Semitten's Blog

Om semitiske forhold i og udenfor Israel

Archive for the ‘Fred’ Category

Sikkerhedsmuren

with 4 comments

Af andre kaldt apartheidmuren. Men hvad er det, der er apartheid?

  • Der findes muslimer på begge sider af muren.
  • Der findes jøder på begge sider af muren.
  • Der findes  kristne på begge sider af muren.
  • Der er både hvide og farvede på begge sider af muren.
  • Men der er kun formodede selvmordsbombmemænd på den ene side af muren. Det siger erfaringen.

Og hvorfor skal den fjernes, som foreslået af nogle? For at let adgang for borgere på Vestbredden til Israel skal prioriteres højere end 100vis af døde i selvmordsbomber ?

Bedøm selv, om der er rimelig grund til, at muren eksisterer, ved at trykke på billedet

Skal den rives ned? Gerne, da den ikke pynter og gør færdsel besværligere. Men skal man ikke være sikker på, at det ikke giver øget selvmordsaktivitet? Fordi historien siger det modsatte.

Er det tale om kollektive begrænsninger for indbyggerne på Vestbredden? Få mennesker er selvmordsbombemænd, men alle betaler en pris i form af begrænsninger? Ja

Men er det anderledes, end at få i Danmark misbruger en kniv i nattelivet, hvorefter alle borgere ikke længere må gå med kniv? Nej. Det er også kollektive begrænsninger.

Det er ligeledes ingen straf, men besværligt at anvende diverse adgange og sikkerhedskontroller i lufthavnen inden ferieturen. Derfor er begræsninger et mere korrekt udtryk end kollektiv straf, et andet udtryk nogen anvender i forbindelse med adgang til den anden side af muren. Ville det være bedre uden kontroller i lufthavnen? Ja – på betingelse af, at der ingen bombemænd og flykaprere var imellem. Betaler vi så ikke alle sammen en pris for ganske få krimnelle? Jo, men hvad er alternativet? Ingen kontrol?

Må jeg mindre om, at hvis der er lettere adgang fra Vestbredden til Israel uden mur, så er der ligeledes lettere adgang for israelere til Vestbredden, dvs integration styrkes mellem Israel og Vestbredden og en anneksion kommer snigende uden mur, eller hvad?

FN resolution 242

leave a comment »

Efter 6 dages-krigen (June 5-10, 1967) hvor Israel erobrede Golan, Gaza, Sinai og Vestbredden blev dette felttog senere i FN til en resolution om tilbagetrækning. Baggrunden var, at udenlandske tropper langs Israels grænser gjorde klar til angreb, hvorfor Israel startede. I nogle tilfælde er et angreb det bedste forsvar og det kommer lidt an på hvor man læser, hvem der startede hvad. Generel Nasser af Ægypten havde få dage forinden udvist FN-tropper fra Sinai og opstillet tropper langs grænsen til Israel.

Det er ofte blevet fremført, at Israel ikke har opfyldt resolutionen om tilbagetrækning, men det kan man faktisk ikke, idet

  • Man skal forhandle fred med andre lande, dvs. Ægypten, Jordan og Syrien. Palæstinenserne er ikke et land men en befolkning, og det er lande, man skal diskuttere med.
  • Man kan kun trække sig tilbage til anerkendte grænser. Israel har kun anerkendte grænser mod Ægypten (det er aftalt i fredsaftaler), Jordan (det er aftalt i fredsaftaler) og Libanon (aftalt ad hoc), mens der ingen grænse er til det område, nogen vil mene skal være et Palæstina. Der findes en ‘grøn linie’, der er våbenstilstandslinien mellem Israel og de arabiske stater fra 1949, men en FN-grænse eller forhandlet grænse er det ikke.
  • Tilbagetrækning skal være samtidigt med, at fjenden lægger sine våben. Det er ikke rigtigt sket i Gaza på trods af tilbagetrækning, men det er sket i fx Sinai. Der ER ingen angreb derfra.
  • Det var ikke palæstinenserne Israel var i krig med.

Men en stor del af resolutionen er gennemført, herunder

  • Fredsaftaler med andre lande, Libanon, Jordan og Ægypten, men ikke Syrien
  • Tilbagetrækning, der dækker det meste besatte/erobrede omåde. Det gælder navnligt Sinai og Gaza
  • Syrien har ikke anerkendt Israels grænser eller landets legitimitet og derfor er Golan-højderne stadigvæk et stridspunkt

Resolution 242

  1. Withdrawal of Israel armed forces from territories occupied in the recent conflict
  2. Termination of all claims or states of belligerency and respect for and acknowledgment of the sovereignty, territorial integrity and political independence of every State in the area and their right to live in peace within secure and recognized boundaries free from threats or acts of force.

Israel efter 6-dages krigen. Langt det meste erobrede område er tilbageleveret – når der samtidigt laves fredsaftaler.

Skal Sinai tilbage til Israel ?

leave a comment »

I 1967 – i 6-dages krigen – ville Israels naboer angribe Israel. FN-tropper blev udvist af Ægypten og Ægyptiske tropper nærmede sig Israels grænser. Men inden Israels naboer slog til, gjorde Israel det og erobrede Golan, Vestbredden (Samaria og Judæa) og Sinai-halvøen. Disse erobrede områder blev brugt som forhandling for fred med naboerne. Mens Syrien ikke slog til og heller ikke Jordan, gjorde Egypten det derimod og den berømte fredsaftale fra 1979 (video) gav Israel og Egypten en fredsaftale mod tilbagelevering af Sinai.

Men hvad nu, hvis den nye egyptiske præsident dropper fredsaftalen med Israel? Har Israel så ret til Sinai igen?

En analyse af 6 dages krigen kan læses her og især optakten omkring den.

Written by semit

30. juni 2012 at 11:03

Lagt i Ægypten, Fred

Tagged with

Withdraw from occupied territories – and USA becomes small

leave a comment »

When Bibi Met Obama - May 2009

Written by semit

6. juli 2011 at 16:18

Lagt i Demografi, Fred, USA

Abbas – moderat eller hardliner ?

leave a comment »

I mange aviser beskrives Palæstina-lederen Abbas ofte som den moderate på Vestbredden, der søger fred, men omvendt at Israels premierminister Netanjahu ofte beskrives som hardlinier. Men noget tyder på at det er omvendt, at Netanjahu’s fredsbestræbelser er større end Abbas, hvis man skal tro denne video.

Mahmoud Abbas var en af grundlæggerne af den palæstinensiske bevægelse (Fatah) sammen med Yassir Arafat i starten af 1964, der havde det formål at ødelægge Israel. Siden 1968 har han været medlem af Det Palæstinensiske Nationalråd (PNC) og steg til generalsekretær for PLO’s eksekutivkomité. Forretningsudvalget og PNC er de to øverste besluttende organer af PLO

Written by semit

26. september 2010 at 11:03

Knesset har vedtaget et lovforslag, der kunne ændre Mellemøstens dagsorden for evigt.

leave a comment »

Op mod en million jøder blev tvunget til at forlade de arabiske lande og Iran i årtierne efter grundlæggelsen af staten Israel i 1948 på grund af forfølgelse og vold. I dag er kun ca 4.000 jøder tilbage i den arabiske verden og deres tilstedeværelse nærmest bragt til ophør.

Derfor inddrages nu disse forhold i et lovforslag, der har taget to år, og oprindeligt lanceret af MK Nissim Ze’ev fra det sefardiske ortodokse Shas parti. Den nye lov har til formål at beskytte rettighederne for jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran i fremtidige fredsforhandlinger i Mellemøsten. Lovforslaget definerer en jødisk flygtning som en israelsk statsborger, der forlod en af de arabiske stater, eller Iran, efter religiøs forfølgelse. Lovforslaget handler om, at den israelske regering skal omfatte jødiske flygtninges rettigheder, herunder erstatning, i alle fremtidige fredsforhandlinger.

Stanley Urman, leder af advocacy gruppe Justice for jøder fra arabiske lande, siger: “Verden må indse, at palæstinenserne ikke var de eneste mellemøstflygtninge, men at der var tilsvarende jødiske flygtninge, der også har rettigheder i henhold til internationale ret. Denne anerkendelse er godt for staten Israel, og det er godt for befolkningen i Israel.”

Hvorfor er dette lovforslag så vigtigt? Fordi det er nøglen til virkelig fred i Mellemøsten. Så mange bestræbelser på at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne har kørt fast af den palæstinensiske “retten til tilbagevenden”. Når selv de “moderate” af Fatah-lejren har været tilbageholdende med at anerkende Israel som en jødisk stat, er årsagerne, at de ikke opgiver deres ønske om tilbagevenden af de arabiske flygtninge i 1948 selvom der nu er mange millioner, inklusive efterkommere. Dette krav svarer til Israels udslettelse af demografiske årsager.

Alt for længe har de arabiske flygtninge været centrum i det arabisk-israelske drama. Det ses som den primære israelske modvilje til fred. Men ved at bringe de jødiske flygtninge ind i billedet, der nu svarer til lige under halvdelen af den jødiske befolkning i Israel, kan det blive accepteret, at der var to grupper af flygtninge med rettigheder.

Nogle vil sige, hvorfor så ikke også give de jødiske flygtninge en ret til at vende tilbage til de arabiske lande? For det første er der ingen fortilfælde for en sådan tilbagevenden. De syv millioner hinduer og muslimer, der ombyttedes/flygtede i den indisk-pakistanske krig i 1947 udgjorde en permanent udveksling. Det gjorde grækernes bortvisning fra Tyrkiet og tyrkerne fordrivelse fra Grækenland efter afslutningen af første verdenskrig også. For det andet, er en jødisk ret til at vende tilbage til deres oprindelige lande sammenligneligt med at bede en fange, der har smagt frihed til at gå tilbage til fængsel. Tre generationer har nu været lykkeligt genbosat i Israel og Vesten. De har mistet det meste af deres kulturelle og sproglige forbindelser til den arabiske verden. Ingen jøde ønsker at vende tilbage til et arabisk land, undtagen måske som turist. Selv i lande med tilsyneladende stabilitet, kan tingene ændre sig natten over. I Marokko, har de resterende 3.000 jøder deres kufferter klar i tilfælde af pludselige forandringer.

Det er grunden til lovforslagets vægtning af erstatning: Lad alle flygtninge blive, hvor de er – de jødiske flygtninge i Israel og de arabiske flygtninge i arabiske lande. Lad begge modtage kompensation – sagen afsluttet.

Kilde: Point of No Return

Hvem er dette barn? Fotoet blev taget i ‘Palæstina’ af den berømte ungarsk-jødiske fotograf Robert Capa i 1949. Er hun en arabisk pige? Faktisk er den lille pige en jødisk flygtning fra et arabisk land, som netop var ankommet til Israel. Vi har brug for at ændre den populære opfattelse af, at flygtninge i ‘Palæstina’ altid er arabiske, anfører Michel Gurfinkiel i La petite fille de Cappa (Information juive, Septembre 2009).

Erez Crossing

leave a comment »

I forbindelse med CAST LEAD har det været fremført, at der manglede hospitalssenge, når civile desværre blev ramt.
Det har Israel prøvet at råde bod på med et lynhospital ved grænsen til Gaza, men det er der ikke mange der ved.

Written by semit

9. februar 2010 at 15:31

Deir Yassin – Overlevende fortæller, hvad de fik at vide de skulle sige

leave a comment »

I krig går desværre uskyldige tabt, ligeledes i uafhængighedskrigen for Israel 1948, hvoraf Palæstina blev optegnet af FN, men dette blev dog ikke anderkendt af araberne, idet deres nye land Palæstina skulle være større og svare til et andet geografisk område. Imidlertid accepterede jøderne den halvdel, de blev tildelt, selvom det var den mest ufrugtbare del, så er lidt bedre end ingenting. Havde araberne sagt det samme, havde de i 1948 haft et Palæstina i de mest frugtbare områder, men de afslog og gik i krig sammen med naboerne imod jødernes nye land, der i hovedregning på det tidspunkt havde størrelsen svarende til halvdelen af jylland. Imens fik araberne tildelt den andel halvdel + de i forvejen havde fået tildelt transjordanien, som svarer til det østlige Britiske mandat.

Deir Yassin var et strategisk område mellem Jerusalem og Tel Aviv, og opfattelsen er idag, at der foregik en urimelig massakre, men i krig er der mange synsvinkler, hvoraf Deir Yassin er anerkendt som massakre på arabere.  Men den anden side af historien er denne video.

Det er op til den enkelte at drage egne konklusioner. Afsenderen har ikke patent på sandheden.

Dog trækker araberne i land om Deir Yassin. Men hvilken skade har det ikke bragt? Nemlig at jødiske indvandrere/zionister var aggressive. Måske var Deir Yassin anderledes i virkeligheden. Den rigtige sandhed forsvinder måske i tågerne, da det også afhænger af de øjne, der ser og øjnenes motiver og ønsker.

Written by semit

1. februar 2010 at 14:47

Human Rights

leave a comment »

Human Rights Watch om CAST LEAD - tryk på billedet

På baggrund af over 8000 mindre og større raketter fra Gaza til Israel, indledte Israel CAST LEAD, en 22 dages offensiv for at stoppe det. Der døde 13 israelere og 1100-1400 arabere.

Man kan nogen gange fornemme i medierne, at der stilles spørgsmål om proportionaliteten. Men er det rimeligt at stille det spørgsmål? Eller er det en ny version af “Øje for øje – Tand for tand”. Var det da bedre, at der var lige mange dræbte på begge sider af krigen? Når amerikansk politi skyder narkogangstere, der overskrider grænsen fra Mexico til USA – er det da så mere proportionalt, at det er ca lige mange dræbte  af gangstere/politi? Hvis du bliver truet på gaden med en kniv, kan angriberen risikere fængsel, måske i mange måneder. Er det proportionalt? Lige så vel som 1100-1400 dræbte gazans i CAST LEAD-krigen er 100 større end 13 israelere.
Alligevel på denne baggrund er der udarbejdet rapporter om proportionaliteten. Den mest kendte rapport er GOLDSTONE-rapporten, der er mere Israel-kritisk end Gaza-kritisk. Men nu er der ved at komme andre boller på suppen, fordi den amerikanske menneskeretsgruppe Human Rights Watch (HRW) støtter FN i anklager om, at Hamas også sigtede mod civile israelere under krigen i Gaza fjor.

»Hamas’ påstand om, at dens raketter kun var rettet mod israelsk militær, modsiges af fakta«, hedder det i en HRW-rapporten.

»De fleste raketter affyret af Hamas slog ned i civile områder i Israel. Civile var målet«, fastslår HRW.

Om Israels 22 dages invasion af Gaza står der, at palæstinensernes raketter ikke er særlig præcise, blev rettet mod civile mål i de sydlige Israel. FN mener, at der kan være tale om krigsforbrydelser. Det er Politiken, der har denne information.

Men det er ikke alene amerikanske HUMAN RIGHTS, det er også palæstinensiske HUMAN RIGHTS-grupper, som det fremgår i næste artikel, der gentages i dagens anledning.

Hamas can spin the story and deny the evidence, but hundreds of rockets rained down on civilian areas in Israel where no military installations were located. Hamas leaders at the time indicated they were intending to harm civilians.
Joe Stork, deputy Middle East director at Human Rights Watc
h

Written by semit

29. januar 2010 at 12:55

Stormuftien af Jerusalem

leave a comment »

For tiden er de forhandlere og ledere, der repræsenterer befolkningen af arabisk og muslimsk/kristen herkomst i Gaza og Vestbredden Abbas og Hamas og før det Arafat, der i 1960erne indførte begrebet palæstinenser. Før Arafat var arabernes repræsentant i mandatområdet PALESTINE, der blev erobret/administreret af England, Amin Al-Husseini.
Palæstinenser er et begreb der dækker dem, der ikke anderkender Israel og samtidigt flygtet/flyttet fra diverse krige. Ikke desto mindre mener 60% af jordanere at de også er palæstinensere og det kan skyldes, at de er indbyggere fra PALESTINE – mandatområde.

Amin Al-Husseini havde i 1940erne et større samarbejde med HITLER og boede i lang tid i Tyskland i 40’erne.

Another rally for Israel

leave a comment »

Jews for Peace har lige demonstreret i Wilshire Boulevard i Los Angeles udenfor “the Federal Building” med support for Israel men med en kritik af CAST LEAD og deres syn på samarbejde og mangel på samme med indbyggerne i Gaza.
Demonstrationen blev mødt af en modgående, der var imod Isr … også var for Israel, men med budskabet om support for regeringens håndtering af CAST LEAD.

De første kom frem med budskabet “We’re here to remember what happened in Gaza a year ago, and we’re here to stand up and say we believe in Jewish values of universal justice”, mens den modgående demonstration havde et andet budskab “The other side is doing their usual thing of finger pointing and telling a one-sided, out-of-context story. We just want to make sure that the facts are clear. Hamas is dedicated to Israel’s destruction.”, “Hamas: Stop Using Gaza as a Launching Pad.”

Der er ikke mange der mener, at et svar CAST LEAD var forkert på baggrund af over 8000 angreb fra mindre og større raketter fra Gaza. Vandende skiller folk, når det handler om responset fra Israel var det rigtige. Men hvad er et korrekt respons i krig og terror?

L A JEWS FOR PEACE var de iranske jøder og amerikanske men også med deltagelse af lokale. En opsigtsvækkende plakat fra modparten siger “NO MORE ROCKETS FROM GAZA / STOP QASSAMS”. Det betyder i min oversættelse: Hvis der ikke kommer angreb eller raketter fra Gaza, kommer der ikke flere CAST LEAD. Nye angreb for Israel kommer kun med en baggrund, nemlig angreb fra Gaza, så de kan selv opretholde fred, hvis de ønsker.

Men det er ikke første gang, at iranere og jøder slår sig sammen. Selv i Danmark, da Ahmadinejad ankom i forbindelse med COP15, var det  EUJS og de iranske FRITIRAN og FREEIRAN, der alle demonstrerede imod Ahmadinejad og hans styre i Iran. Der er mere her om disse organistioner.

HAMAS, der sidder på magten i GAZA har i deres grundlov indført, at det handler om at skabe et kalifat i Israel via Jihad og derudover henviser de i deres lovgivning til “Zions vise protokoller”, så de er ikke alene imod Israel, såmænd også jøderne. Og for dem, der vil have et indblik i HAMAS’ grundlag kan læse gyseren her.

Det er dog ikke usædvanligt i mellemøsten, at det ene land ønsker den andens død, men det løses ved ‘kold fred’. Det er imidlertid vanskeligt, når den ene part – HAMAS – gentagende gange bekriger Israel. Skal Israel lade være med at besvare HAMAS? På den anden side er HAMAS’s budskab ikke så meget anderledes end Sorte September i 1972 med deres München massakre; nemlig at skabe opmærksomhed på en befolkning via terror. Og hvorfor ønsker HAMAS opmærksomhed? Af 2 grunde:

  • At samle kræfter til at indtage Israel på et tidspunkt, der gerne med tiden skal være et kalifat
  • At gør opmærksom på den fattige befolkning, de mener, ikke får byggematerialer udefra.

Desværre på denne jord er fattige befolkninger ikke usædvanlige og verdenssamfundet giver da også Gaza enorme bidrag, men derfor er de stadig utilfredse. Ja det skal man jo være som en regering. Det er dog ens pligt at vise flaget. Men i dette tilfælde er det gennem krig. Måske kom Hamas længere ved at anvende deres ressourcer på samarbejde med andre end modstand mod end overmagt?

Forsyninger til Gaza:

Ifølge det officielle israelske udenrigsministerium får Gaza hver uge konvojer af olie, gas, mad og meget mere. Gaza kan være et af de områder, der får mest hjælp i denne verden.

Written by semit

22. januar 2010 at 11:04

Jimmy Carter – undskylder

leave a comment »

Fordi man er amerikansk præsident, er man ikke nødvendigvis positiv overfor Israel eller supporterer fred i mellemøsten. Jimmy Carter har på den ene side været temmelig negativ overfor Israel og på den anden side være medspiller i den Israelske/Ægyptisk fredsaftale fra i september 1978 anført af Anwar Sadat og Menachim Begin. Anwar Sadat blev senere myrdet på denne bagrund. Efterfølgeren blev Hosni Mubarak – og han sidder der endnu. Demokrati på Ægyptisk.

Bøtten er nu vendt og de nye toner er bl.a. “We must recognize Israel’s achievements under difficult circumstances, even as we strive in a positive way to help Israel continue to improve its relations with its Arab populations, but we must not permit criticisms for improvement to stigmatize Israel.” udtalt til JTA.

Jimmy Carter undskylder nu en del af sit virke og udtalelser fra sin tid, og hvad han har sagt siger nedenstående video tydeligere end så meget andet.

Jimmy Carter - Klik for at se hans indstilling til Israel

Yderligere specificering kan læses her:

Written by semit

16. januar 2010 at 20:15

Rally for Israel

with 3 comments

I modsætning til Danmark, hvor der er arrangeret mange markeringsdage for CAST LEAD’s afslutning i Gaza med tanke på de arabiske ofre (ikke de israelske ofre og den terrorfrygt 8000 raketter har afstedkommet), arrangerer USA derimod støtte til Israels ret til forsvar.

Baggrunden for disse markeringer er 1-års dagen for CAST LEAD. Krigen, der besvarede over 8000 raketter fra Gaza. Desværre er det ikke helt lykkes at stoppe dem, da der til stadighed skydes raketter af fra Gaza, specielt de seneste dage. Og endda i dag.

Hvis man skal markere dræbte fra en krig, ville det ikke være lidt mere omsorgsfulgt at mindes alle ofre og derved lægge op til dialog ?

Written by semit

13. januar 2010 at 14:55

Gush Katif

leave a comment »

 

I et forsøg på fredeligere sameksistens med deres naboer i Gaza, forlod Israel dette område for 4 år siden og alle beboere flyttede fra Israel.
Gaza blev erobret i 1967 i 6-dages krigen fra Egypten, der ikke ønskede området tilbage efter Israel afleverede Sinai-halvøen. Gaza var altså et nomansland eller rettere under Israelsk administration. Før erobringen af Gaza, var der ingen kræfter der søgte dens selvstændighed. Heller ikke indbyggerne selv.
De israelske beboere oprettede byer og landbrug og skoler, men det blev revet ned i forbindelse med at forlade Gaza.

Seneste nyt

Written by semit

4. januar 2010 at 12:37

Lagt i Fred, Gaza, Vestbredden

Når der er 2 vindere i en krig

leave a comment »

Kan der være 2 vindere i en krig mellem 2? Ja hvorfor ikke, hvis målsætningerne er forskellige ?
I CAST LEAD var det israelske formål at stoppe over 8000 raketangreb fra Gaza, mens det var Gaza’s side måske var at øge terrorfrygt og vinde overskrifter i den arabiske verden og den øvrige omverdenen. I så fald er der 2 vindere.
Den israelske version af krigen er

Written by semit

4. januar 2010 at 12:09

%d bloggers like this: