Flere iranere dødsdømt

One would think that stories like this, which make it so abundantly clear that gays face persecution and death under Sharia, would lead gay groups in the United States to support anti-Sharia laws. But they don’t, of course, preferring instead to side with the oppressor. When Pamela Geller and I ran a series of ads in San Francisco calling attention to Sharia mistreatment of gays, not only did gay groups not support us, but the San Francisco City Council actually condemned the ad (the first time they have such a thing) and gay activist Chris Stedman wrote articles denouncing and smearing us.

kilde: jihadwatch

Iran og massehenrettelser

Skal vi ikke lidt mere åbent fortælle om de daglige eksekveringer i Iran? Er det ikke middelalderligt? Men der findes organisationer, der føløger Irans uhyrligheder som fx http://www.iranhr.net

Iran – kort fortalt.

Tryk på billedet og få de vigtigste informationer i en dias-serie

Apartheid i Sharpville

 

For 54 år siden 21-3-1960 fandt en berømt massakre sted i Sydafrika. Det var i de dage, hvor Sydafrika havde en hvid minioritet, men ikke desto mindre, bestemte de hvide over de sorte, bl.a. via oprettelse af reservater og via stemmesedler. Det sorte oprør i Sharpville krævede 69 dræbte og 180 sårede og vækkede det internationale samfunds øjne for uretfærdighed.

Baggrunden for de sortes oprør skal findes i ANC’s kampagne mod deres pas, som sorte var tvunget til at bære, og som gjorde at de kunne kontrolleres, sendes “hjem” til hjemlande, hvor der ikke var noget at leve af. ANC fastsatte aktionsdagen til den 31. marts. På den dag opfordredes alle til at brænde deres pas. PAC, der havde brudt med ANC, opfordrede folk til at starte kampagnen allerede den 21. marts. Det var i townshippen Sharpeville udenfor Johannesburg. Om formiddagen åbnede politiet ild mod en stor gruppe mennesker, der var forsamlet for at demonstrere mod pas-tvangen foran politistationen. 69 mennesker døde, heraf 8 kvinder og 10 børn. 180 mennesker blev såret.

Ikke alene var folk delt op i hvide og sorte, men også farvede, som f.eks indere. Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.

Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror er apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er jødernes undertrykkelse i de arabiske lande, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord.

At jeg nu nævner dette, er det fordi, der ikke er forskelsbehandling i Israel baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af fjender for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.

Brochuren nedenunder forsøger at give nogle eksempler på apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Advarsel: Stærke billeder.

Tryk på billedet – for at bladre i hæftet

Israel afslører mindesmærke for LGBT holocaustofrene

Israel afslører Mindesmærke for LGBT holocaustofrene – Shalom Life.

Tidligt fredag ​​afslørede Israel et mindesmærke i Tel Aviv, til ære for medlemmer af LGBT-miljøet, der blev diskrimineret og forfulgt af nazisterne under Anden Verdenskrig og Holocaust.

Monumentet er den første i det Hellige Land til at anerkende både jødiske og ikke-jødiske ofre for Det Tredje Rige.

De viser en lyserød trekant, som er symbolet, som medlemmer af LGBT-samfund blev tvunget til at bære af nazisterne. Mindesmærket er på tre sprog, engelsk, hebraisk og tysk, “Til minde om dem, der forfølges af det nazistiske regime for deres seksuelle orientering og kønsidentitet “

Menneskerettigheder i Israel og PA

Palestinere, Israel og menneskerettigheder.

Der er markante forskelle på menneskerettigheder i Israel og PA – altså Palestine Authority. Linket viser 30 eksempler hvor Israel vinder i lighed, ytringsfrihed og demokrati. Men ikke desto mindre er det Israel , mange kritiserer istedet for PA eller arabiske stater. Det må være fordi folk er uvidnede om forholdende i Iran , PA og andre arabiske stater. Men for dem, der vil opdateres vil jeg foreslå ovenstående link.

Storayatollah Safi Golpayegani udsteder Fatwa

Ayatollah Safi Golpayegani

“En storayatollah fra Qom i Iran, har fornylig udstedt en fatwa imod den tysk-iranske sanger og rapper Shahin Najafi, som Frit Iran i to omgange har haft besøg af i Danmark. Najafi er med fatwaen dømt til døden, for at være frafaldet fra islam. Da han bor i Tyskland kan han ikke henrettes, men må dog nøjes med at være et potentielt terrormål, højest sandsynligt resten af sit liv …”

Således indleder Jaleh Tavakoli en klumme i Jyllandsposten. Jaleh Tavakoli er ikke hvem som helst men løsgænger i borgerrepræsentationen og talskvinde for foreningen Frit Iran. Jaleh er født i Iran i 1982, i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel.

Hun har tidligere været med i enhedslisten men meldte sig ud bl.a. med følgende budskab: Jeg kunne ikke længere forsvare partiets berøringsangst overfor muslimer og særligt islam. De sort-hvide og unuancerede fjendebilleder, samt det romantiserede syn på den stakkels undertrykte muslim versus den onde hvide racist, blev for meget for mig.

kilde:  JP /  en-ny-salman-rushdie & JP / partiløs med afklaret

Iran fortsætter massehenrettelser – 58 henrettelser på 7 dage

Ifølge den officielle hjemmeside for det iranske retsvæsen i Fars-provinsen (hvor Shiraz er hovedstad), er tre fanger kaldet “ZR”, AA “og” HA ” blev hængt i Adelabad-fængslet i Shiraz tidligt 22 maj. De hængte blev dømt for at opbevare 2 kg heroin, opbevare 32 kg og 309 gram heroin og opbevare og bære 4 kg heroin og 900 gram crack. De iranske myndigheder har derved henrettet 58 mennesker siden mandag den 15. maj. 35 af disse henrettelser er blevet bekræftet af de officielle iranske kilder, mens 23 henrettelser (16 i Yazd og 7 i Rasht) er blevet rapporteret af uofficielle kilder. I en erklæring offentliggjort i går opfordrede IHR (Iran Human rights) det internationale samfund til at fordømme henrettelsesbølgen i Iran. Talsmanden for IHR – Mahmood Amiry-Moghaddam – sagde: “Vi er forundrede over den tavsheden fra det internationale samfund på trods af at omkring 50 mennesker er blevet henrettet i Iran på bare én uge”.

kilde:  IranHumanRights

Det er dette præstestyre, som det internationale samfund har forhandlinger med omkring deres ambitioner om atomkraft, som mange siger også fører til udvikling af atomvåben. Men Iran har måske ikke olie nok?

LGBT – rettigheder

LGBT – Bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har lige rettigheder i Israel og særdeles svære vilkår i mange arabiske lande, herunder PA – Palestine Authority. Man kan derfor undre sig over, at de personer eller grupper, der går ind for lige rettigheder for anderledes tænkende og lighed for alle søger boykot af Israel. Det er i reglen visse venstreorienterede grupperinger, der søger boykot af Israel – der mere end alle (jøderne) har brug for et refugie at trække sig tilbage til, hvis forfølgelser og diskriminationer fortsætter fx i de arabiske lande og er stigende i Norge og Sverige.

Det går Israel på, så derfor har nogen af deres sympatisører systematisk opstillet LGBT-rettigheder i Israel contra de arabiske lande.

Tryk på billedet og sammenlign LGBT-rettigheder i mellemøsten

Det danske svar på LGBT er LGBT danmark
Det israelske svar er GLBT Israel
Yderligere analyse om rettigheder i Israel og forbud hos araberne

Israel chokerede verden ved at deres nr 1 i music eurovision viste sig at være transvetit. Så godt kan det laves …

bahrainrights

Dræbte i Bahrain under de seneste uroligheder

Også Bahrain har en Bahrain Center for Human Rights. Udover at samle op for urolighederne, beskæftiger de sig også med forskelsbehandling på baggrund af religion. Det er den moderne version af apartheid, der udøves i Bahrain.

· Shiaborgerne må ikke arbejde i hæren i Bahrain
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i efterretningstjenesten
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i politiet
· Shiamulimerne har ikke deres tro med på skoleskemaerne

Dette er blot et udpluk. Der er mange flere eksempler på officiel forskelsbehandling, man kan blive oplyst om ved at trykke her.

kilde: bahrainrights

CNN har produceret denne video, der overraskende viser, at Bahrain er et fattigt land fordi kapitalen er samlet om få hænder.

Modstand mod Irans præstestyre bliver stærkere

Der er mange grunde til, at få kan lide ledelsen i Iran som for eksempel

– Manglende respekt for demonstranter, der bekæmpes en masse
– Dødsdomme over mindreårige
– Dødsdomme over afvigere, fx folk der afviser Islam og homoseksuelle
– Gentagende trusler mod den jødiske stat, Israel
– Ønsket om atomvåben
– Holocaust denial

Men også danske eller danskiranske græsrødder går på gaden oftere og oftere for at fortælle deres historie om forholdene i Iran. Senest har grupper været på kultorvet i København og med plancher, telte og dialog fået mange i tale på gaden. Budskabet var primært mangel på menneskerettigheder i Iran og nedskydning af demonstranter, der blot siger deres mening ikke-voldeligt. De og lignende grupper – og der er mange iranske menneskerettighedsgrupper – har produceret disse videoer og vil man vide mere kan man anvende links som

• THE INTERNATIONAL COMMITTEE TO SUPPORT THE RIGHTS OF SUFIS&STUDENTS
• mehriran
• insideofiran
• united4iran

og den ren danske fritiran

Ban Ki-moon: “Human Rights Council er forudindtaget mod Israel”

Ban Ki-moon: "Human Rights Council er forudindtaget mod Israel"

Det havde været en sensation, hvis ikke FN’s såkaldte “Human Rights Council” i Genève, under ledelse af lande som Saudi-Arabien, Pakistan og Cuba havde fordømt Israel som følge af skibene til Gaza. Rådet er helt domineret af verdens værste slyngelstater i Mellemøsten og Afrika, og havde allerede lagt skylden på Israel, før rapporten blev skrevet. Rådet har i de seneste år haft dusinvis af barske fordømmelser mod Israel, men i bedste fald udstedt en enkelt “beklagelse” om folkemordet i Sudan, og for det meste forblev de tavse mod undertrykkende stater som Iran, Saudi-Arabien, Zimbabwe og Kina. Både FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, og hans forgænger Kofi Annan har tidligere fordømt “Human Rights Council” besættelse og bias mod Israel.

kilde: fredimellemostern

Jenin – foråret 2002 – Forsøget på at eliminere selvmordsbombernes base

Efter utallige selvmordsbomber i Israel angreb Israel Jenin i april 2002 på vestbredden i den tro, at selvmordsbombemænd blev udklækket her. Den israelske militære aktion gik verden rundt med betegnelsen massakre, fordi Palæstinensiske ledere, herunder Saeb Erakat, fortalte CNN, at Israelske tropper havde dræbt mere end 500 folk. Og Erekat var ikke alene om standpunktet. Således fortalte Peter Hansen, Commissioner-general af United Nations Relief og Works Agency (UNRWA) til Jyllands-Posten, at 300-400 Palæstinensere var dræbt i Jenin.

Da konflikten var overstået og lagt på afstand, kom man frem til 54 ifølge Israelske militærkilder, men også af modparten Mousa Kadoura, direktør af Yasser Arafat’s Fatah i det nordlige Vestbredden, at 56 palæstinensere dræbtes i Jenin (Washington Times, May 1, 2002). Dem, der led størst tab, fandt frem til 56 dræbte. Israelerne havde selv 23 dræbte.

Der findes et film, der beskriver baggrunden om konflikten i Jenin og hvordan israelerne kæmpede fra hus til hus for at minimere tab og kun ramme de skyldige, selvom ethvert tab er et for meget, men det er ikke alene palæstinensiske tab, der har været meningsløse; det er ligeså meningsløst at blive dræbt i selvmordbomber og årene efter konflikten etableredes sikkerhedsmuren og jeg mindes heller ikke, at der har været flere af den type konflikter siden. Sikkerhedsmuren har tjent det formål at selvmordsbombemænd ikke har adgang til Israel samt at Israels respons i Jenin ikke gentages, og tjener derved begge befolkningers interesse. De folk der samles for at gøre opmærksom på Jenin  – Gør de også opmærksom på de israelske tab i selvmordsaktioner?

Det er ikke første gang, at terrorister (selvmordsbombemænd) anvender flygtningelejre som opholdssted eller sagt negativt, som civilt skjold, for det gjorde man også i Sabre & Shatilla i Libanon i 1982, da kristne falangister angreb disse 2 flygtningelejre med det formål at fange/dræbe drabsmændende på den daværende libanensiske præsident Bashir Gemayel. De kristne falangister gik ifølge historien for hårdt til værks og dræbte mange hundrede civile, der reelt var flygtninge. Det var i den libanesiske borgerkrig, men ikke desto mindre, fik israelerne skylden for massakren, fordi det var Ariel Sharon, der tillod falangisterne at gå ind i lejrene for at fange morderne. Men falangister gik videre med overdreven magt, der kostede flere hundrede livet, nogen siger op til 1000. Der findes endda mindegrupper, men disse grupper retter ansvaret på Israel og ikke falangisterne. Hvorfor er det Israel, nogen grupper betragter som de skyldige, og ikke falangisterne?

TRYK - for en forstørrelse.

Yderligere information:

http://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/001/218vnicq.asp

http://www.peacewithrealism.org/pdc/jenin.htm

http://www.honestreporting.com/articles/45884734/reports/Jeningrad_What_the_British_Media_Said.asp

Jenin - Historien før og under konflikten - Tryk på billedet

Så vandt Spanien WM i Fodbold.

Fra Apartheid til WM i Sydafrika

FØR

NU

WM’s officielle WM-musikvideo

Desværre er forskelsbehandling baseret på hudfarve, køn, seksualitet, tro og religion ikke et overstået kapitel. Det praktiseres i stigende grad i mellemøsten, især Iran, Yemen, Saudiarabien, Sudan, Somalia, Bahrein … for forskelsbehandling af egne indbyggere er voldsom og ofte fører til hængning.  Yemen har også kvinderettighedsgrupper, men de demonstrerer for retten til at børn må gifte sig, som videoen viser. 1/4 del af pigebørnene på 15 er gift i Yemen og ca 4.000 homoseksuelle i Iran er dømt til døden og henrettet af det iranske præstestyrer.

Forskelsbehandling i Libanon

Bethlehem – Ma’an. Libanons nationale Venstres leder Dori Chamoun og Progressive Socialist Party leder Walid Jumblat støtter ideen om at give palæstinensiske flygtninge i landet borgerrettigheder. Der bor 400.000 flygtninge i landet i lejre, der ikke har libanesisk statsborgerskab. Flygtninge må ikke arbejde i 73 forskellige jobkategorier og de har ringe mulighed for avancement og uddannelse. Manglende statsborgerskab “adskiller sig ikke fra behandlingen i Syrien og resten af de arabiske lande, og derfor bør vi ikke give efter for følelsesmæssige adfærd eller politisk misbrug af spørgsmålet på bekostning af den palæstinensiske sag.”

De 1,8 millioner flygtninge i Jordan, fik statsborgerskab i landet, efter at det overtog kontrollen med Vestbredden efter 1948 “War of Independence”, mens der i Syrien er ca 450.000 palæstinensiske flygtninge, der ikke er berettiget til statsborgerskab, men kan arbejde og leve med nogle af de borgerlige rettigheder og friheder, der ydes statsborgere.

kilde: Maan

Er det ikke klokkeklart forskelsbehandling af grundlæggende rettigheder af deres egne indbyggere? Det er almindeligt – også i Danmark – at give flygtninge borgerrettigheder, så folk er danske efter nogle år. Men hvis man vedbliver at holde folk i lejre uden at tildele borgerrettigheder, er det så ikke forskelsbehandling, der vil noget? Og ikke alene det, Syrien gør det samme, mens Jordan afviser at forskelsbehandle ved at tildele flygtninge borgerrettigheder. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår flygtninge efter krige, men det er ualmindeligt, at disse folk ikke må anerkendes som ligeværdige borgere, i hvertfald efter nogle år.

Ved Israels uafhængighedskrig skabtes omkring 1,2-1,7 millioner flygtninge. Cirka 500.000-700.000 arabiske flygtninge fra Israel til naboerne og dels ca 700.000 -1.000.000 jødiske flygtninge i årene efter fra de arabiske lande, især Yemen, Iraq, Syrien og de fleste nordafrikanske stater. Omfanget er så stort, at der findes en hjemmeside, der alene handler om de jødiske flygtninge fra de arabiske/afrikanske stater. Og dertil er lavet en række videoer for ikke at glemme, at selvom medierne mest har fokus på et 62-årigt gammelt problem, så er der ingen fokus på de jødiske flygtninge, men forskellen er måske er de ER integreret med borgerrettigheder i Israel.

The Iranian Freedom Fighter, Neda’s kæreste Caspian Makan

Tryk på billedet for at se en reportage.

Ovenstående er en reportage om Caspians besøg i Israel. Han var kæreste med Neda, der turde gå imod det iranske system sammen med kæresten Caspian Makan, der går diplomatiets vej udenfor Iran. Det gav store overskrifter i Iranske aviser, da han besøgte Israel og også Israels president, Shimon Peres. Caspian har sat sig for at gøre hvad han kan for sikre den iranske civilbefolkning frihed og human rights. Måske har vi en ny Nelson Mandela.

Bloggens Iran-artikler er denne, der løbende opdateres.

Neda. Dræbt af politiet under en demonstration.

Caspian Makan. Neda's kæreste fortsætter kampen.

Hvem deltog i freedom flotilla ?

Jeg har netop modtaget nedenstående og uden at have det gennemlæst, skulle det være en analyse af mange af deltagerne på bådene og ifølge israelerne folk, man forbinder med terror. I så fald det er sandt, er det en skam for selve den velmenende hensigt at aflevere forsyninger til et fattigt område. En hensigt og humanitært arbejde, der gør, at man gør en forskel for andre, som i min optik er et meget vigtigt princip.

Analyse af nogle af deltagerne.
Israels svar af episoden.
Al jazeeras kommentarer om nødhjælp + klip fra gaza
Al Aqsa TV
NGO monitor.

Bøsser og lesbiske bruges som antizionister

Toronto i sidste uge truede med at skære støtten til de vigtigste gay pride begivenhed, efter klager fra canadiske og israelske homoseksuelles aktivister, der dokumenterede, hvad de kalder forbitrede anti-Israelsk propaganda ved arrangementet. Toronto’s jødiske samfunds vigtigste organ bemærkede, at byen endnu ikke tog nogen konkrete foranstaltninger. Andre, herunder fremtrædende canadiske homofile og pro-palæstinensiske aktivister, fordømte det som indgreb i ytringsfriheden.

Kommunens chef for kultur, Mike Williams, fortalte Toronto Star, at byen har modtaget klager efter brug af udtrykket “israelske apartheid” på Pride Toronto. T-shirt slogans, der sidestillede Israel med Nazityskland blev også rapporteret. Elle Flandern, talsmand for queers mod israelske Apartheid, bemærkede, at T-shirts i denne sag ikke var anti-Israel, men snarere anti-racistisk. Der var nazistiske symboler.

Pro-Israel grupper som StandWithUs har i de seneste par år koncentreret deres indsats for at fortælle, om Israel som et gay-venligt samfund i skarp modstrid med sine naboer, hvor homoseksualitet er ulovligt og homofile er ofte forfulgt, og straffes med døden. Herfra siger vi NEJ TAK TIL ULIGHED og LIGHED for valg af RELIGION, SEKSUALITET, KVINDER og TRO.

Der er mere om dette fænomen hos kilden haaretz.
Se den den antiisraelske film med gays som hovedpersoner i videoen.

Tel Aviv og Jerusalem er de eneste byer i mellemøsten, der har Gay Pride festival. Videoen nedenunder er Gaypride i Tel Aviv.

Prostitution – også i Israel

En autentisk beretning fra Danmark sidste uge af semit.

Klokken var ca. 03:00 lørdag nat eller var det søndag morgen, og jeg havde været i kødbyen og høre musik i en ombygget stald. Det var en ny og større bydel, som jeg ikke havde set før og ligger bagved DGI-byen og Halmtorvet. Stræderne var fyldt med unge mennesker og dog var det øde. Bygningerne var farveløse og dog gule. Man kunne næsten fornemme gamle dage af køer og grov tale fra slagterne, skærslibere og rungende mælkejunger på brostenene.

Men der var næsten kun unge mennesker. Nogen gik hånd i hånd, nogen sad alene. Efter en lang aften, vandrede jeg ud af kødbyen og tænkte, at jeg hellere måtte få mig en øl inden turen gik hjem til sengen. Selv månen var søvnig og skyerne drev forbi og skyggede for månens gule. Der var uhyggeligt stille, selv om der var musik alle vegne.

Jeg stoppede op ved en pub på vesterbro og gik hen til disken. Inden jeg nåede at bestille noget, kom en mørk pige hen til mig og spurgte om hun måtte få en øl. ”Ja, det er iorden” hørte jeg mig selv sige i rummets tåger. Jeg tænkte, at hun nok var prostitueret, for nogle holdt til her i denne pub. Men det lod jeg mig ikke skræmme af. Alle er jo mennesker og god for en snak.

Jeg fandt et sted at sidde og ikke ret lang tid efter kom pigen hen til mig og så snakkede vi lidt, hvor hun kom fra, hvad hun hed og hvor jeg kom fra. Hun var fra Nigeria og jeg spurgte til hendes familie og hvad hun ellers lavede. ”I can make you happy” – kom det pludseligt fra hende. Det overraskede mig ikke på dette gudsforladte sted på dette tidspunkt, der hverken var nat eller dag. Hun fortalte, at hun levede på et hotelværelse på vesterbro og skulle tjene 1100 kr pr uge. Jeg spurgte hende om hun så også arbejdede her dagen efter? Ja det gjorde hun. Jeg spurgte om hendes fremtid bestod i at være her dagen efter? Hun nikkede. Jeg sagde til hende: ”So you have no future, far away from your family, living in a hotel, living from day to day?”. Desværre nikkede hun. Enten var det et lynnedslag eller også var en langsom opvågning, at her stod jeg formentlig overfor en af disse menneskemuglede piger fra Nigeria, hvis eneste mulighed for at hjælpe sig selv og deres familie er ufrivillig sex. Jeg kikkede mig om i lokalet og jeg så mange desperate sorte øjne, der søgte hvile på mine skuldre, den ene sorte skæbne efter den anden, der sikkert alle havde valgt at ofre deres krop og sjæl for at overleve.

”Why don’t you want to come with me?” gentog hun på et nydeligt engelsk og et forsøg på et nydeligt smil. Jeg svarede hende: ”No, because the powerlessness you feel in your life, I sense that in you. I am you.” Det gibbede i hende. Og hun kiggede ned og smilte ikke. Selv da hun ikke smilede, smilede hun. Inden jeg kom derfra fik hun 200 kr af mig og hun greb dem febrilsk som var det hendes overlevelse, det handlede om.

kilde: mig selv

Prostitution i Israel er lovligt, men organiseret prostitution i form af bordeller og alfonseri er forbudt.
Ifølge et parlamentarisk undersøgelsesudvalg, der blev udnævnt i 2005, er 3.000-5.000 smuglet ind i Israel om året og solgt til prostitution. De fleste af de prostituerede kommer fra Ukraine , Moldova , Usbekistan , Kina og Rusland, og mange er smuglet gennem Egypten.

I 2003 vedtog Israel en lov, der ville gøre det muligt for staten at konfiskere fortjenesten for menneskehandlere, men det er svært at håndhæve. En rapport i 2007 fra Knesset’s udvalg om kvinders status rapporteres, at der i de seneste år er handlede kvinder faldet til mindre end 1.000.

Prostitution i Israel har været domineret af russerne, især pga. masseindvandring fra det tidligere Sovjetunionen i 1990’erne. En undersøgelse offentliggjort i 2005 fandt, at 1.000 russiske prostituerede arbejdede i Israel, de fleste i Tel Aviv og Jerusalem. Fra 1991 til 1994 er antallet af massageklinikker drevet af russiske immigranter steget fra 14 til 111. I december 2009 blev et lovforslag, der forbyder køb af seksuelle ydelser, indført.

kilde: wikipedia

Et tryk på billedet linker til en organisation, der hjælper disse kvinder

En dansk informationsside er denne.

17 mennesker hængt i Iran – på en uge

3 hængt 14 april i Iran

Tre unge mænd blev hængt offentligt i det nordlige Iran onsdag 14 April 2010.

Iran Human Rights, April 14: Tre mænd blev hængt offentligt i den nordlige iranske by Babolsar idag, har det iranske nyhedsbureau Fars reporteret.
De 3 mænd, 24, 25, 30, blev bl.a. dømt for voldtægt. Henrettelserne fandt sted på “Imam Ali”-torvet i Babolsar. Med disse henrettelser, er 17 personer blevet hængt på en uge i Iran. Seks af disse henrettelser er blevet foretaget i det offentlige. Uafhængige kilder har ikke bekræftet reporterne.

“Det lader til, at de iranske myndigheder har startet en ny bølge af offentlige henrettelser for at sprede frygt blandt befolkningen” / iransk blog kommentar

kilde: Iran Human Watch

Så er der godt nyt: Saudi-arabien overvejer at tillade kvindelige sagførere i retssale

Saudi-Arabiens justitsministerie i Riyadh Offentlige henrettelser finder sted her. Credit: Tomas Kriha via Wikipedia / CC

Hvis den saudisk regering støtter en ny lov, der snart bliver foreslået af Justitsministeriet, kan saudierne frit ansætte kvindelige advokater til at repræsentere dem i retten.

Justitsminister, Mohammad Al Issa har bebudet, at ministeriet agter at udstede et nyt lovforslag, som ville give kvindelige advokater ret til at repræsentere andre kvinder i personlige sager som skilsmisse, underholdsbidrag og forældremyndighed. Det nye dekret vil også gøre det muligt for kvinder at være notarer, såsom registrering og belåning af ejendom og godkendelse af virksomhedernes sponsorater og gaver. To fremtrædende saudiarabiske kvinder advokater fortalte en saudisk avis, at de hilste lovforslaget velkommen og håbede, at det ville åbne døren for endnu flere reformer.

“Vi er tilfredse med at starte med personlige sager, men vi håber med tiden at kunne arbejde på alle slags.” siger Saaed Al Shamri til den saudiarabiske avis Al Madina, der konstaterer, at kvinder udgør omkring 70% af dem, der behandles ved domstolene.

Lederen af den frivillige komité for kvinders juridisk bistand i Jedda, Byan Al Zahran sagde, at de nye lovforslag dækker et vitalt behov blandt kvinder i det islamiske retssystem. Hun udtrykte håb om, at den nye lov også vil give en bedre beskyttelse af kvinders økonomiske rettigheder såsom arv.

Det er teknisk set ikke ulovligt for kvinder at være advokater i retten. Snarere vil den nye lov danne præcedens, som ville tilskynde kvinders deltagelse i det juridiske system. Mange håber stadig, at ministerens udtalelser viser en ny holdning i regeringen, der kunne åbne flere døre for kvinder i andre erhverv.

Knesset har vedtaget et lovforslag, der kunne ændre Mellemøstens dagsorden for evigt.

Op mod en million jøder blev tvunget til at forlade de arabiske lande og Iran i årtierne efter grundlæggelsen af staten Israel i 1948 på grund af forfølgelse og vold. I dag er kun ca 4.000 jøder tilbage i den arabiske verden og deres tilstedeværelse nærmest bragt til ophør.

Derfor inddrages nu disse forhold i et lovforslag, der har taget to år, og oprindeligt lanceret af MK Nissim Ze’ev fra det sefardiske ortodokse Shas parti. Den nye lov har til formål at beskytte rettighederne for jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran i fremtidige fredsforhandlinger i Mellemøsten. Lovforslaget definerer en jødisk flygtning som en israelsk statsborger, der forlod en af de arabiske stater, eller Iran, efter religiøs forfølgelse. Lovforslaget handler om, at den israelske regering skal omfatte jødiske flygtninges rettigheder, herunder erstatning, i alle fremtidige fredsforhandlinger.

Stanley Urman, leder af advocacy gruppe Justice for jøder fra arabiske lande, siger: “Verden må indse, at palæstinenserne ikke var de eneste mellemøstflygtninge, men at der var tilsvarende jødiske flygtninge, der også har rettigheder i henhold til internationale ret. Denne anerkendelse er godt for staten Israel, og det er godt for befolkningen i Israel.”

Hvorfor er dette lovforslag så vigtigt? Fordi det er nøglen til virkelig fred i Mellemøsten. Så mange bestræbelser på at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne har kørt fast af den palæstinensiske “retten til tilbagevenden”. Når selv de “moderate” af Fatah-lejren har været tilbageholdende med at anerkende Israel som en jødisk stat, er årsagerne, at de ikke opgiver deres ønske om tilbagevenden af de arabiske flygtninge i 1948 selvom der nu er mange millioner, inklusive efterkommere. Dette krav svarer til Israels udslettelse af demografiske årsager.

Alt for længe har de arabiske flygtninge været centrum i det arabisk-israelske drama. Det ses som den primære israelske modvilje til fred. Men ved at bringe de jødiske flygtninge ind i billedet, der nu svarer til lige under halvdelen af den jødiske befolkning i Israel, kan det blive accepteret, at der var to grupper af flygtninge med rettigheder.

Nogle vil sige, hvorfor så ikke også give de jødiske flygtninge en ret til at vende tilbage til de arabiske lande? For det første er der ingen fortilfælde for en sådan tilbagevenden. De syv millioner hinduer og muslimer, der ombyttedes/flygtede i den indisk-pakistanske krig i 1947 udgjorde en permanent udveksling. Det gjorde grækernes bortvisning fra Tyrkiet og tyrkerne fordrivelse fra Grækenland efter afslutningen af første verdenskrig også. For det andet, er en jødisk ret til at vende tilbage til deres oprindelige lande sammenligneligt med at bede en fange, der har smagt frihed til at gå tilbage til fængsel. Tre generationer har nu været lykkeligt genbosat i Israel og Vesten. De har mistet det meste af deres kulturelle og sproglige forbindelser til den arabiske verden. Ingen jøde ønsker at vende tilbage til et arabisk land, undtagen måske som turist. Selv i lande med tilsyneladende stabilitet, kan tingene ændre sig natten over. I Marokko, har de resterende 3.000 jøder deres kufferter klar i tilfælde af pludselige forandringer.

Det er grunden til lovforslagets vægtning af erstatning: Lad alle flygtninge blive, hvor de er – de jødiske flygtninge i Israel og de arabiske flygtninge i arabiske lande. Lad begge modtage kompensation – sagen afsluttet.

Kilde: Point of No Return

Hvem er dette barn? Fotoet blev taget i ‘Palæstina’ af den berømte ungarsk-jødiske fotograf Robert Capa i 1949. Er hun en arabisk pige? Faktisk er den lille pige en jødisk flygtning fra et arabisk land, som netop var ankommet til Israel. Vi har brug for at ændre den populære opfattelse af, at flygtninge i ‘Palæstina’ altid er arabiske, anfører Michel Gurfinkiel i La petite fille de Cappa (Information juive, Septembre 2009).

Desmond Tutu’s brøde

Sudanesiske menneskerettighedsaktivist og tidligere børnesoldat Simon Deng beretter:

“Staten Israel er ikke en apartheid-stat. Jeg ved det, fordi jeg skriver dette fra Jerusalem, hvor jeg har set arabiske mødre fredeligt spadsere med deres familier – selvom jeg også kørte på de israelske veje beskyttet af mure og hegn fra arabiske kugler og sten. Jeg kender arabere, der går i israelske skoler, og får den bedste pleje i verden. Jeg ved, at de stemmer og har folkevalgte repræsentanter til det israelske parlament. Jeg ser vejskilte på arabisk, et officielt sprog her. Intet af dette var muligt for sorte under apartheid i Tutu’s Sydafrika.

Jeg kender også lande, der fortjener en apartheid label: Mit land Sudan, er på toppen af listen, men det er Iran, Saudi-Arabien og Egypten også. Hvad der er sket med mit folk i Sudan, er tusind gange værre end apartheid i Sydafrika. Og ligegyldigt om palæstinenserne lider, lider de intet i forhold til mit folk. Ingenting. Og de fleste af de lidelser, er en fejl fra deres ledere. Biskop Tutu, jeg ser sorte jøder går på gaden her i Jerusalem. Sort som os, frie og stolte ….
Idag er sorte børn bliver gjort til slaver i Sudan, det sidste sted i det afrikanske kontinent, hvor mennesker er ejet af andre mennesker – jeg var en del af bevægelsen for at stoppe slaveriet i Mauretanien, som netop nu har afskaffet denne praksis. Men du var ikke med os, biskop Tutu.
Så hvor er Desmond Tutu, når mit folk kalder for frihed? Slagtning og folkedrab og slaveri er hærger afrikanere lige nu. Where are you for Sudan, Bishop Tutu? Du har travlt med at angribe den jødiske stat. Hvorfor?” (Det jødiske Advocate, 16 november 2007)

kilde: Camera

Der er faktisk apartheid i Mellemøsten – racistisk apartheid: Sorte slagtes eller gøres til slaver af araberne i Sudan; kønsapartheid: kvinder i Saudi-Arabien kan ikke køre bil eller gå uledsaget; religiøs apartheid: kirker ikke kan bygges i Saudi-Arabien og jøder kan ikke være borgere i Jordan. Men det er Israel, man ser efter med en tættekam.

Israels arabiske borgere kan stemme, er valgt til Knesset, og nyder en bedre sundhedspleje og uddannelse end de fleste arabere i regionen. Ja, arabere i territorierne Gaza og vestbredden behandles forskelligt, men ikke på grund af deres “race” – men fordi deres ledere er i krig med Israel. Israelerne handler ikke på grundlag af race, som hvide sydafrikanere gjorde. Skam over Desmond Tutu for bevidst at ignorere alt dette. (kilde israelinsider)

israeli week

Israelske børn

Israelske soldater

Israelske borgere er hvide, sorte og alt ind imellem, og de omfatter arabere og jøder, muslimer, kristne, agnostikere og ateister, der er kurdiske, etiopiske, russiske, polske, irakiske, yemenitiske og meget mere. Og hver israelske borger kan stemme, deltage i det politiske liv, dele strande, barer og parkens bænke. Som filosofiprofessor Bernard Harrison bemærker, Israel er i virkeligheden et skoleeksempel på et multikulturelt samfund.” Og det i sig selv udsætter påstande om formodede “israelsk apartheid” som latterligt og – det er svært at tænke på en diplomatisk måde at sige det – en stor løgn. Tyve procent af de israelske borgere er arabiske. Ikke alene kan de stemme ved valg i Israel, men også fungere i landets lovgivende (eller Knesset) forsamlinger, domstolene og hæren. Arabiske Knessetmedlemmer omfatter dem, der repræsenterer mainstream zionismen, såsom Kadimas Majalli Whbee og Likud’s Ayoob Kara. Men hårde kritikere af staten er også repræsenteret. Knesset-medlem Ahmad Tibi, for eksempel, var engang en rådgiver for den palæstinensiske leder Yasir Arafat. Muslimsk-arabiske Raleb Majadele og druser-arabiske Salah Tarif var begge tidligere medlemmer af Knesset for Labor Party, og begge har tjent som ministre i den israelske regering. Kristen-arabiske Salim Joubran er en israelsk dommer med en fast stilling i landets højesteret. Før Joubrans udnævnelse, havde muslimsk-arabiske Abdel Rahman Zuabi tjent som højesteretsdommer. Og arabere, som Yusef Mishlav, har tjent på de højeste niveauer i Israels hær. Ja, enhver, der har været i Israel, gået gennem en park i Jerusalem, besøgt en strand i Haifa, eller siddet på en bar i Tel Aviv vil sandsynligvis have gnedet albuerne med Israels arabiske mindretal.

kilde: Camera

Er det så mærkeligt, at hvis der gøres forskel på folk, er Israel det oplagte sted på grund af de store flygtningestrømme og indvandring? Israel er muligivs det sted i verden med flest flygtninge for ikke at kalde Israel: Verdens største flygtningelejr og den jord, som de er på, vil andre også gerne have fat i for israelerne har bevist, at står man sammen, så opstår en moderne stat, der i nyere tid startede i 1948 og idag er de mest multikulturelle, humanitært ydende og innovative lande i verden, meget optaget af alternativ energi og teknologi.

Israel føler sig åbenbart angrebet, så nu giver de igen med en antiapartheidside kaldet israeliapartheidweek

Anti-israelsk apartheiduge

Klik for at se antizionisme og antisemitisme

I de næste uger  – uge 9 og 10 – er der en global aktivitet, der hedder Israelsk Apartheid. Jeg hilser al form for anti-apartheid velkommen. Det er dog de arabiske lande, der har uligheder indenfor seksualitet, relgionsfrihed og ytringsfrihed. Det er vist de fleste bekendt, men det er Israel, som man kritiserer, senest fordi man kalder nogle helligdomme for jødiske (Rachels grav, Machpelahs grav) Det er dog svært at finde lande i det mellemøstlige, der giver lige rettigheder for alle. Men selvfølgelig, hvis man graver dybt nok kan man finde noget på alle lande, også Israel, eksempelvis at dem, der mener, de er palæstinensere i Israel ikke har værnepligt. Men dette anses for forskelbehandling på en negativ måde, mens jeg mener det er positivt at være fritaget. Ligeledes sikkerhedsmuren – at andre kaldet apartheidmuren – der dog sikrer at færrest mulige kommer til skade. Det er i aller højeste grad en fordel for araberne på vestbredden, der i årevis ikke har haft israelske gengældelser på grund af selvmordsbomber år tilbage, men ikke siden 2008. Der er flere oplysninger om sikkerhedsmuren her.

Klik - for en gennemgang af apartheid

Der er lige udgivet en ny folder, der fortæller hvad apartheid er .

En ven i nøden – del 4

Israelske frivillige har åbnet en skole i Port-au-Prince med plads til 800 traumatiserede børn

Den jordskælvshærgede by Port-au-Prince i Haiti kæmper for at klare de ødelæggelser i kølvandet på de masse tab af menneskeliv og ødelæggelser. Medlemmer af den israelske humanitære organisation Natan har været i Haiti i fire uger, og med støtte fra den lokale regering og nabolandet, Den Dominikanske Republik, har de åbnet en midlertidig skole, hvor der nu er omkring 800 elever.

“Dybest set, hvad vi gjorde, var at finde frem til fagfolk i lokalsamfundet og etableret en gruppe af frivillige lærere,” sagde lederen af den seks medlemmers israelske delegation, Dr. Moshe Farhi, der er traume og stress ekspert i Tel Hai Academic College i Kiryat Shmona. “Vi har oprettet to store telte til at huse skolen, og fundet materialer for de studerende, kladehæfter, kuglepenne og lærebøger. Vi har i øjeblikket 2-holdsskift med omkring 40 lærere.” Ifølge Farhi, da eleverne hørte, at skolen åbnede, begyndte de at søge efter deres bøger ovenpå ruinerne.

Farhi har været medvirkende til at udvikle programmer i Israel til at hjælpe beboerne i Israels nordlige områder til håndtering af traumer af Katyusha angreb fra Libanon. “Det er vigtigt at forstå, at der kan være ekstreme reaktioner lige efter en traumatisk begivenhed. Den første følelsesmæssige reaktioner kan være hysteri. “Vi opdagede, at modstandsdygtigheden af befolkningen er langt stærkere, end vi forventede. Inden for en uge efter jordskælvet, begyndte de allerede at overveje, hvordan de kommer videre med deres liv. Forældrene begyndte at sende deres børn i skole.” forklarede han.

Ligesom i Kiryat Shmona, har Farhi været med til at organisere grupper i Port-au-Prince og uddanne folk til at blive traume-rådgivere.

“Vi agter at være til stede her og arbejde med den lokale befolkning det næste halve år,” sagde han og tilføjede, at han først blev involveret i organisationen, da han hjalp et israelsk redningshold til Sri Lanka i kølvandet på 2004’s tsunamien.

Tre dage efter jordskælvet sendte Natan sit første humanitære bistand delegation til jordskælvsområde, og bidrog til at oprette det israelske felthospital. Farhi delegation forlod Israel den 22. januar, og omfattede læger, paramedicinsk personale, mental sundhed terapeuter, samfund arbejdere og traume-personale.

En anden israelsk nødhjælpsindsats i Haiti, IsraAID har åbnet et børne-uddannelsescenter i Petionville Refugee Camp – den største flygtningelejr i Port-au-Prince.

Kilde: Israel21c

De forenede nationer forsømmer Israel – se statistikkerne

De forenede nationer har fordømt Israel 26 gange, Sudans folkemord 0. FN har heller ikke fordømt tortur, forsvindinger og mordpatuljer i et utal af lande. Ovenstående film kan bidrage til at man bliver klogere. Der er også en forklaring på, hvorfor FN er mere ude efter Israel end andre lande. Og udover det, er Israel ikke er fuldgyldigt medlem af FN, hvilket måske bidrager til, at det er begrænset, hvor alvorligt Israel tager FN.

Præsident Shimon Peres med generalsekretær Ban-Ki moon (Foto: Shahar Azran)

Studietur fra Gaza til USA

Her gik jeg og troede, at Gaza-beboere hverken kunne bevæge sig ind og ud, så det passede ikke mit koncept at læse om en studietur fra Gaza til USA for 30 studerende. Men mit koncept skal altså revideres. Det amerikanske Department of State har sponsoreret et to-ugers besøg i USA med fokus på menneskerettigheder og demokrati for en gruppe af 30 gymnasieelever fra Gaza. To separate grupper af 15 piger og 15 drenge blev udvalgt på grund af deres fremragende præstationer i menneskerettigheder i klasser på UNRWA’s skoler i Gaza. Sammen med deres lærere, besøgte de studerende Atlanta, Washington, DC og New York City.

Det er iøvrigt positivt at lære om menneskerettigheder. Lad os få lidt mere af det, men hvad med at UNWRA først fejede for egen dør? UNWRA er særdeles ansvarlige for, at der stadig er arabiske flygtninge fra diverse krige mellem Israel og araberne – på 62 år! Integerer dem, i de lande hvor de er nu. Israel har integreret ca 600.000 arabere i Israel i forbindelse med dets oprettelse, således at de idag er israelere og endnu flere jødiske arabere fra de arabiske lande er integreret. Det kunne Danmark lære noget af.

Human Rights

Human Rights Watch om CAST LEAD - tryk på billedet

På baggrund af over 8000 mindre og større raketter fra Gaza til Israel, indledte Israel CAST LEAD, en 22 dages offensiv for at stoppe det. Der døde 13 israelere og 1100-1400 arabere.

Man kan nogen gange fornemme i medierne, at der stilles spørgsmål om proportionaliteten. Men er det rimeligt at stille det spørgsmål? Eller er det en ny version af “Øje for øje – Tand for tand”. Var det da bedre, at der var lige mange dræbte på begge sider af krigen? Når amerikansk politi skyder narkogangstere, der overskrider grænsen fra Mexico til USA – er det da så mere proportionalt, at det er ca lige mange dræbte  af gangstere/politi? Hvis du bliver truet på gaden med en kniv, kan angriberen risikere fængsel, måske i mange måneder. Er det proportionalt? Lige så vel som 1100-1400 dræbte gazans i CAST LEAD-krigen er 100 større end 13 israelere.
Alligevel på denne baggrund er der udarbejdet rapporter om proportionaliteten. Den mest kendte rapport er GOLDSTONE-rapporten, der er mere Israel-kritisk end Gaza-kritisk. Men nu er der ved at komme andre boller på suppen, fordi den amerikanske menneskeretsgruppe Human Rights Watch (HRW) støtter FN i anklager om, at Hamas også sigtede mod civile israelere under krigen i Gaza fjor.

»Hamas’ påstand om, at dens raketter kun var rettet mod israelsk militær, modsiges af fakta«, hedder det i en HRW-rapporten.

»De fleste raketter affyret af Hamas slog ned i civile områder i Israel. Civile var målet«, fastslår HRW.

Om Israels 22 dages invasion af Gaza står der, at palæstinensernes raketter ikke er særlig præcise, blev rettet mod civile mål i de sydlige Israel. FN mener, at der kan være tale om krigsforbrydelser. Det er Politiken, der har denne information.

Men det er ikke alene amerikanske HUMAN RIGHTS, det er også palæstinensiske HUMAN RIGHTS-grupper, som det fremgår i næste artikel, der gentages i dagens anledning.

Hamas can spin the story and deny the evidence, but hundreds of rockets rained down on civilian areas in Israel where no military installations were located. Hamas leaders at the time indicated they were intending to harm civilians.
Joe Stork, deputy Middle East director at Human Rights Watch

Palæstinensiske HUMAN RIGHTS vil have HAMAS set efter i sømmene

Hamas forces last month marked the anniversary of the start of the Gaza war. Activists are urging Hamas and the PA to probe war crimes. (AP)

Hvis man tror stormen har lagt sig efter GOLDSTONE rapporten, der ser på mulige overtrædelser i CAST LEAD forårsaget af Israel, kan man godt tro om. Nu vil 11 palæstinensiske HUMAN RIGHTS foreninger også se på mulige overtrædelser – men begået af HAMAS og co. De vil have undersøgt palæstinenske angreb på civile, henrettelser i Gazastriben og arreststationer og tortur på Vestbredden. Grupperne tæller bl.a.

• Adallah (israelsk baseret)
• Arab Association for Human Rights (israelsk baseret)
• Al Mezan Center for Human Rights (Gaza og Vestbredden)
• Al-Haq (Gaza og Vestbredden)
• The Adameer prisoner’s rights group (Gaza og Vestbredden)
• Women’s Center for Legal Aid and Counselling (Gaza og Vestbredden)

Måske er der en voksende forståelse og demokratisering, at så mange HUMAN RIGHTS grupper forener sig med fælles ønsker.

EUJS

Det kan lyde af EU, men er blandt de ganske få organisationer, der gjorde opmærksom på den Iranske præsident Ahmadinejad – om ikke diktator – og hans besøg i Danmark via en demonstration i nærheden af folketinget. Modstand mod denne mand skyldes mange ting. De første 6 associationer er:

– Manglende respekt for demonstranter, der bekæmpes en masse
– Dødsdomme over mindreårige
– Dødsdomme over afvigere, fx folk der afviser Islam og homoseksuelle
– Gentagende trusler mod den jødiske stat, Israel
– Ønsket om atomvåben
– Holocaust denial

Man kan følge med Iran-modstand på fritiran og freeiran.
Kan man lidt farsi er der også en farsi/israelsk blog