Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for april 2011

Ofre for terrorisme i Israel

leave a comment »

Tryk på billedet for at få en oversigt

Israel har lavet en liste over alle terrordræbte siden terrorisme mod civile tog fart for 11 år siden. Der er også masser af andre civile drab men ligger tættere på 50erne og 60erne. Den gang var det ikke Gaza, der var knudepunktet for terrorisme men vestbredden og i særdeleshed Qibya, der var terroisternes rede før angreb på 124 civile israelere beskrevet her og i detaljer her.

Written by semit

30. april 2011 at 22:08

Lagt i Terror

Tagged with

Så mange imperier har besat Israel

leave a comment »

En hurtig introduktion til hvor mange imperier, der fandtes i mellemøsten, men også afslutningen på imperier med optrukne landegrænser. Bliv klogere på 3 minutter. Næste video viser kampen for at bevare Israel og modstandernes argumenter for tilintetgørelse af Israel. Videoen hedder History behind Arab and Israel conflict.

Written by semit

29. april 2011 at 14:32

Lagt i Israel

Massakrerne der begås af nogle arabiske regimer

leave a comment »

I sin klumme fra 27. april 2011, i Gulf News fra Forenede Arabiske Emirater, med titlen “Overgår Israel i brutalitet,” og underoverskriften “Zionistiske forbrydelser blegner i sammenligning med den måde nogle arabiske regimer har slået ned på deres egne folk, der blot søger en forandring,” sammenligner Dr. Faisal Al-Qassem, til Israels gunst, at Israels behandling af palæstinenserne med de arabiske regimers behandling af deres egne folk, og bemærker at Israel er langt mindre brutal.”

Således starter en analyse af synopsis-olsen.

Selvom det for tiden er åbenlyst, hvordan arabiske regimer slår ned på deres egen befolkning, fortsætter venstreorienterede grupper med at dæmonisere Israel, selv om de ikke dræber eller sårer deres egen befolkning under uro eller demonstrationer eller konflikter. De dræbte der findes i Gaza og Israel er grundet krig og ikke interne konflikter i landet. Videoen nedenunder sætter fokus på arabiske massakrer.


Written by semit

29. april 2011 at 14:06

Lagt i Israel

Crazy Water Park in Gaza City. NU MED VIDEO

leave a comment »

En torn i øjet for den gruppe, der skildrer Gaza som en humanitær katastrofe og KZ-lejr

Det er tydeligt, at det går fremad i Gaza. Der investeres nu 20 mio dollars i resorts og dem, der følger denne blog er bekendt med, at der er oprettet hoteller, restauranter, en stor swimmingpool med olympiske dimensioner og så siger Gazans, at dette kun er starten. Der investeres også i turisme. 80% lever dog stadig af hjælp udefra, men mon ikke det snarere handler om fordeling af goder som i de gode gamle klassesamfund? Gaza får nu milliarder af verdenssamfundet.

Her er et  billede af deres nye vandland.

Crazy Water Park eller Crazy Water Aqua Fun Park er en vandpark i Gaza , der åbnede i maj 2010. En australsk avis kalder det “den nye sensation” blandt Gaza’s privilegerede. To tusinde familier besøgte Crazy Water Park i løbet af de første fire dage, det var åbent. Det landskabelige badeland har 3 swimmingpools, en kanal der er 100 meter lang, tre vandrutsjebaner, damme med vandcykler, en restaurant, en cafe, og et stille område i skyggen af et telt, hvor voksne kan sidde på tæpper og lytte til musik. Stemningen er sekulær, med populært verdsligt musik og kvinder i international stil. En nylig ophævelse af forbud fra regeringen om kvinders rygning i det offentlige har gjort det lovligt for kvinder at ryge den populære nargilas på Crazy Water Park’s cafe. Parken blev bygget med materialer samlet fra krigshærgede bygninger samt materialer bragt gennem Gaza-stribens smuglertunneler. Det tog 6 måneder at bygge parken, der kostede $2 millioner at bygge. Crazy Water Park har 106 ansatte, der tæller omkring 80 sælgere, der leverer varer og tjenesteydelser som mad. Parkens ansatte får en løn, der svarer til $250 og $300 om måneden, der betragtes som en god løn i Gaza, hvor over 80% af befolknngen modtager velfærdsydelser fra FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten og andre internationale hjælpeorganisationer.

Men der er også kritik af parken indefra, da man istedet kunne opbygge huse, der kunne rumme 100 familer for samme beløb

kilde: jpost & Wikipedia & TomGrossMedia & Eldoerofziyon

Så hvis man hører, at der er vandmangel i Gaza, kan man jo starte med at se på HAMAS og deres prioritering, ligeledes med manglende genopbygning af huse, idet mange materialer bruges til et vandland for ikke at nævne deres enorme swimmingpool, der har været nævnt tidligere,

ellers er et link her til mere insight af Gaza.

Written by semit

28. april 2011 at 19:23

Lagt i Israel

Nu kommer også DURAN DURAN til Israel

leave a comment »

Ja det blev annonceret i går morges på hjemmesiden for et af de største bands i 1980’erne: “Vi kommer til Tel Aviv” …
Duran Duran , der blev dannet i 1978 i Birmingham, vil optræde ved Tel Aviv Fairgrounds den 30. juli. Bandet blev opkaldt efter skurken i Roger Vadim’s franske science fiction film: ‘Barbarella’ … og ‘villians’.

kilde: telaviv-fever

Man skulle tro, at Israel var mere besøgt af udenlandske musikere end Danmark. På det seneste har Lady Gaga, Justin Bieber, The Pet Shop Boys, Madonna, Leonard Cohen, Depeche Mode og Morrissey. Linkin Park, Guns n’ Roses, Nazareth, Scorpions, Ozzy Osbourne, Johnny Rotten med Public Image Limited og Metallica spillet i Israel og der kommer flere endnu, bla. Deep Purple maj 2011 og The Doors (uden Jim Morrison) i juli 2011.

Written by semit

27. april 2011 at 10:41

Lagt i musik

Tagged with ,

Israel overvejer annexion af Judæa og Samaria

with 2 comments

Som modreaktion til at et palæstina måtte udråbes i september, har det været foreslået i Knesset (det israelske folketing) at annektere vestbredden (også kaldet Samaria og Judæa). For tiden anerkender flere og flere lande, et land palæstina, der dog hverken har grænser, regering, mønt, historik eller gammel kultur, så denne eventuelle udråbning virker noget abstrakt. Men et palæstina, der måtte placere sig på vestbredden kan hurtigt blive et nyt Gaza og det kan igen føre til mange krige. PA-områderne er ikke krigeriske overfor Israel og sender ikke raketter afsted som i Gaza. Palæstinenserne har opbygget/tilkæmpet flere områder på vestbredden, og disse områder er PA-styret, dvs uden for Israels kontrol. Et palæstina kan derfor føre til krig til skade for især dem selv på grund af Israels militære overlegenhed. Og hvorfor skulle et palæstina være så vigtigt? Hvad betyder ordet palæstina? Betyder det et land for muslimer? Jamen dem er der mange af i forvejen. Betyder det et land af arabere. Dem er der også mange af i forvejen. Betyder det område bestående af flygtninge fra 1948 krigen? Jamen der er ikke mange tilbage af dem? Betyder det at være herre i eget hus? Det problem har Jordan allerede løst, da det grundlæggende er palæstinenisk og endda en del af det oprindelige ‘engelske mandat palæstina’. Er der andre forklaringer, hvorfor palæstina skulle være så vigtigt?

En langt lettere og hurtigere løsning er at ændre Jordan til Palæstina. Så findes der med ét, et land, der grundlæggende er palæstinensisk, arabisk, muslimsk og med masser af plads. Men nogen kan ikke se skoven for bare træer.

Written by semit

26. april 2011 at 22:12

Lagt i Israel

Paula Abdul tænder shabbatlys

leave a comment »

Paula Abdul vises i en Shabbat stearinlys kampagne kaldet “fredag Light“, som blev indledt i september, 1974 af Lubavitcher Rebbe.

Denne kampagne blev lanceret for at tilskynde jødiske kvinder og piger til at bringe Shabbatlys ind i deres hjem. Rebbe kæmpede for at genoprette den gamle skik, der går tilbage til matriark Rebecca, at unge piger også skal tænde deres egne stearinlys (fra 3 år gammel). I en tid med mørke udsigter erklærede Rebbe, at vi må reagere med mere lys. I årene siden har Rebbe’s folk i hele verden distribueret millioner af Shabbat stearinlys og har indført utallige tusinder af jødiske kvinder og piger – og deres familier – til skønhed og helligdagen Shabbat.

kilde: israelmuse

Hun er imidlertid mere kendt for dusinvis af hits som fx.

Abdul blev født i San Fernando Valley i Los Angeles, som datter af Lorraine Abdul (født Rykiss), en koncertpianist , der engang arbejdede som filminstruktør Billy Wilder’s assistent, og Harry Abdul, en tidligere husdyr-erhvervsdrivende og ejer af en sand- og grus forretning. Hendes far, en syrisk Jøde, blev født i Aleppo, Syrien, opvokset i Brasilien, og senere emigrerede til USA. Abdul’s mor, også jødisk, er oprindeligt fra Minnedosa, Manitoba, med forfædre fra Rusland og Ukraine, og Abdul’s canadiske borgerskab strammer fra hende. Som ivrig danser, var Abdul inspireret fra et show med Gene Kelly i den klassiske film ‘Singin in the Rain’ samt Debbie Allen, Fred Astaire, og Bob Fosse.
Abdul begyndte at tage danselektioner i en tidlig alder og viste et naturtalent. Hun undervistes i ballet og Jazz, mens hun voksede op. Hun deltog Van Nuys High School, hvor hun var en cheerleader og en ærestuderende. Som 15årig, modtog hun et legat til en danselejr i nærheden af Palm Springs. Abdul studerede på California State University i Northridge. I hendes første år blev hun udvalgt fra en pulje af 700 ansøgere til en cheerleading trup af Los Angeles Lakers NBA basketball team – de berømte Laker Girls. Inden for tre måneder, blev hun ledende koreograf. Seks måneder senere, forlod hun universitetet for at fokusere på sin koreografi og dansekarriere.

kilde: wikipedia

Written by semit

26. april 2011 at 16:22

Lagt i musik

Tagged with , , , ,

Demokrati – hykleri

leave a comment »

Der er nu kommet en video om Bilal Phillips’ besøg i Danmark med tilhængere og modstandere. Hans tilhængere råber op om sharia-værdier, mens modstandere snakker i mikrofonen i stedet.

Written by semit

25. april 2011 at 15:16

Lagt i Demonstration

Børn af HAMAS

leave a comment »

Vedlagt er et link over militariseringen af børn i Gaza. Men kan selvfølgelig indvende, at det første billede af de militariserede børn (fra nr 004) er et enkeltstående tilfælde men så kig på det næste, men igen er det måske et enkeltstående tilfælde, men så gå videre med det trejde, der ligeledes er et enkeltstående tilfælde og de andre billeder er måske også enkeltstående tilfælde? Hvad er summen af mange enkeltstående tilfælde? Det er, at det ikke er enkeltstående tilfælde, men normen.

kilde: Dissidentpress

Written by semit

25. april 2011 at 13:00

Lagt i Hamas

33 nye dræbte i Syrien

leave a comment »

Der går ikke en dag, hvor der ikke kommer nye informationer om dræbte i Syrien i disse uger, hvor modstanden mod Syriens diktator bliver større og større.
Over 230 er nu blevet dræbt at Syriens sikkerhedsstyrker og deres fjende – er dem selv – nemlig deres egne statsborgere. Man kan derfor undre sig over, at når 1000er er blevet dræbt i Libyen, Egypten, Yemen, Tunesien og Bahrain, at det er Israel, man ønsker at boykotte. Eksempelvis kommer en boykot Israel tale 1 maj i fælledparken. Der findes også regeringsfjendtlige demonstrationer i Israel en gang imellem, men her taler man ikke om dræbte eller sårede, men derimod om antal deltagere. Boykot Israels aktiviteter kan læses her boykotisrael.dk og den er værd at følge, for så kender man deres aktivitetskalender og så kan man købe israelske varer ind på deres aktionsdage eller stille og roligt og empatisk tage kontakt med de få demonstranter og indgå i en dialog og fortælle, om der ikke er bedre sager at kæmpe for, fx frihed, retten til demonstrationer, retten til liv og ytringsfrihed i den arabiske verden. Man kan ikke kæmpe for lighed og ytringsfrihed og ligestilling i Israel for araberne eller muslimerne, da de allerede har lighed og optræder i regeringen, hæren, miss israel, og så meget andet som nedenstående billede er et eksempel på.

boykotisrael.dk er også interessant, hvis man vil studere fordomme. Eksempelvis kalder de sikkerhedsmuren i Israel for en apartheidmur. Men der er både kristne, muslimer, jøder, hvide, farvede, arabere og isralere på begge sider af sikkerhedsmuren, så det er lidt svært at få øje på, hvad der er apartheid. De kalder også vestbredden for det besatte palæstina. Men Palæstina har ikke eksisteret som land, stat, statsdannelse eller rige nogensinde. For at grave et par spadestik dybere skal man så også definere hvad et land er for en størrelse. Et land kan defineres ved at have en regering, en kultur, en møntfod, en række nationale symboler, en historik, en særlig art etnicitet, religion eller sprog, særlige historiske traditioner. Men alt dette opfylder vestbredden på ingen måde, så derfor er det misvisnede at vestbredden er besat. Da israelske tropper indtog vestbredden i 6-dages krigen var området jordansk. Og før det var jordansk tilhørte området ‘det britiske mandat palæstina’ – som ikke er en landebetegnelse men en etiket for et koloniseret britisk protektorat. Og før det var britisk var Israel, Jordan, vestbredden (også kaldet judæa og samaria), Libanon …. Osmannisk i flere hundreder år. Men sidst judæa, samaria og israel var selvstændige lande var for 2700 år siden, da var og hed området Israel. I mellemtiden har området været administreret eller erobret af et utal af lande. Araberne kom først til området i forbindelse med profeten Muhammeds hære i 6-700tallet.

At least 33 dead in fresh violence against Syria protesters – Haaretz Daily Newspaper | Israel News.

Written by semit

25. april 2011 at 09:31

Lagt i Syrien

Palæstinensiske indsigter

with 2 comments

Uddrag af PZO – PalestinianZionistOrganisation.

  • Vidste du, at Israel blev en nation i 1312 f.v.t. to tusind år før Islams opståen.
  • Vidste du, at de arabiske flygtninge i Israel begyndte at se sig selv som en del af et palæstinensisk folk i 1967, to årtier efter oprettelsen af den moderne stat Israel?
  • Vidste du, at siden den jødiske erobring i 1272 f.Kr. har jøderne haft herredømme over landet i tusind år med en kontinuerlig tilstedeværelse i landet i de seneste 3300 år?
  • Vidste du, at araberne kun har haft kontrol over Israel to gange – fra år 634 indtil korsridder-invasionen i juni 1099, og fra 1292 frem til år 1517, da de blev fjernet af tyrkerne i deres erobring?
  • Vidste du, at for over 3300 år siden, har Jerusalem været jødisk hovedstad? Jerusalem har aldrig været hovedstad i en arabisk eller muslimsk enhed. Selv da jordanerne besatte Jerusalem, søgte de ikke at gøre det til deres hovedstad.
  • Vidste du, at Jerusalem er nævnt over 700 gange i Tanach, de jødiske hellige skrifter? Jerusalem er ikke nævnt én gang i Koranen. Der er vage henvisninger til Jerusalem i hadither – historier om Muhammed – at han stoppede en natrejse, som Koranen forklarer fandt sted i en drøm. På “et fjernt sted” forklarer muslimer, at dette betyder “på kanten af Tempelbjerget”, selv om der ikke direkte er reference til Jerusalem eller Tempelbjerget.
  • Vidste du, at kong David etablerede byen Jerusalem som Israels hovedstad? Mohammed aldrig kom til Jerusalem.
  • Vidste du, at jøderne beder vendt mod Jerusalem? Nogle muslimer (dvs. dem mellem Israel og Saudi Arabien) beder med ryggen mod Jerusalem.
  • Vidste du, at i 1948 blev de arabiske flygtninge tilskyndet til at forlade Israel for, at de arabiske ledere lovede at rense landet for jøder. 68% rejste uden nogensinde at se en israelsk soldat.
  • Vidste du, at jødiske flygtninge blev tvunget til at flygte fra de arabiske lande på grund af arabisk brutalitet, forfølgelse og pogromer? De mistede flere ejendele end arabere, der flygtede fra Israel.
  • Vidste du, at antallet af arabiske flygtninge, der forlod Israel i 1948 anslås at være omkring 630.000? Antallet af jødiske flygtninge fra arabiske lande skønnes at være den samme.
  • Vidste du, at de arabiske flygtninge forsætligt ikke absorberes eller integreret i arabiske lande, som de flygtede til, trods det store arabiske område? Ud af de 100.000.000 flygtninge siden Anden Verdenskrig, er de den eneste flygtningegruppe i verden, som aldrig har været optaget eller integreret i deres nye lande. Jødiske flygtninge blev fuldstændig absorberet i Israel, et land ikke større end staten New Jersey -eller Jylland
  • Vidste du, at araberne er repræsenteret i otte separate nationer. Men der er kun én jødisk nation. De arabiske nationer indledte alle fem krige og tabte. Israel forsvarede sig hver gang, og vandt.
  • Vidste du, at PLO’s charter stadig opfordrer til ødelæggelse af staten Israel? Israel har givet palæstinenserne det meste af Vestbredden, og selvstændighed under Den Palæstinensiske Myndighed, og har leveret dem våben.
  • Vidste du, at under jordansk styre, var jødiske hellige steder skændet og jøderne blev nægtet adgang til steder for tilbedelse. Under israelsk styre er alle muslimske og kristne steder blevet bevaret og gjort tilgængelige for mennesker af alle trosretninger.

kilde: PZO

Written by semit

24. april 2011 at 14:05

A palestinian zionist?

leave a comment »

Palæstinensisk zionistisk organisation dannet

Hvis du fik kaffen galt i halsen, så læs endelig videre.

For første gang siden Israelsk oprettelse sættes zionisme og palæstina til noget synonymt, en “palæstinensisk Zionist Organisation” er blevet oprettet – af arabere.
Den seneste arabiske offentlige støtte til Israel er Elias Issa, der beskriver sig selv som en “europæisk vestbank palæstinenser.” Han skriver, at han valgte en særlig tilgang for at fejre Israels 62de fødselsdag – nemlig ved at lancere den palæstinensiske zionistiske oranisation. Han siger, at målet er “at vise verden, hvorfor den skal støtte det jødiske folk og tage afstand fra de terroristiske palæstinensiske regering.”

Erklæringer på den nye hjemmeside indeholder advarsler om, at en ny PA stat ville, hvis det skulle opstå, blive en terrorstat.

kilde: PZO & *Logo picture ‘A Palestinian Zionist’ source: by Alexandra J. Wall (http://www.aish.com/jw/me/48900422.html)

De tror ikke på en 2-statsløsning, og det er jo ikke så langt fra PFLP, men tilgængæld har PZO ingen lig i lasten og er heller ikke marxistisk ideologi og derfor måske lettere at sluge end PFLP.

Nogen mener at en 2-stats-løsning allerede er eksisterende, hvis man skruer tiden tilbage til hvor det hele startede, nemlig det osmaniske stats sammenbrud hvor England som sejrherre delte ‘det engelske mandat palæstina’ i 2 dele, hvoraf den store del blev til Jordan og den mindre del (23%) blev til det nuværende Israel og vestbredden.

Written by semit

24. april 2011 at 10:59

Israel – before, creation, and after

leave a comment »

På baggrund af, at jøderne i historien, især i vest- og østeuropa, blev undermineret, forfulgt og slået ihjel uden de store rettigheder af religiøse årsager, besluttede dette folk at etablere eget land, hvorfor de begyndte udvandringen fra Europa fra 1880erne indtil de var mange nok til at de via FN fik tildelt en lille område på størrelse med halvdelen af Jylland. Der boede folk i forvejen, men med udgangspunkt i det britiske Palestine-mandat, der inkluderer det, der idag er Israel, Vestbredden og Jordan, har landområderne været tyndt befolket og er det stadigvæk i Jordan. Hvis palæstinensernes krav om eget land kunne rykke blot 50 km mod øst, var meget løst. Det er vel ikke rimeligt, at flygtninge skal vende hjem til samme adresse eller egn som ens forfædre?  Tænk hvis flygtninge fra Cypern, Darfur, Nord/sydkorea, Eritrea og dusinvis andre lande mente det samme? Palæstinenserne har allerede et land, der er befolket med folk med samme kultur, religion, traditioner, og er delvis beduiner. Det hedder bare Jordan og ikke Palæstina. Er det hele et spørgsmål om etikketter?

Hør og se historien omkring Israel, før det hed Israel – og kampene derefter

Written by semit

23. april 2011 at 18:02

Palæstinensere for Israel

leave a comment »

Palestine Zionist Organization er født

Ikke alle palæstinensere hader Israel. Et overraskende antal har ikke noget problem med Israel og holder af den jødiske stat. Nogle af disse modige palæstinensere kommer ud af skabet, afviser anklagerne fra deres brødre, at Israel er et undertrykkende system, der har stjålet deres jord. En arabisk tilhænger af Israel, Elias Issa, gik så langt som til at markere nationens 62ende Uafhængighedsdag ved at lancere den palæstinensiske Zionist Organization (PZO).

kilde: Israeltoday

Written by semit

23. april 2011 at 15:11

PFLP – blå bog

leave a comment »

Folkefronten til Palæstinas Befrielse

PFLP står for The Popular Front for the Liberation of Palestine (Dansk: Folkefronten til Palæstinas Befrielse). PFLP kæmper for et frit Palæstina. Målet er en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred og fordragelighed. PFLP figurerer som terrororganisation på EU’s og USA’s henholdvise terrorlister.
PFLP er den stærkeste kraft på den palæstinensiske venstrefløj og udgør den næststørste organisation i PLO. PFLP fører i dag ikke kun væbnet kamp, men arbejder også socialt, politisk og kulturelt. I flygtningelejrene i de besatte områder og i de arabiske nabolande driver PFLP skoler, kulturcentre, kvindeprojekter og meget andet. Mens PFLP tidligere boykottede valg til det palæstinensiske selvstyre med henvisning til sin modstand mod Oslo-aftalen, så stiller PFLP i dag op til både kommunalvalg og parlamentsvalg og får ca. 5% af stemmerne.

Målet med de palæstinensiske terrorangreb og flykapringer, der fra 1970 og nogle år frem blev gennemført af PFLP, Fatah, Sorte September og andre grupperinger, var, ifølge dem selv, at sætte Palæstina på verdenskortet. Allerede i 1972 tog PFLP’s ledelse dog afstand fra flykapringer og erklærede at PFLP’s væbnede kamp alene skulle rettes mod militære mål. Dette er stadigvæk PFLP’s linje, selv om der i løbet af PFLP’s snart 40-årige eksistens er begået utallige brud på denne politik.
PFLP havde andel i 1970’ernes og 80’ernes kamphandlinger i Israel. Efter Sovjets sammenbrud gik det styrkemæssigt ned ad bakke for PFLP. PFLP har dog stadig opbakning i den palæstinensiske befolkning. Det skyldes bl.a. at PFLP holder fast i kravet om flygtningenes ret til at vende hjem. Gennem de sidste 30 år har PFLP haft nære forbindelser til en lang række europæiske politiske partier og solidaritetsorganisationer som oftest af stærk socialistisk eller kommunistisk observans. Efter d. 11. september 2001 oprettede bl.a. USA og EU lister over terrororganisationer. På listerne figurerer knap 90 % af de palæstinensiske modstandsbevægelser. Herunder også PFLP der i 2002 blev optegnet på EU’s terrorliste.

kilde: wikipedia

Men hvordan forklarer man PFLPs frimærker, fordi de oprettede en stat i staten i Libanon og  iøvrigt også i Jordan?

Kan man sige, at de ikke alene har haft terror på agendaen, men nogen blev inspireret af Nazityskland? PFLP’s eget frimærke er vist temmelig spejlvendt af det tyske fra nazityskland. Selv om PFLP kan roses for socialt arbejde, kan det være, at deres underliggende agenda var en anden. Nazityskland havde også socialt arbejde, men agendaen var alt andet end social.

Blå bog:

PFLP blev berygtet i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne for en række væbnede angreb og flykapringer, herunder ikke-israelske mål:

  • Kapringen af et El Al fly fra Rom til Lod lufthavn i Israel den 23. juli 1968. De vestlige medier rapporterede, at flyvningen var målrettet, fordi PFLP mente de israelske general Yitzhak Rabin, der blev den israelske ambassadør i USA, var om bord. Flyet blev omdirigeret til Algier, hvor 21 passagerer og 11 besætningsmedlemmer blev holdt fanget i 39 dage.
  • Bevæbnede mænd åbnede ild mod et El Al passagerfly i Athen på vej til New York den 26. december 1968, og dræbte en israelsk mekaniker.
  • Et angreb på et El Al passagererfly  i Zürich lufthavn den 18. februar 1969, og dræbte co-piloten og sårede piloten.
  • Bombningen af et supermarked i Jerusalem den 20. februar 1969, der dræbte to israelere og sårede tyve andre.
  • Kapringen af et TWA fly fra Los Angeles til Damaskus den 29. august 1969 af en PFLP-celle ledet af Leila Khaled. To israelske passagerer blev holdt fanget i 44 dage.
  • Tre voksne palæstinensere og tre drenge i alderen 14 og 15 år kastede granater på de israelske ambassader i Haag, Bonn og El Al kontoret i Bruxelles 9. september 1969 men ingen tab.
  • Angreb på en bus med El Al passagerer i München lufthavn, der dræbte en passager og sårede 11 den 10. februar 1970.
  • Bombningen af et  Swissair fly på vej til Israel, der dræbte 47, den 21. februar 1970.
  • Den 6. september 1970. PFLP (med Leila Khaled) kaprede fire passagerfly fra Pan Am, TWA og Swissair på flyvninger til New York fra Bruxelles, Frankfurt og Zürich, og den 9. september 1970, kaprede et BOAC fly fra Bahrain til London via Beirut. Pan Am-ruten blev omdirigeret til Cairo. TWA, Swissair og BOAC flyene blev omdirigeret til Dawson’s Field i Zarqa, Jordan. TWA, Swissair og BOAC flyene blev derefter sprængt i luften af PFLP den 12. september foran verdens medier, efter at alle passagerer var blevet taget ud af flyene. Arrangementet er væsentligt, fordi det er blevet nævnt som en årsag til Sorte September’s sammenstød med palæstinensiske og jordanske styrker.
  • 30. maj 1972. 28 passagerer blev skudt ned på Ben Gurion International Airport af medlemmer af den  japanske Røde Hær i samarbejde med PFLP i det, der blev kendt som Lod Lufthavn massakren.
  • Den 13. oktober 1977. PFLP kaprede Lufthansa flyet LH181, en Boeing 737, der fløj fra Palma de Mallorca til Frankfurt. Efter forskellige mellemlandinger blev piloten dræbt. De resterende passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet til sidst af den tyske terrorbekæmpelse og specialstyrker.
  • Den 12. april. En bus fra Tel Aviv blev kapret. PFLP tog ansvaret.

PFLP’s Abu Ali Mustapha Brigader har udført angreb på både civile og militære mål i løbet af Al-Aqsa intifadaen. Nogle af disse angreb er:

  • Drabet på  Meir Lixenberg, byrådsmedlem og leder af sikkerhed i fire bosættelser, blev skudt under en rejse i sin bil på Vestbredden den 27. august 2001. PFLP hævdede, at dette var en gengældelse for drabet på Abu Ali Mustafa.
  • Den 21 oktober 2001. Mordet på Israels minister for turisme Rehavam Zeevi.
  • En selvmordsbombe i et pizzeria i Karnei Shomron på Vestbredden den 16. februar 2002, der dræbte tre israelske bosættere.
  • En selvmordsbombe i Ariel den 7. marts 2002, som gav sårede, men ingen dræbte.
  • En selvmordsbombe i Netanya Israel den 19. maj 2002 dræbte tre israelere. Hamas tog også ansvaret, men Abu Ali Mustafa Brigaden har identificeret gerningsmanden på deres hjemmeside som et af deres medlemmer.
  • En selvmordsbombe på en i busstation på Geha Junction i Petah Tikva den 25. december 2003, som dræbte 4 israelere.
  • En selvmordsbombe i Bikat Hayer den 22. maj 2004, som ikke efterlod dræbte.
  • En selvmordsbombe i Carmel Market i Tel Aviv den 1. november 2004, der dræbte 3 israelske civile.

kilde: wikipedia

Et andet af PFLP's frimærker fra 1970, der viser sejr af flybombninger. Pigen er Leila Khaled.

Indoktrineringen imod Israel starter fra 2-års-alderen

leave a comment »

2-årig anderkender ikke Israel. Tryk på billedet og hør.

En 2-årig udspørges om hovedsteder i mellemøsten – men når det kommer til Israel er svaret ganske anderledes. Hvad skal man stille op med en generation af børn, der ikke anerkender Israel?

kilde: EB

Written by semit

17. april 2011 at 23:36

Lagt i Israel

Raket fra Gaza mod skolebus dræber 1

leave a comment »

Den sårede 16-årige dreng er nu død

Den teenager, der var kritisk såret, efter Gaza’s anti-luftskyts missil mod en skolebus i det sydlige Israel tidligere i denne måned, bukkede under for hans sår søndag. 16-årige Daniel Viflic døde i Soroka Medical Center i Be’er Sheva efter hans tilstand blev forværret i sidste uge. Missilet ramte bussen nær Kibbutz Sa’ad få øjeblikke efter, at de øvrige skolebørn havde forladt bussen. Viflic og buschaufføren blev såret.

kilde: Haaretz & Jpost

Daniel Viflic

Written by semit

17. april 2011 at 21:02

Lagt i Israel

Tagged with ,

BBC’s antiisraelske bias korrigeres.

leave a comment »


Systematisk gennemgås flere af BBC’s hypoteser om forskelsbehandling, der korrigeres med fakta set ovenfra fra CAMERA, en journalistisk gruppe, der har som hovedformål at skildre objektivt. Det er lidt pinligt for BBC, men se selv efter hvor BBC tager fejl i rapportering fra Israel.

tip: ilyameyer

Written by semit

17. april 2011 at 14:51

Lagt i Israel

Defamation

leave a comment »

Er antizionisme og antisemitisme det samme? Og bliver det ene brugt som en undskyldning for det andet? Er antisemitisme overhovedet et voksende og farligt globalt problem? Den israelske instruktør Yoav Shamir har med film som ‘Checkpoint’, ‘Fem dramatiske dage i Gaza’ og ‘Flip ud!’ før taget pulsen på det moderne, israelske samfund, men har denne gang stukket fingrene i en hvepserede. Shamirs projekt er at undersøge fænomenet ‘antisemitisme’ og den forskellighed i opfattelse og sprogbrug, der får nogle til at stemple en ytring eller handling som antisemitisk, mens det for andre er et udtryk for en legitim kritik af den israelske regerings politik. Abraham Foxman fra Anti Defamation League i New York og den udskældte tidligere universitetsprofessor Norman Finkelstein er sammen med en skoleklasse på besøg i Auschwitz nogle af protagonisterne i Shamirs tankevækkende og provokerende dokumentarfilm. Sendes også 23.04.11

Defamation

Israelsk/dansk/østrigsk/amerikansk dokumentarfilm fra 2009.
DR2 | Tirsdag  19.04.11  kl. 20:55 – 22:30

DR2

Written by semit

17. april 2011 at 11:04

Lagt i TV

Jordan anholder 70 islamister

leave a comment »


Jordansk politi har anholdt 70 islamister, efter voldelige regeringsfjendtlige angreb på en politistation. Islamisterne, der er medlemmer af den ultrakonservative sunnimuslimske bevægelse Salafist, blev anholdt sent fredag i byerne Zarqa og Rassifeh få timer efter, at de havde angrebet en politistation og politibetjente …

Kilde: JP & ASSABEEL

Written by semit

16. april 2011 at 17:11

Norsk Folkehjelp: – Der er ikke humanitær krise

leave a comment »

"Det er vigtigt, at vi ikke præsenterer Gaza-stripen som et humanitært kriseområde, for det er det ikke. Folk sulter ikke og det er også adgang til medicin", sagde Petter Eide i Norsk Folkehjelp til NRK.

Der er mad i Gaza-striben. NRK journalist afslører, hvad der er en velbevaret hemmelighed i Norge, men som en serie af rapporter og billeder fra området har bekræftet længe: fødevaremangel i området er betydeligt mindre end i mange andre fattige lande.

– Langt størstedelen af mennesker er afhængige af mad fra FN for at overleve, skriver Groth. Det er korrekt. Sådan har det været i en årrække, også før Israel indførte restriktioner.

kilde: miff

Written by semit

16. april 2011 at 02:02

Lagt i Israel

Fogel Family Memorial Video

leave a comment »

Sidste måned blev Ruth Fogel 35, og Udi Fogel 36, sammen med tre af deres børn, myrdet af terrorister mens de sov i deres hjem på Shabbaten.

“I dag er det min triste pligt, men også min ære, at besøge forældrene til Ruth Fogel, som blev brutalt myrdet sammen med sin mand Udi og deres børn, 11-årige Yoav, fire-årige Elad , og tre måneder gamle Hadas. Jeg var der for at levere tusindvis af breve fra folk rundt omkring i verden, som ønskede at give deres støtte til familien. Det er klart, det vil være en ødelagt pesach for familien, og vi ønsker at give dem trøst og styrke ved at vise dem støtte fra folk rundt omkring i verden” sagde StandWithUs Israel direktøren Michael Dickson.

Kilde. Standwithus, der også har indholdet i flere breve

Written by semit

15. april 2011 at 22:52

Lagt i Terror

Tagged with

Wikileaks og Syriens forberedelse på kemisk krig imod Israel

with one comment

Syrien placerede langtrækkende missiler med kemiske sprænghoveder efter et angreb på en syrisk atomkraftværk i 2007 af Israel.
Israel har tidligere angrebet en Irakisk facilitet, der kunne forberedes til atomvåben. Dette Israelske angreb kostede kun 11 dræbte men forhindrede (måske) et atomart angreb på Israel. Idag er Iran under seriøs mistanke for at producere beriget uran, der kan anvendes til atomsprænghoveder ifølge flere kilder, herunder Der Spiegel og Jyllandsposten og Timesonline

kilde: Ynet

Written by semit

15. april 2011 at 22:39

Update – Den bortførte italienske fredsaktivist hængt i Gaza.

with one comment

Hamas har anholdt to personer efter drabet på italiensk aktivist. Italien fordømmer det “barbariske mord”. Palæstinensiske sikkerhedsstyrker har fundet liget af en italiensk fredsaktivist og blogger, der har været bortført i Gazastriben. Det siger en talsmand for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse. Italieneren blev fundet hængt i et efterladt hus. En yderliggående gruppe med tilknytning til al-Qaeda havde truet med at dræbe Vittorio Arigoni fredag klokken 17.00 lokal tid, hvis gruppens leder, Hesham al-Sa’eedni, som Hamas anholdt i sidste måned, ikke blev frigivet …

kilde: jp & INN & BBC & Proudzionist

En anden kendt fredsaktivist, der blev dræbt i Gaza men af israelere, fik venstrefløjen til at demonstrere. Hun hed Rachel Corrie. Nu får vi se om venstrefløjen ligeledes vil demonstrere imod den dræbte fredsaktivist, der med overlæg blev dræbt, hvorimod Rachel Corrie’s død efter alt er dømme er uheld, da hun befandt sig i et militært område og søgte at forsvare et hus mod nedrivning på trods af diverse advarsler.

Arrigoni var også medlem af International Solidarity Movement som Rachel Corrie, en yderst anti-Israelsk-gruppe. Men det faktum, at Arrigoni blev dræbt af palæstinensere og ikke af israelere betyder, at han ikke vil blive et ikon som Corrie gjorde.

Written by semit

15. april 2011 at 15:51

Lagt i Gaza

Justin Bieber i Israel

leave a comment »

Justin Bieber ved grædemuren i Jerusalem

Justin Bieber skulle have givet den bedste koncert nogensinde ifølge hans fans, da han optrådte i Tel Aviv, Israel. Iført en hvid dragt, optrådte Biebe med hans største hits og coverversioner af sange af Michael Jackson og Aerosmith. Han fortalte tilhørerne, at han elskede dem, snakkede lidt på hebraisk og brugte 2 timer – ikke så lidt.

Justins besøg er noget der optager de israelske medier. Links er

Israelity Haaretz Koncertbilleder Bieber i den hellige by/Fotos Jpost

Written by semit

15. april 2011 at 15:10

Lagt i musik

Hamas’ hensigter med jøder og kristne.

leave a comment »

Krigen eskallerer mellem Hamas i Gaza og Israel. Hamas og co har affyret 50-70 mortergranater og GRADraketter mm. de sidste par dage og blandt andet ramt en skolebus med børn med 1 alvorligt såret. Lige forinden havde de øvrige 50 børn forladt bussen og det kunne let have været den største terroraktion i mange år. Men hvad er grunden til, at Hamas og co. kan finde på bevidst at skyde efter børn, idet der var tale om en raket, der kunne styres og ikke en qassam eller GRAD, der ikke kan målrettes præcist, men derimod en russisk bygget Kornet laserstyret panserværnsmissil. Er det virkelig fordi, de er israelere? Vedlagte video opfordrer til jødehad men også til had mod kristne og Hamas’ charter lægger hellere ikke fingrene imellem, hvad deres hensigter er.

Skolebussen, der blev ramt at et laserstyret panserværnsmissil fra Gaza

Written by semit

11. april 2011 at 15:51

Lagt i Gaza, Hamas

IHH planlægger ny flotilla – også med fly

leave a comment »

De mennesker, der planlagde den IHH-arrangerede tyrkiske IHH anti-Israelske konvoj til Gaza, arrangerer endnu en konvoj  – denne gang endda med flyvemaskine.

Den  anti-Israelske Bulent Yaldrim, direktør for den tyrkiske terrorist-organisation IHH, sagde i sidste uge, at forberedelserne er undervejs til en endnu større flåde: Vi har bare ét problem, sagde han, nemlig den virus der hedder zionismen. Talen blev rapporteret af Meir Amit Intelligence og Terrorism Information Center (ITIC).

Sidste års konvoj skulle efter sigende have til formål at bryde Israels maritime blokade af Gaza og også levere forsyninger. Imidlertid meddelte udenrigsministeriet bagefter, at der ikke havde været  humanitær bistand om bord på Mavi Marmara. I stedet havde terrorister bevæbnet sig med ammunition og angreb IDF-soldater, der bordede skibet. De bortførte mindst tre af dem, og forsøgte at stikke knive i dem og kaste andre ud i havet. De israelske styrker var i stand til at overvinde dem og dræbte ni af angriberne.

Den kommende konvoj, der benævnes Freedom Fleet II, var planlagt til at finde sted omkring årsdagen for sidste års flotille i slutningen af ​​maj. Men, sagde Yaldrim,  at det vil formentlig først ske omkring slutningen af ​​juni, også fordi han håber at købe en flyvemaskine til at deltage i anti-Israel konvoj kampagne.

Israels blokade er juridisk lovlig
Ifølge international maritim lov er Israel i sin gode ret til at iværsætte en maritim blokade ved med det område, de er i væbnet konflikt med, som Hamas. Når en maritim blokade er i kraft, har ingen fartøjer ret til at komme ind det blokaderamte område, og ethvert fartøj, der overtræder eller forsøger at overtræde den maritime blokade kan blive fanget eller endog angrebet.

En endnu længere forklaring for interesserede findes i www.flotillafacts.com

kilde: INN

Written by semit

11. april 2011 at 15:30

En til terrorist hædres.

leave a comment »

Det var påske 2002. I balsalen i ​​Park Hotel (billedet nedenunder) i badebyen Netanya sad hundredvis af jøder rundt om et festligt bord og spiste det traditionelle måltid Pesach. Flere af dem var overlevende fra Holocaust. En palæstinensiske medarbejder fra den palæstinensiske by Jenin, kom ind ad en bagdør. Han gik ind til midten af ​​rummet, og sprængte sig i luften. Han tog 30 uskyldige mennesker med sig i døden. Nu er han hædret af palæstinensiske ledere på Vestbredden. Terroristen var Abbas Al-Sayed og det fandt sted 27 marts 2002.

kilde: MFA & Frie-ytringer

Written by semit

11. april 2011 at 14:57

Lagt i Israel

Jewish ‘al-Jazeera’ planlægges.

leave a comment »

Dr. Alexander Mashkevich har meddelt, at han planlægger at danne et pro-israelsk internationalt nyhedesnetværk.»Det vil ikke være en propaganda-kanal, men vil blot fortælle sandheden,« fortæller han Ynet.

Dr. Alexander Mashkevich er præsident for De Forenede Israels Appeal’s årlige konference for jødiske ledere i Washington. Dette års konference fokuserede på forsøg på at delegitimisere Israel, og blev overværet af omkring 200 jødiske samfundsledere og centrale filantroper.

Mashkevich, der også fungerer som formand for Den Euro-asiatisk Jødiske Kongres, sagde, at netværket skal tilbyde programmer på engelsk, fransk, arabisk og spansk med fokus på nyheder alene. Præsentationen er planlagt til om 3-4 måneder .

Mashkevich, hvis formue er anslået til omkring $ 3,7 mia, har planer om at rekruttere andre filantroper og ledende forretningsfolk til formålet. “Den internationale delegitimisering er blevet en kæmpe risiko for Israel,” tilføjer han. Mashkevich bor i Storbritannien og har også et israelsk statsborgerskab. Han betragtes som en af ​​de mest indflydelsesrige jødiske oligarker i verden, og en “varm Jøde”, der donerer til mange formål, der står hans hjerte tæt. Han har bygget syv synagoger i forskellige lande, med navnet “Beit Rachel” efter sin mor, og doneret 17 Torah-ruller. “Jeg husker stadig som barn, hvor vanskeligt det var for mig at komme til synagogen, som var langt væk og overfyldte,” sagde han. Hans forældre flygtede fra nazisterne og gav ham “en stolt jødisk uddannelse”. Hans barndom i Kirgisistan har bidraget til at forme hans jødiske bevidsthed.

kilde: Ynet

Written by semit

11. april 2011 at 00:03

Lagt i TV

Richard Quest fra CNN i Israel

leave a comment »

Tryk på billedet og hør og se ham spadsere rundt i Israel om omtale landet i fremgang og vækst mens andre lande har økonomiske problemer. Måske kan andre lære noget af Israel og deres innovation, der har skabt et utal af produkter inden for solenergi, teknologi og bioteknologi. Af samme grund er dele af Israels innovation samlet her.

Written by semit

9. april 2011 at 15:23

Lagt i Israel, TV

22 dræbt i Syrien

leave a comment »

Demonstranter krævede en stopper for undtagelsestilstanden. Det resulterede i 75 sårede og mindst 22 mennesker blev dræbt i den sydlige by Deraa. Tusinder af etniske kurdere i det østlige demonstrerede for reformer.

kilde: jpost

Written by semit

9. april 2011 at 13:48

Lagt i Syrien

Nachrichten der Woche

leave a comment »

Ugens nyheder om Israel på tysk - Tryk.

Der findes en tysk udgave af ugens nyheder i Israel og mellemøsten som TV. Derudover opsamler samme site langt flere nyheder som alm. web-sider. Et dansk site, der giver der et overblik over ugens nyheder er israel-info og der findes også en dansk site der sender de vigtigste nyheder til din email hvis man vælger denne service, der findes på supportisrael.

Den israelske udgave på engelsk af dagens/ugens nyheder er jerusalemonline

Written by semit

9. april 2011 at 12:42

Lagt i Israel, TV

Tagged with ,

Nye kampe i Gaza – Update

leave a comment »

Israel har de sidste dage angrebet tunneller og forsøgt at ramme de ansvarlige efter de seneste dages eskalering af grænseuroligheder. Kampene eskalerede torsdag, da Hamas affyrede en mortergranat mod en skolebus i Israel. En teenager blev alvorligt såret, hvilket fik Israels militær til at gennemføre gengældelsesangreb i Gaza.

kilde: JP & haaretz

Israel bliver til tider bebrejdet, at de forsøger at ramme de ansvarlige med fly, herunder bliver civile også dræbt. Men hvad er alternativet? Den bedste løsning er vel, at ingen forsøger at skyde mod hinanden. Men hvordan kan det lade sig gøre når der hetzes mod Israel og jøderne i Gaza? Den uundgåelige udvikling må være at hadet bliver så stort at nogen arabere tager sagen i egen hånd og skyder raketter ind i Israel men med det formål at ramme civile, især da Israel slet ikke er anerkendt som land af Hamas, hvorimod Israel hellere end gerne ser Gaza passe sig selv.

UPDATE. 5 mortergranater er landet syd for Ashkelon samt 3 i Eshkolområdet. 19 morterer er affyret siden daggry; Araberne i Gaza siger, at IDF har ramt og dræbt 5. Herunder 2 Hamasmænd og en mor sammen med sit barn. Israel svarer igen …

UPDATE 9 april. 15 GRAD-raketter er affyret imod Israel i nat. Israels nye IRON DOME har besvaret 5 af dem (Israels nye opfindelse er et batteri IRON DOME, der kan ramme angribende raketter oppe i luften). Der har siden i fredags været over 50 angreb fra Gaza (jpost) . JP kommenterer

Israeli Air force. Video - Tryk på billedet og også næste billede.

Er det med overlæg, at HAMAS søger konflikt?

Written by semit

9. april 2011 at 10:17

Lagt i Gaza

Hezbollah og Wikileaks

leave a comment »

I linket er der en række Wikileaks-afsløringer, herunder “Hezbollah har forberedt en lang konflikt med Israel og kan sende 400-600 raketter af sted dagligt, herunder ramme Tel Aviv”

kilde: INN & haaertz

Written by semit

8. april 2011 at 17:02

Freedom flotillaer til Darfur, tak!

leave a comment »

Klik for at se de virkelige uretfærdigheder - og vælg video 4. Movie about the ongoing genocide in Darfur. All interviews with Darfuri refugees and Jewish students were shot during EUJS' seminar

Hvorfor sender de venstreorienterede ikke flotillaer og ekstra forsyninger til denne befolkningsgruppe i Darfur? Her taler vi om hundredetusinder, der er blevet dræbt og sikkert endnu flere, der lever langt under eksistensminimum, hvad man ikke gør i Gaza eller vestbredden, andet end de sædvanlige fænomener af slumområder og lign, men de findes i alle byer, mens borgerkrige i Sudan og Congo ikke er slumområder med huminitære forsyninger – men ørken uden forsyninger og med stammekrige.

Tilgengæld er stammekrigene i Sudan hverken apartheid eller racisme, men det der er værre, borgerkrig på baggrund af politiske, regionale og kulturelle forskelle. Ligesom borgerkrigen i Libanon i 70, og 80erne dræbtes over 100.000 mennesker, men det var ikke med baggrund i racisme eller apartheid men med baggrund i kulturelle, nationale og sekteriske forskelle og det er meget værre. Ligesom etablering af MAO’s Kina i 30’erne var også på grund af politiske forskelle og ikke race eller religion eller kultur.

Men de store konflikter afholder venstrefløjen sig fra. Det hedder også berøringsangst, mens de lette konflikter, hvid mod sort, jøde mod muslim, dansker mod indvandrere – der er de på dupperne. Og det er også godt nok, men hvis man vil hjælpe de aller svageste, så vil jeg foreslå, at man lægger begreber som apartheid og racisme på hylden og ser på, hvor der foregår mest uretfærdighed mht til krig, død, sygdom og borgerkrig, mangel på vand og fødevarer.

De store konflikter i verden, syd/nordkorea, syd/nordvietnam, Eritrea/Ethiopien, Mozambique, Angola, Algeriets selvstændighed, MAO-kinas tilblivelse, Darfur, den iranske/irakiske krig  … pt elfenbenskysten og Libyen …har slet ikke noget at gøre med racisme eller apartheid.

Written by semit

6. april 2011 at 22:00

Lagt i EUJS, Statsoverhoveder, Sudan

Tagged with