Archive for juni 2012
Boykot boykot Israel
Af Jeppe Juhl, journalist og tv-producent
Der findes informerede mennesker. Og så findes der en stor gruppe, der må betegnes som aldeles uinformerede.
Til den sidste gruppe hører alle de, der i morgen deltager i den internationale Boykot-Israel-dag. Deres formål er på papiret humant og næstekærligt. De vil ved deres manifestation gøre opmærksom på de umenneskelige forhold som deres palæstinensiske venner lever under. Og det er skam både pænt og nobelt.
Samtidigt vil de også lige gøre os opmærksom på, at Israel er en racistisk apartheidstat. Morgendagens kampagne er med andre ord i arrangørernes optik at sammenligne med kampagnen mod Sydafrika. Og den sammenligning er hverken pæn eller nobel. Den er såmænd bare løgn.
Problemet med boykot-kampagnen er, at initiativtagerne tager fejl. I stort set alt. Deres kampagne er en grotesk perversitet og et eklatant bevis på, at der er gået et eller andet gruelig galt med deres moralske kompas. En boykot af Israel er jo en direkte støtte til Hamas og andre menneskefjendske og antisemitiske grupperinger i den arabiske verden.
Jeg er ikke blind for, at Israel, lige som alle andre demokratier, har masser af fejl, eller modstander af kritik over, hvad man måtte mene, der måtte være galt med staten Israel. Naturligvis ikke. Men kritikken skal være rationel og konstruktiv. Den skal bunde i facts og ikke i fordomme. Den skal med andre ord være berettiget.
Men kritikken fra boykot-sympatisørerne er ikke berettiget. Kritikerne lader fordomme komme i vejen for facts og årsagssammenhænge. Bedste eksempel er reaktionen oven på Israels ”angreb” på den bevæbnede fredsflotilla, for slet ikke at tale om reaktionerne på ”Muren”, som helt ufatteligt er blevet sammenlignet med Berlinmuren af de samme kredse, der i morgen går rundt i Københavns gader og opfordrer os danskere til at boykotte israelske varer.
Disse tankeløse mennesker lever livet på hovedet. De sammenligner en mur, der blev bygget af et totalitært og undertrykkende socialistisk regime for at holde deres egne borgere indespærret, med en mur, der udelukkende blev bygget for at beskytte en civilbefolkning mod selvmordsbombere. De sammenligner et demokrati med en gennemført racistisk stat, og lukker øjnene for, at apartheidlignende tilstande findes hos netop dem, de støtter. Nemlig hos de arabiske lande, der stort set alle sammen nægter jøder indrejse. Man kniber sig i armen.
Efter socialismens fallit er Israel i dag gået hen og blevet symbolet på alt, hvad der er ondt i denne verden for den såkaldt værdipolitiske venstrefløj. Hvorfor forholder det sig sådan. Hvad er det dog med staten Israel, der får så mange folk op på barrikaderne?
Svaret er forstemmende. Israel er blevet en vigtig brik for de ”progressive”. Venstrefløjens nye Vietnam. I mangel på et bedre budskab er Israel blevet demarkationslinjen mellem De Gode og De Onde. Hvor De Onde er den xenofobiske højrefløj og De Gode alle andre. Israel er dermed blevet gidsel i kampen for og imod multikulturalismen i den vestlige verden.
Men disse mennesker – Israel-haderne – er spændt for en vogn. De er nyttige idioter, der flirter med uhyggelige kræfter, som intet godt ønsker for Europa og europæerne. Hver eneste gang såkaldt ansvarlige politikere, intellektuelle eller meningsdannere dæmoniserer Israel på et uberettiget grundlag, så forstærker de en i forvejen nærmest uløselig konflikt. De skader dem, de så gerne vil gavne!
Den ubekvemme, uigendrivelige sandhed er jo den, at den arabiske verden hader Israel på grund af jøder, og ikke jøder på grund af Israel. Længere er den ulykkeligvis ikke. Skulle der herske tvivl om dette postulat henviser jeg til, at man bruger et par timer på at undersøge, hvad de ulykkelige unge arabere bliver undervist i, eller hvordan den muslimske verden omtalte jøderne længe før både Holocaust og den lovlige etablering af staten Israel i 1948.
Et minimum af intellektuel nysgerrighed fra de mennesker, der støtter boykot-kampagnen, ville være ønskeligt.
Israel er et sprudlende, pluralistisk demokrati. Et demokrati, hvor landets muslimske, kristne og drusiske mindretal nyder ubetinget frihed og fulde borgerrettigheder. Og dermed uendelig meget større frihed end i nabolandene, hvor der hersker tyranni og fattigdom, hvor de såkaldte menneskerettigheder i bogstaveligste forstand er en by i Rusland. Hvor kvinder betragtes som undermennesker. Hvor homoseksuelle straffes med døden, og hvor kristne mindretal i stadig stigende grad lever i konstant og dokumenteret frygt for deres liv.
Det er , hvad man støtter, når man boykotter Israel. Man støtter den ”Store Løgn”. Det perverse og i brede ”progressive” kredse anerkendte paradigme, at der ville herske fred i Mellemøsten og ingen islamistisk terrorisme være, såfremt Israel aldrig havde eksisteret. Abonnenter på den tankegang er uden for terapeutisk rækkevidde.
Problemet er desværre utrolig svært at adressere, fordi så mange af boykot-sympatisørerne er fakta-resistente. Ét faktum har de dog ret i. Millioner af palæstinensere lever ulykkeligvis et uværdigt liv i armod og undertrykkelse. Uden håb om en tålelig fremtid.
Jeg og alle andre anstændige mennesker ville ønske dette var anderledes. Der findes – tro det eller ej – ingen fornuftige jøder eller israelere, der ikke ønsker, at det går godt for palæstinenserne. Tværtimod. Det er den eneste vej til varm og varig fred.
Men at det forholder sig anderledes, at der hersker armod og krig, er helt og aldeles palæstinensernes egen og deres arabiske ”brødres” skyld. De kunne have haft fred og øget velstand for længst. De kunne såmænd blot have taget mod de gentagne (49) israelske fredstilbud.
Men hadet til jøderne har overskygget enhver form for rationel tankegang i den arabiske verden. Bedst eksemplificeret ved, at de palæstinensere, der flygtede efter 1948 og 1967, blev interneret i flygtningelejre og nægtet enhver form for borgerrettigheder.
Til oplysning og til sammenligning modtog Israel et endnu større antal fordrevne jøder fra de arabiske lande. De blev modtaget med åbne arme og tildelt midler og rettigheder med det samme. Naturligvis.
Palæstinenserne er blevet den arabiske verdens opportune syndebukke. Og denne taktik har været ”vellykket” i forhold til den vestlige verden på grund af den udbredte kulturelle relativisme, der gennemsyrer især Europa. En kulturrelativisme, der i nyere tid har medført en helt igennem pervers form for diskurs, når talen falder på Israel.
Europa burde stålsat og utvetydigt altid støtte det eneste lyspunkt i Mellemøsten: Israel. Modigt forklare de arabiske lande, at de ikke har nogen fremtid uden fred med Israel. Europa må forstå, at Israels kamp er Europas kamp.
Denne enkle sandhed er tilsyneladende svær at indse. Bedst eksemplificeret ved de udtalelser som den ikke-folkevalgte EU-udenrigsminister, Catherine Ashton, kom med i forbindelse med Touluse-massakren på tre jødiske børn og en rabbiner. Her relativerede hun drabet ved at sammenligne det med forholdene i Gaza.
Denne form for associationer er så åbenlyst perverse i deres mangel på logik, og samtidigt et sørgeligt bevis på det europæiske hykleri over for Israel. Et hykleri der i øvrigt blev sat i sørgeligt relief af det nuværende regeringsparti SF, hvis folketingsgruppe stort set alle sammen var medunderskrivere på den officielle boykotliste af Israel inden valget sidste år. De trak sig fra listen for at være regeringsansvarlige. Flere ord er vist overflødige her …
Jeg vil slutte med at opfordre alle til at boykotte den vanvittige boykot-kampagne i morgen. Når I går ud for at handle og bliver stoppet af nyttige idioter, så sig fra. Og lad ord følge handling. Køb israelske varer. Køb avokadoer, cherrytomater, appelsiner og bananer.
Skal Sinai tilbage til Israel ?
I 1967 – i 6-dages krigen – ville Israels naboer angribe Israel. FN-tropper blev udvist af Ægypten og Ægyptiske tropper nærmede sig Israels grænser. Men inden Israels naboer slog til, gjorde Israel det og erobrede Golan, Vestbredden (Samaria og Judæa) og Sinai-halvøen. Disse erobrede områder blev brugt som forhandling for fred med naboerne. Mens Syrien ikke slog til og heller ikke Jordan, gjorde Egypten det derimod og den berømte fredsaftale fra 1979 (video) gav Israel og Egypten en fredsaftale mod tilbagelevering af Sinai.
Men hvad nu, hvis den nye egyptiske præsident dropper fredsaftalen med Israel? Har Israel så ret til Sinai igen?
En analyse af 6 dages krigen kan læses her og især optakten omkring den.
Dæmonisering af Israel
Israel bliver tydeligvis dæmoniseret, eksempelvis ‘apartheidmuren’? Hvorfor hedder den det? Er der ikke både jøder, kristne, muslimer, hvide, farvede, israelere, arabere på begge sider af muren? Er det så apartheid? Og hvorfor hedder det en mur? 95% af den lange strækning, ‘muren’ strækker sig er et hegn!. Derfor kaldes den også i Israel sikkerhedshegnet.
En video zoomer ind på, hvorfor den desværre er nødvendig, for den besværliggører trafik, er ikke køn og hæmmer fri bevægelighed. Israel betaler en høj pris for at have den. Araberne/palæstinensere har gentagne gange krævet muren nedrevet med begrundelsen, at den hæmmer fri bevægelighed. Baggrunden for muren er ikke at genere hverken israelere eller arabere, men at styrke sikkerheden i Israel og på vestbredden. Og sammenstød i de senere år har været meget få, hvorimod selvmordsangreb fra vestbredden var almindeligt før murens etablering. Og undersøger man ‘mur¨’ viser det sig, at være et hegn i 95% af strækningen, så alene det at kalde det en mur er en dæmonisering, fordi den er betongrå med graffiti.
Scener fra det ægyptiske forår: Our capital shall not be Cairo, Mecca, or Medina. It shall be Jerusalem
Det ægyptiske forår er en protest mod det ægyptiske styre og ønske om forandring – men hvilken forandring?
“The capital of the United States of the Arabs will be Jerusalem,” preacher tells thousands at Brotherhood rally.
Following are excerpts from an address made by Egyptian cleric Safwat Higazi at a rally in which he launched the presidential elections campaign for Muslim Brotherhood candidate Muhammad Mursi. The rally aired on Al-Nas TV on May 1, 2012.
Safwat Higazi : We can see how the dream of the Islamic Caliphate is being realized, Allah willing, by Dr. Muhammad Mursi and his brothers, his supporters, and his political party. We can see how the great dream, shared by us all – that of the United States of the Arabs… The United States of the Arabs will be restored, Allah willing. The United States of the Arabs will be restored by this man and his supporters.
The capital of the Caliphate – the capital of the United States of the Arabs – will be Jerusalem, Allah willing.
[…]
Ceremony leader : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Crowds : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Ceremony leader : I am an Egyptian and proud of it.
Crowds : I am an Egyptian and proud of it.
Ceremony leader : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Crowds : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Ceremony leader : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Crowds : Mursi will liberate Gaza tomorrow.
Ceremony leader : Say: “Allah Akbar.”
Crowds : Allah Akbar.
Ceremony leader : Say: “Allah Akbar.”
Crowds : Allah Akbar.
Ceremony leader : Say: “Allah Akbar.”
Allah Akbar.
Safwat Higazi : Our capital shall not be Cairo, Mecca, or Medina. It shall be Jerusalem, Allah willing. Our cry shall be: “Millions of martyrs march toward Jerusalem.” Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Crowds : Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Crowds : Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Safwat Higazi : Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Crowds : Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Ceremony leader : Banish the sleep from the eyes of all Jews.
Come on, you lovers of martyrdom, you are all Hamas.
From the eyes of all Jews…
Come on, you lovers of martyrdom, you are all Hamas.
Banish the sleep from the eyes of all Jews.
Come on, you lovers of martyrdom, you are all Hamas.
Forget about the whole world, forget about all the conferences.
Brandish your weapons… Say your prayers…
Brandish your weapons… Say your prayers…
And pray to the Lord.
From the eyes of all Jews…
Come on, you lovers of martyrdom…
Banish the sleep from the eyes of all Jews.
Come on, you lovers of martyrdom, you are all Hamas.
Safwat Higazi : Indeed, all the lovers of martyrdom are Hamas. I say from this podium, from Al-Mahalla, from the heart of the Delta, the heart of Egypt, so that the whole world may hear.
We say it loud and clear: Yes, Jerusalem is our goal. We shall pray in Jerusalem, or else we shall die as martyrs on its threshold.
Millions of martyrs march toward Jerusalem.
Crowds : Millions of martyrs march toward Jerusalem.
kilde: eldersofziyon JerusalemPost
“Mövenpick”, åbner i Gaza
(video er et andet hotel Al Mashtel hotel in Gaza)
Søren Espersen :
Der findes intet folkeslag på denne grønne klode, der jamrer og beklager sig så meget og så konstant som palæstinenserne.
Samtidig findes intet folkeslag på denne grønne klode, der af “det internationale samfund” forkæles så meget som palæstinenserne.
Dette faktum har fremsynede folk længe haft på fornemmelsen, men nu dokumenteres det tindrende klart af Udenrigsministeriets officielle tidsskrift, “Udvikling” ( nr. 3/juni-juli 2012). I artiklen “Verdens vildeste bistandseksperiment” viser de knas-tørre tal, at det palæstinensiske selvstyreområde, i det følgende benævnt Palæstina, målt pr. indbygger, er verdens i særklasse største modtager af udviklingsbistand.
Milliarderne formelig vælter ind i meter-tykke bunker fra EU, mens Israel åbner sine hospitaler for syge palæstinensere.
Palæstina ligger nummer 1 i verden med knapt 30.000 kroner i udviklingsbistand pr. indbygger. Dette beløb er fraregnet den enorme inddirekte støtte og hjælp fra Israel. Til sammenligning er nummer to på listen, Irak, modtager af ca. 6.500 kroner pr. person – altså næsten fem gange mindre. Af andre udviklingslande kan nævnes Afghanistan med 1.000 kroner, Mozambique med 950 kroner, Tanzania med 570 kroner, Etiopien med 290 kroner og Bangladesh med 140 kroner.
Mens det virkelighedsfjerne “internationale samfund” har haft travlt med at diskutere, hvor forfærdeligt, palæstinenserne har det i Samaria, Judæa og i Gaza, er der såvel i Ramallah som i Gaza åbnet nye femstjernede hoteller. “Mövenpick”, som netop er åbnet i Gaza, er et efter enhver målestok fantastisk hotel.
Her kan de velpolstrede Hamas-pampere efter en dags veludførte og anstrengende granat-affyringer slappe af i marmor-lobbyen, i de eksklusive restauranter, spa-bade og fortryllende swimmingpools. Prisen taler man ikke om – efter mottoet: “Bliver man nødt til at spørge om prisen, har man ikke råd…”
På stranden i Gaza er det her i højsæsonen næsten umuligt at opdrive et strandhus. Et familieværelse koster 1400 israelske shekels pr. døgn (ca 2.000 kroner), og efterspørgslen er enorm. I Rafah er man færdig med at opføre en decideret ferie-by med pools og restauranter, og her barsles med en idé om at åbne endnu en femstjernet restaurant, direkte på stranden.
Vare- og pengeoverførslerne kommer fra Israel. Danmarks udenrigsministerium oplyser, at vare-indførslerne pr. måned fra Israel alene til Gaza svarer til cirka 4.800 lastvognlæs (i alt 120.000 tons). Det vil sige igennemsnit 160 vognlæs varer pr. dag. Der er tale om fødevarer,byggemateriale, nødvendige humanitære produkter, moderne elektronik, dyrefoder etc., etc….
Befolkningen i Gaza kan også glæde sig over en nyåbnet Shopping-Mall, som er gennemfotograferet af fotojournalisten, Tom Gross (kan findes på nettet), og som viser overvældende mængder af alle tænkelige luksusvarer – med varemærker fra Israel, Tyrkiet, Frankrig og USA. Valutaen er israelske shekels i de mange butikker, som markedsfører kosmetik, ure, tøj, sko, iPads, iPhones, fladskærme – ja, alt hvad hjerterne begærer af moderne elektronik.
Efter shopping kan beboerne tage en tur i den nyåbnede swimming-pool, som har de krævede olympiske mål – og derfor nu i vid udstrækning anvendes til internationale svømmeturneringer. Fødevare-markeder, antikvitetsforretninger, urmagere, guldsmedebutikker og supermarkeder bugner af spændende varer, som også gør det interessant som turist at gå på shopping i Gaza. Flittige og begejstrede shoppere er ikke mindst de 25.000 mennesker, som FN lønner i Gaza eller i Samaria og Judæa.
Fotojournalisten Tom Gross, som har rejst verden over, konstaterer efter sit besøg i Gaza, at levestandarden her er højere end den, han har oplevet i eksempelvis Tyrkiet – det land, som sendte “nødhjælpsskibe med varer” ind mod Gaza. Dette får Tom Gross til at stille det retoriske spørgsmål: “Måske burde nødhjælpsskibene sejle den anden vej – altså fra Gaza og til Tyrkiet…?
Metro supermarked – i Gaza
Til tider omtales Gaza som en humanitær katastrofe og hvis det er sandt, handler det måske mest om fordeling af goder, da en søgning viser et kæmpe supermarked – kaldet metro. Gaza har også fattige enklaver som findes i alle lande, men er Gaza’s fattige enklaver Israels problem? Israels må da gerne tilbyde humanitær hjælp og kører også varer en masse over grænser fra diverse hjælpeorganisationer. Men Gaza er ikke Israel! Hvis Gaza var Israel, var befolkningen Israels problem, men befolkning gør hvad som helst, endda føre krig med kassamraketter for at vise deres styrke eller selvstændighed. Hvorfor skulle Israel hjælpe dem ? Men det gør de!
Afrikanske stater vil lære af den israelske økonomiske model
Professor Eugene Kandel, direktør for Israels Nationale Økonomiske Råd (i midten) diskuterer centrale emner med (fra venstre mod højre) Afrikas Stemmer i Israel mission leder, Michael Landau, Ghanas Centralbank guvernør Prof. Kwesi Bekoe Amissah Arthur, Sydsudan centralbank guvernør Prof . Kornelio Koriom Mayik, og Swaziland centralbank guvernør Prof. Martin Dlamini. (Foto: David Katz / Afrika ‘s Stemmer i Israel)
Israel er ikke kun eksport af teknologi i disse dage men nu også af økonomiske modeller. Efter årtier med finansiel stabilitet og den seneste tids kraftige økonomiske vækst, ses israels økonomi efter i sømmene med henblik på at imitere modellen.
I denne uge var en delegation af centralbankerne fra Afrika i Israel for at lære om metoder til at forbedre deres egne økonomier for at gøre dem mere sikre, mere attraktive for investorer, og mere produktive. I virkeligheden, siger professor Emmanuel Tumusiime-Mutebile, generaldirektør for Central Bank of Uganda , “Jeg kan ikke tænke på en bedre rollemodel for mit land end at følge Israel. Så vidt jeg ved, er Israels model en langt bedre model for os end i USA eller Europa. ”
Uganda er også på udkig efter landbrugsteknologi. Tumusiime-Mutebile håber at tage en bid af Israels iværksætterånd med sig. “Med lidt hjælp fra Israel, kunne vi være start-up nation i Afrika,” sagde han. “Der er nogle ting, vi kan tilpasse fra Israels opstart økonomi, der ville gælde for os.”
kilde: timesofisrael
Det muslimske Broderskab: – Død over jøderne
Det muslimske broderskab stod til at vinde ca en tredjedel af stemmerne i det egyptiske valg. Men efter 2 valgrunde er præsidenten nu fra det muslimske broderskab. Men hvem er de?
Organisationen blev grundlagt af den egyptiske lærer Hassan al-Banna i 1928, hvilket gør den til verdens ældste islamistiske politiske gruppering. I løbet af få år lykkedes det al-Banna at udbrede bevægelsen til hele Egypten, idet han under rejser i landet etablerede underafdelinger overalt, hvor han kom. Ud over al-Banna er Sayyid Qutb en af de centrale ideologer.
Det Muslimske Broderskab arbejder for en islamistisk vækkelse og ønsker gennem omfattende politiske, sociale og økonomiske reformer i både Egypten og Jordan, Kuwait og Palæstina at skabe en islamisk og sharia-baseret stat for alle verdens muslimer. Det islamiske samfund er ifølge broderskabet det perfekte samfund – idet alle andre samfundssystemer er menneskeskabte, mens islam hviler på åbenbaringen fra Gud. De er derfor også modstander af sekulære love og advokerer for, at lovene skal udledes af sharia.
Bevægelsen støtter også modstandsbevægelser i den arabiske og islamiske verden, idet den er modstander af udlandets utidige indblanding. Israel-Palæstina-konflikten har spillet en særlig rolle for organisationen, der har nære bånd til den islamistiske modstandsbevægelse Hamas. Broderskabet har i lange perioder været forbudt i flere af de lande, hvor det er virksomt, ligesom medlemmerne har været forfulgte, arresterede og fængslede. Historisk har medlemmer af bevægelsen anvendt vold, men officielt har den siden 1970’erne bandlyst vold og kritiseret militante islamister bag terrorangreb.
En stor analyse af historien bag Det Muslimske Broderskab er denne her.
Det muslimske broderskabs egen hjemmeside ikhwanweb
kilde: IDAG.NO & Wikipedia & JewishVirtuallibrary
Hamas fejrede våbenhvilen med Israel med 3 nye angreb
Kassam-angreb fra Gaza
Terrorister fra PA (palestina authority) genoptog raketangreb i det sydlige Israel søndag eftermiddag.
kilde: INN
Hamas’ raketter dræber sjældent, men hensigten er drab på civile. Hvad skal Israel gøre, for at forhindre dette? Nogen ville sige at droppe extern kontrol af Gaza, som fx fra vands og fra luften. På den anden siden, er det netop kontrol, der forhindrer yderligere angreb. En idealistisk løsning er INGEN KONTROL af Gaza fra Israel mod INGEN RAKETTER fra Gaza. Eller skal det foregå i slowmotion, så er alternativet at Gaza skyder mindre og mindre ind i israel mod at Israel kontrollerer Gaza’s grænser mindre og mindre.
Israels kontrol af Gaza’s grænser er at forhindre angreb fra Gaza og dermed forhindres også israelske militære modreaktioner, der igen dræber palæstinensere, så det er en win/win situation hvis gensidige angreb ophører.
Amanpour fra CNN interviewer Hamas grundlæggerens søn Hassan Yousef: Jeg har spioneret for Israel og det er Hamas, der er fjenden
Hamas grundlæggerens søn Hassan Yousef konverterer til kristendommen og indser, at Israelere har mere moral end Hamas, der angriber civile og deres egne folk. Hør interviet og hør historien indefra, om hvordan palæstinensiske børn opdrage til had og vold mod Israel. (Israel opfordrer ikke til had mod Gaza eller muslimer eller arabere)
Facebook køber Face.com
Facebook har erhvervet Face.com, en israelsk virksomhed, der specialiserer sig i software til ansigtsgenkendelse. Vilkårene for aftalen mellem Facebook og Face.com er ikke offentliggjort, ifølge The New York Times. Face.com er blevet brugt af Facebook i de seneste to år for sin “tag” funktion med henblik på at identificere personer på tværs af Facebook. Den ansigtsgenkendelsesteknologien, der anvendes af Face.com er designet til at identificere individer, køn og alder.
Facebook kan blive en stor aktør inden for digital fotografering vi dette opkøb. Face.com er nu en del af Facebook. Grundlæggende er Face.com til stationære og mobile produkter og bruger scanning af billeder til at identificere ansigter, hvilket gør kodning af fotos med folks navne meget lettere. To af de mest populære programmer, der bruger denne service er Photo Finder og Photo Tagger.
kilde: jta & appadvice & technorati & JerusalemPost
Hamas lover våbenhvile med Israel igen
Alene lørdag er der ifølge den israelske hær affyret 39 raketter mod den jødiske stat, og Israel har foretaget syv luftangreb mod Gaza.
JP /
Israel ramt af 30 raketter på een dag.
Imens nyhederne fyldes med skattereform, Syrien og Breivik, er raketangreb taget voldsomt fra Gaza til Israel. Israel svarer igen og det er lykkedes at beskadige nogle raketramper og i nogle tilfælde med døden til følge for de, der var i nærheden. Det er også lykkedes for Israels forsvarssystem IRON DOME at nedskyde 5 raketter inden de nåede at ramme Israel. Parterne vil sikkert beskylde hinanden for brud på en eller anden våbenhvile. Men i sidste instans har Israel ingen interesse i Gaza, mens Hamas i Gaza har interesse i Israel, som de gerne så som arabisk eller muslimsk. Hamas’ ledere har gentagende gange afvist at anerkende Israel, mens Israel anerkender Gaza som selvstændig enklave under palæstinensisk ledelse.
kilde: INN
Det græske ‘Gyldent daggry’ tvivler på holocaust
I det seneste græske valg kon partiet ‘Gyldent daggry’ i parlamentet. (wikipeida) Gyldent Daggry (græsk: Χρυσή Αυγή; (IPA: xriˈsi avˈʝi) Khrysi Avgi) er en stærkt højreorienteret organisation og et politisk parti i Grækenland, ledet af Nikolaos Mikhaloliakos (græsk: Νίκος Μιχαλολιάκος, født 1957). Organisationen giver på det kraftigste udtryk for sin modstand mod ukontrolleret indvandring og sin militarisme. Den udtrykker også sin sympati med det totalitære, fascistiske regime ledet af Ioannis Metaxas i 1930’erne. Partiet definerer sig selv som et “folkets nationalistbevægelse” og som kompromisløse nationalister. Lederen er egenrådig. Dets politiske modstandere kalder ofte partiet for “nynazistisk”, bl.a. pga. symbolet, som nogle mener er meget lig det nazistiske hagekors.
Senest tvivler lederen på holocaust og forklejner det, som videoen viser med interview af lederen Nikolaos Mikhaloliakos.
Grækenland går til valgurnerne igen på søndag, da det forrige valg ikke gav regeringsmuligheder. Får ‘Gyldent daggry’ vind i sejlene, skal man ikke overraskes over, hvis andre fascistiske partier får vind i sejlene i europa. Også de svenske ‘svenskernes parti’ og ‘nationaldemokraterne’ får øget tilslutning. Også de engelske BNP er racistiske og overraskede eller chokerede europa ved at vinde pladser i EU-parlamentet i det seneste EU-valg.
Hvis det er sandt, at vi står i den største krise siden depressionen, skal vi ikke overraskes over nyfascisme, borgerkrig og tumult, som seneste er brudt ud i lys luge i ‘det arabiske forår’, hvor det så småt er anerkendt, at Syrien nu står i en borgerkrig.
HAR VALG I GRÆKENLAND NOGEN SINDE FØRT NOGET GODT MED SIG? (sagt af en repræsentant fra Gyldent daggry).
Myter
Som tiden er gået, er der opstået myter om Israel , der til tider er overdrevne. Den israelske ambassadør Ron Prosor taler i FN og forsøger at nuancere debatten og komme under huden på de slogans, der ofte rettes mod israel.
Få svar på følgende i hans tale
Myth #1: The Israeli-Palestinian Conflict is the central conflict in the Middle East. If you solve that conflict, you solve all the other conflicts in the region.
Myth #2: There is a humanitarian crisis in the Gaza Strip.
Myth #3: Settlements are the primary obstacle to peace.
“Den primære forhindring til fred er kravety om at ‘retten til tilbagevenden og palæstinensernes manglende anerkendelse af et Israel”. Og FN er ikke meget bedre “Der er over 1000 FN-resolutioner, men ikke ét handler om de jødiske flygtninge”.
Danny Ayalon går videre og fortæller årsagerne og mulige løsninger …
Israel er en gylden mulighed for iværksættere.
Israel er verdens næstbedste nation til at tiltrække venturekapital, kun overgået af USA. Nationale og globale ventureinvestorer investerer årligt knap 12 mia. kr. i nye virksomheder i Israel. I Danmark ligger niveauet på 2 mia. kr. Israel er halvt så stort som Danmark, men har fem gange så mange ventureinvesteringer. Israel er med 57 selskaber blandt de lande, som har flest virksomheder noteret på Nasdaq-Børsen i New York.
Der er masser af guld at hente i Israel for danske virksomheder, der går efter vækst. Og, hvem gør ikke det? Problemet er bare, at relativt få danske virksomheder benytter sig af, at Israel flyder af mælk og honning, når det handler om at trylle forskning og innovation om til hurtigtløbende vækstvirksomheder. Her ligger landet åbent for spændstige partnerskaber, som kunne få dansk forskning og innovation sparket ud over rampen på det globale marked.
BØRSEN/GAZALLE 12 juni har mange sider om muligheder for danske virksomheder, det endda kalder det ‘Israel er en gylden mulighed for iværksættere.’
kilder: BØRSEN
Nynazist fra det græske ‘Gyldent daggry’ parti overfaldt politiker i TVdebat
Ilias Kasidiaris – fra det fascistiske parti ‘Gyldent daggry’ gik amok, efter at Rena Dourou fra det venstreorienterede parti, Syriza, under debatten bragte Ilias Kasidiaris’ fortid frem i lyset. Ilias Kasidiaris har været indblandet i et væbnet røveri i 2007, men det syntes han ikke hørte til under debatten.
Først smed den opfarende nynazist et glas vand i hovedet på Rena Dourou, og derefter slog han Liana Kanelli, et kommunistiske parlamentsmedlem fra KKE, i ansigtet hele tre gange, da hun rejste sig op for at protestere.
Se klippet her EB
Gyldent daggry kom ind i parlamentet i Grækenland ved sidste valg og de er gået til valg på at ville samle alle illegale indvandrere i arbejdslejre, indtil de kan sendes ud af landet. Kigger man i deres partiprogram, er der mange referencer til tidligere fascistiske regimer. De skriver blandt andet om “Det store Grækenland”, der bringer tankerne hen på “Den store idé” og et ønske om at inddrage områder fra datidens Osmannerrige. Og så har de en stor kærlighed til symboler, som det også ses på partiets flag, der bærer et gammelt, græsk symbol, der minder om nazisternes hagekors. Kilde: DR
1. maj i Fælledparken
Det er 1. maj i Fælledparken. Fra talerstolen har Villy Søvndal prædiket om, at “solidaritet betyder, at vi kerer os om hinanden,” da de kommer ud af det blå – lynhurtigt, beslutsomt og aggressivt. Gruppen af seks-otte unge arabere. Mens to af dem holder den 25-årige jødes veninde fast, går resten løs på ham med slag og spark. “Hvis ikke jeg havde pareret nogle slag, kunne det være gået meget værre,” siger han.
Mens de råbte “jødesvin” og “død over Israel”, smadrede de hans solbriller, flåede hans bluse i stykker, slog og sparkede. Trods chokket fik han spurgt dem: “Hva’ har I gang i, hvor er tolerancen?”
Således indleder snaphanen en længere artikel om et overfald 1 maj i fælledparken. Budskabet er grundlæggende, at mens, der tales om tolerance, praktiseres diskrimination.
Semitten's Blog 