende stormufti af Jerusalem er ikke meget anderledes. Hør hans chokerende udtalelser …

Written by semit

27. januar 2012 at 13:28

Fredag 27. januar afholder Hovedbiblioteket i Aarhus Auschwitz-dag

leave a comment »

Hovedbiblioteket i Aarhus i anledning af Auschwitz-dag den 27. januar 2012

På Auschwitz-dagen 27. januar mindes hele Europa ofrene for det 20. og 21. århundredes folkedrab. I Aarhus markeres dagen med et arrangement på Hovedbiblioteket, der belyser årets tema “En verden af valg – gerningsmand, tilskuer eller beskytter”. Folkedrab forekommer ubegribeligt for eftertiden og udfordrer samtidens mest basale normer og værdier. Hvordan bliver almindelige mennesker i stand til at dræbe andre, og hvilke faktorer er afgørende for de valg der træffes under folkedrab?

 Når folkedrab finder sted, ændres verden radikalt for de mennesker der er involveret. Hverdagens normer for rigtigt og forkert udfordres eller bliver sat helt ud af spil.

Med udgangspunkt i en særlig ideologi foretager folkedrabets gerningsmænd en opdeling af befolkningen, hvor nogle er ønskede, mens andre ikke hører til. Nogle bliver i stand til at dræbe deres nabo, andre sætter deres liv på spil for en fremmed.

Rådmand Marc Perera Christensen byder velkommen til en aften om ondskab, valg og folkedrab.

Krisepsykolog Anne Bovbjerg fortæller: ”Om ondskabens psykologi.”

Når ”gode folk” træffer onde valg.

Lektor Karsten Fledelius taler ud fra temaet: Fra frygt til folkemord – med Balkan som eksempel.Som en del af aftenens program læser Ina-Miriam Rosenbaum uddrag af Olly Ritterbands bog ”Auschwitz – jeg var 20 år”.Lektor Bjørn Meidell sætter ud fra sin bog ”Slået med beundring” spotlight på fire skæbner fra Anden Verdenskrig. Hvad gør at nogle endte som nazister mens andre blev frihedskæmpere eller passive tilskuere.

Aarhus Kommune står bag arrangementet, som finder sted fredag den 27. januar 2012 kl. 19.00-21.00 på Hovedbiblioteket.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Written by semit

23. januar 2012 at 18:06

Lagt i Israel

Fredag d. 27. januar 2012 markerer Københavns Kommune Auschwitz-dagen

leave a comment »

Fredag d. 27. januar 2012 markerer Københavns Kommune Auschwitz-dagen med en række arrangementer. Det officielle arrangement afholdes i Glassalen i Tivoli kl. 14.00 – 15.45.

PROGRAM
Københavns Drengekor synger den engelske folkesang Lyke Wake Dirge

Velkomst ved Lars Liebst, direktør for Tivoli

Auschwitz-dagen 2012 ved Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester

Forfatter Steve Sem-Sandberg om sin seneste dokumentariske roman ”De fattige i Lodz”, der omhandler den kvarte million polske jøder i ghettoen Lodz med den tysk-samarbejdende Chaim Rumkowski som ælsterådets leder.

Historiker David Silberklang fra The International Institute for Holocaust Research
ved Yad Vashem om Rumkowskis valg sat overfor Marek Edelmann, der var en af
lederne bag opstanden i den jødiske ghetto i Warszawa i 1943.

Journalist Mette Holm om folkedrabet i Cambodia, hvor der i efteråret 2011 –
efter mere end 30 år – er indledt et retsopgør mod tre centrale ledere fra Khmer
Rouge, som stod bag folkedrabet på op imod 2 millioner mennesker.

Forsker Thomas Brudholm fra Institut for Tværkulturelle og regionale studier, som
bl.a. beskæftiger sig med had og om hadets rolle, forsoning og retsopgør.
Thomas Brudhold trækker linjer fra de tre oplæg og perspektiverer dem i forhold til
årets tema ”en verden af valg”.

Københavns Drengekor synger ”Der er ingenting i verden så stille som sne” og ”Som en skygge der hælder”

Billetterne til arrangementet i Tivoli er gratis og kan rekvireres hos Susanne Skovgaard suskov@kff.kk.dk.
Der er indgang til Tivoli gennem Hovedindgangen, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

Written by semit

23. januar 2012 at 18:03

Lagt i Israel

Why Palestinians Want This Video Removed

leave a comment »

Written by semit

23. januar 2012 at 15:40

Lagt i Israel

Newt Gingrich vandt i South Carolina

leave a comment »

Kampen om at blive nomineret som republikanernes præsidentkandidat og udfordre præsident Barack Obama ved valget den 6. november, er igen helt åben efter lørdagens primærvalg i South Carolina.
Partiets tidligere leder af Repræsentanternes Hus Newt Gingrich vandt en overraskende sikker sejr i delstaten med 40,1 procent af stemmerne efterfulgt af Mitt Romney med 27,9 procent, fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP af det endelige valgresultat.

Præsidentkandidat Newt Gingrich lovede republikanske jødiske aktivister i onsdags, at hvis han blev præsident, ville han flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Han vil også udnævne tidligere FN-ambassadør John Bolton, en konservativ favorit, til at stå i spidsen for udenrigsministeriet.

Gingrich pro-Israel-tale var udarbejdet som et led i en indsamling for Republican Jewish Coalition i Washington. Alle præsidentkandidater bortset Rep. Ron Paul talte under indsamling og alle udtrykte stærk støtte til den jødiske stat, sagde The Washington.

I sin tale sagde Gingrich: “Kan du forestille dig, at hvis vores nabo ville affyre missiler mod os og vi sagde “Åh, kan vi komme til bordet?”. Hvad med at sige til Hamas: Drop volden og kom til forhandlingsbordet? “. Han tilføjede: “Det er altid Israels skyld uanset hvor slem den anden side er”.

En anden præsidentkandidat, der talte til menneskemængden, var Mitt Romney, der lovede at styrke de amerikanske bånd til Israel, hvis han bliver den republikanske præsidentkandidat’s kandidat. Romney, hvis bemærkninger blev offentliggjort af Reuters før tid, sagde, at Israel vil blive hans første udenlandske stop, hvis han bliver den republikanske præsidentkandidat’s kandidat. Romney sagde, at Obama har foreslået, at Israel skal anerkende uforsvarligt landegrænser og Obama er ikke rigtigt ser den eksistentielle trussel om en atomkrig.

Han har været kritisk over Obamas politik over for Israel, især efter Obamas tale om Mellemøsten-politik i maj sidste år. Under talen, søgte Obama en tilbagevenden til 1949 våbenstilstandlinjer, og Romney beskyldte senere Obama for at have “kastet Israel under bussen.”

En nyere meningsmåling, fandt ud af, at Obama vil modtage langt mindre jødisk støtte i 2012. Polls taget i New Yorks 9. distrikt i september viste, at Obamas behandling af Israel var et afgørende spørgsmål for mange vælgere i det stærkt jødiske område – og kun 22% var tilfredse med den måde, han havde været på – i forbindelse med Israel. En anden meningsmåling viste Obama taber terræn selv blandt hans stærkeste støtter, dem, der havde doneret til hans 2008-kampagnen. Af de jøder, der investeret i en Obama-sejr for tre år siden, planlægger kun 64% planlægger at donere til hans genvalgskampagne – ifølge en nylig McLaughlin & Associates undersøgelse.

kilde: INN & TV2

 

Michael Reagan Endorses Newt Gingrich
Newt understands that we must reject and fundamentally change the course that Barack Obama has set for America. Read Full Story

 

Newt 2012 Releases New Ad: Decision Time in South Carolina
There is only one candidate who can debate Obama and win, stand up to the news media and win, and run against Obama and win. It’s Newt. Read Full Story

 

Video: Governor Rick Perry Endorses Newt Gingrich
In his endorsement, Governor Perry says “I believe Newt is a conservative visionary who can transform our country.” Read Full Story

 

Sarah Palin tells Sean Hannity that if she had a vote in the South Carolina primary that she would vote for Newt Gingrich. Read Full Story

 

Chuck Norris endorsed Newt today saying he is the best candidate “to outwit, outplay and outlast Obama and his campaign machine.” Read Full Story

Written by semit

22. januar 2012 at 23:39

Lagt i Israel

Tagged with ,

Storsejr til Egyptens Muslimske Broderskab

leave a comment »

Egyptens Muslimske Broderskab vinder 47,1 procent af stemmerne ved parlamentsvalget og bliver det største parti, fremgår det af det officielle valgresultat, som blev offentliggjort i dag …

kilde: DR

Det muslimske broderskab er ikke hvem som helst, men antiisraelsk, antisemitisk, islamisk og sharia-tilhænger og mange prominente tyske nazister søgte tilflugt i Egypten efter flugten fra 2 verdenskrig. Det er der mere om her.

Læs mere om det muslimske broderskab

Nazisme & det muslimske broderskab

Written by semit

21. januar 2012 at 18:34

Lagt i Ægypten, Muslim brotherhood

Tagged with

Israelsk og amerikansk forskerhold: G-punktet findes ikke

leave a comment »

En ny, stor undersøgelse afkræfter eksistensen af det kvindelige g-punkt.

Nogle kvinder sværger at de har et, mens andre ikke kan finde det. Men nu viser en ny gennemgang af 60 års seksualforskning, at videnskaben stadig ikke har fundet beviser for eksistensen af det såkaldte g-punkt. Og det på trods af, at hundredvis af forskere har lavet undersøgelser, scanninger og biopsier af kvinder – alle i forsøget på at finde og definere det kvindelige g-punkt.

Læs mere i kilden …

kilde: Berlingske & meltontimes

Written by semit

21. januar 2012 at 18:11

Lagt i Israel

Tagged with

Pia Allerslev – Israel – Fotoudstilling

leave a comment »


For dem der ikke nåede at se fotoudstillingen “A Life Fragment, a Danish Eye on Israel and an Israeli Eye on Denmark” så fortvivl ikke. Udstillingen vises på Helsingør Kulturhus fra d. 11. januar og måneden ud. Vi har fået lavet en lille video fra åbningen af udstillingen på Københavns Rådhus i august, som kan ses her. Filmen er lavet af Mediehuset København.

Written by semit

20. januar 2012 at 00:18

Lagt i Israel

Det arabiske forår viser sit grimme ansigt

with one comment


Bloggen Frie-ytringer er værd at læse, hvis man søger mere information om islamisme, ytringsfrihed, religionsfrihed og demokrati. Senest har bloggen fundet nogle videoer frem, der viser at Hamas-lederen Ismail Haniya tiljubles af folkemassen i Tunis, hvor han var i starten af året. “At dræbe jøderne er en pligt” råber folkemasserne. Det blev senere vist i Al-Aqsa TV i Gaza. Tilråbene blev suppleret med andre lignende tilråb. Lyt selv.

Kan folk ikke se skoven for bare træer? I Egypten er der ingen ændring i demokrati og ytringsfrihed. Tværtimod sidder salafisterne og det muslimske broderskab solidt i parlamentet, hvis fundament er koranen og ikke demokrati. Det kan naturligvis forenes, men er der noget indtil videre, der tyder på det? Af islamiske stater er det kun Tyrkiet, der har et demokrati og det er så som så med 1000vis af drab på deres egne indbyggere – kurdere.

Written by semit

17. januar 2012 at 20:21

Lagt i Gaza, Hamas

Israel vinder Golden Globe i søndags for bedste TVDrama-serie

leave a comment »


Showtime’s nye drama-serie “Homeland”, baseret på det israelske show “Prisoners of War (Hatufim)” vandt prisen for bedste tv-drama i 2012 Golden Globes, som blev afholdt i foregårs i Los Angeles. Den kritikerroste serie er allerede blevet erklæret for det bedste show i det forløbne år og har samtidigt den ære at være en af præsident Barack Obamas foretrukne serier.

Statuerne blev formelt tildelt den amerikanske executive producers Howard Gordon og Alex Gansa, men da det blev bekendtgjort, gik alle skuespillerne på scenen sammen med showets oprindelige israelske skaber Gideon Raff og CEO for Keshet Broadcasting Avi Nir …

læs mere her i kilderne.

kilde: Abbanibi & deadline & yadisrael

Claire Danes, stjerne i "Homeland" vinder 2 gange

Written by semit

17. januar 2012 at 19:57

Lagt i Film

Tagged with

iSrael på App

leave a comment »

 

iSrael App til Iphone, iPod touch, og iPad med iOS 3.0 eller nyere indeholder oplysninger om seværdigheder, logi, rejsebeskrivelser og arrangementer i hele Israel.

Via App kan man finde turistattraktioner og steder at bo, planlægning af ture i henhold til de anbefalede ruter og se attraktioner på grundlag af den geografiske placering af begivenheden osv osv

Written by semit

17. januar 2012 at 13:55

Lagt i Israel

I 2011 blev 680 raketter, morterer og Gradmissiler affyret fra Gaza-striben ind i Israel.

leave a comment »

Wikipeida har nu en artikel om de omfattende angreb fra Gaza til Israel.

Det er en meget omfattende og detaljeret oversigt og fremhæver også israelske militære svar. Israel er ikke interesseret i Gaza som land men har tværtimod trukket deres tropper ud og nedlagt en række byer, der var israelske i Gaza i forbindelse med disengagement i 2005. Omvendt har Hamas interesse i Israel, da Hamas ikke anerkender Israel og mener at Israel burde være et muslimsk område, hvilket utallige videoer og deres charter vidner om. Og endnu mere deres militante angreb via raketter. Gaza’s angreb nyder internationalt ingen opbakning, set bort fra meget venstreorienterede grupper som modkraft.dk er talsrør for og dels meget islamiske grupper, som Irans præstestyre, Hezbollah, Det muslimske broderskab, islamisk Jidah etc.

Hamas’ charter kan læses her

Written by semit

15. januar 2012 at 17:09

Lagt i Israel

Antisemitisme i Gaza – opdateret

leave a comment »

Tryk for at se hele videoen

Preacher: “Oh servants of Allah, every evil and catastrophe on the land of Palestine – moreover, in the whole world – is caused by the Jews”

kilde: eldersofziyon

De færreste ved hvilken antisemitisme, der eksisterer i Gaza og og dette eksempel af mange er fra imamer og religiøse ledere.

MEMRITV.ORG har som hovedpunkt at indsamle og systematisere disse indlæg fra Gaza især og det er ikke småting, de religiøse ledere beskylder jøderne for. Modsat dæmoniserer jødiske ledere ikke muslimerne, heller ikke dem i Gaza.

MEMRITV.ORG har indsamlet 1000vis af klip fra Gaza’s TV, der dæmoniserer jøderne. Hvordan skal man kunne lave fredsaftaler med Hamas på dette grundlag?

Tryk for at se hele videoen

jihadwatch har også fingeren på pulsen

Written by semit

15. januar 2012 at 13:58

Lagt i Antisemitisme, Gaza

Tagged with

Opfordring til nyt holocaust

leave a comment »

Ikke mange er klar over, at Israel kæmper for overlevelse. Ikke alene mod større og større antisemitisme og antizionisme, men også fra arabiske lande. Nu melder Egypten sig som fjender af Israel. Dels har det muslimske broderskab, der ikke ønsker fred med Israel, vundet mange pladser i de nylige valg i Egypten, men også fodboldfans opfordrer til nyt Holocaust. Snaphanen – en af de mest læste blogs i Danmark – har haft fingeren på pulsen og fundet denne video fra en Egyptisk foldboldkamp, der opfordrer til nyt holocaust.

Hvordan skal Israel overleve på lang sigt? Har de arabiske forår andre undertoner end frihed og demokrati?

Written by semit

15. januar 2012 at 13:33

Idag – palæstina demo ?

leave a comment »

Jeg vil gøre opmærksom på, at der den kommende fredag den 13. januar, en en opfordring fra Human Rights March – Kvinder i Dialog og Palæstina Initiativet til at man ”tænder et lys for Palæstina” på Gammeltorv i København i tidsrummet 15:30 til 18:00

Der vil blive afholdt taler og uddelt løbesedler, hvor det bl.a. kræves at Danmark anerkender en palæstinensisk stat nu.

Har I mulighed for at komme forbi er det vigtigt at I indgår i en dialog med demonstranterne, for så vidt dette er muligt, og hører deres argumentation for at Danmark skal anerkender et Palæstina, før det palæstinensiske folk og deres leder anerkender staten Israel?

 (kopi af email)

Written by semit

13. januar 2012 at 00:28

Lagt i Israel

Juden raus aus Palästina

leave a comment »

Tod Tod Israel
Kindermörder Israel
Massenmörder Israel
Juden raus aus Palästina
osv …

Hvis du tror, det er nazistiske slagord, kan du godt tro om. Men se videoen og se hvor disse ord i massedemonstrationer kommer fra.

Tip: Hodja

Written by semit

4. januar 2012 at 21:25

Lagt i Israel

3 generaler

leave a comment »

Moshe Dayan
DR2, 2. januar 2012 kl. 23:45
“Der findes ikke noget mere spændende end krig. Ikke at jeg anbefaler at gå i krig alene for spændingens skyld”. Sagt af Moshe Dayan, der var i krig det meste af sit liv. Han opfattes som en af Israels største militære helte og en stor politisk leder. Moshe Dayan blev født i en landsby i Palæstina i 1915 og blev allerede som 14-årig aktiv i den jødiske undergrundsbevægelse Haganah. Under Anden Verdenskrig kæmpede han for briterne i Libanon og Syrien. Her mistede han et øje, og klappen for øjet blev hans varemærke resten af livet. Dayan kæmpede i alle Israels krige fra 1948. Han blev en helt i Seksdageskrigen i 1967 og fik som resten af Israels ledelse kritik af indsatsen under Yom Kippur-krigen i 1973. Sideløbende indledte han en politisk karriere. Som udenrigsminister i Begins regering forhandlede han den historiske fredsaftale med Ægypten på plads i 1978.
Familie, venner og fjender giver et portræt af Israels mest flamboyante general.

Yitzhak Rabin
DR2, 4. januar 2012 kl. 00:10
Mange israelere forbinder Yitzhak Rabin med håbet om fred, en afslutning på den befæstede ghetto-stat, men andre har kaldt ham en forræder mod zionismen. Rabin blev født i Jerusalem i 1922 og gjorde karriere gennem hæren. Han opnåede de højeste poster i Israel som forsvarschef, ambassadør i USA, forsvarsminister og premierminister. Rabin havde ikke den store karisma og ingen fejende visioner. Han var ikke en formidabel personlighed som sin forgænger Golda Meir og ikke en sleben politiker som Shimon Peres, hans livslange modstander i Arbejderpartiet, indtil de forenede sig om Oslofredsaftalen i 1993. Som ung drømte Rabin om at blive vandingsingeniør, men tvunget af sit lands voldelige historie, blev han i stedet soldat, diplomat og premierminister, indtil han faldt som offer for den israelske militarisme, han selv havde fremelsket, i form af en jødisk fanatiker, der myrdede ham under et massemøde i Tel Aviv i 1995.

Ariel Sharon
DR2, 5. januar 2012 kl. 00:15
Nogle hævder, at skærer man ind til benet, så repræsenterer Ariel Sharon skiftende israelske regeringers politik uden skjulte dagsordener og omskrivninger. Hans brug af den nøgne, brutale magtanvendelse over for palæstinenserne, som har kendetegnet hele hans karriere, fik i hvert fald et sikkerhedshungrende israelsk folk til med stort flertal i 2003 at genvælge den da 75-årige general til Israels ministerpræsident. Sharon blev født i Palæstina i 1928. Hans mor beskrives som en stout araberhader, en afsky hun indpodede i sine børn fra fødslen. Det var Sharon, der smed PLO ud af Libanon i 1982 og så passivt til, da de kristne falangister massakrerede flygtningelejrene Sabra og Shatila. Og det var Sharon, der med sin spadseretur på Tempelbjerget i 2000 udløste den anden Intifada. I 2005 stiftede Sharon et nyt parti, Kadima, der gik ind for fredsforhandlinger med palæstinenserne, men en hjerneblødning satte i 2006 en stopper for Sharons virke.

Written by semit

2. januar 2012 at 17:55

Lagt i Israel

Invitation til Auschwitz-dag 2012

leave a comment »

Under overskriften ”En verden af valg – gerningsmand, tilskuer eller beskytter” markerer Danmark for tiende gang Auschwitz-dag. I den anledning inviteres landets skoler til at gøre brug af en række undervisningstilbud, som DIIS, Holocaust og folkedrab stiller til rådighed i samarbejde med Undervisningsministeriet. Det er muligt at få en ekspert ud og holde foredrag, man kan booke en filmforevisning eller benytte artikler, kilder, spil eller undervisningsforløb her på websiden.

Undervisning om folkedrab er en vigtig del af formålet med Auschwitz-dag – Danmarks mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Derfor kan landets ungdomsuddannelser og grundskoler (7. – 10. klasse) gøre brug af forskellige undervisningstilbud frem til Auschwitz-dag den 27. januar. Tilbudene giver lærere og elever mulighed for at få ny viden om folkedrab og idéer til projekter, forløb og opgaver. Det er fx muligt at låne en ekspert til at holde oplæg for elever eller lærere, finde inspiration til undervisningsforløb eller få vist film på landets skoler. Tilbudene er gratis og kan benyttes fra 15. september 2011 og frem til Auschwitz-dag den 27. januar 2012.

Danmark officielle minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab markeres hvert år den 27. januar. Auschwitz-dag sætter folkedrab på dagsordenen og åbner for en diskussion af de etiske og politiske udfordringer, som denne forbrydelse stiller både individer og hele samfund overfor.

Formålet med Auschwitz-dag er at fremme debat, formidling og undervisning om historiens og nutidens folkedrab. Tanken er, at vi via oplysning og diskussion kan lære af historien – en lære, der er afgørende for at forebygge fremtidige folkedrab.

Aktiviteter

Aktiviteterne og arrangementerne i forbindelse med Auschwitz-dag er et bredt anlagt samarbejde mellem ministerier, kommuner og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab. Disse aktiviteter falder i to kategorier: Offentlige arrangementer den 27. januar som finder sted i fem danske kommuner, og temadage for omkring 2000 elever på ungdomsuddannelserne som bliver afholdt landet over i ugerne op til Auschwitz-dag.

kilde: 27-1 & folkedrab.dk

Written by semit

2. januar 2012 at 13:33

Lagt i kz-lejr