Archive for the ‘Apartheid’ Category
Apartheid i Sharpville
For 54 år siden 21-3-1960 fandt en berømt massakre sted i Sydafrika. Det var i de dage, hvor Sydafrika havde en hvid minioritet, men ikke desto mindre, bestemte de hvide over de sorte, bl.a. via oprettelse af reservater og via stemmesedler. Det sorte oprør i Sharpville krævede 69 dræbte og 180 sårede og vækkede det internationale samfunds øjne for uretfærdighed.
Baggrunden for de sortes oprør skal findes i ANC’s kampagne mod deres pas, som sorte var tvunget til at bære, og som gjorde at de kunne kontrolleres, sendes “hjem” til hjemlande, hvor der ikke var noget at leve af. ANC fastsatte aktionsdagen til den 31. marts. På den dag opfordredes alle til at brænde deres pas. PAC, der havde brudt med ANC, opfordrede folk til at starte kampagnen allerede den 21. marts. Det var i townshippen Sharpeville udenfor Johannesburg. Om formiddagen åbnede politiet ild mod en stor gruppe mennesker, der var forsamlet for at demonstrere mod pas-tvangen foran politistationen. 69 mennesker døde, heraf 8 kvinder og 10 børn. 180 mennesker blev såret.
Ikke alene var folk delt op i hvide og sorte, men også farvede, som f.eks indere. Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.
Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror er apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er jødernes undertrykkelse i de arabiske lande, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord.
At jeg nu nævner dette, er det fordi, der ikke er forskelsbehandling i Israel baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af fjender for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.
Brochuren nedenunder forsøger at give nogle eksempler på apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Advarsel: Stærke billeder.
Tryk på billedet – for at bladre i hæftet
Ari Lesser – sang om apartheid i Sydafrika og demokrati i Israel
Atter viser sangeren sin holdning ved at vise eksempler på forskelle i sydafrikansk politik og israelsk. Tag en kop kaffe og se og hør forskellene.
Se klart!
“Irene Clausen (boykot-Israel) sammenligner Israel med Sydafrika, når det gælder behandlingen af dets arabere. Noget mere hovedløst skal man lede længe efter. Jeg har ingen illusioner om at kunne råbe Irene Clausen op, men til orientering for interesserede læsere kan jeg anføre disse uigendrivelige fakta om Israels arabere:”
JyllandsPosten har den fulde historie
Den israelske sikkerhedsmur
Af fjender kaldt apartheidmur. Den slanger sig langs våbenstilstandslinien fra 1949 og ofte ind på selve vestbredden, også kaldt Samaria og Judæa. Formålet er at forhindre terrorister – kaldet frihedskæmpere af modstandere – i at dræbe uskyldige israelere i Israel, og er det ikke i sig selv apartheid, når terrorister alene går efter folk med israelsk statsborgerskab? Det begynder at ligne sydafrikanske tilstande, hvor man skelner på statsborgerskab.
På begge sider af muren er der arabere, jøder, palæstinensere, sorte, hvide, kristne, farvede og muslimer. Så det er lidt svært at få øje på, hvad der menes med apartheid. Derimod er murens formål at holde terrorister ude fra Israel, så til en vis grad straffer Israel terroristernes territorie ved at dele af muren går ind på vestbredden. Men denne pisk – istedet for gulerod – er almindelig praksis for at forhindre kriminalitet og det har også virket, da selvmordsattentater fra PA-araberes angreb (palestine authority) i Israel er reduceret til ingenting, afhængig af hvordan man måler. Fordelen er ikke alene for israelerne, men også for araberne på vestbredden, da Israel typisk gengælder militære aktioner og de er ligeledes reduceret til ingenting på vestbredden. Så der er 2 vindere i dette tilfælde. Og af samme grund er det ganske almindeligt i verden, at der er sikkerhedsmure og sikkerhedshegn mellem 2 lande eller 2 juridiske forskellige områder. Palæstina er ikke et land og har aldrig fandtes og derfor er vestbredden ikke besat, da området ikke er palæstina, men derimod var området senest Jordan, der i 90erne ophørte med deres krav om området og før det, var det en del af ‘british mandate of palestine‘ og før det, tilhørte vestbredden det osmanniske rige i mange hundreder år, der tabte området efter 1 verdenskrig til de allierede, der i en overgangsfase administrerede området, der idag hedder Israel, vestbredden og Jordan. Den næste sprørgsmål er så, hvorfor nogen kalder vestbredden for besat og det er en længere udredning men efter min opfattelse hænger det sammen med racisme – ikke over for jøder – men overfor den hvide mand og denne racisme er et produkt af marxisme, der gjorde op med den hvide mands forbrydelser i de forrige århundreder. Men jeg må henvise til næste analyse om dette.
Eugene TerreBlanche – En apartheidleder.
Eugene TerreBlanche
Eugène Ney Terre’Blanche ( 31. januar 1941 – 3. april 2010) var en sydafrikansk boer-afrikaner, som var med til grundlæggelsen af Afrikaner Weerstandsbeweging (AWB). I løbet af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne blev han kendt for den truende borgerkrig, og for at opretholde et hvidt styre i Sydafrika.
Efter landets overgang til et ikke-racistisk demokrati, revidererede han sin holdning og opfordrede sine tilhængere til at presse på for uafhængighed. Eugène Terre’Blanche forsatte med at lede Afrikaner Weerstandsbeweging indtil sin død. Han tilbragte tre år i fængsel for vold mod en sort medarbejder på en benzinstation, og mordforsøg på en sort sikkerhedsvagt i 1996. Den 3. april 2010, blev Terre’Blanche slået ihjel på sin gård, angiveligt af to af hans sorte arbejdere
Apartheid kan fortolkes som de sidste rester af kolonitiderne, idet Kenya og Rhodesia var andre apartheidstater, men på tidligere tidspunkter for ikke at tale om Belgisk Congo og til sidst det meste af Afrika, hvis kolonitid er overstået, men ikke desto mindre findes slaveriet endnu. Især i Vestafrika er der slavelignende forhold i miner, kakaoplantager og diamantgrave. Nogen vil påpege, at selvom den hvide mand ikke mere er statsoverhoved, har den hvide mand til gengæld etableret en række selskaber og virksomheder, der sender landes olie, råstoffer og afgrøder til den vestlige verden. Ikke med militær magt, men med økonomisk magt.
Apartheid er et hollandsk udtryk og Sydafrikas version af hollandsk hedder Afrikaan og apartheid står for adskillelsen af hvide/sorte og farvede. I moderne fortolkning betyder det ligeledes forskelsbehandling på baggrund af køn, seksualitet og religion, så hvis man tror, at apartheid og forskelsbehandling er et overstået kapitel, kan man starte med at læse om apartheid og forskelsbehandling i mellemøsten. Nogle af de kendeste eksempler i nyere tid er de arabiske lande undertrykkelse af jøderne, dræbte iranske demonstranter, undertrykkelse af koptere i Ægypten, Somalisk forskelsbehandling på baggrund af religion for ikke at nævne DARFUR og den lange Æthiopiske/Eritranske krig med over 100.000 dræbte, der handlede om religion/jord. Kvinders undertrykkelse og manglende lighed med mænd er vist et kapitel for sig selv.
I Israel er der ikke forskelsbehandling baseret på religion, farve, seksualitet og køn. Ikke desto mindre kaldes Israel af uvidende for en apartheidstat. Men det er stemplingen, der er forskelsbehandling, der vil noget, når det er i PA (Palestine Authority), Jordan, Iran, Ægypten, Yemen, Somalia, Sudan etc, der reelt praktiserer apartheid. I Israel er der ikke pas-tvang for jøder, muslimer eller kristne og der er ingen forskelsbehandling, set bort fra private fordomme, der er alle steder. Og til forskel fra Sydafrika, blev deres indbyggere (de sorte) tvunget til reservater eller hjemlande, mens palæstinenserne omvendt har udtrykt ønske om mere og mere land og selvstændighed og manges ideer går endnu videre, nemlig total adskillelse fra Israel i en egen stat. Den bliver formentlig jødefri, ligesom Gaza og PA-områder.
Så skal I bare se apartheid mod jøder, hvis der bor nogen i Gaza eller PA, hvorimod der er 20% muslimer i Israel idag, og det giver vist ingen problemer med diversifikation. Hellere muslim i Israel end jøde i Gaza.
Israel is NOT an apartheid state, says South African leader’s daughter
At mærke Israel som en “apartheid stat” manipulerer sandheden og fornærmer millioner af sorte sydafrikanere, der har lidt under et ægte apartheid regime. Leder man efter apartheid-lignende styreformer, kan man starte med Yemen, Iran, Saudiararbien, Somalia, Sudan, Gaza, … hvor der gøres retslig forskel på folk afhængig af seksualitet, køn og relgion.
Apartheid mod palæstinensere
I Israel findes ingen palæstinensere målt på deres statsborgerskab. Der er arabere med israelsk statsborgerskab med lige rettigheder som andre i Israel. Det samme billede tegner sig ikke i mange af de omgivende arabiske lande, hvor arabere, der kalder sig palæstinensere ikke har samme rettigheder. Vedlagte video fokuserer på manglende rettigheder for efterkommere af de oprindelige flygtninge fra Israel og kalder det endda apartheid mod palæstinensere. Døm selv.
Sydafrikas apartheid kontra Israels demokrati
Skilt i Durban der fastslår at stranden kun er for hvide, i følge den sydafrikansk apartheid lov under apartheidstyret
Fra tid til anden bliver Israel sammenlignet med apartheidregimet i Sydafrika. Denne sammenligning er udtryk for uvidenhed, både overfor apartheid og situationen i Israel. Det er på samme tid en bagatellisering af forbrydelserne, begået under Sydafrikas apartheid og en uretfærdig dæmonisering af Israel. Hvis du møder en ven eller kollega, der taler om Israel som racistisk og apartheid, så giv dem denne nye folder, som DZF har lavet i samarbejde med StandWithUS.
Lad os se på apartheid.
Der findes grupperinger, der gerne så Israel som en apartheid-stat. Apartheid betyder at man via lovgivningen giver forskellige racer eller etniciteter og folk forskellige rettigheder, som det er set i Sydafrika indtil for ca 20 år siden. Der findes apartheid i mellemøsten, da der findes lovgivninger i Iran, Bahrain og Ægypten, der giver kvinder færre rettigheder, forfølger konvertitter og dødsdømmer homoseksualitet. Og der er også stor kritik af netop Irans dødsdomme over homoseksuelle, Ægyptens forfølgelse af koptere og manglende ligestilling for kvinder generelt i mellemøsten.
Israel skiller sig ud ved lovgivningsmæssigt at tilbyde samme rettigheder for alle borgere, herunder kvinder, homoseksuelle, muslimer, kristne, konvertitter og andre religioner. Dem, der kritiserer Israel siger, at der ikke er lige rettigheder på vestbredden for palæstinenserere. Men hvis palæstinenserne lever i PA-områder (Palestine Authority) er det ikke israelere men borgere i PA og de har ikke rettigheder i Israel, ligesom israelere ikke har rettigheder i PA-land. Så der ER forskelle i rettigheder mellem israelere og palæstinensere men de kommer også fra forskellige lande.
Israels demokrati versus sydafrikansk apartheid
En gang imellem hører man om apartheid i Israel, altså forskelsbehandling på baggrund af hudfarve eller etnicitet. Men hvis man dykker ned i begrebet er det snarere de omgivende lande, der forskelsbehandler på baggrund af køn, tro, religion og stamme. De værste eksempler er vel Iran, Saudiarabien, Afghanistan, Yemen, Sudan, Irak og Somalia, hvor massakrer er hverdag, men som der ikke findes i Israel. Sydsudan har lige valgt selvstændighed for at frigøre sig fra arabisk forskelsbehandling og undertrykkelse fra det nordlige. Det er apartheid, selv man ikke kalder det det, da de afrikanske stammer har færre rettigheder og muligheder end de sudanske arabere.
Videoen fortæller om forskellene på Israels demokrati og den sydafrikanske apartheid, der nu er afsluttet.
Europe-Israel
Der findes grupperinger, der gerne så Israel som en apartheid-stat. Apartheid betyder at man via lovgivningen giver forskellige racer eller etniciteter og folk forskellige rettigheder, som det er set i Sydafrika indtil for ca 20 år siden. Der findes apartheid i mellemøsten, da der findes lovgivninger i Iran, Bahrain og Ægypten, der giver kvinder færre rettigheder, forfølger konvertitter og dødsdømmer homoseksualitet. Og der er også stor kritik af netop Irans dødsdomme over homoseksuelle, Ægyptens forfølgelse af koptere og manglende ligestilling for kvinder generelt i mellemøsten.
Israel skiller sig ud ved lovgivningsmæssigt at tilbyde samme rettigheder for alle borgere, herunder kvinder, homoseksuelle, muslimer, kristne, konvertitter og andre religioner. Dem, der kritiserer Israel siger, at der ikke er lige rettigheder på vestbredden for palæstinenserere. Men hvis palæstinenserne lever i PA-områder (Palestine Authority) er det ikke israelere men borgere i PA og de har ikke rettigheder i Israel, ligesom israelere ikke har rettigheder i PA-land. Så der ER forskelle i rettigheder mellem israelere og palæstinensere men de kommer også fra forskellige lande.
Europe-Israel har i forbindelse med seneste apartheid uge vedlagt en video, der også vises her, der viser hvad apartheid var i Sydafrika og hvad ligestilling er i Israel.
bahrainrights
Dræbte i Bahrain under de seneste uroligheder
Også Bahrain har en Bahrain Center for Human Rights. Udover at samle op for urolighederne, beskæftiger de sig også med forskelsbehandling på baggrund af religion. Det er den moderne version af apartheid, der udøves i Bahrain.
· Shiaborgerne må ikke arbejde i hæren i Bahrain
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i efterretningstjenesten
· Shiaborgerne har ikke lov til at arbejde i politiet
· Shiamulimerne har ikke deres tro med på skoleskemaerne
Dette er blot et udpluk. Der er mange flere eksempler på officiel forskelsbehandling, man kan blive oplyst om ved at trykke her.
kilde: bahrainrights
CNN har produceret denne video, der overraskende viser, at Bahrain er et fattigt land fordi kapitalen er samlet om få hænder.
Libanesisk apartheid
Palæstinensiske flygtninge i Libanon har to gange større sandsynlighed for at leve i fattigdom end andre libanesere viser en foreløbige rapport. Den “Socio-Økonomisk Redegørelse for palæstinensiske flygtninge i Libanon” er den første omfattende evaluering af sin art. Den vurderer demografien for den palæstinensiske befolkning samt deres adgang til arbejdsmarkedet og forskellige sundheds-, uddannelsesinstitutioner og boliganvisninger. Det fuldstændige resultater for Den Europæiske Union (EU)-finansierede undersøgelse forventes ikke før udgangen af den måned, men de første resultater tegner et temmelig dystert billede for 260.000 – 280.000 palæstinensiske flygtninge, konstaterer rapporten. Der er betydeligt færre end de 425.000 FN registrerede flygtninge, hvoraf mange menes at have udvandret for at søge arbejde.
“Enhver, der har besøgt en af de palæstinensiske lejre i Libanon ved, at fattigdom er udbredt der, og de levevilkår simpelthen er uacceptable for et midt-indkomst land,” sagde EU-operation sektionsleder DIEGE Escalona Paturel. “Indtil i dag har der ikke været pålidelige data om den socio-økonomiske situation og fattigdommen i lejrene og deres eksistens, og dermed har alle programmer og kampagner har været baseret på skøn og gætterier og i bedste fald propaganda.
Undersøgelsen, foretaget af forskere ved Det Amerikanske Universitet Beirut (AUB) i koordination med FN’s Hjælpeorganisation Work Agency (UNRWA) statistikere, fandt atarbejdsløse blandt palæstinenserne var 56 procent mod kun 38 procent af den erhvervsaktive befolkning. 53.000 ud af 120.000 flygtninge – anses for at være i stabil beskæftigelse.
Kun 6 procent af palæstinenserne går på universitetet, i modsætning til 20 procent af libanesere, hedder det i rapporten.
En stor del af skylden placeres på de statslige restriktioner, der kræver, at palæstinenserne skal have arbejdstilladelse, og som på trods af de seneste lempelser stadig udelukker palæstinensere fra visse erhverv, såsom medicin.
kilde: elderofziyon
Vestbredden set fra Israels side
Tryk på billedet for en kort gennemgang af vestbredden idag
En sag har som bekendt 2 sider og ofte flere end det. Derfor har PROisraelere lavet en folder med billeder, der fortæller, hvordan det også står til med byer, udvikling og landområder, samt de jødiske nybyggere/bosættere på vestbredden, der genoptager traditionen med at bo i det gamle Israel. Det var imidleritd forbudt under jordansk styre i 1948-67, men den slags apartheid hører man sjældent om. Men her på bloggen fremhæves ofte apartheid i mellemøsten. Ikke alene for jøder men også kvinder, homoer, anerledestænkende, og anderledestroende. Det foregår de fleste steder i mellemøsten med Iran som skrækeksempel og Israel som antiracistisk samfund.
Nu har evangelister også sat vestbredden, også kaldet Judæa og Samaria, på programmet. Denne video er udkommet, der også viser lidt af landskabet.
Palestinian Apartheid State.
Ingen adgang for israelere
Der findes tilsyneladende veje eller motorveje (har nogen dokumentation for rigtigheden?) på vestbredden, der som udgangspunkt kun er for bosætterne, idet de ofte bliver terroriseret af araberne og senest med 4 terrormord ved Hebron.
Hvad de færreste er klar over, er at i PA-områderne må der slet ikke komme israelere. Omvendt må der gerne komme arabere/palæstinensere i de jødiske bosættelser og på deres universiteter – også på vestbredden (Samaria, Judæa) og der er ingen rasicme der.
Sådan her så det ud i Sydafrikas Apartheidstyre.
Palæstinensisk apartheid
Nogen kommentarer om denne jødefjendskhed eller hvad måtte ligge bag denne attitude? Det er desværre ikke en vittighed. Der har været flere artikler på denne blog om dette fænomen.
Tip: Elderofziyon
Nu må palæstinensere arbejde i Libanon
Palæstinensiske flygtninge i Libanon fået lov at arbejde inden for mere end 70 fag, der hidtil har været lukket land for dem. Hidtil har flygtningene haft forbud mod at tage arbejde i 77 forskellige fag og har været henvist til dårligt betalte job inden for eksempelvis byggeri og landbrug. Fremover kan de søge arbejde næsten på lige fod med andre.
Især kristne politikere i Libanon frygter, at det vil rykke ved den skrøbelige magtbalance mellem kristne og muslimer, hvis de mange palæstinensiske flygtninge får udvidede rettigheder. ritzau.
kilde: Politiken
Her er forskelsbehandling, der vil noget, baseret på identifikation eller etnicitet. Tænk hvis det var Israel, hvor 400.000 arabere havde færre rettigheder. Sikket et ramaskrig, men når det foregår i et arabiske land … er der ingen, der siger noget. Lige så vel som forskelsbehandling af kvinder mmm i de arabiske lande, der foregår idag.
Libanon opgraderer palæstinensiske rettigheder
I går besluttede Libanons parlament at give flere rettigheder og beskæftigelse til dets 400.000 palæstinensere, hvilket er et ændring af den regel, der forbød dem de fleste jobmuligheder i årtier.
“Parlamentet godkendte en lovændring om ophævelse af tidligere restriktioner for beskæftigelsen for palæstinensiske flygtninge, der nu vil få ret til at arbejde på ethvert område” siger en højtstående embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
Der er vist de færreste, der ved, at der er forskelsbehandling i Libanon, hvis man er palæstinenser. Men det er ikke noget særsyn da ligende regler for forskelsbehandling i Saudiarabien, Iran, Yemen etc er almindelige når det handler om tro, køn, seksualitet og religion. Forskelsbehandling i disse lande er vist mere kendte.
Libyen’s restriktioner overfor palæstinensere
Muammar al-Gaddafi
Libyen har gennemført et beskatningsprogram for alle sine palæstinensiske arabiske indbyggere.
Ifølge Al Jazeera (arabisk), er palæstinensiske arabere i Libyen nu tvunget til at betale et årligt gebyr på op til $ 1550.
PalAraberne har fået forbud mod at arbejde i forskellige jobs. Det gælder også uddannelse. Pårørende kan ikke besøge dem. Dem, der ejer biler bliver beskattet for mere end deres månedsløn. Rejsedokumenter, der udløber bliver ikke fornyet, mens Den Arabiske Liga ikke tillader palæstinensiske arabere i at få pas fra de lande, de har boet i hele deres liv. Beboere noterer bittert, at alt dette sker, mens Libyen har gjort et stort show ud af at sende et skib afsted til støtte for Gaza.
Alt dette er i modstrid med den libyske lov # 10 fra 1998, som skulle give lige rettigheder til de palæstinensiske arabere.
Så vandt Spanien WM i Fodbold.
Fra Apartheid til WM i Sydafrika
FØR
NU
WM’s officielle WM-musikvideo
Desværre er forskelsbehandling baseret på hudfarve, køn, seksualitet, tro og religion ikke et overstået kapitel. Det praktiseres i stigende grad i mellemøsten, især Iran, Yemen, Saudiarabien, Sudan, Somalia, Bahrein … for forskelsbehandling af egne indbyggere er voldsom og ofte fører til hængning. Yemen har også kvinderettighedsgrupper, men de demonstrerer for retten til at børn må gifte sig, som videoen viser. 1/4 del af pigebørnene på 15 er gift i Yemen og ca 4.000 homoseksuelle i Iran er dømt til døden og henrettet af det iranske præstestyrer.
Forskelsbehandling i Libanon
Bethlehem – Ma’an. Libanons nationale Venstres leder Dori Chamoun og Progressive Socialist Party leder Walid Jumblat støtter ideen om at give palæstinensiske flygtninge i landet borgerrettigheder. Der bor 400.000 flygtninge i landet i lejre, der ikke har libanesisk statsborgerskab. Flygtninge må ikke arbejde i 73 forskellige jobkategorier og de har ringe mulighed for avancement og uddannelse. Manglende statsborgerskab “adskiller sig ikke fra behandlingen i Syrien og resten af de arabiske lande, og derfor bør vi ikke give efter for følelsesmæssige adfærd eller politisk misbrug af spørgsmålet på bekostning af den palæstinensiske sag.”
De 1,8 millioner flygtninge i Jordan, fik statsborgerskab i landet, efter at det overtog kontrollen med Vestbredden efter 1948 “War of Independence”, mens der i Syrien er ca 450.000 palæstinensiske flygtninge, der ikke er berettiget til statsborgerskab, men kan arbejde og leve med nogle af de borgerlige rettigheder og friheder, der ydes statsborgere.
kilde: Maan
Er det ikke klokkeklart forskelsbehandling af grundlæggende rettigheder af deres egne indbyggere? Det er almindeligt – også i Danmark – at give flygtninge borgerrettigheder, så folk er danske efter nogle år. Men hvis man vedbliver at holde folk i lejre uden at tildele borgerrettigheder, er det så ikke forskelsbehandling, der vil noget? Og ikke alene det, Syrien gør det samme, mens Jordan afviser at forskelsbehandle ved at tildele flygtninge borgerrettigheder. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår flygtninge efter krige, men det er ualmindeligt, at disse folk ikke må anerkendes som ligeværdige borgere, i hvertfald efter nogle år.
Ved Israels uafhængighedskrig skabtes omkring 1,2-1,7 millioner flygtninge. Cirka 500.000-700.000 arabiske flygtninge fra Israel til naboerne og dels ca 700.000 -1.000.000 jødiske flygtninge i årene efter fra de arabiske lande, især Yemen, Iraq, Syrien og de fleste nordafrikanske stater. Omfanget er så stort, at der findes en hjemmeside, der alene handler om de jødiske flygtninge fra de arabiske/afrikanske stater. Og dertil er lavet en række videoer for ikke at glemme, at selvom medierne mest har fokus på et 62-årigt gammelt problem, så er der ingen fokus på de jødiske flygtninge, men forskellen er måske er de ER integreret med borgerrettigheder i Israel.
En apartheidleder er død, men ikke forskelsbehandling
Eugene Terreblanche, lederen af AWB
Flere tusinde tilhængere fulgte fredag den dræbte sydafrikanske højreekstremist Eugene Terreblanche til graven for at vise ham en sidste ære. Mange var klædt i kampuniformer. Terreblanche var leder af Afrikaner Weerstandsbeweging (AWB). En halvmilitær og racistisk bevægelse. To af hans sorte ansatte er anklaget for mord med den forklaring af det handlede om løn- og arbejdsforhold. AWB-bevægelsens flag, lignede nazisternes hagekors.
AWB ønskede angiveligt et hvidt autonomi eller landområde – men med færre rettigheder, hvis man er sort! Desværre er forskelsbehandling af den kaliber ikke et enestående tilfælde, idet forskelsbehandling baseret på køn, seksualitet og religion er mere aktuel end nogensinde i mellemøsten. FRITIRAN i Danmark forsøger at skabe opmærksomhed på forskelsbehandling af homoseksuelle, kvinder og anderledes troende i Iran og kvindeundertrykkelse i mellemøsten er vist et kapitel for sig selv. Henrettelser af mindreårige i Iran er blevet mere omfattende, så der nu findes en organisation, der søger opmærksomhed omkring dette for at stoppe det, og hedder STOPCHILDEXECUTIONS
Mindreårige dømmes til døden i Iran
kilde: JP
Så er der godt nyt: Saudi-arabien overvejer at tillade kvindelige sagførere i retssale
Saudi-Arabiens justitsministerie i Riyadh Offentlige henrettelser finder sted her. Credit: Tomas Kriha via Wikipedia / CC
Hvis den saudisk regering støtter en ny lov, der snart bliver foreslået af Justitsministeriet, kan saudierne frit ansætte kvindelige advokater til at repræsentere dem i retten.
Justitsminister, Mohammad Al Issa har bebudet, at ministeriet agter at udstede et nyt lovforslag, som ville give kvindelige advokater ret til at repræsentere andre kvinder i personlige sager som skilsmisse, underholdsbidrag og forældremyndighed. Det nye dekret vil også gøre det muligt for kvinder at være notarer, såsom registrering og belåning af ejendom og godkendelse af virksomhedernes sponsorater og gaver. To fremtrædende saudiarabiske kvinder advokater fortalte en saudisk avis, at de hilste lovforslaget velkommen og håbede, at det ville åbne døren for endnu flere reformer.
“Vi er tilfredse med at starte med personlige sager, men vi håber med tiden at kunne arbejde på alle slags.” siger Saaed Al Shamri til den saudiarabiske avis Al Madina, der konstaterer, at kvinder udgør omkring 70% af dem, der behandles ved domstolene.
Lederen af den frivillige komité for kvinders juridisk bistand i Jedda, Byan Al Zahran sagde, at de nye lovforslag dækker et vitalt behov blandt kvinder i det islamiske retssystem. Hun udtrykte håb om, at den nye lov også vil give en bedre beskyttelse af kvinders økonomiske rettigheder såsom arv.
Det er teknisk set ikke ulovligt for kvinder at være advokater i retten. Snarere vil den nye lov danne præcedens, som ville tilskynde kvinders deltagelse i det juridiske system. Mange håber stadig, at ministerens udtalelser viser en ny holdning i regeringen, der kunne åbne flere døre for kvinder i andre erhverv.
Boykot Israel virker – den modsatte vej
Det har i uge 9 været antiapartheiduge med fokus på Israel på trods af, at de restriktioner sorte havde i Sydafrika, intet har at gøre med arabernes rettigheder i Israel. Ligesom i Danmark deler man ikke rettigheder op i racer, relgioner, etnicitet eller tro. Nogen kritikere vil påpege, at landets fundament jødisk og dette skulle være en slags apartheid.
At et land har et religiøst fundament gælder også for Danmark, England, Saudiarabien, Italien, Yemen, Polen og 100 andre lande. De grupper, der mener, der er apartheid i Israel, allierer sig med boykot-israel grupper, selvom araberne sikkert har det bedre i Israel fremfor Yemen, Baghdad, Beirut, Cairo, Mogadishu, Khartum ….osv.
Tiden har vist at disse boykot-Israel grupper ikke alene ingen virkning har på BNP og export fra Israel, men måske det stik modsatte, således at både boykot-Israel bevægelser og anti-boykot-israel grupper (seneste skud på stammen er support-israel), virker positivt. Forklaringen ligger i, at når man presses op ad en mur, slår man igen, hvis man kan og boykottes jaffaer og carmel-grøntsager, således at exporten rammes, så igangsættes kreativitet og innovation, og måske derfor er Israel blevet så førende i alternativ energi, IT, medicinske opfindelser og militært udstyr. Bladring i denne blog afslører en del opfindelser og om 2 uger udkommer en artikel om deres eget svar på en Iphone-killer, baseret på LINUX. En forsmag er denne.
I de sidste seks år, der har været BDS (Boycott, Divestment, Sanctions) er Israels bruttonationalprodukt skudt i vejret i et tempo, kun få lande i verden kan slå.
Israels Bruttonationalprodukt vokser og vokser
Desmond Tutu’s brøde
Sudanesiske menneskerettighedsaktivist og tidligere børnesoldat Simon Deng beretter:
“Staten Israel er ikke en apartheid-stat. Jeg ved det, fordi jeg skriver dette fra Jerusalem, hvor jeg har set arabiske mødre fredeligt spadsere med deres familier – selvom jeg også kørte på de israelske veje beskyttet af mure og hegn fra arabiske kugler og sten. Jeg kender arabere, der går i israelske skoler, og får den bedste pleje i verden. Jeg ved, at de stemmer og har folkevalgte repræsentanter til det israelske parlament. Jeg ser vejskilte på arabisk, et officielt sprog her. Intet af dette var muligt for sorte under apartheid i Tutu’s Sydafrika.
Jeg kender også lande, der fortjener en apartheid label: Mit land Sudan, er på toppen af listen, men det er Iran, Saudi-Arabien og Egypten også. Hvad der er sket med mit folk i Sudan, er tusind gange værre end apartheid i Sydafrika. Og ligegyldigt om palæstinenserne lider, lider de intet i forhold til mit folk. Ingenting. Og de fleste af de lidelser, er en fejl fra deres ledere. Biskop Tutu, jeg ser sorte jøder går på gaden her i Jerusalem. Sort som os, frie og stolte ….
Idag er sorte børn bliver gjort til slaver i Sudan, det sidste sted i det afrikanske kontinent, hvor mennesker er ejet af andre mennesker – jeg var en del af bevægelsen for at stoppe slaveriet i Mauretanien, som netop nu har afskaffet denne praksis. Men du var ikke med os, biskop Tutu.
Så hvor er Desmond Tutu, når mit folk kalder for frihed? Slagtning og folkedrab og slaveri er hærger afrikanere lige nu. Where are you for Sudan, Bishop Tutu? Du har travlt med at angribe den jødiske stat. Hvorfor?” (Det jødiske Advocate, 16 november 2007)
kilde: Camera
Der er faktisk apartheid i Mellemøsten – racistisk apartheid: Sorte slagtes eller gøres til slaver af araberne i Sudan; kønsapartheid: kvinder i Saudi-Arabien kan ikke køre bil eller gå uledsaget; religiøs apartheid: kirker ikke kan bygges i Saudi-Arabien og jøder kan ikke være borgere i Jordan. Men det er Israel, man ser efter med en tættekam.
Israels arabiske borgere kan stemme, er valgt til Knesset, og nyder en bedre sundhedspleje og uddannelse end de fleste arabere i regionen. Ja, arabere i territorierne Gaza og vestbredden behandles forskelligt, men ikke på grund af deres “race” – men fordi deres ledere er i krig med Israel. Israelerne handler ikke på grundlag af race, som hvide sydafrikanere gjorde. Skam over Desmond Tutu for bevidst at ignorere alt dette. (kilde israelinsider)
israeli week
Israelske børn
Israelske soldater
Israelske borgere er hvide, sorte og alt ind imellem, og de omfatter arabere og jøder, muslimer, kristne, agnostikere og ateister, der er kurdiske, etiopiske, russiske, polske, irakiske, yemenitiske og meget mere. Og hver israelske borger kan stemme, deltage i det politiske liv, dele strande, barer og parkens bænke. Som filosofiprofessor Bernard Harrison bemærker, Israel er i virkeligheden et skoleeksempel på et multikulturelt samfund.” Og det i sig selv udsætter påstande om formodede “israelsk apartheid” som latterligt og – det er svært at tænke på en diplomatisk måde at sige det – en stor løgn. Tyve procent af de israelske borgere er arabiske. Ikke alene kan de stemme ved valg i Israel, men også fungere i landets lovgivende (eller Knesset) forsamlinger, domstolene og hæren. Arabiske Knessetmedlemmer omfatter dem, der repræsenterer mainstream zionismen, såsom Kadimas Majalli Whbee og Likud’s Ayoob Kara. Men hårde kritikere af staten er også repræsenteret. Knesset-medlem Ahmad Tibi, for eksempel, var engang en rådgiver for den palæstinensiske leder Yasir Arafat. Muslimsk-arabiske Raleb Majadele og druser-arabiske Salah Tarif var begge tidligere medlemmer af Knesset for Labor Party, og begge har tjent som ministre i den israelske regering. Kristen-arabiske Salim Joubran er en israelsk dommer med en fast stilling i landets højesteret. Før Joubrans udnævnelse, havde muslimsk-arabiske Abdel Rahman Zuabi tjent som højesteretsdommer. Og arabere, som Yusef Mishlav, har tjent på de højeste niveauer i Israels hær. Ja, enhver, der har været i Israel, gået gennem en park i Jerusalem, besøgt en strand i Haifa, eller siddet på en bar i Tel Aviv vil sandsynligvis have gnedet albuerne med Israels arabiske mindretal.
kilde: Camera
Er det så mærkeligt, at hvis der gøres forskel på folk, er Israel det oplagte sted på grund af de store flygtningestrømme og indvandring? Israel er muligivs det sted i verden med flest flygtninge for ikke at kalde Israel: Verdens største flygtningelejr og den jord, som de er på, vil andre også gerne have fat i for israelerne har bevist, at står man sammen, så opstår en moderne stat, der i nyere tid startede i 1948 og idag er de mest multikulturelle, humanitært ydende og innovative lande i verden, meget optaget af alternativ energi og teknologi.
Israel føler sig åbenbart angrebet, så nu giver de igen med en antiapartheidside kaldet israeliapartheidweek
Anti-israelsk apartheiduge
Klik for at se antizionisme og antisemitisme
I de næste uger – uge 9 og 10 – er der en global aktivitet, der hedder Israelsk Apartheid. Jeg hilser al form for anti-apartheid velkommen. Det er dog de arabiske lande, der har uligheder indenfor seksualitet, relgionsfrihed og ytringsfrihed. Det er vist de fleste bekendt, men det er Israel, som man kritiserer, senest fordi man kalder nogle helligdomme for jødiske (Rachels grav, Machpelahs grav) Det er dog svært at finde lande i det mellemøstlige, der giver lige rettigheder for alle. Men selvfølgelig, hvis man graver dybt nok kan man finde noget på alle lande, også Israel, eksempelvis at dem, der mener, de er palæstinensere i Israel ikke har værnepligt. Men dette anses for forskelbehandling på en negativ måde, mens jeg mener det er positivt at være fritaget. Ligeledes sikkerhedsmuren – at andre kaldet apartheidmuren – der dog sikrer at færrest mulige kommer til skade. Det er i aller højeste grad en fordel for araberne på vestbredden, der i årevis ikke har haft israelske gengældelser på grund af selvmordsbomber år tilbage, men ikke siden 2008. Der er flere oplysninger om sikkerhedsmuren her.
Klik - for en gennemgang af apartheid
Der er lige udgivet en ny folder, der fortæller hvad apartheid er .
Human Rights
Human Rights Watch om CAST LEAD - tryk på billedet
På baggrund af over 8000 mindre og større raketter fra Gaza til Israel, indledte Israel CAST LEAD, en 22 dages offensiv for at stoppe det. Der døde 13 israelere og 1100-1400 arabere.
Man kan nogen gange fornemme i medierne, at der stilles spørgsmål om proportionaliteten. Men er det rimeligt at stille det spørgsmål? Eller er det en ny version af “Øje for øje – Tand for tand”. Var det da bedre, at der var lige mange dræbte på begge sider af krigen? Når amerikansk politi skyder narkogangstere, der overskrider grænsen fra Mexico til USA – er det da så mere proportionalt, at det er ca lige mange dræbte af gangstere/politi? Hvis du bliver truet på gaden med en kniv, kan angriberen risikere fængsel, måske i mange måneder. Er det proportionalt? Lige så vel som 1100-1400 dræbte gazans i CAST LEAD-krigen er 100 større end 13 israelere.
Alligevel på denne baggrund er der udarbejdet rapporter om proportionaliteten. Den mest kendte rapport er GOLDSTONE-rapporten, der er mere Israel-kritisk end Gaza-kritisk. Men nu er der ved at komme andre boller på suppen, fordi den amerikanske menneskeretsgruppe Human Rights Watch (HRW) støtter FN i anklager om, at Hamas også sigtede mod civile israelere under krigen i Gaza fjor.
»Hamas’ påstand om, at dens raketter kun var rettet mod israelsk militær, modsiges af fakta«, hedder det i en HRW-rapporten.
»De fleste raketter affyret af Hamas slog ned i civile områder i Israel. Civile var målet«, fastslår HRW.
Om Israels 22 dages invasion af Gaza står der, at palæstinensernes raketter ikke er særlig præcise, blev rettet mod civile mål i de sydlige Israel. FN mener, at der kan være tale om krigsforbrydelser. Det er Politiken, der har denne information.
Men det er ikke alene amerikanske HUMAN RIGHTS, det er også palæstinensiske HUMAN RIGHTS-grupper, som det fremgår i næste artikel, der gentages i dagens anledning.
Hamas can spin the story and deny the evidence, but hundreds of rockets rained down on civilian areas in Israel where no military installations were located. Hamas leaders at the time indicated they were intending to harm civilians.
Joe Stork, deputy Middle East director at Human Rights Watch
Semitten's Blog 